SIDEN ER UNDER OPBYGNINING

For mange er foråret en lettelse. For andre starter en årelang kamp mod kløende øjne, tilstoppede næser og udmattelse. I dette afsnit af Det Fantastiske Menneske møder du Lone og Arne, der begge har levet med svær høfeber i årtier og som nu oplever en ny frihed og livskvalitet efter akupunkturbehandling. Sammen med akupunktør Hans Erik Foldberg dykker vi ned i kroppens reaktioner, medicinens begrænsninger og hvordan man med en anden tilgang kan få foråret tilbage.

Du kan lytte til afsnittet via nedenstående links, se det her på siden eller læse vores transskription nedenfor videoen:

Medvirkende

Gæst(er): Lone Christiansen og Arne Rosgaard
Fagperson(er): Hans Erik Foldberg (Akupunktør)
Vært: Leon Rask Sørensen

Kilder og videre læsning

  • Links kommer snart

 

Læs afsnit 12 af Det Fantastiske Menneske: Høfeber – Lone og Arnes vej til en nemmere hverdag

Transkriptionen er genereret automatisk ved hjælp af AI og er ikke gennemgået manuelt. Der kan derfor forekomme fejl i ordvalg, stavning, tegnsætning og forståelse af tale. Indholdet skal læses med forbehold, og vi henviser til den originale lydoptagelse for den mest præcise gengivelse.

Når jeg så skal have medicin, som jeg har fået tidligere, så bliver jeg helt usandsynligt træt og
ukoncentreret. Det stærkeste fik jeg, er, at så må jeg ikke købe ild. Så dårligt vil jeg ikke have
det.

Kroppen er fantastisk, skabt til at hele restituere og genopbygge sig selv. Men hvad sker der,
når den proces bliver forstyrret? Og hvordan støtter vi bedst kroppens evne til at komme sig,
såvel fysisk som mentalt? De spørgsmål skal vores gennemgående gæst, Hans Erik Folberg,
forsøge at besvare i et sprog, hvor de fleste kan være med. Han er akupunktør med baggrund i
traditionel kinesisk medicin, og han har over 30 års erfaring fra sin egen klinik.

Gennem årene er han behandlet tusindvis af patienter med både fysiske og mentale ubalancer,
og han har undervist fagpersoner og ledere i kroppens fysiologiske og mentale
sammenhænge. Og nøje, så har han skrevet fire bøger om mentalsundhed. Velkommen til Det
Fantastiske Menneske.

En podcast om kroppens enestående evne til at helbrede sig selv. Velkommen til Det
Fantastiske Menneske. Også velkommen til dig, Hans Erik.

Tak. I dag skal det handle om høfeber. Vi skal bl.a. møde Arne, vi lige kortstiftede
bekendtskaben med, og så skal vi også hilse på Lone og fælles, hvad dem er, at de har eller har
haft høfeber.

Det prøver vi at blive lidt klogere på. Inden vi kommer så langt, fortæl mig lige, hvad er høfeber
egentlig for noget? Høfeber er frygtelig irriterende, fordi man har det simpelthen af hår til.
Næsen står i vand, løver, klør.

Klør måske ind i svældet, klør måske ud i ørene eller ned i halsen. Øjnene der klør. Man er lysføl
som de løver i vand.

Ja, det handler om, at man bliver angrebet af noget pollen, typisk, som man jo egentlig skulle
kunne tåle på almindelig vis, men pludselig kan man tåle det her skidt, og så reagerer kroppen
på den vis her. Noget af det, vi så skal forhåbentlig blive klogere på, det er så, hvorfor nogen
som Arne og Lone får høfeber, mens jeg ikke gør. Hvad er det, der giver udslaget for, i forhold
til, hvem er eksponeret for det her? Arne og Lone er overhovedet ikke alene i forhold til at have
høfeber.

Over en million danskere har høfeber. Det er alligevel ret udbredt så. Det er meget udbredt, og
igen også invaliderende, fordi når man har høfeber, man kan meget, meget lidt.

Man er meget let sig selv. Man bliver irritabelt, ikke så rar at omgås, eller man har bare lyst til at
trække sig og komme væk. Noget af det, som Arne har fortalt os, det er nemlig præcis det der
med at være irriteret.

Han siger, det er jo irriterende at være irriteret, for man ved det jo godt. Man kan bare ikke
gøre noget ved det. Når et immunsystem er aktiveret, så er ens nervesystem ekstra op at køre.

Vi ved det, når vi sætter nål i mennesker. Når sådan et immunsystem er rigtig meget op at køre,
så mærker man for eksempel nålene meget mere. Man er simpelthen touchy, kan man sige.

Evnen til bare at kunne slappe af, det kan man faktisk have, fordi man spænder automatisk op
på den måde. Det der er ved det, det er faktisk med til at gøre det endnu værre. Så den der
følelse af, at man ligesom ikke kan være nogen steder, det er faktisk med til at stresse
immunsystemet ekstra meget, så man også reagerer mere allergisk.

Og hvordan sådan noget høfeber opstår, det håber du kan gøres klogere på, som sagt. Men lad
os lige prøve at høre, hvad Arne selv siger, for han har en teori om, hvordan han fik sin høfeber.
Jeg tror, det er 20 år siden, at jeg mærkede det det første gang.

Det er nok i forbindelse med, at jeg holdt op med at løbe så meget mere i skoven og opholde
mig i skoven, for så er jeg nok udsat for mere pollen dengang, og det er jeg ikke i dag. Jeg er
ikke så meget i skoven, som jeg var dengang, og det er nok det, der gør, at jeg får allergi
overfor det. Og når jeg så skal have medicin, som jeg har fået tidligere, så bliver jeg træt, helt
usandsynligt træt og ukoncentreret.

Og det stærkeste, jeg fik af det, var, at jeg ikke måtte købe ild, og så dårligt ville jeg ikke have
det. Jeg var træt, for jeg kunne falde i soven bare, hvis jeg kom på en stol. Og når man lader sig
på ryggen og skulle sove, så høvede der peb det ud af halsen, fordi man var igeneret af det der
pollen, og min øjne løb i vandet, og det glød alle steder.
Næse, øger, langt ned i munden. Er det sådan her, det starter, han siger? Nu fortæller Arne jo,
at han for 20 år siden opholdt sig meget i skoven, var eksponeret for en masse pollen. Er det så
sådan, det hænger sammen? At nu har kroppen lige pludselig fået vel rigeligt af det, og så
udvikler man høfeber.

Det, jeg synes, er noget af det, jeg har lært rigtig meget af, det er at lytte til, hvad folk fortæller,
de har oplevet. Får man allergi, fordi man lige pludselig har fået for meget af noget? Ja, det kan
man godt i nogen tilfælde. Så kan det godt være måden, at det bliver udløst.

Vi ved for eksempel, når vi har høje, høje tal med birk, altså de der fuldstændig vanvittige tal
med 2.500 til 4.000, så ser vi, at mange, som er har allergi, de faktisk begynder at reagere. Og
har de først reageret én gang på den her måde, ja, så har kroppens immunsystem opfattet det
som om, hold op, en bombardement er noget her, der er faktisk rigtig farligt, der provokerer
mit immunsystem voldsomt. Det skal vi være på vagt over for en anden gang.

Ja, så sker det det året efter, så er de mere disponeret til at udvikle birkeallergin. Er det det
samme, man ser på et børn, som er vokset op i meget sterile hjem, altså hvor der er gjort rigtig
meget rent, og så lige pludselig kommer der et bombardement. Ja, men der tror jeg, at vi skal
lige ind og kigge lidt mere på, hvordan det er, at vores immunsystem egentlig fungerer, og
hvordan det er, at de her ting går i gang.

For der er rigtig mange teorier om, hvad det er, der sætter de her allergier i gang. Men ved at
have stået med rigtig, rigtig mange allergikere, så synes jeg, at der er et mønster, der begynder
at vise sig i, hvordan det her går i gang. Det er et spørgsmål om, hvordan vi får spurgt ind til
starten på allergien.

Så den her, som han kom med, Arne, at han har måske været udsat for rigtig meget. Vi ved i
hvert fald, at når mennesker løber ude i naturen, og der er høje pollental, så får man altså bare
hevnet rigtig meget af det her ind i sit system. Det kan virke som en overbelastning, hvor
immunsystemet siger, jeg kan slet ikke have, at der kommer så meget af det her ind.

Og så vil den begynde at lave en modreaktion og sige, at vi skal på afstand af det. Men det er
noget, vi godt vil gøre noget dybere for, når vi kommer til vores nørd-afsnit, hvor vi går i
dybden. Ja.
Inden vi går i dybden og inden vi går i gang med afsnit 2, så skal vi lige være færdige med det
her afsnit. Og inden vi bliver det, så skal vi også lige hilse på Lone, som også har høfeber. Det
har hun også haft i mange oprører.

Jeg har siden jeg var barn døde rigtig meget med allergi. Allergi for græs og birk og husdyr. Og
har taget mange tabletter og medicamenter.

Jeg har i det meste af mit voksenliv taget en allergitablet hver dag, fra starten af marts til
slutningen af september. Det har ikke kunnet tage de symptomer, jeg har døde med henover
først birkepollen sæsonen, og så græspollen sæsonen, og så i det hele taget, når jeg har været i
nærheden af husdyr. Derudover tabletter, så har jeg brugt øjendrupper og næsspray, som har
kunnet lindre lokalt.

Lone døjer altså med flere forskellige ting. Hun nævner også lige pludselig allergier over for
husdyr og sådan nogle ting. Og det kan være, at du bare lige for mig, en gang for alle, skal gøre
mig klog på, hvad det præcis høfeber er.

Høfeber det er, når man har en allergisk reaktion i næseslimhinden. Og vi har de der
sæsonbetingede reaktioner i næseslimhinden, det er dem vi forbinder med pollen. Altså sæson,
pollensæson for birk, pollensæson for græs, pollensæson for bønke, og så har vi begyndt at
have lidt mere opmærksom på æl og ælden i forårstiden, eller i vintertiden, slutningen af
vinteren.

Og så har vi for eksempel husdyrallergi. Jamen, det går ind over hele året, at det kører løs. Vi
har husstøvmider, som vi har i vores hjem.

Men går det også ind under høfeber? Lægefagligt er det også høfeber. Men sådan populært, så
tænker vi måske mere høfeber, som når det er pollenallergisk. Men det er næseslimhinden, der
er ramt, og det gælder hele spektret af de her.

Og det er dem, når man typisk kommer i gang med det, så kommer man typisk også i gang
med de her medicamenter. Altså vi skal have noget, som hjælper til at dæmpe symptomerne.
Og det er sådan folk, de typisk starter med at gå til deres allergi-reaktioner.

Men så er du nødt til lige at forklare mig også, fordi nu siger du næseslimhinden, men Arne
nævner jo også, at det kløer ned i halsen, og det kløer i øjnene. Ja, næseslimhinden kan det
sidde i, og så kan det typisk forplante sig op og give reaktioner i øjnene også. Men det kan også
udvikle sig fra næsen og så ned i svælt, at man har kløet ud i ørene.

Det kan gå ned i halsen, som han også beskriver, i forhold til, at han ligger der og hyler, når han
ligger på ryggen og sover, viser, at han har reaktion på pollen. Og går det længere ned, så kan
man også have en høvfeberreaktion ned i lungerne. Altså simpelthen for astmatisk reaktion på
høvfeber.

Og det er der ret mange, der gør, at det er den her gode million, som har høvfeber. Ja, der er
cirka en tredjedel, der bliver ramt ned i det, og så begynder det for alvor at blive alvorligt. Man
skal helst da have det ned i lungerne, men det er galt nok at have det op i næsen.

Bøvlet ved det, når det rammer op i næsen, det er også, hvis man så ryger i nogle
luftvejsinfektioner og har svært ved at komme over det, at det så sætter sig simpelthen og
bliver til noget betændelsesproces. En kronisk betændelse, for eksempel en bihulbetændelse,
eller det kan gå ud og give mellemørebetændelse. Og så simpelthen den allergiske reaktion er
med til at holde den her betændelsesproces ved lige, så er det typisk dem, der bliver rigtig
hårdt plaget af eftervirkning af høvfeber.

Lone, hun fortæller blandt andet, at hun i en lang periode hen over året, start marts til slut
september, tager en tablet, jeg går ud fra, det er noget antihistamin, hedder det. Antihistamin,
ja. Hun bruger også noget øjnedråber, hun bruger nasespray, og gør jo egentlig, hvad hun kan,
ved at vide, at det her bliver en lang dag, der er masser af pollen i luften, jeg har god erfaring
med det.

Jeg tager nogle medicamenter. Men så siger hun også, at det tager kun lige toppen, det
kommer ikke ned og virker. I starten, når vi har problem med høvfeber, så bliver man rigtig
glad for de her midler, fordi det falder rigtig godt til ro.

Men kroppen det er en lur, faktisk, på den måde, at det starter med, at det virker egentlig
ganske udmærkeligt, men så begynder effekten ligesom at aftage lidt. Så der, hvor man måske
havde 90-100 procent effekt af sin medicin, så går det ned og bliver til 70 procent, eller 50
procent, eller 30 procent effekt. Det tager typisk toppen af det.

Men det er sådan, at år efter år efter år, så bliver effekten bare, den forebyggende effekt,
ringere. Når du taler forebyggende effekt, så skal vi lige høre fra Arne lidt senere, hvad det er
han siger, for det er noget af det, du har hjulpet ham med, med at få has på det her, og så få
det forebygget i forhold til den sæson, der kommer. Men i forhold til Lona, alt det, hvor det kun
lige tager toppen af isbjerget hos hende, det påvirker i forhold til, hvad hun sådan kan begive
sig ud på af sociale aktiviteter.

Udendørs arrangementer kan jeg godt have valgt fra, på nogle måder sådan, i hvert fald noget,
hvor jeg har kunnet sige, eller nej, er det noget arbejdsmæssigt, så har jeg selvfølgelig bare
været udenfor, hvis det har været det. Så kunne jeg vågne om morgenen, f.eks. hvis jeg havde
været ude aftenen for inden, så kunne jeg vågne om morgenen med hævelser i ansigtet, røde
hævede øjne og tæthed i næsen, måske lidt ondt i halsen. Og være enormt træt, som om man
har sovet dårligt om natten.
Træt og energiforladt. Ja, også selvom jeg har taget de her medicamenter, så har det sådan
været. Indimellem har jeg også været nødt til at melde mig syg fra arbejde, fordi jeg ikke har
kunnet møde op.

Så det synes jeg har været ret plaget af, at jeg ikke rigtig kunne finde noget, der kunne dække
mig ind med medicamenter. Så på rigtig mange måder er Luna altså plaget af det her. Der er
nogle overvejelser, der skal i gang.
(13:47 – 14:01)
Nogle gange er hun nødt til at sige, nej tak, jeg kan ikke være med, eller jeg kan jo ikke komme
på arbejde i dag, fordi jeg har det sådan og sådan. Er hun skole-eksemplet på dem? Når man
har det alle værd, så ser det sådan her ud. Det her er meget klassisk.

Prøv at mærke til, hvor meget hun er på overarbejde, og hvor meget hun skal tage stilling til.
Har jeg det sådan, at jeg kan komme på arbejde, så ser jeg ud, så jeg kan være bekendt for at
komme på arbejde. Sådan kunne det også være, at nogen har det, fordi hun er hævet op i
hovedet og ryddet øjnene.

Tror de, at jeg har tudet hele natten? Det siger hun heller ikke noget om. Men sådan er det
også nogen, der kan tænke. Man kommer virkelig på overarbejde i forhold til, hvad man skal
tage stilling til.

Og igen er det noget, som bare er medvirkende til, at vores immunsystem bliver endnu mere
kørt op, overbelastet, og den vej igennem vil lave flere og flere overreaktioner. Men hun siger
jo faktisk også noget, jeg er blevet mærke i, Lone, at det er jo ikke alting, hun kan eller vil melde
fra til, så når hun alligevel står igennem en aften med grill på terrassen, for eksempel, så ved
hun også godt, så kommer der den her regning i morgen. Grillen på terrassen, det er en
klassiker.

Og det er ting, jeg tror, jeg tror, ret mange er klar over. Man sidder ude på terrassen, og det er
altid førstbordet. Altid der, hvor luften er kold.

Vi bliver kølet af. Og når vi bliver kølet af, og har allergitendenser, så forstærkes vores
allergitendenser typisk fordi, vi bliver afkølet. At blive afkølet her på bagsiden af overarmen,
eller blive afkølet på knæene, eller fryse generelt kolde ører, det forstærker faktisk vores
immunreaktion.

Får man kolde tæer, så ved vi, at gennemstrømningen i næsen til slimhinden, den trækker sig
tilbage, altså det bliver mindre gennemstrømning ud til slimhinden. Og det gør, at hvis der så
er polven til stede også, ja, så bliver de hængende i næsen, slimhinden i større mængde. Og det
gør jo, at når man så er allergisk overfor det skidt i forvejen, ja, så reagerer man.

Det er kraftigere på det, fordi det håber sig mere op, det bliver ekspederet videre. Så hendes
erfaring, det er jo det hun fortæller om her, erfaring af, hvordan er det der at sidde derude på
terrassen, som skulle være en god oplevelse socialt, ja, det bliver bare noget, åh nej, nu igen.
Og noget af det, Arne og Lone, begge to talesætter, det er den her træthed, der skyller ind over
dem.
Hvad er der at sige om den? Trætheden kommer, når et immunsystem virkelig er på
overarbejde. Og det der sker, det er jo, at når allergenerne, som vi kalder de der fremmede
stoffer, pollen, de kommer ind i vores system og bliver hvad skal man sige, går ind og
provokerer vores immunsystem, vores immunsystem overreagerer, så koster det en frygtelig
masse energi, og det laver den her træthed. Et immunsystem i overreaktion er på samme
måde, som når vi er ved at få influenza, så giver det en træthedsfølelse.

nu hører vi Arne for eksempel tale om, at det værste, det er trætheden. Og det der så sker, det
er egentlig den træthed, man normalt kan have fra høfeber, jamen den bliver så forstærket af
noget af den medicin, man kan få, for det antihistaminer virker sløvende. De midler, vi har i
dag, virker knap så sløvende som dem, vi havde, når vi går 10-15 år tilbage, men stadigvæk, det
sløver os.

Både Arne og Lone har altså i årvist taget masser af medicin, antihistamin, og tabletter, og
næsespray, og øjendråber, og alle sådan nogle ting. Og nu gider de ikke det mere, det virker
ikke efterhensigten mere, det føler de i hvert fald ikke, at det gør. Så når de kommer her i
akupunkturklinikken, hvordan griber I det så an? Inden jeg lige svarer på, hvordan vi griber det
an, så synes jeg, vi skal lige se på, hvorfor er det, det her virker.

Det, der sker med de her ting, det er, at de virker i første omgang, fordi de stopper nogle
overreaktioner i vores organisme. Men vores organisme er sådan indrettet, at hvis vi forsøger
at undertrykke noget, så vil den altid se på, hvordan kan den gå udenom, og se, at den kan
komme igennem med det, som den opfatter som være en hensigtsmæssig reaktion. For der er
åbenbart noget her, de er i nærheden af, som de er godt af at få ind i deres system.

Det er jo den kodning, der ligger i vores organisme, i vores immunsystem, at det er sådan, vi
skal reagere. Så kroppen kæmper for at komme tilbage til at vil bestemme. Så grundlæggende,
så er den her måde at gå til tingene, det er for kroppen en lappeløsning.

Så vil kroppen gå udenom. På samme måde, som hvis det er sådan, at man vil forsøge at tabe
sig, og bruger en Vigoie, så er det også en lappeløsning, fordi kroppen skal nok finde ud af,
hvordan den omgås, den påvirkning, den reduktion i madindtag, så den får hentet vægten
hjem på et senere tidspunkt igen. Så, når vi så kigger over i, hvordan er det, så vi gør det.

Vi går ind og vil undertrykke noget. Nej, vi går efter, hvordan kan vi få genskabt den balance i
organismen, den balance i immunsystemet, således at vi kommer tilbage til, hvordan kroppen
fungerede, før det gik galt. Og når vi har mennesker som Lone og Arne her, som har haft det i
mange år, ja, så skal vi ind og have deres organisme til at fungere mere hensigtsmæssigt igen.
Vi kan godt gøre noget i første omgang, som lindrer symptomerne, altså noget med at sætte
nogle nål i, som klarer op i næsen og giver mere luft igennem næsen, får slimhinden til at falde
lidt til ro. Men vi skal samtidig, på den lidt længere bane, have skabt en bedre funktion i vores
immunsystem, så den er lavere over reaktionen. Og det er altså en opbygningsprocess, som vi
skaber her.

Når vi behandler de her ting, så er det ikke noget med bare at lindre det, når man har haft det,
som de har det her. Så er det simpelthen at få organismen til at fungere. Og om vi behandler
det her fri af pollen sæsonen eller ej, vi er afhængig af at have en pollen sæson, for at kan lave
en effekt, for vi laver en symptom virkning udelukkende på allergien.
Nej, vi skal have organismen til at fungere. Så det er fedt, når vi egentlig tager fat og siger, nu
har vi haft en sommer eller en forår, som har været rigtig træls. Ja, så efter sommeren, så
begynder vi at få organismen bygget op.
Og når vi kan se, at vi har bygget organismen op, så siger vi til folk, så gå hjem. Og nu venter vi
på, at vi nærmer os allergisæsonen. Og så tager vi fat og får immunsystemet til at være fuldt
skarp, når selve allergisæsonen går i gang.
Og så er man klar til at kan stå imod sin pollenangreb udefra. Og lige præcis det der, det er jo
faktisk det, som er tilfældet med Arne. Prøv lige at høre her, hvad han siger i forhold til det, jeg
kalder den forebyggende behandling.

Jeg plejer at få det med årets mellemrum, men de sidste år har det været galt, fordi der
åbenbart er helt vildt opblussen af pollen, som der har været et stykke tid. Det var der også
sidste år. Men ellers så kan det gå nogen år imellem, jeg kommer.

Men jeg har været over. Den her gang, der har jeg fået tre behandlinger. Nu er det væk.

Okay, så helt forebyggende var det måske ikke alligevel? Fordi hvad er det egentlig, Arne han
fortæller? Jeg vil sige den måde, som Arne han bruger det på her, det er, at han forebygger det,
at det bliver slemt, slemt. Så når han ser, altså han kan godt gå nogen år, hvor der er ingen
problemer. Og hvis han så ser, at det begynder at blive lidt et problem, jamen så forebygger
han det, udvikler sig til, hvad det var tidligere, og så kan han styre det igen.
Og der er andre, de gør simpelthen det, de kommer lige i 14 dage, før sæsonen går i gang, og
så får de en enkelt eller to behandlinger, og så er de tilbage til fuldt niveau af, hvad de var i året
før. Så præcis kan vi faktisk lave det. Men jeg har en lille indtægter historisk om Arne, som
måske fortæller lidt om, hvordan han egentlig har det, fordi ja, når han opdager, at det er ved
at blive slemt, så kommer han til dig.
Men han har faktisk også fortalt mig, at hvis han ikke opdager det, så opdager konen det, og så
siger hun, at nu er det altså tid til, at det skal komme afsted, og så lopper han afsted. Så han må
være et ret godt sted, når det går godt, ikke? Ja, lige præcis. Lone, hun har også været i
akupunkturbehandling, og hun har også haft et temmelig god effekt af det, prøver at høre her.
Men det har næsten fra dag 1 gjort noget ved min energiniveau, og ja, fra at jeg fra, at jeg
faktisk har taget de her tabletter hver eneste dag, i en periode fra starten af marts til slut
september, så har jeg i den her sæson ikke taget noget dagligt. Hverken øjnedrupper, eller
allergitabletter, eller næsespray, eller noget som helst. Og det var faktisk der jeg gerne ville
hen, at jeg ikke skulle bruge alle de der medicamenter.

Det var egentlig min hovedårsagen til, at jeg ville prøve at søge en anden måde at behandle det
på. Kun nogle enkelte gange, hvor jeg har været ude og spille golf, så om aftenen, så har jeg
haft nogle symptomer. Og hvis jeg så har taget en tablet, så har den rent faktisk virket.
Hvor jeg tidligere tog tabletter hver dag, og jeg mærkede faktisk ikke nogen effekt af det. Så
har det faktisk virket, når jeg så endelig har taget en. Jeg har sådan en helt anden
grundlæggende energi, og føler mig ikke sådan udkørt om morgenen.

Ja, så det har virkelig været en kæmpe forbedring. Noget af det, jeg hæfter mig ved, Lone, hun
fortæller her, det er dels det med energien. Den har hun fået mere af, men hun siger jo faktisk
også i modsætning til tidligere, hvor hendes medicin ikke virkede efter akupunkturen.
Begynder den rent faktisk at virke? Hvordan hænger det sammen? Ja, det hænger sammen
med, at hun har fået en organisme, der er velfungerende nu, og bliver hun så udsat for en
topdosis af os, så kan det godt være, at det er nok det, vi har fået bygget hende op. Vi øger
tærskelværdien. Men det kan også være, hun er udmattet, eller der har været noget stress på.
Så kan man også gå ind og reagere. Og der er det sådan, en krop, der er velreguleret og er
bygget op, der virker medicinen lige pludselig, som den gjorde i starten, da man startede med
medicin. Og det er jo fedt, fordi så har man lige pludselig friheden med det her.
Og vi kunne godt bare stoppe med det og sige, at det er sådan, det er. Men jeg ved, at du har
lovet i del 2 af de her afsnit om høfeber, at vi skal blive lidt klogere på den mekanisme, der sker.
Ja, vi skal ind og forstå, hvordan det er, at kroppen reagerer på det her.
Vi skal ind og forstå betydningen af, at når kroppen begynder at lave en allergisk reaktion, hvad
betydning har det så, at man tager fat i det fra starten? I stedet for at vente på, at man har fået
den første allergi, den næste allergi og den tredje, fjerde, femte, sidste, syvende. Fordi vi kun
har lavet labløsninger og taget fat i problemet med det samme, jeg har oplevet så mange børn,
vi har behandlet, som har fået løst deres allergiproblem. Når vi bliver voksne og har kørt med
det her i 20 år, så ser vi, at vi får det løst.
Men vi får løst det og kan være med det. Og får det ned på et plan, hvor det er meget let at
have med at gøre. Men vi skal have dykket ind i, vi ser, at vi skal lave en labløsning.

Hvordan er det så, vi skal klive det an? Hvordan er det, kroppens logik er på det her område? Er
der nogle psykiske ting, der går ind i forhold til det her med allergen, som kan forvære det?
Hvordan hænger det sammen? Kan man selv gøre nogle ting? Ja, vi ved noget om, at det her
med at gå i bad, inden vi går i seng, så ligger rodet rundt i de her pollen, vi skal sørge for at
have vasket tøjet til at blive tømplet, frem for at det hænger udenfor og kan samle en masse
pollen op og så videre. Alle de her foranstaltinger, som jo kan være hensigtsmæssige, men som
giver en pokkers masse stress i at have det her problem. Hvordan kan man med nogle andre
ting få meget mere ro på det, så man kan få et afslappet liv med sin allergistendens? Og noget,
jeg også gerne vil blive lidt klogere på i næste afsnit, det er, hvorfor at op mod hvert tredje af
dem med høfeber også begynder at udvikle astmasymptomer.

Hvordan i alverden, det hænger sammen. Er der andet, du lige vil tease for i forhold til del 2?
Lad os dykke ned i afsnit 2 og så virkelig blive klogere på, hvordan udvikler vi tilgangen til de
her problemer på en måde, som er meget mere bæredygtig og sjovere at være menneske i. Og
inden vi kommer til del 2, så skal vi selvfølgelig, som vi plejer, lige høre, hvordan vores
hovedpersoner har det i dag. Lone, lige om lidt lad os starte med Arne, der fortæller, at det der
med at se frem til både forår og sommer, det glæder han sig til.

Jamen, nu kan jeg jo opleve det uden at det generer. Og jeg kan også holde mig vågen. Det var
næsten det største problem.
Når man sad lige så stille i en lille forsamling, der var nogen, der sagde sådan, nej, så var jeg
væk. Så hele vejen rundt, altså vil jeg sige, det er jo også livskvalitet, at dels jeg skal ikke
bekymre mig så meget om, om jeg nu, har jeg nu fået tabletterne med i lommen, eller har jeg
nu husket at tage en tablet, inden jeg skal, og alt det der. Det er helt klart livskvalitet, sådan set
over den brede bane.

Fordi at jeg ikke, altså, ja, behøver sådan at være nervøs for, at sker der nu noget, og ja, bliver
jeg nu dårlig. Og jeg har også nogle gange måttet tage hjem fra sociale sammenkomster, på
grund af at jeg har været så hårdt ramt, at jeg simpelthen ikke har kunne holde til at være der.
Og det mærker jeg slet ikke længere.

Og så den der tanke om ikke at fylde sig med alle de der ting, som jeg egentlig har fyldt mig
med siden teenageårene, vil jeg sige, sådan forældre i hvert fald, der er sådan rigtig begyndt at
at blive påvirket af det. Jeg synes det er blevet lettere at være mig. Jeg håber du er blevet lidt
klogere efter det her afsnit af Det Fantastiske Menneske.

Del gerne podcasten med dem du kender og husk at du kan følge os på de sociale medier og
på YouTube. Vi er snart tilbage med endnu et afsnit. Indtil da, pas godt på det fantastiske
menneske du er.