SIDEN ER UNDER OPBYGNINING

Hvordan kan en helt almindelig forkølelse være med til at udløse allergi? Hvorfor udvikler nogle mennesker både krydsallergi og astmasymptomer? Og hvad sker der, når kroppen over tid bliver fanget i et stressmønster – både fysisk og mentalt?

I denne anden del om høfeber dykker Hans Erik Foldberg ned i de bagvedliggende mekanismer, som ofte bliver overset. Vi taler om kroppens forsøg på at beskytte os, hvorfor symptombehandling kan føre til flere problemer – og hvordan en helhedsorienteret tilgang kan hjælpe kroppen tilbage i balance.

Et afsnit til dig, der enten selv døjer med allergi eller ønsker at forstå, hvordan kroppen og immunsystemet hænger sammen – og hvorfor symptomerne ikke altid er problemet, men måske en invitation til at lytte.

Du kan lytte til afsnittet via nedenstående links, se det her på siden eller læse vores transskription nedenfor videoen:

Medvirkende

Gæst(er): –
Fagperson(er): Hans Erik Foldberg (Akupunktør)
Vært: Leon Rask Sørensen

Kilder og videre læsning

  • Links kommer snart

 

Læs afsnit 13 af Det Fantastiske Menneske: Høfeber – Lone og Arnes vej til en nemmere hverdag

Transkriptionen er genereret automatisk ved hjælp af AI og er ikke gennemgået manuelt. Der kan derfor forekomme fejl i ordvalg, stavning, tegnsætning og forståelse af tale. Indholdet skal læses med forbehold, og vi henviser til den originale lydoptagelse for den mest præcise gengivelse.

Kroppen er fantastisk, skabt til at hele, restituere og genopbygge sig selv. Men hvad sker der,
når den proces bliver forstyrret? Og hvordan støtter vi bedst kroppens evne til at komme sig,
såvel fysisk som mentalt? De spørgsmål skal vores gennemgående gæst Hans-Jerich Folberg
forsøge at besvare i et sprog, hvor de fleste kan være med. Han er akupunktør med baggrund i
traditionel kinesisk medicin, og han har over 30 års erfaring fra sin egen klinik.

Gennem årene er han behandlet tusindvis af patienter med både fysiske og mentale ubalancer,
og han har undervist fagpersoner og ledere i kroppens fysiologiske og mentale
sammenhænge. Og nøje er, så har han skrevet fire bøger om mentalsundhed. Velkommen til
Det Fantastiske Menneske.

En podcast om kroppens enestående evne til at helbrede sig selv. Velkommen til andet afsnit
om høfeber her i Det Fantastiske Menneske. Hej Hans-Erik.

Hej Leon. Vi skal fortsætte lidt af vores snak fra det første afsnit om høfeber. Vi skal også
stadigvæk tage udgangspunkt i Arne og Lone, som vi mødte der.

Begge to personer, som gennem længere tid har slosset med høfeber og det, der følger med
der. Noget af det, de begge to i tale satte, var, at der var en masse bivirkninger ved det her
medicin, som de tog, og i øvrigt så oplevede de, at det ikke rigtig havde den samme effekt mere
som tidligere. Hvad er det, der gør, at en høfeberramt person kommer derud, hvor man
simpelthen får nok af at slås med de symptomer, der opstår? Jamen det er, at man føler sig
fanget i sig selv med det her.

Fordi selvom man tager medicinen, og det er det, du siger, at det holder op med at på et
tidspunkt virke så effektivt, så føler man sig fanget i stadigvæk at have allergisymptomer. Man
er træt af, at man skal gå og være afhængig af noget, som så alligevel virker optimalt. Og det er
ligesom at blive fanget ind i en eller anden skald, ligesom en osteklokke, kan man sige, hvor
man er af sig selv.
Følelsen er ikke at være sig selv. Jeg tror, det er den, der presser allermest. Og det er den, man
gerne vil ud af.

Og man kan sige, med hensyn til høfebermedicin, det almindelige, vi bruger manazespray, vi
bruger øjnedropper til at tage kløen, det er sådan set et rigtig fint medicament. Første valg,
man får tilbudt, når man har fundet ud af, at det er høfeber, der er i gang her. Og det virker
faktisk ret godt.
I starten virker det ret godt. Det tager symptomerne. Man er et andet menneske igen.
Man bliver normal. Man får følelsen af at være normal. Men så ligesom, at man tager det her
gennem en sæson for nogens vedkommende, gennem flere sæsoner for andre vedkommende,
så begynder man at se, at der skal mere til.

Der skal mere til for at slå de her symptomer væk igen. Og så begynder man at få den her
fornemmelse af, at den her allergi, den her kløe, det er her i øjnene. Jeg er ikke klar i mine øjne.
Jeg er ikke klar i min snude. Jeg er ikke klar i mit hoved. Så ruper den følelse sig bare op.

Og man føler sig fange i det, eller føler sig ufri. Jeg tænker, at det er den, man virkelig reagerer
på. Men er det det samme som når jeg har hovedpine, for eksempel? Så tager jeg en
hovedpinepille, og så forsvinder hovedpinen.

Det vil sige, at jeg opdager ikke, at jeg længere har ondt i hovedetøj. Så er det symptomet væk.
Men årsagen til hovedpinen er vel ikke? Nej, det er jo det, der sker.

Når man ikke får fat i årsagen til, at hovedpinet opstår nødvendigvis, så vil den jo vende tilbage
igen. Hvis ikke jeg får fat i årsagen til, at allergien opstår, eller at kroppen reagerer
uhensigtsmæssigt på nogle ting, som den normalt skulle kunne håndtere. Når vi er fat i det
grundårsagen til det, så sker det automatisk hen ad vejen.

Så begynder de der lettere midler, som skulle hjælpe os, de fungerer bare optimalt mere. Og
noget af det, du siger, skal vi også tale mere om. Vi skal også tale om, hvorfor der er så mange,
der har høfeber, som udvikler symptomer på astma.

Vi skal tale om krydsallergier. Vi skal tale om den krig, storm af tanker oppe i hovedet, der kan
spille ind på os. Som også kan gå med, ja.

Og spille ind på, hvordan vi fungerer som individ, som familie, som medmenneske. Så egentlig
noget, som jo lyder sådan lidt… Ikke for at negligere det, men det er jo bare høfeber, men
noget, som følger med under, at man har en høfeber, der kører løs i ens organisme. Det griber
simpelthen ind i mange andre ting, og kan risikere at sprede sig og blive til flere ting.

Så noget af det, vi skal være opmærksomme på i forhold til høfeber, det er, at når vi ikke kan
løse det længere på den simple måde, altså med en simpel pust i næsebordene eller
øjnedråber, hvor det begynder at tage mere om sig, så skal vi til at tænke os om. Fordi det er
her, vi begynder at udvikle en andenledes adfærd, og få det andenledes med os selv. Det er
også her, vi skal tænke os om i forhold til, skal vi nu gå videre med at tage noget skrabbere
medicin til de her ting.

Noget af det, man har brugt til tider, det er altså for lige sådan en binørbak-indsprøjtning, eller
for en binørbak-tablet, som lige kan slå det ned. Det bruger vi helst af, men det kan blive så
slemt, at det føles som om, det er nødvendigt. Men så begynder vi også at komme ud på
skrableren, fordi med halvdelen medicin, så er der en sideeffekt.

Nogle sideeffekter er bare lidt mere alvorlige. Hvis vi begynder at komme ind på det spor, så
ved vi, at risikoen for sukkersyge for eksempel, den øges. Vi ved, at knogleskørhed, det er ikke
smart at bruge de her midler.

Så der er nogle arenaer, vi helst af skal bevæge os ind på. Og det er det, vi så kan se med loner
og arne, det er på et tidspunkt, så virker det her for utilstrækkeligt. Nu vil jeg til at have gjort
noget andet ved det.

Og det er den overvejelse, man skal gøre med sig selv. Hvornår er det, at det her
grundlæggende problem, der gør, at min krop reagerer allergisk på noget, hvornår er vi modne
til, at vi gør noget ved det? Fordi vi kan egentlig se de her pust i næsen, som noget, hvor vi kan
sige, jeg tager lige de her pust, indtil jeg lige får tid til at gøre noget ved det. Altså vi udsætter
lige problemet.

Vi kunne også sige, man kunne som læge sige, du tager lige de her pust, jeg har sgu ikke tid til
at gøre noget ved den egentlige oversag, så brug det her indtil da. Ja, for det er jo det, der står i
retningslinjerne i forhold til det lærerne arbejder ud med. Du starter lige med et næsespray, og
hvis det ikke virker, så kan du få lidt øjnedrober, og så kan du få noget… Og så går vi videre, og
så går vi videre, og så går vi videre.

Og så kan man så sige, skulle jeg så bare lade være med, at det hele tager ikke at gøre noget
ved det? Det dur heller ikke, fordi hvis man gør det, så tillader man den der uhensigtsmæssige
sygdomsreaktion, og den kan også gribe om sig, og faktisk få os af en forværing, altså i retning
af astma, eller i retning af flere allergier. Men det gør det altså også, hvis man kører med
medicinerne. Det er derfor, vi skal ind og kigge på, hvordan kommer vi væk fra den her
labbeløsningstankegang, og så over på, hvordan får vi bragt kroppen tilbage i en tilstand, hvor
den så kan håndtere de her ting, man er blevet allergisk overfor.

Og det har vi altså erfaring for, at der kan vi fint hjælpe på vej. En af de meget gængse steder,
vi gør det, det er sådan her som Birkepollen, det er Græspollen, og det er Bønke. Men det er
også over i sådan noget som allergi over for katte, allergi over for hunde.

Altså jeg har prøvet gennem tiden flere, hvor det er sådan, at de stod til, vi bliver nødt til at gøre
noget ved det her, for ellers er det altså hunden, der ryger ud af familien. Og det er jo sjovt. Og
Lone, hun havde også allergi over for hund og kat, og hvor hun jo tidligere, de har heller ikke
de dyr derhjemme, har hun sagt, men når hun var på besøg hos nogen, der så gik der ret lang
tid, så begyndte hun at få de her allergiske reaktioner for katten.

Og det har hun altså sluppet for, nu kunne hun være ude blandt katte en hel dag, hos nogen,
som har en kat, uden at slå ud på det. Og i forhold til familier, hvor det er sådan, at man har
haft den her familiehund, og så pludselig må opgive den, altså det er jo ret traumatisk, at man
skal ud og aflive hunden, for at man kan være med sin allergi i husstanden, så er det lidt fedt, at
man kan blive fri for det. Men det er simpelthen at gå ind på, hvad er naturens principper i
forhold til det her, hvad er kroppens principper.

Og det er sådan, at hvis vi skal kigge lidt ind i, hvordan er det, at en allergi opstår, så kan vi sige,
at i mange, mange tilfælde, så opstår allergien egentlig som en eftervirkning på en infektion.
Det vil sige, at hvis du har haft en forkølelse, halsbetændelse, der senere har slået over en
forkølelse, og den her forkølelse varer lang tid, tre, fire, fem, seks uger, man kan ikke rigtig
komme over den, så bevirker det en stressvirkning på immunsystemet, at kroppen ikke kan
komme til bunds i den her forkølelse. Fordi den bliver ved med at forsøge at komme til bunds i
det.

Den forsøger at komme til bunds i det, men der bliver hængende noget, man kommer alt fri af
sine symptomer, slimhinderne bliver ved med at være lidt hævet, der er lidt sekret, man bliver
ved med at producere i næsen. Andre tilfælde, der kan det være, at man bliver hyppig forkølet.
Man er forkølet så i 14 dage, og så er man fri for forkølelse, og så kommer der en ny forkølelse i
14 dage senere.

Og at man simpelthen har 5-6 forkølelser i løbet af en kort tid, eller over en kortere periode, så
kommer immunsystemet til at give op på et tidspunkt, og sige, for pokker væk fra alt, hvad der
måtte være, som jeg kan tænke, der kan være med til at forvære den her situation. Og så er det
f.eks., hvis det nu er ind i den tid, det er normalt, at græspollen sæsoner, altså fra hende sidst i
maj måned og ind i juni måned, jamen er det der, man så ryger ind i det her, så vil kroppen se,
for pokker, der er så mange græspollen, kan vide, om det er det, der er en del af det, der
trigger mit immunsystem til at komme over det her. Og så begynder den lige pludselig at lave
en overreaktion på græspollen, som jo egentlig skulle være ganske normalt for mig, men så ser
kroppen det, som det er en del af faren.

Og så sker det det, når den efterfølgende år går i gang, og græspollens sæson går i gang, ja, så
genkender kroppens immunsystem, hey, det her har vi set tidligere, det er jo noget rigtig skidt,
der er jo der stress på mit immunsystem, for vedkommende væk fra det her. Og det er egentlig
det, det betyder. Når allergenerne kommer væltende ind i vores system, så gør kroppen, hvad
den kan for at få os væk fra det.

Ja, vi nyser jo decideret. Det er jo egentlig, fordi kroppen forsøger med 110 km i timen at få
sendt en luftmængde ud gennem næsen, så vi kan få det her pollen væk fra systemet. Så det
her provokerer vores immunsystem.

Det er den naturlige reaktion for kroppen, at gøre for, at kan vi lave det her til et lidt mere
sikkert område. Så det, der føles irriterende for dem, der har de her allergiske reaktioner, det er
egentlig en gave for kroppen, der siger, her bliver det jo farligt, du må hellere komme væk
herfra, gå ind og lukke døre og vinduer og isolere dig hele tiden. På samme måde som det er
med støv.

Når det er sådan, man får at vide, at man er sin bedre halvdel skal støvsuge, og hvis man er så
heldig, at man får den her, nu er vi i jokeområdet, hvis man er så heldig, at man får den her
reaktion på støvet til, det skal bare være i nærheden af jer, så forsøger man. Kroppen lurer ind
og nys, for at få ind på afstand af det. Jeg er så meget sikker på, at man nødvendigvis bliver fri
for at støvsuge.

Hvordan har du det? Jeg har vasketøjsafdeling. Jeg kan godt lide at støvsuge, det er ganske
udmærket for mig. Specielt, hvis det er med robot.

Hvis kroppen er i stress, og det er i første omgang den fysiologiske stress på vores
immunsystem, så er det, at vi har større risiko for, at der opstår en allergi. Har vi så en
følelsesmæssig eller en mental stress, måske vi har fået den søvn, vi skulle have, der er tanker,
der kører løs i vores organismer, så er den her stress tilstand virkende også ind på vores
immunsystem. Så sænker vi vores tærskel for, hvad immunsystemet kan omsætte.

Hvis den kan følge med til at omsætte tingene, så lukker den op til en allergi. Så der er ikke
noget, man selv kan gøre? Nu siger du, at spørgsmålet kommer. Du bliver nødt til at lide det
lidt.

Du siger, at der er noget, man selv kan gøre. Jo, man skal lytte til sine symptomer, når vi har
starten på de her ting. Det var det, jeg ville spørge om, at spørgsmålet kommer.

Det er, hvis en forkølelse har kørt løs i fem, seks, syv uger, og virkelig er kommet over det. Så
skal man se det som en farsignal. Du bør søge læge, eller du bør søge hjælp til, hvordan vi kan
få det her ud af kroppen.

Det er nok lige her, vi får gavn af at søge lægen, fordi lægen er på herrens magt, når det gælder
virus. Det er der, mange populære bruger det her udtryk. Så siger han bare, at det er en virus,
og han vil gøre noget ved det.

Det bliver vi bare nødt til at sige, at lad nu være med at klante lægen. Lægen har en vis
værktøjskasse. Lægen har en visse hjælpemidler, han eller hun kan benytte sig af.

Der er ikke noget i hans værktøjskasse i forhold til det her virus. Det er der altså ikke. Men i
kinesisk medicin, akupunktur, der har vi metoden til, hvordan vi kan normalisere sådan en
tilstand efter en forkølelse, eller i forbindelse med en forkølelse, der vi går over.

Der gælder det om at få immunsystemet kørt på sporet igen. Så risikoen for, at der opstår en
allergi, mindskes eller bedst helt undgås. Men sådan tænker vi.

Vi tænker, det er bare en forkølelse, jeg har svært ved at komme over den, osv. Så vi får ind i
masser af chancer. Vi får masser af chancer til at gøre noget ved det.

Men vi er bare klar over, at det er det, vi skal agere på. Så får man affundet sig med, at jeg også
har hyfibre, og jeg kan ikke være ude i dag, fordi der er masser af… Ja, det er når vi er kommet
derhen. Ja, når vi er kommet derhen.

Når det så kommer til, at man skal tage det i opløbet, altså der, hvor man lige mærker de første
symptomer, jo før man kommer i gang, ansøgte du lige før, jo hurtigere kan man få styr på det
at få bremset det her. Noget af det, som Arne, vi mødte i første afsnit om hyfibre, jo også i
talesætter, at når han kan mærke op til en sæson, at nu er der ved at være meget pollen i
luften, så kommer han, og så får I styr på det. Så bliver der ro på systemet.

Men hvad er det, I gør, når der så er en anden en, en anden klog en som Arne, der kommer og
siger, jeg har oplevet det her, hjælp mig med at få styr på det. Hvad gør I så? Så får vi jo lige
detektet, hvad er det, der foregår i den her organisme. Hvordan er immunsystemet, grundlaget
for immunsystemet? Og ved sådan en som Arne, der har vi for en hel del år siden, egentlig
bygget hans immunsystem op til at være rimelig godt fungerende.

Men hvis det falder lidt af på den, og der begynder at komme lidt symptomer, jamen så skal vi
egentlig bare ind og bruge nogle argumenturpunkter, som hjælper kroppens immunsystem til
at kunne falde til ro igen. Og så kan man i løbet af kort tid egentlig få styr på det, og så er han
velkørende igen. Men det kan også være en anden person, som ikke har det grundlæggende
system til at køre, det system, som grundlæggende skal sørge for, at der er bund i, at vores
immunsystem kan fungere godt.

Hvis man for eksempel gennem længere perioder har været i væsentlig belastning, det kan
være følelsmæssig belastning, det kan være mental belastning, det kan være i mangel på søvn,
det kan være masser af spekulationer, overdrive man har kørt, ja, så kan det være nødvendigt,
ikke bare at bruge punkter, der får immunsystemet lige til at falde til ro, for så vil det give
tilstrækkelige effekter. Nogle effekter i forhold til akupunktur viser, at der er cirka 50% effekt
med akupunktur på allergier. Men hvis man får sit system bygget op og får reetableret den der
robusthed, der skal være i en organisme, grundlaget for, at immunsystemet kan fungere,
jamen så ligger vi op på en helt anden effekt af akupunktur.

Så er vi oppe at ramme, hvis ikke komplet, så næsten komplet virken i forhold til allergier. Så
der er lidt forskellige indgangsvinkler til, hvad det skal til her, og det er jo selvfølgelig sådan, at
vi fortæller om, når vi starter op, jamen hvad kræves der her? Jamen der kræves det, at vi bare
lige skal have immunsystemet justeret til, så kan vi være kørende igen, eller her skal vi have
hele organismen til at fungere, for at vi har et ordentligt udgangspunkt for vores
immunsystem. Og det er det, der er vigtigt at forstå her, fordi hvorfor er det hos en tredjedel af
dem, der har høfeber, at den her høfeberreaktion kan ikke bare nøjes med at være i forbindelse
med øjnene, eller næsen, eller begge dele, men faktisk går igennem svælt og går ned og sætter
sig til noget astmatisk for eksempel.

Ja, det skyldes, at hvis kroppens immunsystem kan holde trit ned i lungesystemet, ja, så bliver
den gribelig ned i det område også, og så er det astma, den går i gang. Så det er det, jeg taler
om i det her med, at der er i nogle tilfælde, der kræves der noget dybere robusthed, man får
bygget op, altså for at lave en styrkelse af det energisystem, der knytter sig til lungerne, så man
kan stå imod. Det samme kan det være med andre, som måske har en svækkelse ned i
tarhemsystemet.

Har man det, så er det større risiko for, at de her høfeberreaktioner også bliver til en
krydsallergi. Krydsallergi, det er der, hvor vi begynder at reagere på nogle føde emner, som
laver de samme symptomer, som høfeberen laver, selvom der ikke er høfe, eller, hvad hedder
det, pollen til stede. Og det er sådan nogle krydsallergi ting.

Spiser du jordbær, spiser du æbler, spiser du nødder, mandler, ja, så lukker det op til nogle
former for allergiereaktioner. Er der svækkelse i kroppens immunsystem i forhold til vores
tarhemsystem? Ja, så er det den dør, der kan blive lukket op til. Så den der robusthed inde
bagved, det er den, der er afgørende for, at når tyven er kommet ind, allergenet er kommet ind
i systemet, så skal den jæres ud igen, så den ikke kan have de svære steder.

Tingene sætter sig altid de svære steder. Har vi tendens til bihugelbetændelse, og vi så får en
allergi oveni, så er den rigtig skidt, fordi så kan vi begynde at få en bihugelbetændelse, der
bliver koblet med allergitendelsen, og så har vi bare den total kroniske bihugelbetændelse, som
kan være meget svær at komme til livs. Så jo før man tager de her ting, jo mindre kan skade
virkningen, der er gået i gang i vores organisme, jo mere sikker er vi på, at vi får fuld livskvalitet
tilbage igen.

Men siger du så også, at når jeg går ud af dørene, efter vi er færdige her, og mine øjne
begynder at løbe i vand, og jeg også begynder at nyse en lille smule, og der er også lige
pludselig, ligesom med historien om lusene, så kan vi alle sammen mærke, at nu er der lus. Skal
jeg så lige pludselig være bange for, at jeg er i risikozonen, for både at have højsfeber og kan
udvikle allergi, og i hyppigere bihugelbetændelser? Jeg synes ikke, at du skal være bange for
det. Jeg synes, at man skal forholde sig helt fagligt, konkret til, hvordan fungerer organismen.

Og når vi tjekker op på det her, så bruger vi kinesisk medicin, vores puls, og vi bruger vores
tunge til at se på, hvad er det, der foregår i den her organisme. Og der kan vi se ret præcis,
hvordan er tendensen, eller hvor udvikler det her sig hen. Så det er bare en faglighed.

Jeg kan selvfølgelig også tage det lidt, hvis jeg så gør det igen i morgen, på cirka samme
tidspunkt, eller to dage efter, eller et eller andet. Man behøver jo ikke at råbe bål og brand med
det samme. Man kunne jo også lige vurdere.

Det var bare for ikke at melde fanden på væggen, i forhold til, at nu begynder vi alle sammen at
nyse for astma og bihugelbetændelser. Det gør vi ikke. Men der er altid en øget risiko, hvis
noget får lov til at hæve i vores system.

Og det skal vi have respekt for. Vi har talt om det et par gange, det med både Arne og Lone. De
er trætte af at befinde sig i den situation, de befinder sig i. Altså med at være trætte af
symptomer og alle de her ting.

Men på et tidspunkt, så bliver man vel også så træt af det, at det begynder at gå ud over, ja,
den man er. Lige præcis. Og jeg tror egentlig dybest set, det er det, der gør os rigtig kede af, at
vi fanger en i sådan et tilstand.

Det der med, at ens opmærksomhed, altså, hvis det kilder. Vi kender alle sammen det der med,
at vi bliver brændt af en brændeæl, og det klør som bare bare, kan vi så lade være med at klø i
det? Det er den klø, der kører løs op i snærben eller i øjnene. Kan man lade være med at pille i
det? Vi ved godt i forhold til allergi i øjnene, vi skal ikke pille i det.

Det bliver kun værre. Men det at kunne kontrollere sig, det gør virkelig noget ved vores
nervesystem. Det kører en stress op i vores nervesystem, og det flytter på vores tolerance.

Altså, det betyder, minst tolerance i det her. Når man er så irriteret af det her, det klør i ørerne,
og kunne man køre en klud igennem, så var det det, man ville gøre. Vi har set nogen med
allergi, for eksempel, som har lyst til at stå sådan der med næsen hele tiden.

Det gør noget ved vores adfærd. Det gør også noget ved vores måde at være sammen med
andre. Altså, lunden er bare kortere.

Irritationen sidder udvendigt på os. Vi farer op, bliver irriteret, bider fra os. Og i forhold til
unger, der alligevel det, vi synes, de skal, det er uoverkommeligt at være i. Og der bliver vi bare
mere kontente.

Der vækkes simpelthen sådan en slags uhensigtsmæssig kontrol i os, kan man sige. Vi skal have
kontrol over alt muligt. Også vores omgivelser.

Selvom vi godt ved, at det kan vi være bekendt at gøre. Men det vækkes. Og det forstærkes jo
egentlig meget logisk af, at har vi allergi overfor pollen, så holder vi ekstra øje med, om
vinduerne nu er lukkede.

Vi holder øje med, at nu er der nogen, der tilfældigvis hænger vasketøj ud. Fordi jeg har det af
pommeren til, hvis mit vasketøj nu har været i det pollen, som jeg kan tåle, som jeg så skal ligge
og rode rundt i. Og shit, jeg skal også huske at gå i bad, inden jeg går i seng. Er det
husstøvmidler? Jamen, så skal det være støvsuget hermetiske ren.

Og man bliver også en pestilens. Fordi den der overkontrol, man har på mange ting, fordi man
gerne vil begrænse sin allergi, det gør man altid ved sammen med. Nu støvsuger de sgu igen.

Det er gærligt hjemme at være i. Men det påvirker også, at det er en bedre halvdel, kunne jeg
forestille mig, som også skal være med, som måske ikke har højfeber, eller ved det, hvad det er,
at modparten står over i. Og hvordan var det nu? Skulle der støvsugs nu? Skulle der støvsugs
før eller efter? Så det griber bare ekstremt meget ind i den måde, vi er sammen på, og på den
måde vores adfærd. Og dem, der er fanget i det, der virker det ekstra meget ind i systemet. Og
vi ved bare, at det forværrer faktisk i forhold til risikoen til at få nye allergier på.

Når vi ser på multialergikere, så er der altid den her oversensibilitet i hele nervesystemet, der
følger med. Og vi kender det også, at der er en person her, der har glutenallergi, eller allergi
over for mælk, og hvordan skal jeg nu gøre i forhold til madlaven, så vi også tager hensyn til
hende. Prøv at se en kontrol, det væger hele vejen omkring det, i det miljø, som den her person
beskæftiger sig i. Og den person, der er hovedpersonen, jeg er sikker på, vedkommende gerne
ville, at der skulle være den der overfokus på det, overkontrol på det, men hvad er alternativet?
Så det lukker bare op for rigtig mange uheldige følgeting, når man er fanget ind i det her.

Så hvis vi skal drage et par konklusioner ud fra de her to afsnit, vi nu har været igennem, så er
det blandt andet, at man skal tage det opløb, hvis man kan, få gjort noget ved det, og hvis man
så har været i det længere tid, hvad så, som Arne Lone har i flere år? Ja, så er det, at man
stadigvæk skal få gjort noget ved det, men der kan det være lidt mere omfattende at få gjort
noget ved det, men det samme kan løses på en overkommende måde. Det starter med, at vi får
undersøgt, hvad det der skal til, og så sætter man processen i gang. Og det vi ser, det er, at
mange som virkelig har været hårdt angrebet, når vi først har fået deres system bygget op, så
kan det køre ganske fint.

Man skal måske lige tjekkes op, hvis det er for eksempel i forhold til Birkheim, så tjekker man
op lige sådan tre uger, før birkesæsonen går i gang. Tjekker lige op på, hvordan kører
systemet? Når vi kan se, at det her system er ret godt kørende, så er det måske en enkelt
behandling, måske to behandlinger, så er systemet på plads igen, og så kører det, eller man
kan gøre ligesom Arne, der kan godt gå en 3-4 år, der er ingen problem, så kan han mærke, at
nu begynder det at tage ved, så kan han få det løst på den måde. Man skal bare finde, hvad det
er for en metode, der passer til, sådan som man nu har haft det.

Så skulle man befinde sig i en af de her mange situationer, som vi har nævnt i de her to afsnit,
den negative spiral, vi lige var inde på her senest, så skal man bare vide, der kan altså være håb
derude, og det er muligt, at der er noget hjælp at hente. Det er sådan noget, vi er også tilvejs
inde i de her to afsnit. Har du spørgsmål, så er du velkommen i kommentarfeltet.

Har du ikke hørt vores øvrige afsnit, så finder du en hel stribe inde på vores podcastside. Indtil
vi høres ved igen, ha’ det rigtig godt. Pas på dig selv.

Jeg håber, du er blevet lidt klogere efter det her afsnit af Det Fantastiske Menneske. Del gerne
podcasten med dem, du kender, og husk, at du kan følge os på de sociale medier og på
YouTube. Vi er snart tilbage med endnu et afsnit.

Indtil da, pas godt på det fantastiske menneske, du er.