SIDEN ER UNDER OPBYGNINING

I dette afsnit møder vi Erik og Steffen – to mænd med hver deres operationsforløb. Erik gennemgår en tredobbelt bypass, som han mentalt og fysisk er forberedt på. Steffen får knust sin brystkasse ved et uheld og står over for endnu en stor operation. Hans Erik Foldberg fortæller, hvordan kroppen kan støttes før og efter store indgreb, og hvordan både rødlysterapi og akupunktur kan styrke kroppens evne til at hele. Vi taler om restitution, energi og overraskende helingsforløb, der går imod alle odds.

Du kan lytte til afsnittet via nedenstående links, se det her på siden eller læse vores transskription nedenfor videoen:

Medvirkende

Gæst(er): Steffen Skou Pedersen og Erik Sindberg
Fagperson(er): Hans Erik Foldberg (Akupunktør)
Vært: Leon Rask Sørensen

Kilder og videre læsning

  • Links kommer snart

Læs afsnit 14 af Det Fantastiske Menneske: Operation – 3-dobbelt bypass og en knust brystkasse

Transkriptionen er genereret automatisk ved hjælp af AI og er ikke gennemgået manuelt. Der kan derfor forekomme fejl i ordvalg, stavning, tegnsætning og forståelse af tale. Indholdet skal læses med forbehold, og vi henviser til den originale lydoptagelse for den mest præcise gengivelse.

Kroppen er fantastisk, skabt til at hele, restituere og genopbygge sig selv.
Men hvad sker der, når den proces bliver forstyrret?
Og hvordan støtter vi bedst kroppens evne til at komme sig, såvel fysisk som mentalt?
De spørgsmål skal vores gennemgående gæst Hans-Erik Folberg forsøge at besvare i et
sprog, hvor de fleste kan være med.
Han er akupunktør med baggrund i traditionel kinesisk medicin, og han har over 30 års
erfaring fra sin egen klinik.
Gennem årene er han behandlet tusindvis af patienter med både fysiske og mentale
ubalancer, og han har undervist fagpersoner og ledere i kroppens fysiologiske og mentale
sammenhænge.
Og når jeg er, så har han skrevet fire bøger om mentalsundhed.
Velkommen til Det Fantastiske Menneske, en podcast om kroppens enestående evne til at
helbrede sig selv.
Velkommen til endnu et afsnit af Det Fantastiske Menneske.
Også velkommen til dig, Hans-Erik.
Tak.
I dag skal det handle om operationer og forskellige operationer.
Optakten til operationer i hvert fald, men fælles for de to operationer, som vi i udgangspunktet tager at dekredse om, er det ret voldsomme operationer.
Vi skal blandt andet høre om Steffen, som får knust hele sin brystkasse og igennem en
omfattende operation.
Og så skal vi også møde Erik, som skal igennem en tredobbelt bypass operation.
Og hvad det er for noget, det skal du gøre os klogere på.
Du skal i hvert fald gøre mig lidt klogere på det hen over det næste stykke tid.
Men lad os allerførst lige høre, hvad det er, Erik han fortæller om den her operation.
For det første har jeg været her for tre år siden, hvor jeg fik noget behandling med stor
succes.
Og så fik jeg jo den melding, at jeg leder forkaldning og kunne have en bypass operation.
Og der skyndte jeg mig så inden operationen og meldte mig herude.
Også fordi Folkeberg faktisk er den eneste, der også for tre år siden, at jeg fortalte, at jeg
havde anlæg for forkaldningen.
Hvad der så var en tidig gevinst, jeg ikke kendte til, det var det røde lys, som Folkeberg
foreslog, at jeg skulle behandles for.
Og den del er altså ikke i tvivl om, at også har hjulpet mig stort, både på helingen af
brystbenene, der jo ved skårene op, men også sårene og arrene, der kan man se, at gå
noget hurtigere, end det, jeg kan sammenligne med i de græs, jeg så er kommet i
forbindelse med operationen.
Erik han fortæller altså, at han kommer her i klinikken allerede for tre år siden.
Der fortæller du ham så, at han har anlæg for forkaldning, og det er så det, der sker tre år
senere.

Nu skal han igennem den her tredobbelte bypass operation.
Et havre spørgsmål dukker op. Hvordan kan du for tre år siden forudse, at det her kommer
til at ske?
Og hvor omfattende og hvor voldsom er en tredobbelte bypass operation egentlig?
Ja, for det første.
Vi har en vis klinisk erfaring og kan se nogle ting ind i, hvordan kroppen fungerer.
Og vi kan se, når kroppen begynder at kalke til, at så begynder der kan udvikle sig et
problem, man kommer til at tage sig af på et tidspunkt.
Men det er lidt svært for Erik, som ikke har fået noget at vide i det almindelige system, at
en mand bare postulerer, at dit system er ved at kalke til.
Så respekt for det.
Men det, det jo så bliver til, det er, at den her kalken til er alvorlig.
Og hvis man kalker så meget til, som Erik jo så har gjort, ja, så er det tre steder, det har
lukket sig til ind ved hjertet.
Som betyder, at man bliver nødt til at bypasse, altså lave en omkøring, således at han igen
får det ild til hjertet, som han skal have.
Og sådan en operation, den foregår åbent.
Altså der kan man ikke bare gå ind med en kikkert nedfra og op igennem arterien, og så
gå op og lave det indvendigt fra.
Der skal man simpelthen have åbnet hele brystkassen, og det er det, der egentlig bliver
det.

Altså så bliver det lidt mere omfangsrig operation.
Og det der er forskellen på Erik og så Steffen, som vi også skal møde, det er, at Erik han
får alligevel noget tid til at forberede sig både mentalt, men også fysisk på, at han skal
igennem den her operation.
Hvorimod Erik, undskylder Steffen, årsagen til, at han skal opereres, opstår ved et uheld.
Han bliver klemt, som man siger, og får knuset brystkassen.
Er der forskel på, hvor godt man kan komme igennem en operation, hvis man ved det på
forhånd?
Det behøver ikke at være en tredobbelt-bypass.
Det kan være, at man skal have skiftet en hofte om to måneder, eller noget, der opstår
akut.
Ja, altså der er jo den fordel, at man kan ligesom gøre klar til, hvordan kan vi stille
kroppen i den bedst mulige situation i forhold til at gå igennem sådan en operation.
Og sådan en som Erik, jamen der ved vi, når vi går igennem en operation på hjertet af det
omfang, så er der stor risiko for en væsentlig træthedsreaktion.
Altså der er en stor, kroppen skal have et overskud til at kunne restituere sig bedst muligt
efter det her indgreb.
Og der er det sådan, at jo mere energi, jo mere overskud det er i organismen, jo mere
kroppen har fået ryddet op i de hængepartier, der må det være.
Der er altid hængepartier i en organisme.
Lidt inflammation der, lidt andet inflammation der.
Hvis der er ryddet op i de ting, så skal kroppen af tage sig af det.

Og det betyder, at når der så kommer en ny operation, blandt lagt, ja så har den bedste
udgangspunkt for at tage sig af det her.
Og dermed giver det det mindste dyk efter operationen.
Kroppen er klar.
Altså det svarer jo til, at man skal stille op til en marathon.
Det er godt at have træning, inden man skal til den der marathon.
Det er godt, at kroppen er klar til den udfordring, der nu måtte have.
Så det er fuldstændig på lige niveau med det.
Og hvis man så skal blive i det der maratonsprog, så er det uanset om man har trænet
eller ikke har trænet, så er det en god idé at få struget ud bagefter.
For ellers så kan man ikke gå flere dage efter.
Og med det prøver jeg bare at sige, at hvis der nu opstår en akut operation, ligesom det
er tilfældet for stiften, så kan man faktisk stadigvæk gøre noget for at komme efter det.
Efter operationen.
Ja, for der kan man jo så gå ind og hjælpe til, hvordan får vi skabt den bedste mulige
ophælingstilstand i vores organisme.
Og der har vi lidt forskellige tricks til, hvad vi kan bruge til det.
Og inden du deler ud af de S’er i ærmen, så skal vi lige blive lidt klogere på, hvad det
egentlig er, der er sket med stiften.
Prøv at høre.

Det er, at jeg for snart tre år siden kom til skade.
Jeg blev kommet lidt i klemme og fik ødelagt min brystkasse.
Jeg tror, det er tre eller fire hele rigben, jeg har tilbage.
Resten er brækket, og der har man forsøgt at operere.
Og man har fjernet nogle rigben, og så har man sat nogle skinner på.
Skinnerne er faldet af.
Og der står vi nu, og så skal jeg opereres igen.
Det er lidt voldsomt.
Og det er faktisk en stor operation.
Når man går i gang, så åbner man hele brystkassen og modellerer det på plads.
Der er modeller på plads.
Og får lukket de huller, der er, så de indre organer bliver derinde, hvor de skal blive.
Og brystkassens funktion er jo at beskytte de indre organer.
Så det skal bygges op, så de bliver beskyttet på bedst muligvis igen.
Der har så været nogle forskellige ting, der har gjort, at det ikke rigtigt har kunnet hele op.
Jeg har netop snakket med sygehuset.
Og de kan så fortælle, at det ser ud til, at min ribben, der hvor der har været skinner på, at

der er ribben begyndt at gå sammen igen.
Og det kan de ikke finde en forklaring på, hvorfor de er.
En knust brystkasse ved at komme lidt i klemme, som Steffen siger, ret voldsomt.
Vi er i Vestjylland.
Vi er i Vestjylland, jo.
Han får knust brystkassen, og der sker en masse ting indvendigt, og der er noget med
nogle organer, der skal passes på, og ribben, der ikke fungerer efter hensigten.
Og der venter en operation længere ud, og de skal have ordnet det her inde på
sygehuset.
Så siger han, at han kommer igennem en fase, hvor det hele har lidt svært, altså hvor det
har svært ved at hele op.
Og det, der er svært ved at hele op, er de her ribben, der er blevet brækket eller knust, og
så er der blevet opereret nogle skinner af en, der ligesom skal holde styr på det hele.
Så siger han så i sammensætning, men nu ser det faktisk ud til, at det hele er ved at gå
sammen igen, og det kan de på sygehuset ikke rigtig forstå.
Er du lige så overrasket som dem på sygehuset?
Jeg tænker ikke, hvor overrasket de er jo, men Steffen siger jo, at de er overrasket.
Vi glæder os, når sådan noget hæler op.
Og man kan sige, at i kanens medicin, arkupunkturmæssigt, der har vi erfaring med,
hvordan knoglevæv kan hæles op, hvordan vi kan gå ind og hjælpe de her processer på
vej.

Jeg kan huske tilbage i først i 90’erne, hvordan vi modtog nogle, hvor at, ja,
lorbanesknoble ville grue ordentligt sammen.
Der brugte vi bare akupunktur til det og fik det til at hæle sig op.
Og det har vi jo sådan set gjort siden, når vi har stået i de her udfordringer.
Steffens tilfælde her, den er voldsom.
Altså, den knusning der af hans brystkasse, det er jo for sjov.
Det er jo bare et trykket ribbind eller to.
Men hvordan det hæler op, jamen hvis kroppen ikke har kapaciteten eller ressourcerne til
at hæle ordentligt op, så sker det det, at den hæler op et stykke hen ad vejen, og så går
den lidt i stå.
Og det er lige præcis det, der er sket for Steffen.
Og det er jo det, de har kunnet konstatere på sygehuset.
Ah, det vil hæle ordentligt op.
Så går vi ind og siger, hør nu her Steffen, vi skal have dit system til at fungere ordentligt.
Vi skal have lavet din krop i stand til at kunne restituere på et højere niveau igen.
Så sætter vi en proces i gang, hvor vi hjælper kroppen til at lave i første omgang noget
mere energi, og få lagt noget af det her energi på, hvad skal man sige, på lager.
Så restitutionsprocessen kan slås i gang på et andet niveau.
Og når vi gør det, så begynder vi at hæle op på de dybere væv.
Knoglevæv, det er et dybere væv.

Og den restitutionsprocess, der kan se på knoglevævet her, det er ikke ualmindeligt, at vi
ser det.
Plus, der er jo i tilfælde med ham her, skal vi jo forstå, at der er en masse
inflammationsprocesser, der ligger og kører.
Inflammation, hvad er det nu for noget?
Jo, inflammation, det er noget kroppen gør, når der er noget væv, der har taget skade,
eller er blevet slidt på.
Ja, så vil den løbende forsøge at nedbryde det her væv, for så at bygge det op i en bedre
udgave.
Men når den er at kunne restituere godt nok på knoglevævet, så går den her proces i stå.
Så der står også nogle halvfærdiggjorte inflammationsprocesser, altså nedbrydende
opbygningsprocesser, som den er at kunne gøre noget ved.
Og det er det, han har været fanget i.
Som jo så også har gjort, at han har haft smerter og ikke kunne gave sig meget undervejs.
Men noget af det, vi så efter at have behandlet ham en månes tid, halvanden, ja, så
begyndte han jo faktisk at kunne lave flere ting og kunne begynde at fungere igen og
kunne lægge kræfter i nogle ting.
Ja, det kan man altså kun, hvis inflammationen er faldet godt til ro.
Fordi det er det, der typisk gør, at det gør ondt.
Og noget af det, jeg har lært, det er, at det kan akupunkturen hjælpe til med at få
inflammationen til at falde til ro.
Men så er der også lige det der med rødlys, som kan være med til at bide det processe.

Ja, og boost er det jo noget mere.
Fordi rødlys har den egenskab, at det virkelig går ind og speeder op i de her
restitutionsprocesser i inflammationen.
Samtidig så er der dokumenteret effekt på, at når man behandler med rødlys, der går ned
i en vis dybde, så går det ind og virker på knoglevævet og frigør nogle stoffer, som vi ved,
når de er aktiveret, ja, så er der ekstra gang i knogleophelingen.
Så det ved vi faktisk godt, der kan lade sig gøre.
Så selvfølgelig speeder vi så nogle processer på ham også.
Men det lader jo ikke til, og nu bliver jeg lidt fræk, men det lader jo så ikke til, at de ved
det, du står for at blive på sygehuset.
Nej, nej, men det er jo en spørgsmål om, hvor vi kigger hen for at få viden om, hvad det er,
vi kan gøre.
Og i sådan en tilfælde som Steffen, det gør vi heller.
Det her bare med rødlys bliver jeg så bare nødt til at sige.
Det er en kombi, hvor vi med akupunkturen kan gå ind og igangsætte hele systemet.
Og så er det alt andet lige, så udnytter vi jo den gevinst, der ligger i.
Hvad rødlys kan.
Og når vi kobler nogle, hvad skal man sige, styrker sammen fra forskellige områder, ja, så
er det jo klar.
Så begynder det lige pludselig at hænge sammen som et hus.

Altså som noget, der kan bygges op til noget brugbart.
Og det er det, vi har gjort med Steffen.
Så vi kan bare sige, hvorfor har de fået øje på det?
Vil de have brugt det?
Ja, de vil godt kunne se, at det kunne gøre noget, men jeg tror, at det kunne gøre det
alene.
Jeg tænker bare, når Steffen giver udtryk for, at det kan de ikke rigtig forstå.
Det er klart, for det er jo ikke det, de har set.
De har jo ikke set det over den her treårs proces, at det vil hæle fuldt op.
Det er jo det, de har konstateret.
Så derfor er det jo også overraskende pludselig.
Hvorfor fungerer den her nu?
Men ja, det er jo bare dejligt for Steffen.
Vi skal have en tur tilbage til Erik og den tredobbelte bypass-operation, som jo er en stor
og en omsaggribende operation.
Men noget af det, som Erik har bemærket efter, at han er blevet opereret, det er, hvor
godt han sådan egentlig har det alt taget i betragtning.
Han fortæller mig, at når han sammenligner sig med de andre på sygehuset, der har
været igennem noget tilsvarende, så føler han, at han er lidt længere fremme.
Og han sammenligner sig også selv med dem, han er gået på genoptræningsforløb med.

Altså, hvor meget tilskriver du det forbyggende og det opbyggende forløb, den måde, at
han har det i dag?
Det vi gjorde med Erik, det var, at Erik kom, inden han skulle i den her operation.
Han var jo godt klar over, at han skulle op i gear.
Og det har en kæmpe betydning, hvordan man står, når man går ind i en operation.
Så for Eriks vedkommende, der fik vi muligheden for at behandle ham op, få hans væv til
at fungere godt, få væv til at lave godt sundt, få sat nogle ressourcer i ham, så han havde
et overskud til at gå ind til operationen med.
En 3-doblet-bypass-operation, det er altså noget, der tager kræfter.
Kroppen skal hele op på, at man er blevet brækket op i brystkassen.
Når det skal hele sammen, så tager det rigtig mange ressourcer.
Og det, vi har gjort, det er egentlig at hjælpe ham til at være godt op i ressourcer, når han
så skal modtage den her operation.
Og det betyder bare, at man har meget mere robusthed og helingsevne efterfølgende.
Det er typisk hemmeligheden ved det her.
Og det ser vi i mange andre tilfælde, når vi laver folk klar til operationer.
Hvorhen kan man stå bedst muligt?
Vi skal lige høre, hvordan Erik selv oplever den her situation i forhold til andre
sammenlignelige, der har været igennem jer noget tilsvaret.
Jeg føler mig meget over, hvor jeg synes faktisk, jeg er tilbage i normal.

Jeg er gængig igen nu.
Jamen man siger, typisk man ikke arbejder i 8 uger i hvert fald, og det kan også godt tage
længere.
Jeg var på arbejde efter fire uger. Det kan siges, at jeg har et ganske normalt
kontorarbejde, så det er ikke noget fysisk krævende job, på nogen måde jeg har.
Men jeg synes, at jeg var klar efter fire uger at komme i gang.
Og har stort set fra en uge efter begyndt at cykle, på operationscykler osv. for at holde
konten indvindelig.
Så det har været for mig en relativt nem og god proces i forhold til operationsstørrelse.
Det er en fysisk del. Det er klart, at når man ikke må bruge kræfter i princippet, bruge sit
bryst og sine musler i fire uger, så har det ingen konsekvens.
Så jeg vil sige, konditionsmæssigt og fysisk udvalg, der er jeg måske på 80 procent i dag.
Imponerende sager, når man hører ham fortælle det her.
Det er dejligt. Det er dejligt at se en person, der har været igennem så om sig gribende en
operation, som har det her overskud, som han jo udstråler her.
Og vi hører tit det her med, at det gælder om efter en operation at komme i gang igen.
Og når han er på kondicyklen efter en uge, så er det jo tegn på, at han kan komme i gang
igen.
Men hvad er det, der får os i gang? Ja, det er en følelse af, at vi har energi.
Mange gange, når folk har været ramt af så om sig gribende en operation, ja, så har man
energien.

Så kan man godt være ramt af en væsentlig trætid eller være død træt ovenpå.
Ja, så er det jo svært at komme i gang med alt det, vi godt ved, er fornuftigt.
Men det falder ham jo naturligt, og det er takket ved at være forberedt.
Og en, der ikke var forberedt, det var jo Steffen, som kom ud for en ulykke, blev klemt en
lille smule, som han siger, fik knust brystkassen.
Det er jo med til at sætte gang i nogle tanker efterfølgende, fordi der har ikke været
hverken den fysiske forberedelse, og ej heller den mentale forberedelse.
Prøv at høre her.
Jeg har da samtidig spekuleret på, om jeg kunne blive ved med at arbejde.
Og det har da givet anledning til spekulationer, fordi det er det, jeg gerne vil.
Når arbejdet fylder rigtig meget, så er det jo da vigtigt, at man kan fortsætte med det i
mange år endnu.
Jamen altså, det har da været træls at skulle gå og affinde sig med, at det er ikke sikkert,
at jeg kan blive ved på den måde.
Men så er det jo igen det der med, at hvis det er sådan, det er.
Alternativet kan have været noget helt andet.
Men det er da rar at blive hjulpet tilbage og få en hverdag, der kan fungere, og hvor man
også kan udrette noget.
Så der er altså nogle tanker, der har kørt løs i hovedet på Steffen efterfølgende forståeligt
nok?

Ja, og det er jo det, vi kan blive grebet af.
Mere eller mindre Steffen er, det kan godt være, at de tanker kører.
Og jeg tror, man kan godt komme til at…
Han er en type, der nok vil underdrive det lidt.
De fleste bliver jo fanget ind i, hvor ender jeg hen i det her, som han har nu.
Der tror jeg ikke, at han tænker særlig meget på den måde.
Men der kan vi jo også sige, at det der med at være forberedt, som vi så med Erik.
Jamen, så når vi at forberede os på, at der sker et eller andet.
Vi er med.
Vi får af den der chok-effekt, som vi lige skal komme os over.
Det har en stor betydning.
Men de er jo begge to positive herrer, som ved, at vi skal jo bare frem her.
Så det hjælper.
Men hvis man har det der i sig, så kan det være, at man skal have fat i noget andet til at få
fat i det.
Det kan være en samtale.
Men det kan også være med noget, der sådan set kører lidt i selvsving.
Der bruger vi ofte akupunkturen til at facilitere den her ro ind i kroppen i forhold til de der

frygtmekanismer.
Og så har vi lettere ved at kunne se realiteten i, hvad det er, vi reelt står i.
Altså at kunne slippe det uhensigtsmæssige i situationerne.
Steffen, han taler lidt om det der med, at han har færre gener.
Jeg ved, at du ved, hvad det er for nogle gener, han så slås lidt med.
Ja, altså der er jo gener for Steffen.
Steffen er jo heldig i dag, fordi nu er han blevet undersøgt senere igen.
Og man har konkluderet, at vi skal ind og lave noget rekonstruktion yderlig i forhold til
hans brystkasse.
Nu kan man sådan set koncentrere sig om en brokvirkning, der sidder på siden af hans
brystkasse.
Altså noget bindevæv, som er blevet svag og som kan give noget udpostning her.
Så det er formentlig sådan en operation, man kan gå ind og hjælpe ham med.
Og så kan det blive rigtig godt for ham.
Dog har han jo de der stænger der, og dem skal de jo så have taget stilling til.
Hvad gør de nu med dem?
Fordi hvis de sidder derinde og skauver, så er det jo klart, at så kan de give smerter, når
man gerne vil tage ved.
Og Steffen er bare en type, der vil bare gerne virke.

Vi er lige ved at være færdige med første del af afsnittene om den her operationscase.
Der kommer et afsnit mere lige om det.
Så skal vi også høre, hvordan Erik han har det i dag.
Men først skal vi lige runde, hvad vi taler om i del 2.
Jeg ved, at der er noget i forhold til forberedelse og forebyggelse, du gerne vil have med.
Ja, vi skal ind og tale noget om det her med det at være forberedt til det, man står i.
Eller det at være klar på, når det er sådan, der sker et eller andet, så får gjort noget, så
kroppen står i den bedste mulighed for at kunne hæle sig op.
Det skal vi ind og forstå noget mere om.
Vi skal ind og forstå lidt om inflammationsprocesser.
Hvordan er det, kroppen hæler op?
Og hvad er det for kæreste, der opstår?
Hvis ikke, at den er i stand til at hæle op?
Og jeg tænker, det er lidt fremtidens medicin, vi har gang i her.
Der er masser af ting og sager på programmet til næste afsnit.
Har du spørgsmål til det her afsnit, så er du velkommen i kommentarfeltet, så besvarer vi
det så hurtigt, vi kan.
Inden vi er klar til del 2, så lad os lige høre, hvordan Erik han egentlig har det.

Jeg kan jo ikke decideret bevise, at behandlingen heroppe har haft en så stor gavnlig
effekt på mig, men jeg kan kun sammenligne med andre.
Og det man kan læse og skrive om, hvad sådan en operation egentlig koster og kræver,
så er jeg langt foran.
Og det tiltror jeg er den behandling, jeg har fået heroppe.
Også selvfølgelig, at jeg selv var i en relativt god form inden.
Og det skal også siges, at jeg havde jo ikke fået nogen blodpropper, så det var en bevidst
operation.
Så der har man selvfølgelig også noget forberedelsestid.
Jeg tror, der er et kæmpe forskel på, hvis man bliver indlagt med en blodpropper og skal
have den her operation.
I forhold til at skal have en, hvor man er forberedt, og man ved, hvad der skal ind til.
Men jeg har ikke en tvivl om, at det, at energidepoterne er blevet fyldt op.
Og det rydde lys, som er nyt for mig, har haft en gavnlig effekt.
Jeg håber, du er blevet lidt klogere efter det her afsnit af Det Fantastiske Menneske.
Del gerne podcasten med dem, du kender.
Og husk, at du kan følge os på de sociale medier og på YouTube.
Vi er snart tilbage med endnu et afsnit.
En til da.

Pas godt på det fantastiske menneske, du er.