SIDEN ER UNDER OPBYGNINING
I dette afsnit dykker vi ned i fertilitetsbehandlingens komplekse univers, lige fra den første begejstring til de mange bekymringer der kan opstå, når resultaterne udebliver. Vi møder Rikke, som sammen med sin kæreste hurtigt bliver kastet ind i et behandlingsforløb, hvor både nedsat sædkvalitet og diagnosen adenomyose spiller ind. Hun fortæller om glæden ved at komme i gang, men også om presset, tvivlen og de mange velmenende råd, der let bliver en ekstra byrde. Hans Erik Foldberg forklarer, hvad der sker i kroppen under fertilitetsbehandling, og hvordan faktorer som sædkvalitet, hormoner, alder og livsstil kan afgøre, om et forløb lykkes. Vi hører om stressens skjulte rolle, om kroppens behov for en positiv energibalance og om, hvordan akupunktur kan understøtte blodgennemstrømning, ressourcer og livskraft i processen mod en graviditet.
Du kan lytte til afsnittet via nedenstående links, se det her på siden eller læse vores transskription nedenfor videoen:
Medvirkende
Gæst(er): Rikke Holm
Fagperson(er): Hans Erik Foldberg (Akupunktør)
Vært: Leon Rask Sørensen
Kilder og videre læsning
- Links kommer snart
Læs afsnit 17 Fertilitet: Uhensigtsmæssige idealer
Transkriptionen er genereret automatisk ved hjælp af AI og er ikke gennemgået manuelt. Der kan derfor forekomme fejl i ordvalg, stavning, tegnsætning og forståelse af tale. Indholdet skal læses med forbehold, og vi henviser til den originale lydoptagelse for den mest præcise gengivelse.
Kroppen er fantastisk, skabt til at hele restituere og genopbygge sig selv. Men hvad sker der, når den
proces bliver forstyrret? Og hvordan støtter vi bedst kroppens evne til at komme sig, såvel fysisk som
mentalt? De spørgsmål skal vores gennemgående gæst Hans-Jerich Folberg forsøge at besvare i et
sprog, hvor de fleste kan være med. Han er akupunktør med baggrund i traditionel kinesisk medicin, og
han har over 30 års erfaring fra sin egen klinik. Gennem årene er han behandlet tusindvis af patienter med
både fysiske og mentale ubalancer, og han har undervist fagpersoner og ledere i kroppens fysiologiske og
mentale sammenhænge. Og nøje er, så har han skrevet fire bøger om mentalsundhed.
Velkommen til Det Fantastiske Menneske. En podcast om kroppens enestående evne til at helbrede sig
selv. Velkommen til Det Fantastiske Menneske. Og en ud af afsnit om fertilitet. Også velkommen til dig,
Hans-Jerich. Tak. Dig vender jeg lige tilbage til.
Vi skal lige have ridset Rikke, som vi mødte i forrige afsnit. Hendes situation, den skal vi lige have ridset
op. Hun nærmer sig de 30, da vi stifter på kendskab med hende og vil gerne have et barn. Går til lægen og
får at vide, at hvis I skal være gravide, så skal I nok se at komme i gang. Og hvis det ikke lykkes inden for
seks måneder, så bliver Rikke og kæresten opfordret til at gå i fertilitetsbehandling. Og det er faktisk også
lige præcis det, der sker. Og den her fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, det synes Rikke faktisk er
tæmmelig spændende til en start.
Til at starte med, så var deres rolle jo lidt sådan for os, tror jeg, at nu skulle de ligesom fikse vores
problemer. Eller i hvert fald sørge for, at det ikke var et problem. Og man var egentlig meget positiv
omkring, at de fleste gange, så gik det jo nemt. Jeg tror, at som statistisk set, så var det inden for en sræg
forsøg, men man så ville lykkes med det. Så egentlig deres rolle til at starte med, det var jo, at nu skulle de
få taget de her æg ud og få dem befruktet. Og så ligesom få det til at blive en graviditet. Men det var jo så
der, hvor vi havde nogle forsøg, hvor der ikke rigtig skete noget.
Og det kunne de ikke forstå, fordi der egentlig ikke var noget sådan at sætte en finger på. Og så tjekker
man mig lidt ekstra ved en scanning og finder ud af, at jeg har noget, der hedder adenomiose. Som er
sådan noget restvæv, der kan sidde inde på ens livmor, slimhænde. Og så var det så, at de begyndte at
ligge lidt om i forhold til behandlingen. Og så synes jeg jo, at deres rolle blev større faktisk, fordi jeg blev
lidt afhængig af dem. Det var i hvert fald lidt sådan en følelse, man fik. Før ladte jeg det over på, at det var
den her dårlige sredkvalitet, der var årsag til det.
Men nu var der lige pludselig også noget med mig i forhold til hormonværdierne. Og så blev deres rolle
større, tror jeg jeg tænkte i hvert fald. Det var jo ikke, fordi det ikke kunne lykkes naturligt, for det kan det
sagtens, sagde de. Men med vores begge diagnoser, som man jo kalder det, når man er i behandling, så
kunne det godt tage rigtig lang tid. Og min kæreste er også lidt ældre end mig. Så vi havde lidt nogle ting,
der udfordrede det. Det er sådan det store billede i det.
Så jeg føler, vi blev lidt afhængige af dem på en eller anden måde. Så Rikke, hun går faktisk fra at synes, atdet her med fertilitetsbehandling, det er spændende at være en del af. Til lige pludselig med de her ting,
som Rikke og hendes kæreste fejler. Til at det lige pludselig går op for en, at hvis det her skal lykkes for os
at blive gravide, så skal fertilitetsklinikken lykkes. Der sker et skift i hendes tilgang til det, kan man sige.
Hvad er det for noget, de tumler med? Inden jeg siger det her med, hvad det er, de tumler med, så tænker
jeg, at vi skal lige have lidt med om, at det her med at blive gravid.
Normalt er det de her 25-35% chance for, at når man har hjælp fra fertilitetsklinikken med
reagensglasbehandling, at det så lykkes. Det er det hver gang. 25-35% chance. Men det der så er, det er, at
nu blander der sig lige pludselig noget andet ind. Vi har endda jo sædkvalitet. Sædkvaliteten er
nedadgående for mænd hver den år, og ikke mindre i Danmark. Når vi ser tilbage i de 50’erne, så lå vi op
på 110-120 millioner sædceller, hver gang et par var sammen.
Og det er altså reduceret til under de 40 millioner. Og når vi kommer under 20 millioner, så ved vi, at det er
besværligt gjort i forhold til at blive gravid. Så det har jo været noget af det, de har tumlet med. Næstefter
har hun en lidelse, som kaldes adenomyose, som er en tilstand, hvor livmorerslim hende vokser ind i
muskellaget i livmoreren. Og det er ret uheldigt, hvis ægget sætter sig fast heromkring, eller hvis det i det
hele taget vil sætte sig fast, fordi det er en af årsagerne til, at det har svært ved at sætte sig fast. Hvis det
så vil sætte sig fast, så er der også større risiko for abortering i denne her sammenhæng. Der skal være
en rigtig god gennemstrømning i livmorerslim hende, for at ægget sætter sig fast på en god måde, og der
kan etableres god næring til fosteret.
Og det her er noget af det, hvor akupunktur virkelig kan gå ind og lave noget. Der kræver jo alt det store
genopbygningen. Hvis det kun er det, der er galt, så har rigtig mange akupunktører oplevet succes med at
behandle de her ting, fordi noget af det akupunktur er rigtig god til, det er at lave en øget
blodgennemstrømning i livmorerne. Noget af det, kvinden kan have mistanke om i forhold til det her, det
er jo faktisk, at hvis man har smerter, øget smerter ved menstruation, eller kraftige
menstruationsblødninger, så kommer det her mere tydeligt frem. Og nu kommer bøvlet, fordi som kvinde,
så har man næsten helt sikkert været på B-piller, eller man har haft hormonspiralt, og så laver det jo om i,
hvordan man har sin menstruation. Så man har nødvendigvis opdaget det her tilbage i tiden, inden helt så
mange var på B-piller. Ja, der havde vi faktisk fornøjelsen af at hjælpe mange unge piger med
menstruationssmerter. Og der ville man kunne have afhjulpet det her problem inden at vide, at der
nødvendigvis var et problem, fordi afhjælpning af menstruationssmerter, det er at lave cirulation i
livmoren, det reducerer typisk menstruationssmerter.
Så ja, det her par, de har jo så haft det med sædcellerne og livmorslimhænden, som det vi kan se, som
mulige årsager, for der kan være andre årsager i det også. Jeg blev lidt nysgerrig på det der med
sædkvaliteten. Du nævner det der med, at kvaliteten af mænd over hele verdens sædkvalitet falder. Ved
man hvorfor det sker? Der er meget usikkerhed omkring det. Vi kan i hvert fald have mange gisninger om
det også, kan man sige. Jeg tænker, at der er mange ting, der kan spille ind.
Når jeg ser mennesker, som har et arbejde, hvor de bruger sig selv fysisk, mennesker, som ikke har levetet hårdt liv i deres ungdom, et hårdt liv, der mener jeg, at det kan være hårdt med byliv, det kan være hårdt
med alkohol, det kan være i forhold til, hvordan man spiser. Dem, som har skånet sig selv mere, der ser vi
helt tydeligt, at der er mere livskraft i de her mennesker, og det er typisk dem, der har problemer. Men der
er altså andre ting, der kan spille ind også. Hormonforstyrrende stoffer er noget af det, man har mistanke
til. Sprøjtemidler, plastik kan spille ind på fatilitet, både for mænds vedkommende, men også for kvinders
vedkommende. Et nyere studie viser nogle data, for eksempel, at møder, som har haft et stort forbrug af
paracetamol, altså panodil og paramol, der spiller det ind på sædkvaliteten, altså hvad ringer sædkvalitet
ved barnet, når det bliver voksen, og det er også dokumenteret i dyreforsøg. Altså æggene i pigen bliver
grundlagt i fostertilværelsen, så morens møder agerer på, mens hun bærer sit barn.
Det har indflydelse, og i starten af graviteten, har indflydelse på hendes barns fatilitet. Så der er rigtig
meget. Det er fine mekanismer, der kører i de her systemer. Noget af det, vi kan se, er, at de funktioner i
vores organisme, som har ansvaret for reproduktion, det betyder, at manden kan gøre kvinden gravid, og
at kvinden har de ressourcer i hendes reproduktionssystem, der skal til. Når vi får kørt de ressourcer op,
så tyder det på, at det kan dispensere for rigtig mange af de gidsninger, forestillinger, ting, der tyder på, at
der kan have en indflydelse på medsat fatilitet. Rikke går ikke bare i fatilitetsbehandling. Hun kommer jo
også hos dig her i klinikken.
Lad os lige prøve at høre, hvordan Rikke oplever det. Jeg vil sige, at til at starte med var det spændende.
Megaspændende, for jeg tænkte, hvor fedt, man kunne få lov til at være med på den her måde. Nu går det
jo stærkt, og de har styr på det, og så kan jeg slappe lidt af. Men efterhånden, som tiden gik, så kunne jeg
godt mærke, at jeg begyndte at tage mere og mere på mig. Altså mere ansvaret på, at det er fordi, jeg skal
gøre noget anderledes, eller noget, jeg gør, der stresser min krop. Det blev også særlig meget
kommentarende udefra.
Har du fået noget at vide, du kan gøre anderledes, så du ikke aborterer næste gang? Det er nok også, fordi
du tænker for meget, eller du har trænet for meget. Alle de her ting, man måske skulle tænke, at det kan
jeg faktisk godt gøre bedre. Så det, der blev presset, var nok, at det aldrig blev nok. Man kunne altid finde
noget nyt, man skulle gøre. Men holdepunkten har jo hele tiden været at komme ved folkeværet, fordi det
har været noget, jeg har gjort kontinuerligt. Og det har han jo styret lidt.
Så der slapp jeg lidt tøjlerne, kan man sige. Rikke, hun går altså fra at have meget ro i både krop og sind, i
forhold til at være i gang med den her fertilitetsbehandling, til nu at blive mødt med alle mulige … Ja, man
skal passe på med at tale med mennesker. … alle mulige indspark, som stresser hende. Ja, altså veninder
og mødere, svirmødere og godmenende mennesker, som kan stresse en op. Fordi det, der sker, det er jo,
har jeg styr på det her?
Har jeg styr på mig selv? Gør jeg det rigtigt? Og ja, så er det jo klassisk, at man måske kender nogen, der
har været og haft succes med at få hjælp hos os, at man så henvender sig. Hey, find ud af, hvad mangler?
Kan du gøre noget for mig? Og så videre. Og når folk møder mig på det tidspunkt, så står man ofte et sted,
hvor man som den, der ikke kan blive gravid, ikke kender hele det her landskab af, hvad der kan være i spil,i forhold til at kunne blive gravid.
Og stress er en faktor, som hæmmer fertiliteten, altså muligheden for at blive gravid. Og noget af det, der
sker i en fertilitetsbehandling, noget af bagsiden ved fertilitetsbehandlinger, det er, at det er stressende at
gå det igen. Stressende i sig selv at blive en del af det der? Ja, fordi nu skal vi til den her tjek. Nu skal vi se,
om æggen lige er klar. Åh, det så rigtig godt ud med æggen, eller er det helt så godt ud med æggen, eller
nu har vi allerede fået information om, at sædkvaliteten er for godt, kan vi nu få det her til at passe
sammen, og hvad så? Nu venter vi på en graviditetstest, og er vi nu gravide?
Der er så mange stressende faktorer, og så omgivelserne, der kommer ind samtidig med. Så man skal
egentlig være ret robust til at gå i en fertilitetsbehandling. Man skal være ret robust til at tåle det, at man
har forsøgt et halvt år eller et år i forvejen selv, at blive gravid, og så skal ind i det her system for at få
hjælp til at blive gravid. Ja, for det der er med Rikke, det er, at hun starter i fertilitetsbehandling, og efter en
måned, så kommer hun herud første gang. Hvordan griber du det så an, når der kommer en som Rikke til
dig? Det jeg gør, det er at lave første interviewet til at blive klog på, hvor har vi den her person hen? Det er
både mentalt, følelsesmæssigt, hvor er vi hen?
Næste efter, så er det jo fysiologisk, hvordan fungerer kroppen? Vi interviewer, vi tester med vores puls og
tunge diagnoser for at finde ud af, hvad det er, der foregår. Og så får vi et billede af, hvordan ser vi ud fra
kinesisk medicin? Hvordan ser vi, at den her organisme fungerer? Er der nogle væsentlige svagheder, som
kan være medårsag til, at hun har svært ved at blive gravid? Og de ting, der allerede er opdaget, ja, det er
faktorer. Og så vil vi bare sige, så kan der være ekstra faktorer oven i det.
Så en af de ting, der for eksempel skulle håndteres i forhold til Rikke, det var faktisk at hjælpe hendes
system til at kunne slappe af. Og en ting er at kunne slappe af, men det er også mentalt at have, hvad skal
man sige, værktøjerne eller kapaciteten til at kan modstå de stressvirkninger, som bliver ved med at
komme udefra. Og så er vi tilbage til det, du kalder den positive energibalans. Nej, det er det faktisk ikke
endnu. For det her med stressfaktorerne og kan modstå det, det er, at man ikke bliver slået ud af kurs. Så
det virker for kraftigt på vores organismer at gå ud over, hvordan vores organismer kan understøtte en
mulig fatalitet. Og den her positive energibalans, som jeg så lige fik bragt i spil, den skal vi have fat i om et
øjeblik.
Men før vi kommer derind, skal vi lige høre, hvad Rikke siger. Jeg tror, jeg havde altid haft en forestilling
om, at sådan noget var let eller nemt. Det havde man jo også fået at vide, det var. Og man havde beskyttet
sig imod det, siden man var 14-15 år gammel. Så jeg tror egentlig, at forestillingen var, at det selvfølgelig
også er noget, der er nemt for mig, fordi jeg har jo levet sundt. I hvert fald ud fra, hvordan min sundhed var
beskrevet inden for mig. Med masser af træning og sund kost og ikke ret meget alkohol og ikke rygning
og sådan noget.
Men det er jo så også der, hvor det så også har ændret lidt mit syn på sundhed, i hvert fald ved at komme
her. Den måde, man har levet på. Og klinikken havde egentlig også sagt det til mig tilbage i januar i 2023,
at jeg skulle tage lidt på. Jeg vejede næsten 10 kilometer, end jeg gør i dag. Jeg trænede tre timer omdagen. Og meget, meget lav fedtprocent og spiste meget restriktivt. Men på den sunde måde troede jeg
jo, at det var.
Ja, for det var jo sundt med. Men det var også et højt stressniveau, der lå for dagen. Jeg lavede meget,
har altid været i gang med mange jobs og meget træning. Og dagene startede tidligt og sluttede sent. Ja.
Så hvad er det for noget med den her positive energibalance? Positive energibalance, det er noget vi ser, vi
omtager det i forhold til dyr.
Det viser sig med dyr, at når de ligger i en positiv energibalance, det vil sige, at de får den energi, som
kroppen har brug for, for at kunne fungere. Mere end bare, hvad skal man sige, at man holder sig vågen og
kan bevæge sig. Men at der er et overskud deri, positive energibalance, der er et overskud af energi. Når vi
har det, så er kroppen i stand til at holde sig selv ret godt kørende. Det er i hvert fald første step. Indenfor
akupunkturen, der siger vi, at vi skal have kroppen i balance. Årsagen til al lidelse i vores organisme, det er,
at kroppen er ude i balance.
Vi skal have kroppen i balance. Og så skal vi have kroppen op og lave et overskud i energi. Det svarer til
det her, vi i dyrforsøg ser som en positiv energibalance. Det var det, Rikke ikke havde, hvor hun talte om
det her med at tage 10 kilo på, som hjælper hende til at komme i den positive energibalance. Hun har haft
et liv, hvor der har dyrket rigtig meget motion. Fordi hun skulle være sund. Vores sundhedsidealer er noget
med at gøre, at der skal dyrkes motion.
Så derfor går vi i fitnesscenter. Der skal spises noget mad, som er sundt. Så vi skal have masser af
grønsager, salat, som ofte er energifattigt. Og der kan man blive fanget af det her at være i minus. Det var
en af de ting, som galdt for Rikke, og som vi ser i mange situationer i forhold til mennesker, som ønsker at
blive gravide. At det her ikke er i balance. Så noget af det, vi gør, det er, at vi beder folk om at skrive ned,
hvad de spiser den første uge.
Når vi skæmmer det der igennem, kan vi ret hurtigt se, at det her hænger sammen i forhold til, hvad vi
mærker i pulsen. Er der det energioverskud i den her organisme, som det skal være? Ellers må vi se efter
for det lave. Og en gang imellem kan det godt være en udfordring for det her lave. Fordi det kan gå lidt
imod ens sundhedsideal, ens sundhedsopfattelse. Det kan virke underligt, fordi Rikke træner flere timer
dagligt, hun spiser restriktivt. Har gjort.
Hun drak ikke så meget alkohol. Hun har også været ung og gået i by, men ikke så meget af det. Ryning
var der heller ikke noget af. Alt det der, vi får at vide, som skulle være så sundt og godt, og så står du
alligevel og siger, at det bare ikke altid er helt nok. Det er så følsomt, fordi vi har en kultur i det her land.
Når vi ser i forhold til, og nu skal jeg ikke hænge Rikke ud, fordi Rikke er bare en, der forsøger at gøre det
så godt, og hun er slet ikke ud på det slemme, hvad vi kan se. Men vi har en ungdomskultur, hvor man er
ret skarp på at kigge på hinanden, og om der er lidt for meget fedt på kroppen.
Og så bliver man kigget lidt skævt til. Og det er jo ikke helt uden grund, at man er belastet som ung pige i
det her land. Vi ved, at 18-25-årige piger, de ligger i et højt stressniveau i 42 procent tilfældigt, ifølge de hersundhedsundersøgelser, som bliver lavet på landsplan. Det er stressende for vores organisme, og stress i
forhold til vores organisme, det besværliggør fertilitet. Så de ting skal være på plads, og der står jeg altså
ære til, at lige så stille skal prøve at få en ny kultur sat i den her person, fordi det strider imod vores
sundhedsopfattelse. Det er lidt på samme måde, som når man siger til en person, som er alkoholiker, så
vil alkoholikerne sige, at de ikke er alkoholikere, og benægte sit forbrug af alkohol, fordi man vil gerne
være rigtigt. Men det er jo ikke det samme, som man i stand til kan gennemskue sin egen situation ind i
det her.
Så det er svært, og jeg bliver også nødt til at sige, at egentlig i sundhedssektoren, der har vi også de her
idealer. Og når man har de idealer, så er det mange gange, at der har vi hele den der realitetssporne
tilgang til at gennemskue, hvornår er der faktisk en negativ energibalance. Så det er et begreb, jeg tror, vi
kommer til at høre noget mere om. Den bliver ikke i tale sat på den her måde, men jeg håber, for eksempel
når vi begynder at tale om det, at der er flere, der vil begynde at tage det til sig. Så når Rikke kommer her,
og du konstaterer, at der er en negativ energibalance, det kan du da ikke lige klare med en nål? Jeg
tænker, at der må være noget at snakke om, noget at samtale om, noget dialog og noget andet. Så når vi
laver behandling, så kan vi se, at behandling det er en ting, det andet det er lige så stille at få opfaldelsen,
kulturen lavet om på øverste etage.
Der ligger også en proces, og det er jo så også noget, det Rikke fortæller videre omkring. Så hvad mere
kan der ligge i sådan et forløb her? Jamen i et forløb, der kan virkelig være mange ting i spil. Noget af det,
vi skal være opmærksomme på i forhold til det i det hele taget, at blive gravid, det er egentlig, at der skal
være et overskud til at blive gravid. Hvis vi ser på mennesker, som yder for meget, balletpiger for
eksempel, der forsvinder menstruationen. Vi har haft det med svømmepiger også, som bliver presset,
menstruationer bliver forstyrret, cykelrytter. Sportens verden i det hele taget kender godt til det der med, at
menstruationerne ude bliver, fordi der er ikke kapacitet.
Jeg omtaler det egentlig ofte som om, at vi skal have en vis mængde ressourcer på batteriet, for at der er
grundlag for, at kroppen kan reproducere sig selv, altså kan skabe grundlag for et barn. Og mange gange i
sådan et forløb her, ligesom vi kører det op, jamen så ser vi faktisk, at hvis folk har fået E taget ud for
eksempel, inden man har fået kørt batterisystemet op, hvis man kan sige det sådan, ja, så er der så
mange af E, eller man har måske fået taget E ud flere gange, der bliver færre E. Der ser vi, ligesom vi får
kørt ressourcerne op på det her batterisystem, ja, så kommer der lige pludselig flere E frem til modning.
Og det er en gang imellem noget, vi må vente på, når vi modtager kvinder til fertilitetsbehandling. Det her
gamle E skal bruges, indtil vi kan få de E, som er produceret af kvinden, når vi har kvinden op på at have
fulde ressourcer. Det samme kan vi faktisk se med mænd. Når vi kører dem op i ressourcer på det system,
som skal sørge for, at sædkvaliteten kan være i top, jamen så bliver der lige pludselig en bedre
sædkvalitet.
Sædkvaliteten kan være så ringe, at den stadigvæk er op i det område, hvor det er betydeligt nemmere,
men den der ændring kan være det, der gør det afgørende til, at det kan lykkes. Så fordi man har nedsat
sædkvalitet, eller man har ringe E, så kan man rent faktisk godt gøre noget for at booste? Ja, noget af det,der er det springende punkt i det her, det er, at der hele tiden bliver talt om det her med, hvordan vi ligesom
bliver ældre, så aftager vores mulighed for at blive gravide. Vi kan se, ligesom vi får skruet ressourcerne
op i de her PAS-systemer, så genvinder de bedre evnen til at blive gravid. Når jeg sådan lige kigger på,
hvad vi har haft i pipeline tilbage i tiden, så har vi haft en hel del mennesker op i 43-44 års alderen, som
kunne blive gravide, som ikke var lykkes med at blive gravid, eller få det antal børn, de gerne ville have. 45-
årige har vi også haft nogle af, som var blevet opgivet, ja, så kunne de pludselig få børn. Så det her med
livskræften, vitaliteten i organismen, det er altså en af de afgørende, og jeg vil sige, vi får det lidt længere
forløb, når vi skal vente på, at vi får brændt gamle af, for eksempel, indtil vi kan komme til at bruge noget,
der er mere kvalitet i.
Og det er sådan noget, vi står og vurderer ud fra pulsen, hvordan kører de her funktioner, hvordan er
grundlaget for, at der kan komme noget, vi kan kalde mere end sikker graviditet, og det er det, vi rigtig
gerne vil have, vi kan få lavet. Hvis vi som mennesker kunne tænke tanken, at vi skal være fyldt op og have
overskud, når vi går i gang med at blive gravid, jamen, så står vi med noget helt andet materiale. Og det
kan altså godt nok spare mange af bekymringer og søvnløse nætter eller grædde ture. Det er så hårdt for
organismen at gå igennem de her brist. Noget af det, jeg lige skal have spurgt dig om, Hans Erik, inden jeg
glemmer det, det er noget, vi nævnte i starten, nemlig det her med aborter. Rammer de tilfældigt, eller
rammer de ikke tilfældigt? Ja, de spontanaborter.
Min erfaring er, at de rammer også tilfældigt. Når vi har en organisme, der er velsmurt, og det gælder så
både manden og kvinden, jamen, så er det altså svært, at det ender op med et barn. Men vi har jo først
konfirmeringen af, hvad var fejlen, hvad var manglen, hvad var utilstrækkeligheden, hvad var ubalancen? Vi
har den jo, vi har først forklaringen på det, når vi står med en graviditet, der holder. Så når man kigger
bagud, så ser man typisk, at det var sådan, sammenhængen var. Og der har tiden virkelig lært mig det her
med, at der nærmest altid er en grund. Så det er vores fornemmeste opgave at få kigget ind i det her.
Og der talte vi jo lidt i sidste afsnit om holdefunktionen. Der er det her med, hvordan er ægene, er
kvaliteten op på et vist niveau, er sædcellerne op på et vist niveau? Jeg har set mænd, der kunne befrugte
deres kvinde, inden sædkvaliteten var op i mængde. Jamen, der er kun en forklaring, det er, at vitaliteten
hos den her mand, jamen, det har spillet ind på andre ting. Og det svarer jo rigtig meget også til det her
med, at når vi er yngre, jamen, så er der mindre risiko for at abortere. Vi ved med alderen, der bliver der
større risiko for at abortere. Så når vi skruer op på livskraften, som er identisk med når vi er yngre, ja, så vil
det være naturligt, at der er meget, meget mindre risiko for aborteringer, spontane aborteringer.
Og med det på plads, så skal vi også lige, synes jeg, fortælle, hvordan det så er gået med Rikke og hendes
kæreste. Fordi det er jo ikke gået anderledes, end at hun er gravid. De venter sig, har jeg lært. Hun er
gravid, og de venter sig. Og det har selvfølgelig givet en masse glæde, men også bekymring. For nu skal
det heller ikke lyde som om, at man også er bekymret stadigvæk, men det er en anden bekymring, end
man har haft før. Nu er det nok mere bekymring om, okay, hvad sker der så, når man så skal føde det her
barn?Ja, så er man pludselig ikke bare sig selv mere. Jeg håber, du er blevet lidt klogere efter det her afsnit af
Det Fantastiske Menneske. Del gerne podcasten med dem, du kender, og husk, at du kan følge os på de
sociale medier og på YouTube. Vi er snart tilbage med endnu et afsnit. Ind til da, pas godt på det
fantastiske menneske, du er.