SIDEN ER UNDER OPBYGNINING

Dette afsnit handler om de stærke følelser, som graviditet kan vække – herunder frygt, sorg, håb og glæde. Vi taler om, hvordan traumer fra tidligere tab kan sætte sig i kroppen som en alarmtilstand, og hvorfor selv en lykkelig graviditet kan være præget af uro. Vi kommer tæt på forskellen i måden mænd og kvinder håndterer sorgen på, og hvordan relationen kan blive både presset og styrket i processen. Hans Erik Foldberg forklarer, hvordan følelser lagres i nervesystemet, hvorfor efterfødselsreaktioner kan ramme hårdt netop når lykken endelig er der – og hvordan livskraft, fleksibilitet og overgivelse bliver nøgler til at stå stærkt gennem graviditet og barsel.

Du kan lytte til afsnittet via nedenstående links, se det her på siden eller læse vores transskription nedenfor videoen:

Medvirkende

Gæst(er): –
Fagperson(er): Hans Erik Foldberg (Akupunktør)
Vært: Leon Rask Sørensen

Kilder og videre læsning

  • Links kommer snart

Læs afsnit #19 Fertilitet: Den sikre graviditet

Transkriptionen er genereret automatisk ved hjælp af AI og er ikke gennemgået manuelt. Der kan derfor forekomme fejl i ordvalg, stavning, tegnsætning og forståelse af tale. Indholdet skal læses med forbehold, og vi henviser til den originale lydoptagelse for den mest præcise gengivelse.

Kroppen er fantastisk, skabt til at hele, restituere og genopbygge sig selv. Men hvad sker der,

når den proces bliver forstyrret? Og hvordan støtter vi bedst kroppens evne til at komme sig,

såvel fysisk som mentalt? De spørgsmål skal vores gennemgående gæst Hans-Jerich Folberg

forsøge at besvare i et sprog, hvor de fleste kan være med. Han er akupunktør med baggrund i

traditionel kinesisk medicin, og han har over 30 års erfaring fra sin egen klinik.

Gennem årene har han behandlet tusindvis af patienter med både fysiske og mentale

ubalancer, og han har undervist fagpersoner og ledere i kroppens fysiologiske og mentale

sammenhænge. Og nøje er, så har han skrevet fire bøger om mentalsundhed. Velkommen til

Det Fantastiske Menneske, en podcast om kroppens enestående evne til at helbrede sig selv.

Velkommen til Det Fantastiske Menneske, og sidste afsnit i vores lille miniserie om fertilitet, Hej

Hans-Jerich. Hej Leon. Vi kunne sagtens have lavet tre, fem og otte afsnit mere om det her

emne, men nu tænker jeg alligevel, at vi forsøger at binde en sløjfe om det for denne her

omgang.

Så må vi se, om vi vender ryglet tilbage til emnet senere hen. Denne her sløjfe binder vi på en

overskrift, der hedder den sikre graviditet. Hvad ligger der egentlig i det? Jamen den sikre

graviditet? Vi kunne jo oversætte det til den sikre svømmetur.

Hvad er den sikre svømmetur? Den sikre svømmetur er den, vi tager, når vi har lært at svømme.

Vi springer ud, vi ved ingenting om, hvordan det er, at vi bliver bæret i vand. Det går sgu nok

alligevel.

Eller er det, vi lige sætter os lidt ind i, hvad er det egentlig, der skal til for, at en graviditet bliver

sikre? Noget af det, der skal til for, at en graviditet bliver sikre, det er faktisk, at man har

overskud til at være gravid. Overskud til at blive gravid. Fordi det er jo den gnist, som kommer

frem i et menneske, som virkelig har poweren.

Det er jo den gnist, der skal skabes et nyt individ ud af. Så der skal være gnist, der skal være

overskud. Og nu har vi jo lidt været igennem det her med infertilitet osv.

Noget af det, der virkelig kan ske, når man ikke er lykkedes med at blive gravid, det er jo

ligesom, at gnisten bliver lidt slukket. Bare det i sig selv er jo med til at slukke lidt for

mulighederne. Så vi skal have den her gnist, og vi skal have et overskud, og så kommer vi til at

snakke lidt om, hvad vil det så sige.

Og den her gnist og robusthed, du er inde på, det er noget, man så, som jeg forstår det, skal

gerne have bygget op, inden man så tager badtøj på og springer i ballen. Det, der var med

badtøj, det er jo, at et eller andet sted så kende lidt til det her vand, hvordan det opfører sig. Ogmåske er det også godt at lære at svømme, inden du bare hopper ud i vandet, fordi ellers er det

altså lidt anstrengende.

Hvordan fanden får vi den her at redde dit land? Og det samme er det i en graviditet. Jamen,

have lidt bevidsthed om, hvad det vil sige at have et overskud. At have et overskud, det er, at

man sover godt om natten, man kan mærke, at man står op og er veludvildet.

Man har et overskud til hinanden. Manden skal også have et overskud. En mand, som ikke har

overskud, vil det påvirke sædcellerne? Måske.

Afgørende. Ikke nødvendigvis. Men det kan være afgørende.

Hvis man er udtæret og ikke har ressourcerne, så ved vi bare, at det drener på det overskud,

der skulle være i den her organisme. Og et dren på en organisme, det går ned og forplanter

sig. Både til sædceller hos manden og ægene hos kvinden.

Vi kan jo bare tænke i, at vi ved, at chancen for at blive gravid, ligesom vi bliver ældre,

reduceres. Det er jo et udtryk for, at en krop er på vej til at have færre ressourcer end en ung

krop, der har et overskud. Og selvom man så har masser af overskud, robusthed og gnist, både

hos sig selv og hos den, man skal have et barn sammen med.

Eller gerne vil have et barn sammen med. Ja, det vender vi lidt mere tilbage til. Men når nu vi

også taler om den sikre graviditet, så er vi også nødt til lige at prøve at dele det lidt ind i faser.

Fordi når vi gør det, så bliver vi også lidt klogere på, forhåbentlig på, hvad det er, vi skal være

opmærksomme på i de forskellige faser af en graviditet. Når vi skal tale om de her forskellige

faser, Hans Erik, så tænker jeg, at det er en god idé at starte med det første. Første fase for

ligesom at få det sådan helt grundlæggende på plads.

Hvis nu vi starter med de første uger, hvad er det, der sker der? Når man er blevet gravid, så er

det jo spændende at se, om man opdager, at man er blevet gravid. Fordi det er jo sådan, at i 30-

50 procent tilfælde, ja der anser vi det for, at en graviditet, den bliver slet opdaget, den ender

bare som en almindelig menstruation. Så vi skal jo lige hen over menstruationstidspunktet, at

befrugten er sket ordentligt, og at celledelingen er gået godt i gang, og det begynder at sætte

sig fast i livmuren, for ellers bliver der ingen graviditet ud af noget som helst.

For det er ofte den udblivende menstruation, der ligesom er det første wake-up-call, der gør, at

jeg siger, at der er et eller andet galt her, men det behøver ikke at være galt. Ja, det har jo været

galt måske i mange år, hvis det var sådan, at den var blevet udelukket, men nu er det så ønsket.

Altså mennesker er mærkelige dyr, de vil styre for at reagere.

Men det er jo en sjov sætning engang imellem, når vi står og behandler mennesker, som gerne

vil blive gravide af os. Så noget af det, vi kan opleve i den anden ende af det her forløb, det er,

at nu er det simpelthen haft sådan en arbejde med at kunne blive gravid. Altså så står man og

brokker sig over noget, som man skal føde.Nu vil barnet sgu ikke ud næste efter, altså det skal vi så også engang imellem hjælpe med. Ja,

det kom vi også lige lidt til slut her, men det er sådan lidt paradoksalt. Nu vil vi være gravide.

Nu vil vi være gravide mere. Nu skal det være slut. Nå, men det var bare lige at tage tilbage til

den menstruation, som udbliver.

Yes, graviditet. Så er vi i gang. Og hvis barmestruktionen er gommet, og vi gerne vil være

gravide, ja, så sker der rigtig meget udviklingsmæssigt her med embryoner.

Det er det, vi kalder det, når et æg er blevet befrugtet, så udvikler det sig til en embryon, som

er det, der skal sætte sig fast nede i livmuren. Og i startfasen af det her, så er der mange ting,

der skal være på plads. Der er hormoner, der skal være reguleret i ret niveau.

For eksempel er det HCG, det er den, vi går efter, når vi tager graviditetstesten. HCG’en, den

skal stige ret stegeligt. Og det er også den, der giver udslag på graviditetstesten.

Og en gang imellem er der nogen, der oplever, at det er særligt tydeligt her. Og det er egentlig

fordi, at HCG-hormonet er for svagt. Hvis det er for svagt, så ved vi allerede her, uh, det er lidt

tyndt.

Men jeg bliver nødt til at sige, at gennem alle de år, jeg har været med, så har jeg bare set, at

det kan altså ende med at blive et ganske udmærket barn i sidste ende, selvom det her starter

svagt. Men når det starter svagt, så ved vi også bare, at reguleringen i forhold til livmoreren og

reproduktionen, den er svagere. Og så skal vi måske være endnu mere ops på at sikre, at der er

et overskud, eller forskabt et overskud.

Vi talte lidt tidligere om positiv energimæssig balance, altså at der er mere energi til stede hos

mor her, end det, der bliver forbrugt. Og så kan vi sige, at i starten af en graviditet, der bliver

brugt ret meget energi. Jo, det er faktisk interessant.

Der er nogen, som bliver gravid, som faktisk kan mærke et meget tydeligt træthed, der går i

gang efter 2-3 dage efter ægløsning, eller 14 dage efter ægløsning, at når graviditeten er i gang

her, så tager det virkelig energi. Og det kan virkelig tage energi at være gravid. Så noget af det,

du kan gøre, når du bliver gravid, det er at sørge for at få din søvn.

Jeg plejer at sige til kvinder, der er gravide, at så er det tilladt at sove, næsten alt det, man kan

komme af sted med. Og manden skal nok tage sig af de huslige pligter, for det skal vi også

ligesom gøre. Men der skal hviles.

Hvis du går på arbejde, så kom hjem, få noget at spise og så hvile dig, eller gå i seng. Men det

klasher lidt med den der med, hvor der er nogen, der siger, at jeg er gravid, jeg er jo ikke syg.

Det er korrekt.

Men hvis det kniver med den positive energimæssige balance, altså man har overskuddet i sine

organismer, så er det altså det, der kommer først. Og så er vi ikke syge, nej, men vi vil gernehave et barn. Og hvis ikke der er for meget overskud i forvejen, hvordan får vi så skabt det

overskud? Ved at tage søvn.

Ved at hvile os. Vi skal også sørge for at bevæge os lidt, altså det er fordi, vi skal kunne

fuldstændig lidt på Ground Zero. Vi skal også have bevægelser på, altså de der 6-7.000 skridt

om dagen, det er ganske fornuftigt.

At gå under det, det er at lave problemet på anden vis. Så ja, der skal bevægelser til, men der

skal også hvile til. Og specielt når det kommer lidt længere hen i graviteten, endnu mere hvile

til.

Okay? Så søvn er en vigtig faktor. Søvnen hjælper til at tanke dig op til at kan være med. Og det

er jo sådan, at når vi er gravid, den her træthed, det kan gå i gang i starten, den skyldes, at

udviklingen af embryonet, udviklingen af det her lille væsen, det tager ekstremt meget energi.

Det tidspunkt, det tager allermest energi på, det er sådan fra 7. til 10. uge, der tager det

allermest energi. Det kommer vi lige lidt til, hvorfor det er sådan.

Men i starten må man også godt være opmærksom på det, specielt hvis man mærker

trætheden. Så hjælper man simpelthen på vej til, at kroppen bedre kan regulere sig og kan køre

det mere sikkert igen. Og det giver jo mening i de tilfælde, hvor man ved, at man muligvis er

gravid, man har taget en test, men der er jo også de der tilfælde, hvor man ikke bliver

opmærksom på det slet ikke i starten.

Men har man haft problemer med at blive gravid, så ved man det jo ret hurtigt, fordi det

eneste, man løjer med, det er at blive gravid. Så hvis jeg har forstået det her rigtigt, så i forhold

til at sikre et stærkt fundament for en sikre graviditet, så er det en positiv energibalance, det er

at få mad og drikke og hvile i det omfang, at der er behov for det. Hvis de ting ligesom er på

plads, så kan man begynde at bygge huset ovenpå? Ja, lige præcis, og så står vi et godt sted.

Og det, jeg allerede kan lide, det er jo egentlig, at man bliver tjekket af, inden man skal være

gravid. Er der overskud i den her organisme? Vi har vores metoder, blandt andet med pulsen, til

at kigge ind i, hvordan det er, at kroppen fungerer. Er der overskud i organismen, så er der

også overvejende sandsynlighed for, at graviteten faktisk går godt.

Det her med en gravitet, om den går godt eller ikke går godt, det, jeg kan se, er, at mange tror,

at det er ret tilfældigt. Jeg vil sige, at det er faktisk ret præcist. Altså, er der overskud i en

organisme, så kører graviteten også godt.

Men man kan måle det på den måde, at man siger, at jeg har overskud til at gøre min motion,

og jeg har fået træning i fitnesscenteret, og jeg har overskud til mit arbejde osv., fordi hvis

man… Ej, der er også noget vant derhjemme af madpakken, og jeg tror, at der vasketøj er

ordnet. Og det kan godt være, at man har overskud til det fysiske, udadtil man skal have

ordnet, men efterladet er det også et overskud indadtil. Det er det, vi taler om, og det er det, vi

skal forstå.Det er den indre overskud, der skal være til stede. Og hvis den så er til stede, ja, så kan vi bare

se, at så kører processerne ret sikkert. Hvis den ikke er til stede, så er det, at det begynder at

blive mere usikker.

Og noget af det, der kan ske fra det tidspunkt, hvor man opdager, at man er gravid, og frem til

6. uge, ja, det er, at der er man følsom. Der er kroppen følsom overfor, at der kan opstå fejl i

forbindelse med udviklingen af froster, hvordan generne bliver udtrykt i det her nye individ.

Hvis der opstår for mange fejl i det her, ja, så er det jo, at det bliver noget halvfabrikater, vi får

dannet inde i livmuren.

Og hvad mener du med det der halvfabrikater? Hvis generne udvikler barnet, som det skal, at

der opstår fejl, så har kroppen en evne til at se, at det her går galt. Det smider vi ud. Og man

smider kun halvfabrikater ud, altså noget, der er fejl og mangler i. Og vil man gerne være

gravid og stå med et barn, så er man frygtelig ked af, at det her sker.

Jeg vil bare sige, at det er den følelsesmæssige side, og den skal vi have med, men vi skal aldrig

have den på bekostning af, at det barn, der skal leve et helt liv, det står så godt som muligt. Vi

ønsker jo det bedste for vores kommende barn, og det skal have et godt udgangspunkt. Så

allerede der, der kan kroppen lave en registrering? Den kan simpelthen registrere på en eller

anden måde.

Hvis der er noget, der går galt i de her processer for det meste, så smider den det ud. Der kan

opstå fejl i det. Det kom vi så meget i detaljer med, det er et emne helt for sig selv.

Men de her fejl og manglen, der kan komme, de hænger ofte sammen med en mange på

overskud. Og så ved jeg godt, da hormonforstyrrende stoffer, vi ved, at plastik kan virke giftigt i

forhold til cellerne i et foster, vi ved, forskellige mediciner kan virke uheldigt i forhold til et

foster. De ting spiller naturligvis også ind, men jeg bliver nødt til at sige, jo mere overskud en

organisme har indvendigt, desto bedre er den også til at kunne håndtere de påvirkninger, som

kan være skadelige for fosteret.

Altså åbenbart at skabe en bedre barriere. Hvis ikke den er så god til det, så er det, at

immunsystemet kan trickes eller at der sker udviklinger, som alt skal ske. Og i tiden er det jo

lige lidt oppe i forhold til panodil, at man har en lille tanke om, at det påvirker celledelingen.

I hvert fald paracetamol, ikke? Og det er panodil. Men det er det, der er i en panodil? Ja, det er

det, der er i en panodil, og pamol, og hvad hedder den tredje? Ipren. Nej, ikke ipren.

Jeg kan ikke huske, hvad den tredje af de her hedder. Så paracetamol, det stoffe, der er i den,

det er ikke bare et helt uskyldet stof i starten af en graviditet. Man skal have respekt for at bare

gå og fylde sig med de her ting.

I det hele taget, så er vejledningen i forhold til medicin mindst mulig medicin i forhold til en

graviditet. Vi ved godt, det kan lave bøvl i forhold til en graviditet. Men er du afhængig af

medicin, der er medicin, du ikke kan undvære, så er det her, vi skal have sparringen med lægenom, hvad er det for nogle mediciner, vi ved, der går mest sikre igennem og som ikke skader

barn eller man minimerer risikoen for det.

Men det taler man med sin læge om. Men er det ikke problematisk, fordi nu siger du godt, altså

mindst mulig medicin, herunder også paracetamol og panodil og alle de andre. Ja, det er jo

ting, der kommer frem, som viser, at det kan være et problem.

Det ved vi godt, at det skal vi tage mindst muligt af, lige så vel som med alt muligt andet, vi

fylder vores krop med. Hvis man så alligevel tænker på, at der er stigende forbrug af de her

mediciner, og det så samtidig har været i omløb, jo i lang tid, er det så egentlig forklaringen på

de her graviditeter, som ikke går godt? Det kunne være spændende at vide. Og det er ekstremt

spændende, hvad man får forsket sig frem til, i hvilket omfang har det her en betydning? Kan

man gå ind og se, at i 10 procent af graviditeterne, der er det faktisk det her medicin, der er

oversagen? Jeg ved det ikke.

Altså, det er kun en eftertanke, men det er jo det, vi har forretning til at prøve at finde ud af.

Men vi kan i hvert fald sige, der er noget, der taler for, at det ikke er så heldigt. Det her med

panodil, der lige er kommet frem, det er en måde, at det kommer frem nu her.

Hvis vi går 15 år tilbage, så vidste vi også godt, at panodil kunne være uheldig. Men der så man

det mere i forhold til det kommende barn, og hvordan det kunne påvirke det kommende barns

muligheder for at selv opnå fertilitet som voksen. Så hvis min mor havde taget masser af

panodiler, da hun var gravid med mig, så ville det påvirke min fertilitet, når jeg bliver voksen?

Yes.

Det er jo vanvittigt. Yes. Eller sådan er der noget, der tyder på, at det hænger sammen.

Så vi kan sige, at det er vanvittigt, eller vi kan sige, okay, hvis der er en tendens til det, så viser

det jo igen, at det her med at være gravid, det er altså nogle følsomme mekanismer. Det er at

udvikle et nyt individ. Det er voldsomt, voldsomt følsomme processer, der kører.

Så måske skal vi bare have respekten for det. Så der er altså ikke nogen tvivl om, at i starten af

en graviditet, der er man ekstremt skrøbelig og påvirkelig for udfrakommende stoffer? Man er

ikke ekstremt påvirkelig. Jo, man er ekstremt påvirkelig, men om kroppen kan håndtere det

alligevel, det er så det, der afhænger typisk af, hvad er der ressourcer overskud i vores system.

For jo den der par, det er jo pinex, vi lige glemte at få på som den tredje. Men det er jo også,

altså vi ved sådan noget som kaffe, i en vis mængde, når vi er oppe på de der fem kopper kaffe,

så er vi over et niveau af koffein, hvor det også kan spille ind. Vi ved, at rygning spiller ind.

Men hvad er fem kopper kaffe? Altså min farmor, hun drækker de små mosedel, og så er der et

krus. Det er to til tre krus kaffe. Så er vi oppe og røre smertegrensen, hvor vi forskningsmæssigt

har set, at kaffen har en betydning.

Vi ved tobakken, det hører vi altid om. Tobak, tobak, tobak. Altså det, der sker med nikotin, nårdet kommer i vores organism, det er, at det nedsætter blodgennemstrømmen.

Vi skal have en høj grad af blodgennemstrømmen i livmodervæggen til at forsyne vores

moderkage, som skal forsyne vores foster. Så hele den der udvikling af kredsløbet i tilknytning

til vores foster, der nytter det noget, at det bliver reduceret, for eksempel af nikotin. Det er der,

vi ved, at mennesker, som har røget under graviteten, der bliver børnene født, men der er også

fødselsvægt.

Og det er simpelthen, fordi der er mindre til barnet at leve af, når man er ryger. Så på den

måde, der er mange ting, der virkelig kan gå ind og påvirke nogen af de der stoffer der i

starten, og nogen bliver så ved hen ad vejen. Og vi skal lige have en lille sjov ting med også.

Noget af det, der kan chokere, det er pænt at sige, at det er sjovt, når det kan chokere. Men

noget af det, der kan chokere i starten af en gravitet, det er det der famøse med, shit, jeg

opdager, at jeg bløder en lille smule. Og i de fleste tilfælde af de der små blødninger, det er

faktisk, hvad hedder det, det øverste af skeden.

Da slimhinderne er sarte, så sker ret meget til, at der sker en brist. Har man været sammen

med ægtefælden, og det er en lille slid, der kan være der, så kan det meget let komme en lille

blødning derfra. Og det er alt det samme, som man er ved at abortere.

Men vi ser nogen, der har meget tendens til det her. Og ja, så har vi faktisk også metoder til,

hvordan vi kan styrke slimhinden og kan hjælpe til at komme over det punkt. Så det kan man

også gøre præventivt? Det kan man gøre behandlingsmæssigt.

Altså hvis man har pletblødninger, så kan man gøre det på noget behandling og så

efterfølgende minimere risikoen for flere pletblødninger. Som jo kan blive til aborteringer. Men

ellers, vi kommer hen i den næste fase.

Nu bliver det spændende. Nu er vi hen ved uge 6-7 stykker. Nu begynder det for alvor at løbe

stærk.

Og jeg kan fortælle, når vi behandler, så ser vi pulsmæssigt, det er jo vores vej ind at se, hvad er

det, der foregår i vores organisme. Vi kan se meget, meget tydeligt, at en gravid, der trækkes

der virkelig ressourcer ud af systemet, når vi kommer hen til 6-7. uge.

Det er den periode, hvor det sådan kredsløbet for alvor går i gang med at blive dannet. Der

sker noget i forbindelse med hele nervesystemet, hele grundlaget for hjernen og

nervesystemet, som er meget i udvikling her, som også virkelig tager ressourcer. Så på det

tidspunkt her, der begynder der at være større risiko for, at det kan gå galt, når der ikke er

tilstrækkelige ressourcer i organismen til at håndtere en graviditet.

Når vi behandler mennesker, som har aborteret eller har svært ved at blive gravid, så går vi

altid ind og giver en behandling en gang i ugen på det her tidspunkt, for der kræves bare et

ekstra overskud. Og nu nævner vi den med søvnen, det er virkelig noget af det, man selv kangøre til at hjælpe det på vej. Få alt det i søvnen.

Få 9-10-11 timer i søvn, hvis du kan komme afsted med det. Det gør en forskel. Så hvis man har

været træt i starten, de første puger vil lige have gået igennem, og vi så kommer herind, og

man siger, jeg kan ikke forstå at blive ved med at være så træt, så bliver det rigtig god mening.

Så bæg om hjælp til alt det, du synes, du skal have lavet. Ræk ud efter hjælpen. Få selv den bile,

der skal til.

Og for nogens vedkommende, hvis det er kritisk, så er det her, det kan være nødvendigt at

skære lidt ned i arbejdstiden. Og så sige, det er måske 3-4 timers arbejdstid, jeg skal være

afsted i de her 2-3 uger. Så i stedet for at lægge sig ind og få dårlig samvittighed, fordi det er

manden, der skal ordne alt det praktiske, og man har gået ned i tid, så skal man faktisk sige,

det er en gave til mig selv, det er en god ting, hvor jeg er dygtig.

Det er en gave til os. For det er mig, som den gravide, der bærer varet. Så der skal man tage

imod, der skal man lade være med at spille spille muskelmand eller hvad det er.

Men uge 7, der er hjertet i gang, det er der, vi har gang i scanningen, det er der, vi kan se de

der blink derinde ved scanningen og se, yes, der er liv derinde. Og det skal jo helst gå optimalt

og godt. Uge 8, der er der også kæmpe ekstraforbrug af ressourcer.

På det tidspunkt udvikler organerne sig på fulde tryk. Neurosystemet udvikler sig på fulde tryk.

Det tager enormt mange ressourcer.

Og det er jo faktisk det tidspunkt, i de første tre måneder, hvor risikoen for abortering er

allerstørst. Det er i uge 8. Fordi der kan gå en masse ting galt. Der kan gå en masse ting galt.

Og hvis ressourcerne ikke slår til, så er det at… Men er der også det, at kroppen også stadigvæk

kan opdage, at okay, det er det, der er gået galt. Halvfabrikater Yes. Lige præcis.

Undskyld, det er en meget kontant måde at sige lidt på, men et sted mindre, så er det bare

sådan, at naturen fungerer. Så lidt tilbage til dem der med, det er godt at kunne svømme, at

vide noget om svømning, inden man bare kaster sig ud. Hvis de her problemer opstår, så er det

vigtigt, at vi har en forståelse af, hvad det vil sige at have tilstrækkelige ressourcer.

Fordi ellers er det her, man banker panden imod alt for mange gange. Uge 9, der er der

stadigvæk rigtig mange, meget udvikling af organerne, udvikling af nervesystemet, også et

kæmpe forbrug af ressourcer. Så det er også et lidt mere kritisk tidspunkt.

Og så kan vi simpelthen se, når vi kommer hen til uge 10, så falder belastningen væsentligt. Der

er stadigvæk et mere forbrug af ressourcer i graviteten på det tidspunkt, men ikke af den der

spidsbelastning, som vi har set i uge 6, 7, 8, 9. Så nu begynder det at blive lidt mere safe.

Livmoren tager over.

Vi har de gule lame, som har haft stor indflydelse på de hormonale. Den begynder at koble frader, og nu er selve embryonet overgået til, at nu er det foster, fosterdreven det hele. Og så vil vi

også være derhenne, altså der, kan jeg i hvert fald huske, der er den der 3-måneders regel, vi

venter lige til 12 uger med at fortælle familie og Gud og hver mand, at vi venter os.

Det er derfra, den kommer allerede. Ja, det er i hvert fald der, vi kan se, at så er det mere

sikkert, fordi uge 10, 11, 12, der sker også en del ting. Altså, en vis forbrug af ressourcer, men

når vi kommer efter uge 12, 13, så boom, så er der i den grad forbruget af ekstra ressourcer, og

så har vi den ret sikre graviditet derfra.

Altså, så er der så meget, der kan gå galt. Men det er virkelig den periode her, det er her, vi skal

passe på os selv, det er her, vi skal skåne os selv, det er her, vi skal drage omsorg for os selv.

Og så hurtigt kan vi altså komme igennem en tredjedel af en graviditet, og så falder der lidt

mere ro på for nemlig. Så falder der meget mere ro på, og nu er det ikke fosteret, vi bekymrer

os så meget for. Fordi nu skal det bare modne og vokse og udvikle sig.

Det lille barn er skabt. Nu er det mere moren, der kan blive bøvt med. Det er her, vi ser, at det

kan blive til bækkenløsning, for eksempel.

Og jeg troede, det var alle hormonerne og urimlighederne. Nej, ikke der. Nej, det kan godt

fortsætte.

Det er ikke løsning. Nej, jeg tænker, at moren er ret medgørlig i den her periode. Og med

anden så er manden jo efterhånden blevet en herre til, så han kan klare rigtig meget.

Så tudekiksen og de behøver ikke at stå så meget i køkken mere. Nej, det er moren selv, der

kan blive mere ramt, når vi kommer herhen. Og det er bækkenløsning, som man overhovedet

tænker.

Hvad er bækkenløsning? Det er egentlig, at kroppen går over og tror, at den skal til at gøre sig

klar til en fødsel. Før den er klar til det. Og det er jo lige tidligt nok.

Og det er jo lige tidligt nok, når vi er måske i uge 14, 15, 16, 17, 20 stykker. Hvad er det egentlig,

der sker her? Noget af det, vi kan se, det er, at ved en bækkenløsning, der begynder brusken

simpelthen imellem korsben og hoftekam og symføsene heromme. De begynder at løsne sig

før tiden, deri ligger hovedet.

Bækkenløsning. Og det gør infern 8. Det er ikke noget, man kan massere væk. Det er noget,

man i den vej mekanisk kan behandle.

Noget af det, vi kan se, det er, at når vi behandler de her personer, som har bækkenløsning, ja,

så skal vi egentlig bare skrue op for deres ressourcer. Vi skal sørge for, at de har et ekstra lager

af energi igen. Og så er det interessant.

Så begynder brusken at blive stabil igen. Og bækkenløsningssymptomerne forsvinder igen. Så

det er egentlig et udtryk for, at moren ikke har det overskud, der skal til.

Det er nemlig sådan, at når barnet udvikler sig, så er det altså barnet, der tager først. Og når

det tager først, ja, så er vi lidt ligeglade med moren. For det er jo også det, der sker i

forbindelse med gravitetskvalme.

Gravitetskvalmen kommer, fordi fosteret vil have al energien. Og hvis ikke, at det er strækkelig

energi til moren, ja, så kunne hun få en gang kvalme. Og så kan man sige, at det vender jo lidtforkert, for så skulle hun jo egentlig hellere have mere energi.

Ja, men kroppen begynder også at økonomisere på den måde, hvor den siger, jamen hvis vi

sørger for at begrænse noget af det, der kommer ind, så skal jeg bruge lidt færre ressourcer på

at få døj at omsætte. Og så kan jeg koncentrere mig helt exakt om, hvordan holder jeg fosteret

vil i. Altså der er virkelig kamp om ressourcerne her. Så det er også der, det gælder om det her

med at have ressourcerne på forhånd, når vi nærmer os gravitetskvalmeperioden.

Det er som at have en madpakke af energi og overskud med til den, når det er positiv energi

balance igennem. Og nu er der så rig mulighed for at kunne tage på i graviteten. Vi skal jo

gerne blive større undervejs.

Og det er faktisk vigtigt at kunne tage på i graviteten. Det er ikke et mål at tage mindst muligt

på i en gravitet. Det er heller ikke et mål at tage mest muligt på i en gravitet.

De her 13-15 kilo er jo et perfekt område, hvis man kan ramme det og tage på i en

gravitetsforløb. Så er det rigtig godt. Så er det det, der skal være til fosteret.

Der er det, der skal være til, at man får lige lidt ekstra fedt på kroppen, som skal bruges, når

ammeningen går i gang på et tidspunkt. Der skal være noget fedt til, at man kan producere

noget mælk. Der skal være et overskud, man kan producere mælk ud fra.

Og det er så også det, som vi har talt om i forhold til Rikke i nogle af de tidligere afsnit, at hun

blev anbefalet at tage lidt på. Det er derfor blandt andet? Ja, det var jo hele indledningen til at

kunne blive gravid. Fordi hormonerne kan ikke fungere hensigtsmæssigt, hvis vi lægger for lavt

fedtmæssigt.

Men på et senere tidspunkt, der skal hormonerne i forbindelse med mælkproduktionen altså

også have noget at gøre med, og der skal være noget energi at gøre med. Så der skal være et

overskud af energi til rådighed. Så får vi på den anden side taget for meget på, og vi bare æder

igennem.

Og det er typisk, hvis kroppen er i minus, så kan den godt komme i tanke om at give virkelig

craving til, at vi bare skal have mad, mad, mad, mad. Det er kroppens forsøg på at få hentet

den energi hjem, som den måske synes, den har. Og det kan så blive til et kalorieroverskud, i

stedet for den energi, der egentlig skulle bruges direkte til fosteret.

Og bliver det til 25 kilo i stedet for, så er det ekstra belastning på den gravide system. Og det er

her, vi ser øget risiko for svangerskabsforgiftning. Blodtrykket, der kan gå lidt op.

Det er her, vi ser, at der kan gå en diabetes i gang. En gravides sukkersyge, der kan gå i gang

også. Til starten fik det blevet til at lyde så nemt, så nemt.

Det er lige en 10, 13, 15 kilo, og så alligevel heller ikke for meget. Balancen. I en hel masse ting.

Ja, det er balancen, det drejer sig om. Og det er det i et helt taget. Man skal være i den rigtigebalance.

Men det er jo klart, at når man bliver gravid, så er det en ny balance, end den balance, man

kom fra. Jo, jo, og der er også noget i forhold til, at ens selvbillede, altså ens krop ændrer sig.

Og der skal man så også være med mentalt på den og acceptere og anerkende.

Ja, og skulle kunne se sig selv som blivende større. Hvis man nu altid har syntes, at man var lidt

for stor, og så ser sig selv udvikle sig mere, altså det er en personlig udfordring. Men også den

anden vej, hvis man har set sig selv som et spir, og så også tager noget på.

Ja, lige præcis. Noget af det, vi typisk gør i klinikken, det er, når vi kommer hen omkring uge 33,

så beder vi faktisk vores gravide patienter om at kigge ind til os igen. Fordi i uge 33 kan vi lave

en energicheck og se, er der de ressourcer til rådighed, der skal være, for at der er overskud til

fødslen, men også overskud efter fødslen.

Og det er måske endda lige så vigtigt, fordi der kommer også noget, vi skal tale om. Ja, der

kommer jo også det senere. Og noget af det, vi kan se, når vi laver det, og vi sikrer os, at der er

et overskud i de fleste tilfælde, når vi lige tjekker folk en enkelt gang, og vi har haft med dem at

gøre tidligere, ja, så er det en enkelt behandling.

Vi kan se, at det kører ganske fint, som det skal. Fint. Du kan sikkert køre til din fødsel, og det

skal nok gå fint bagefter.

Og vi kan også se andre over, der måske har tabt noget energi, fra vi har set dem først i

graviditeten, og så til uge 33. Ja, så kan vi her nå at få lidt ressourcer på dem, sådan at de står

sikre til fødselen igen. Der er andre, der går ind og laver det, vi kalder graviditetsmodning.

Og der vil jeg tale for, at vi sørger for, at vi har ressourcerne før, for så behøver vi ikke tænke så

meget på graviditetsmodning til sidst. Og hvad ligger der i det der graviditetsmodning? Ja,

graviditetsmodning, det er så et brev, der er kommet frem de sidste åringer her, hvor man går

ind og hjælper til at forberede til, at man går i fødsel. Og det er der, jeg siger, at hvis man har

overskuddet på forhånd, så kommer det helt automatisk.

Har man ikke overskuddet, så kan man godt lave en graviditetsmodning op til. Men det er ikke

at forvekse sig med de her fødselsgrupper, hvor man sådan helt klassisk sidder på gulvet med

puder, og altså værdtrækningsøvelser. Det er ikke det, du mener? Nej, det er inden for

akvumenturen, at man behandler kroppen til at gøre den klar til fødsel.

Men igen, jeg er meget mere tilhænger af, at vi sørger for, at vi har ressourcerne hele vejen

igennem graviditeten, og sikrer os, at ressourcerne også er til sidst. Fordi der kan godt være

ekstra belastning jo de sidste fire uger. Man får mere væske i benene, hæver op osv.

Og når der virkelig er belastning på, så kan jeg se, at så har vi mindre effekt af vores

akvumenturbehandling, end vi ville have, inden vi rygede i den kritiske periode. Så derfor er det

vores anbefaling at gøre det den vej igennem. Og så kan det jo godt være, når vi så er kommettil termin, at så skal der et lille skub til for lige at sætte ekstra gang i vegerne.

Så det kan ende op med en fødsel, vi skal heller ikke gå for langt over sidste salgsstatue. Men

på den anden side, så skal man altså også tillade at være gravid helt hen til terminen. Og det

sker altså ikke noget ved at gå nogle dage over terminen, selvom man måske er træt af det.

Vi havde den her gode reklame på et tidspunkt, der hedde, at en klogborgerost tager den tid,

som en klogborgerost tager. Jeg tænker helt klart også, at en baby tager den tid, som en baby

tager. Jamen skal vi give babyen lov til det? Altså i hvert fald ikke en triaskål, så længe den er

derinde, kan jeg helt klart sige.

Men så tager du også fat i noget af det, du startede det hele med. Nemlig, vi vil gerne, vi kan

ikke, og nu er vi, og nu vil vi ikke mere. Ja, lige præcis.

Ha’ nu tålmodigheden. Ha’ overgivelsen til at følge langt hen ad vejen, hvad det er, naturen har

faciliteret, har vist igennem årtusinder, hvordan det her, det skal gøres. Men igen, vi kan have

brug for hjælp i forskellige situationer.

Når vi har det her overskud og har født, noget af det, vi tit hører, det er, at fødstrene går godt,

når vi har det her overskud. Jeg synes, det er meget logisk. Men vi ser noget andet.

Jeg har set mennesker, som har haft overskuddet, når de går hen til fødselstidpunktet, som får

de her baby blues, altså den der fødselsdepression, de der nedture, som man kan have på 3.,

4., 5. dag, efter man har født. Det ser vi slet ikke alvorligt, når man har overskuddet. Så det er

ikke noget, der bare kommer væltende ud fra himlen og er rigtig uretfærdigt.

Sådan kan det godt føles. Det er noget, der opstår, når der er en mangel på overskuddet. Og

således nåede vi igennem alle faser af en graviditet, og faktisk også et stykke efter graviditeten,

og dermed også et punktum for vores miniserie om fertilitet i hvert fald i den her omgang.

Så kan vi godt se det her, vi startede med, at vi sagde gravitet, det er ligesom en æventyr. Det

kan man sige. Der er lidt bum på vejen, og som du også fik nævnt, de fleste gange, så ender de

her æventyr jo godt.

Jeg håber, du er blevet lidt klogere efter det her afsnit af Det Fantastiske Menneske. Del gerne

podcasten med dem, du kender, og husk, at du kan følge os på de sociale medier og på

YouTube. Vi er snart tilbage med endnu et afsnit.

Indtil da, pas godt på det fantastiske menneske, du er.