SIDEN ER UNDER OPBYGNINING
I dette afsnit fortæller 9-årige Alma om sin hverdag med astma og ikke mindst om, hvordan det hæmmer hende i hverdagen. Hendes mor, Sofie deler bekymringen for, hvordan astmaen hæmmer Alma, og usikkerheden ved at skulle give medicin hver dag. Hans Erik Foldberg ætter Almas forløb ind i en større kontekst: Hvordan kroppen kan støttes til at finde bedre balance, så symptomerne mindskes, og afhængigheden af medicin kan reduceres? Han fortæller også, hvordan lungerne kan reetableres gennem en helhedsorienteret tilgang, der understøtter kroppens egen evne til at skabe ro og lettere vejrtrækning.
Du kan lytte til afsnittet via nedenstående links, se det her på siden eller læse vores transskription nedenfor videoen:
Medvirkende
Gæst(er): Alma Tange og Sofie Tange
Fagperson(er): Hans Erik Foldberg (Akupunktør)
Vært: Leon Rask Sørensen
Kilder og videre læsning
- Links kommer snart
Læs afsnit #20: Astma – få mere luft til livet
Transkriptionen er genereret automatisk ved hjælp af AI og er ikke gennemgået manuelt. Der kan derfor forekomme fejl i ordvalg, stavning, tegnsætning og forståelse af tale. Indholdet skal læses med forbehold, og vi henviser til den originale lydoptagelse for den mest præcise gengivelse.
Og så synes jeg jo heller ikke, at det er sjovt, at man skal fylde sit barn med medicin hver dag.
Så jeg har da været mega ked af, at det har fyldt så meget. Og særlig de dage, hvor jeg har
været nødt til at sige, at nu tager vi hjem, for du kan ikke holde til mere.
Det synes jeg ikke har været sjovt. Kroppen er fantastisk. Skabt til at hele restituere og
genopbygge sig selv.
Men hvad sker der, når den proces bliver forstyrret? Og hvordan støtter vi bedst kroppens evne
til at komme sig, såvel fysisk som mentalt? De spørgsmål skal vores gennemgående gæst Hans
Erik Folberg forsøge at besvare i et sprog, hvor de fleste kan være med. Han er akupunktør
med baggrund i traditionel kinesisk medicin. Og han har over 30 års erfaring fra sin egen klinik.
Gennem årene er han behandlet tusindvis af patienter med både fysiske og mentale ubalancer.
Og han har undervist fagpersoner og ledere i kroppens fysiologiske og mentale
sammenhænge. Og nøje er, at han har skrevet fire bøger om mentalsundhed.
Velkommen til Det Fantastiske Menneske. En podcast om kroppens enestående evne til at
helbrede sig selv. Velkommen til Det Fantastiske Menneske og et jubilæumsafsnit, hvor også du
er med.
Hej Hans Erik. Ja, Leon. Afsnit nummer 20 i den her serie, hvor vi jo kigger lidt nærmere på, hvor
fantastisk mennesket er.
I dag der skal vi tale blandt andet om astma, børneastma hos Alma. Og så skal vi også møde
Heidi, som har muligvis noget, som jeg har lidt svært ved at udtale, bronchiektasi. Lad os
allerførst lige høre, hvad Heidi hun fortæller.
Midt i november 23 bliver jeg sådan en halsløg og får noget influenza, tror jeg. Siger lægen i
hvert fald. Jeg søger i hvert fald læge, fordi jeg sådan føler mig dårlig tilpas og har ondt i
muskler og livet og alt muligt.
Hun sender mig hjem og siger, at jeg tager nogle par amoner. Det er nok bare noget influenza.
Og så i løbet af hele december, der er jeg sådan on and off.
Først i december får jeg så en alvorlig halsbetændelse med høj feber. Og første penselinkur kan
ikke rigtig slå det ned, så jeg får en ny gang penselin. Og i løbet af december måned er jeg
stadigvæk sådan en halsløg, men halsbetændelsen går over.
Og hen over julen er jeg dårlig og rundt alle mulige vejene og snotter lidt og hoster lidt. Så får
jeg en ny gang halsbetændelse i starten af januar måned og får en gang med penselin og
kommer over det. Og så i januar måned får jeg rigtig høj feber og bliver så indlagt meddobbeltsidig lungbetændelse.
Og der rammer jeg, at jeg får altså to lungbetændelser mere oveni. Så i påsken 24, der slutter
jeg min 7. penselinkur efter halsbetændelse og lungbetændelse. Og så starter jeg med at hoste.
Og det fortsætter så hele sommeren og indtil jeg så opsøger hans ægte i november 24. Vi skal
vende tilbage til Heidi i andet afsnit, men grunden til, at jeg alligevel har hende med nu her, det
er fordi det gør noget ved den forståelse, vi skal opnå i løbet af de her to afsnit, vi har om det
her emne. Fortæl i allerførst bronchiektasi.
Hvad er det bare helt kort? Bronchiektasi er en sygdom, som opstår i lungerne. En forandring,
der opstår typisk, hvis det er sådan, at man har en lunginfektion, som man ikke får held af at
behandle tilstrækkeligt, typisk med penselin. Fordi der opstår lungbetændelse, og så får man
penselin til at prøve at komme over det.
Kommer måske godt nok over det, eller kommer delvist over det, eller får tilbagefaldt for tidligt.
Og så bliver der lurende noget betændelsestilstand nede i bronchierne. Og hvis det står der og
er betændt i flere måneder, så begynder det lige stille at nedbryde væggene dernede.
Og bronchiektasi, det er simpelthen, hvor de kollapser i en vis grad. Hvor ved det så begynder
at stå noget slim, som kan blive betændt og lige stille ødelægget mere og mere. Og når vi så
lægger hende Heidi til side nu og hendes historie, så er det som nævnt, at vi skal bruge det her
til noget lidt senere.
Men i det her afsnit, der kommer vi primært til at fokusere på 9-årige Alma, som har astma. Det
var faktisk min mor, som der blev rigtig træt af, at jeg meget tidligst rostede. Og så kom jeg til
lægen og fik konstateret, at jeg havde astma.
Han sagde, at jeg skulle begynde med at få noget medicin, og så fik jeg det. Jeg startede med at
få en, som kunne hjælpe en lille billig smule, men det var så ikke nok. Og så fik jeg en, som
virkelig kunne hjælpe mig, og det hjælpte en lille smule.
Så lillesød Alma her, hun har altså… Den kan man grundfald for. Fuldstændig. Astma er, hvad
hun har.
Hvad er det for noget? Astma er en luftvejslidelse, som virker på den måde, at når vi går lidt
ned i lungerne efter luftrøret, så har vi bronke, og når vi har noget, der hedder bronkeoler, så
deler det sig ud på vej ind til, at vi får det ind til dybt inde i lungerne, hvor vi begynder at optage
ilten og komme af med koldioxid. Men på vej ned, der er der nogle mindre luftrører, som kan
trække sig sammen. Og det, der sker i forbindelse med astma, er, at det trækker sig sammen
eller producerer ekstra slim begge dele, og så bliver der med mindre plads til at få luften
igennem.
Og så sker det naturligt, at der opstår sådan en pibende lyl, og det er yderst irriterende, og det
er begrænsende i, at man kan holde til så meget, fordi man får af det luft, man skal have, det ilt,man skal have, og så kan man yde så meget, at når man skal løve, eller der skal ske et eller
andet, og det skal der jo, når man er barn, ja, så bliver man bare begrænset og forpustet. Men
så skal jeg bare lige høre, fordi nu siger du det her med, at det trækker sig sammen. Hvis vi så
alligevel lige hiver Heidi tilbage fra den parkeringsplads, jeg har parkeringen på, der sker der
lige det omvendte i forhold til bronchi, ikke? Ja, det udvides, men der er bare en samling af slim
dernede.
Og når der samler sig noget slim op, det gør det i begge tilfælde. Når der samler sig slim op, så
har vi en naturlig hostereaktion, der går i gang. Vi skal have det her slim op, vi skal have
hjulpen på vej, sidder det øverst, så rømmer vi os, og så sidder det dybere, og så kommer
hosten og hakken, når det virkelig sidder slim.
Og det der er med en astmatiker, der hoster, det er, at det faktisk irriterer og skaber mere en
histaminreaktion, som giver ekstra hævelse nede i bronchierne. Og så er der igen mindre plads.
Så det er bare en uheldig reaktion, der er i gang, som hinder den vejrtrækning, der skulle være
naturlig for os.
Så forsøgte jeg at bygge en bro til, hvorfor vi har Heidi med, når vi taler om astma, og så
skubber vi alligevel Heidi tilbage. Ja, og vi vil nok alligevel godt lige sige noget omkring det,
fordi det er noget med, hvordan det starter. Og noget af det, der er fælles for start af det her,
det er, at vi har et immunsystem, der er svagt fungerende, eller i hvert fald utilstrækkeligt
fungerende, og vi har en sygdomsfaktor, en virus, der trænger ind i organismen, som sætter
sig og laver ravage.
Og hvis ikke vi får ryddet godt nok op efter det her, jamen så er det, at vi får de her to tilfælde,
som vi har gang i her. Og det har vi sjældent fokus nok på, og det skal jeg nok uddybe senere.
Det er det, vi skal have fokus på, det vi skal se efter at få ekspederet den sygdomsforvoldende
part, få den del smidt ud af korpus med hoved- og bagdel, så hurtigt som overhovedet muligt.
Og så selvom vi har hørt Alma selv sætte et par ord på, hvad det er, hun har, så har vi også talt
med Almas mor, Sofie, som også lige fortæller lidt, hvordan hun oplevede det her med, at alt
ikke var helt, som det skulle være med Alma. Hun rømmede sig rigtig meget og hostede hver
dag mange gange, og jeg tænkte, at det var ikke normalt. Og så søgte vi lægen, og hun fik lov
til at afprøve noget medicin i 14 dage, for at udelukke, om det var astma.
Så hvis medicinen virkede, så var det ikke astma, men det gjorde den ikke. Og så blev hun
egentlig hurtigt sat på astma-medicin. Både med noget forbyggende medicin og noget ved
anfald.
Særligt vinterhalvåret har været svært for Alma. Alma er jo som de fleste andre børn i den alder nemlig aktive og sprudlende og energiske og
alligevel så sætter det her astma jo en lille smule begrænsning på hendes
udfoldelsesmuligheder. Det vender vi tilbage til lige om lidt. Allerførst skal jeg lige forstå det
her med diagnostiseringen.
Altså der bruger man så udlåbelsesmetoden eller hvad? Ja, man bruger udlåbelsesmetoden i
den vestlige verden her altså. Voksne, der går man ind og laver pusteprøve på folk og når folk
har leveret til pusteprøven der, så giver man dem noget bronchioudvidende og så ser man om
det har en effekt. Hvis det har en effekt, så siger vi det er astma.
Ved børn der prøver man også at give noget bronchioudvidende, men når vi kigger det fra
kinesk medicin, så er det faktisk en uheldig måde at gøre det på. Og hvordan er det? Det er det
på den måde at når, vi skal helt forstå hvordan de her sygdomme opstår. Og vi bruger
udtrykket at vi typisk skal se efter hurtigt og få gjort noget ved tingene, så det ikke udvikler sig
til noget.
Men på det her område, der synes jeg at den kinesiske medicin er meget mere genialt. Når vi
forstår hvordan en mulig astma kan opstå, så skal vi se det som en forlængelse i langt de fleste
tilfælde af en forkølelse. En forkølelse går ind i vores organisme.
Vi bliver ramt på slimhinderne i næsen. Slimhinderne i næsen hæver op. Vi bliver småsyge af
det her.
Næsen løber på fuldtryk og vi hoster og måske nyser. Og så går vi igennem en forkølsperiode
og så håber vi på at vores immunsystem får fod under det her, får det afviklet og så ud af
systemet igen. Altså det jeg kalder hoved og bagdel ud af dørene med den her virus.
Når der er en tendens til at det kan blive til astma, så sker der det at virusvirkningen i vores
næse forplanter sig længere ned i vores luftvej, altså ned i vores lunger. Så får vi også en
hævelse dernede af vores slimhinder. Og på nuværende tidspunkt så er det faktisk vigtigt i
kinesisk medicin, i akupunkturens tilgang at se hvordan vi kan få hjulpet immunsystemet til
hurtigst muligt at få kontrol over den her situation, den her invasion der er på vores organisme.
Men der skal jeg bare lige være med igen, fordi hvordan kan man så det, fordi hvis jeg går til
lægen med en af mine unger. Det kan man af hos lægen. Og de så siger, at det her er en virus,
så får jeg jo ikke noget med tilbage? Nej, så får du ikke noget med tilbage, fordi den
almindelige gængse tilgang det er, at virus kan man ikke gøre noget ved.
Vi har hele tiden den der med, at for at vi kan gøre et eller andet, så er det antibiotika, og det
kræver bakterier. Og i det her er det ingen bakterier. Og så tillader man faktisk invasionen afvirus, som man aldrig vil have tilladt i forhold til bakterier.
Der vil man straks behandle med penicillin, fordi man har et middel til at behandle det med.
Men med virus har man ikke noget at behandle det med, der er det kroppen, der skal tage sig
af det. Og nu er kunsten, hvordan undstøtter vi bedst muligt kroppens evne til at få virus lodset
ud af vores organisme.
Og der er specielt, hvis den begynder at gå ned i lungerne, at den kommer til at sætte sig
hernede og skære bravasier. Så vores metode med, at vi giver en lindring dernede og lader det
stå alene, faktisk udvider bronkierne. Det svarer til at sige, lad os åbne ladeporten endnu mere
til vores lunger, for at virus kan sætte sig dernede.
Hvis det er en virus, der kan gå ind og få os af astma. Og det er jo det, der er i en hel del
tilfælde. Så når vi bruger den akutte medicin her i starten for at udelukke astma, så er det
egentlig, vi satte sig på, at kroppen overvinder det her.
Og så blev der til mere. Simpelthen fordi man har bedre metoder til det. Men i en kinesk
medicin, der har vi altså metoden, bl.a. makropunktur, at vi kan aktivere immunsystemet,
således at den hurtigt får kontrol over virus og får det lodset ud af vores lunger, så det ikke
sætter sig og bliver til en astma.
Men hvis vi har brugt 14 dage på, at det kan sætte sig, og så vi ser, at den her medicin, vi lige
prøver af, virker alligevel, så er det astma. Ja, så får man ret. Og det er jo egentlig lidt uheldigt,
når man faktisk kan tage det i optrækket.
I nogle tilfælde, så kan vi makropunktur lindre det her, sådan at vi har det fint med luften. Men
andre tilfælde, der går det så stærkt, at vi bliver nødt til at tage hjælpen af den vestlige medicin.
Og det er jo her, det bliver virkelig genialt.
Når der er brug for at kombinere, så kan vi kombinere det. Men vi må aldrig lade det stå alene.
Og før mig, så er problemet i forhold til astma, det er, at vi lader den stå alene og lader astma-
medicinen skulle virke.
Men vi får ikke gjort rent bord med at få vores organismer til at fungere på fuldtryk igen. Og
her har vi problemet. Men det starter altså som en virusinfektion.
Så bliver det til over tid til astma. Og så er det ikke længere en virus, for nu begynder man så at
behandle sig med medicin. Ja, så bliver det en form for vedvarende tilstand, der står i kroppen,
hvor det har sat sig og provokerer vores immunsystem.
Vores immunsystem ser, at der er noget, der skal være her. Den forsøger at angribe det. Og i
det angreb, der er kroppens naturlige måde at håndtere det på, at den hæver slimhænden.
Normalt hæver den slimhænden og producerer mere slim, fordi der er kommet noget støv eller
nogle stoffer ned i vores lunger, som vi skal have transporteret op. Så lungerne har i sig enform for elevatorfunktion med slim. Slim bliver produceret på overfladen af slimhænderne og
producerer så lige så stille op.
Og så rammer vi det op, og vi kender det med, at der kommer en klat slim. Og så synger vi den
igen, eller vi spytter den ud. Og hvis det er mere voldsomt, så er det som hoste.
Der er en forestilling om, at hoste er noget rigtig skidt. Hør nu her vores organismer. Når vi
kalder det det fantastiske menneske, så er det fordi vores organismer fra naturens hånd er
skabt til at håndtere det her på fantastisk vis.
Altså i et forsøg på at få det låset ud, der skal være. Og slimproduktionen er umiddelbart vores
ven, dog når det bliver så udtalt, at vi ikke kan få været. Og igen, når tingene løber løbsk, så
siger vi tak til den vestlige medicin, for så kan den noget.
Men det laver ikke om på, at vi skal understøtte kroppen i, hvordan den kommer tilbage igen.
Så slimen, som kroppen forsøger at danne, det skal virke til den her elevator-funktion, som får
bragt tingene op til overfladen og får dem smidt ud. Og så skal lungerne gerne blive sunde
igen.
Og så kan vi sige, at fluebenen er i ren tilstand. Vi er tilbage til den tilstand, der var før kølelsen
gik i gang. I nogle tilfælde, i forbindelse med astma-start, så er det ikke lige i forlængelse af
forkølelsen, altså at det kommer så pludselig.
Så er det egentlig ofte, fordi vi har forkølelser, som man forsøger at få styr på, men man får
ikke helt styr på dem. Hvor mange kender det, at der har haft en forkølelse, der ligesom alt vil
gå over, og det tager fem, seks, syv uger. Det er her, det begynder at sætte sig for alvor ned i
lungerne.
Så er det, at man kan udvikle astma, hvis man får forkølelse af det. Ja, det er, at man udvikler
astma. Det er sådan, det opstår.
Så det er vores immunsystem, der faktisk forsøger i udgangspunktet at få rådbod på det her,
men den har ikke kapaciteten til at gøre arbejdet færdigt. Og så bliver der sådan en slags
ligevækstilstand. Okay, vi accepterer, at du er her lidt.
Immunsystemet forsøger at gøre noget ved det. Men så får vi den uheldige situation, at
slimhinderne begynder i længere tid at være hævet dernede. Og det er det, der er kendetegnet
for en astma.
Og så fik du nævnt det der med, at hostet er en god ting, at man får hostet det her slim op. Så
siger du, at enten kan man synge det, eller så kan man jo spytte det ud. Vi er bare lige nødt til
at have slået fast og har afklaret en gang for alle.
Hvad er det bedste? Fordi man kan jo synes, at det er ulækkert at synge, men der er også
nogen, der synes, at det er ulækkert at spytte det ud igen. Så hvad er det mest optimale, mankan gøre med det her slim, når man har hostet det op? Altså, så længe vi er over i en guldig,
grønne slim, så er det fint nok at synge. Det regerer i alle de store problemer.
Når du synger det ned i maven, så har du mavesyren. Den skal nok uskadeligt gøre det her. Det
gør alt mere længere ned.
Og således blev vi også klogere på det. Det sætter nogle begrænsninger, alle de her ting, du
lige var inde på. Ikke i forhold til, om Alma skal synge eller spytte, men alt det her med at
trække vejret og hoste og have luft nok til alle de ting, hun gør.
Vi hørte hendes mor fortælle, at Alma er et meget aktivt barn, og derfor sætter astmaen også
sine begrænsninger for hende. Ja, også fordi når vi har idræt i skolen, så kan det også være lidt
irriterende. Fordi så skal vi hele tiden ud og have det.
Og så er der også nogle ting, som ikke helt kan være med til, fordi det nogle gange kan være
lidt for hårdt. Det er fx, hvis vi har haft sådan en meget løbeleg, så kan det godt være ret hårdt.
Altså fodbold er den sværeste aktivitet, for der løber man rigtig meget i længere tid ad gangen.
Og det har været svært nogle gange. Og der har også været nogle gange med gymnastik, hvor
vi har været nødt til at sige, at det kan hun ikke. Alma bliver også frustreret over, at hun ikke
kan deltage, fordi hun så gerne vil.
Og så bliver man jo ked af, at man ikke kan deltage. Og det kan også være en hoppedag med
hoppepuder oppe i hallen. Det kan hun heller ikke.
For luften bliver tæt, og så kan hun ikke få luft. Og det gør næsten helt ondt i ens, i mit farhjerte
i hvert fald, det der med, at ens barn ikke kan deltage på lige fod med sine jævnalgerne. Og det
er jo bare det, der kan udfolde sig.
Hun har jo bare så stor lyst til at udfolde sig og lave gymnastik. Der har hun altså lidt
begrænset. Heldigvis siger så.
Så kan man jo få medicin for astma, og så skulle alting jo være godt. Ja, det er det jo i mange
tilfælde. Man får i hvert fald en tålende tilværelse ud af det.
Og hvis kroppen kan omsætte medicinen, så kan det jo køre til fristillen for mange. Mange
oplever så også, at det kan godt virke, men det virker ikke på fuldtryk. Og sådan
langtidseffekten er det.
Jeg synes, at det klæder den tid, vi lever i. Jeg synes, at det klæder moderne tid, at vi skal bruge
medicin, som hæmmer vores immunsystem, for at vi kan være til, hvis der findes andre
løsninger. Fordi det er den genkendte astma-medicin. Ja, det er jo det, når man først kommer i
gang med astma-medicinen.
Nu er det altså astma, du har. Så får man de brugende mediciner der. Spray, som man kan
bruge.Som vi kalder forbyggende. Og det, der er i forbyggende, det betyder egentlig i den her
sammenhæng, at vi hjælper dit immunsystem til at holde sig kontrolleret. Så det bliver ved med
at lave den der reaktion, hvor det produceres, det der merslim nede i bronchi og bronchioler.
Og det gør, at så kan man bedre få luft. Det, der så bare sker, det er ligesom, at så kommer nye
infektioner til, man går igen, og nye infektioner, der kommer til, man går igen. Ja, så har vi en
hæmning af et immunsystem, som gør, at der ligger sig nogle lag ned i de her lunger, og som
på sigt svækker vores immunsystem i lungerne.
En af bagsiderne ved medicinen er, at der kan opstå svamp. Og det kan vi sige, er det et
problem? Ja, i den svæge ende, altså. Det ligger jo og bygger sig lige så stille op.
På den måde er det faktisk uheldigt. Og vi ved også, at medicinen her virker jo ligesom
prednisolon. Det er bare prednisolon i en mild udgave, og vi forsøger ligesom at tænke, at det
virker bare lokalt.
Og nu siger du lidt af det samme, men prednisolon har jeg da hørt før, uden rigtig at vide, hvad
det er. Prednisolon er noget, der også kobler immunsystemet fra, når immunsystemet løber
løbsk med nogle ting. Men altså i forhold til lungerne, der bruger vi det her steroid, som er i
inhalerne der, og det ligger sig og hæmmer vores immunsystem.
Og når den hæmmes, så hopper det sig lige så stille op i vores lunger, at immunsystemet ikke
kan fungere. Og det giver altså mulighed for forandringer i vores lunger på sigt. Men dog
bedre, end hvis astmaen bare fik lov at køre løs, fordi en ubehandlet astma, det er også noget
skidt.
Fordi det bevirker, at vores lunger nedbrydes, og det dur heller ikke. Men det jeg mener med
moderne tid, det er, at vi skal lade sig tage over i en retning af, at vi får skabt en tilstand i vores
organisme, hvor kroppen kommer tilbage til reset. Vi er tilbage til udgangspunktet, hvor vi har
normalt fungerende lunger igen.
Så vi skal til at tænke over, at vi skal bruge medicinen i det omfang, at de naturlige metoder slår
til. Men det er altså typisk blot i startfasen af de her ting, at det kan være et problem, hvis man
er for langsom til at gøre noget ved det. Men så skal man se efter at få gjort noget ved det, så
man får lungerne til at fungere på en normal vis igen.
Og det kan fint fungere på den her vis. Og hvordan du så vil gribe det her med udgangspunkt i
kinesisk medicin, det skal vi også blive en lille smule klogere på. Allerførst skal vi lige høre, hvad
det er, Almas mor siger i forhold til det her med, at Alma bliver proppet med medicin.
Jeg bliver da også mega ked af det, og jeg bliver ked af, at hun skal døje med det hele tiden. At
det hæmmer hende i det, hun godt kan lide. Og så synes jeg jo heller ikke, det er sjovt at skal
fylde sit barn med medicin hver dag.
Så jeg har da været mega ked af, at det har fyldt så meget. Og særligt de dage, hvor jeg harværet nødt til at sige, nu tager vi hjem, for du kan ikke holde til mere. Det synes jeg ikke har
været sjovt.
Som forælder kan jeg jo godt sætte mig ind i de følelser, som Almas mor kæmper lidt med.
Altså på den ene side virker medicin, og så det der med, at hun siger, at hun fylder datteren
med medicin. Altså jeg forstår godt.
Og på den anden side, så er det jo utilstrækkeligt, hvorfor hun til tider må sige, nu har du
fortrædt dig, nu må jeg tage dig med hjem. Og igen, det der er i det her, det er jo, at vi skal
huske, når vi bruger en forbyggende medicin, som vi anser astma medicin for at være, så er det
egentlig en undertrykkende medicin. Altså noget, der forsøger at undertrykke immunsystemet,
så det ikke laver den uheldige virkning i lungerne.
Men det er jo ikke en løsning på den lange bane. Det er ikke en løsning af problemet. Og det er
ikke helbredende i den forstand? Det, der gælder om, det er at få ryddet op i lungerne, så
lungerne kan komme til at fungere på normal vis igen.
Og der har vi altså metoderne i kinesisk medicin, hvor vi går ind og simpelthen hjælper
lungerne til at blive vitaliseret igen. Vi hjælper kroppens immunsystem, der hvor den er
forsvagt fungerende, til at komme i gang igen, til at genoprette en normal funktion i vores
lunger. Og når vi kan se, at ressourcerne er op, grundlaget for, at lungerne kan komme til at
fungere på normal vis igen, så begynder vi at eliminere behovet for at undertrykke
immunsystemet, for netop, at immunsystemet er begyndt at blive velfungerende.
Og så er det, man skal til at se på, hvad gør vi nu med den her forebyggende medicin? Og det
er det, man skal have fat i lægen, eller man selv må tage stillingen til. Jamen, går vi med, at vi
skal ære medicinen her, når vi har kroppen op og fungerer igen? Og når man så kommer til det
punkt, så kan man også havne i et nyt dilemma. Og det kunne jeg mærke, at den var faktisk lidt
svær for mig.
For det havde ligesom været den, vi havde klamret os til, og var sikre på, at det hjalp Alma. Så
det var faktisk svært for mig at skulle tage det spring og afprøve det. Men jeg har stolet på
ham, fordi han virkede jo enormt kompetent i forhold til, at det var det, vi skulle gøre.
Så Alma har faktisk ikke fået medicin siden april. Jamen, jeg frygtede jo, at vi blev kastet tilbage
til sådan, som det var, inden hun fik konstateret astma. At hun ville begynde at hoste igen og
rømme sig, og ikke kunne det, mens hun var på medicin.
Så jeg var virkelig… Det var jo en tryghed på en måde. Og jeg ved jo godt, at vi har jo stadig
medicin, og som han siger, bliver det nødvendigt, kan hun jo få den igen. Så jeg skulle lige et
tur.
Livet og forældreskabet er jo fyldt med dilemmaer, og nu er Alma, og særligt måske hendes
forældre, havnet i endnu et dilemma i forhold til, hvis hun skal stoppe med det her medicin.
Hvad risikerer vi så? Går vi tilbage i det gamle, eller hvad sker der? Det må da også gøre nogetved en familiedynamik. Ja, altså det er jo den uvisthed, der selvfølgelig kan være i overgangen.
Men der har vi jo en kæmpe tryghed i, at det her er jo noget, vi har prøvet mange, mange
gange. At vi ser, hvordan er det kroppen reagerer, når vi har fået den behandlet til et vist
niveau. Det vi ser, det er, at det går normalt meget, meget smertefrit.
Der kan ske det, at der kommer en ny infektion på besøg, en forkølelse på besøg, inden
kroppen helt har normaliseret sig. Og det er jo det, som udtales her, at det er jo værd, at man
kan tage medicinen igen, hvis det skulle være. Og er der lige sådan en overgang, så er det
typisk bare 3-4 dage, så er man egentlig tilbage til, at man kan være ude af det.
Vi ser i nogle tilfælde, at man helt kan komme af med medicinen, hvor der faktisk er brug for, at
kroppens immunsystem kommer ind og reagerer på fuldtryk igen. Og her ser vi, at det kan
være nødvendigt, at der opstår en feberreaktion. I forbindelse med en feberreaktion, der får
man en reset på immunsystemet.
Og der er nogle, ikke ret mange, men der er tilfælde, hvor man som barn skal igennem en
feberreaktion af en vis styrke, 39-39,5, for at immunsystemet helt kan komme tilbage til at have
gjort ren bord i forhold til lungerne. Og så ser man, at lungerne er velfungerende igen. Og det
er jo det her med, når man har haft et barn, som ikke har kunnet få luft ind imellem osv.
Det er jo den usikkerhed, som Sofie fortæller om. Sofie, som jeg tror ikke vi har fået sat navn på
hende. Men hun hedder Sofie, og noget af det, Sofie også har fortalt mig, som du også nævner
lidt, og som hun også selv i tale sætter, den her, åh, hvad nu hvis.
I starten gik hun med noget medicin i lommen, når hun var til fodboldkamp, men de sidste par
gange har hun glemt at tage den med helt bevidst og har fundet noget ro i, at det går faktisk
fremad. Og det går i den grad fremad med alle. Lad os prøve at høre, hvordan Sofie oplever
det.
Jeg er jo totalt overrasket over, hvor godt det går. Hun har jo ingen gener, og kan jo så meget
nu. Ligesom de jævne alderende kan.
Så jeg er jo mega glad for, at vi har gjort det. For jeg kan virkelig mærke, at det har gjort noget
godt for hende. Og så glæden ved, at jeg ikke også skal fylde medicin i hende hver dag, synes
jeg også er dejlig.
Så der begynder i den grad at være ro på i det lille hjem, hvor Alma bor sammen med sin
familie. Det er en solstråle historie. Spørgsmålet er så bare, om det er sådan en one-of-a-kind
historie, det her om Alma.
Ja, hun er speciel og særlig, det ved vi, men er hendes forløb særligt specielt? Nej, det her er et
meget klassisk forløb. Og erfaringen er egentlig op til 35 års alder. Der er det typisk sådan her,
at vi får det til at køre.Over 35, der kan være nogle ting, der blander sig. Der kan være, at man har gået med det i for
mange år, til at man kan komme helt fri af det. Fordi hvis astma reaktionen sidder så dybt, at
kroppen ikke restituerer sig helt op, eller at der måske i ens liv er for meget stress, som gør, at
kroppen ikke kan restituere sig op, så er det sådan noget, der kan hindre, at det hos ældre kan
blive helt godt.
Men børn og voksne op til 35 års alder, der er det normalt bare en arbejdsprocess at køre de
her ting. Og det er jo fedt. Det er i hvert fald fedt for Alma og de andre, som du også har hjulpet
gennem årene.
Vi er færdige med astma for nu. Vi skal lige om lidt høre, hvordan både Alma og Sofie har det i
dag. Men inden der skal vi også lige huske Heidi, som vi parkerede til en start.
Heidi med bronchieekstasiv. Og det er det, det skal handle om i næste afsnit. Bare lige 37 år om
det.
Hvad kommer der til at ske i dag? Der går vi igen ind og kigger på det her med, når et
immunsystem ikke bliver understøttet. Når et angreb på vores organisme ikke bliver håndteret
heldigt, ja, så er det her, sygdommene går i gang. Og vi skal altså til at lære os, hvordan vi får
stoppet de her ting på en mere sikker måde.
Det er næste afsnit. Og inden vi når derhen, så skal vi lige som sagt høre, hvordan Alma og
Sofie oplever Almas tilstand. Hvis jeg smider mig på pusse, så er det meget tit normalt.
Ligesom andre. Og det har faktisk også været svært for mor. Vi har været vant til, at vi har sku
aflæse på hende, om hun trængte til at få medicin, når hun har spillet fodbold, og få hende
kaldt ud.
Så jeg skal også lære at se, hvordan ser man ud, når man bare almindelig får pustet. For det
bliver alle jo. For nu er det en i sidestik, der gør, at hun skal ud og holde pause.
Så nu er det ikke, fordi hun ikke kan få luft. Så den har jeg også lige skulle få øje på, at nu hun
bare får pustet. Og det er helt fint.
Men det har også grædet noget af mig, har jeg godt kunne mærke. Jeg håber, du er blevet lidt
klogere efter det her afsnit af Det Fantastiske Menneske. Del gerne podcasten med dem, du
kender.
Og husk, at du kan følge os på de sociale medier og på YouTube. Vi er snart tilbage med endnu
et afsnit. Indtil da, pas godt på det fantastiske menneske, du er.