SIDEN ER UNDER OPBYGNINING

REKLAME: Dette afsnit indeholder omtale til egne produkter.

REKLAME: Dette afsnit indeholder omtale til egne produkter. I dette afsnit følger vi op på Michael og Gitte, som i forrige afsnit delte deres erfaringer med at blive ramt af stress. Michael fortæller om sit liv i overhalingsbanen, hvor hans egen drivkraft både har været en styrke og en fjende. Gitte beskriver, hvordan stressen har præget hverdagen, og hvordan hun gradvist har genfundet ro og søvn. Hans Erik Foldberg sætter deres fortællinger ind i en større sammenhæng: hvad stress gør ved kroppen og nervesystemet, hvorfor restitution er afgørende, og hvordan man kan genopbygge balance, når systemet er kørt ned. Han uddyber bl.a., hvordan kortisol kan påvirke vores organisme, og hvordan redskaber som akupunktur og floating kan hjælpe til at skabe ro, klarhed og bedre søvn. Samtidig peger han på, hvorfor gamle dyder som rytme, regelmæssighed og evnen til at sige fra er centrale, hvis vi skal vende udviklingen med stigende stress

Du kan lytte til afsnittet via nedenstående links, se det her på siden eller læse vores transskription nedenfor videoen:

• Spotify
• YouTube

Medvirkende

Gæst(er): Gitte Stilling og Michael Sørensen
Fagperson(er): Hans Erik Foldberg (Akupunktør)
Vært: Leon Rask Sørensen

Kilder og videre læsning

• Links kommer snart

#23 Stress: Vejen tilbage (del 2)

Transkriptionen er genereret automatisk ved hjælp af AI og er ikke gennemgået manuelt. Der kan derfor forekomme fejl i ordvalg, stavning, tegnsætning og forståelse af tale. Indholdet skal læses med forbehold, og vi henviser til den originale lydoptagelse for den mest præcise gengivelse.

Når de så, at jeg var ved at brænde af, altså min hjerte, den pumpede jo også. Vi var bange på

at miste den. Blev du også bange? Ja.

Kroppen er fantastisk, skabt til at hele restituere og genopbygge sig selv. Men hvad sker der,

når den proces bliver forstyrret? Og hvordan støtter vi bedst kroppens evne til at komme sig,

såvel fysisk som mentalt? De spørgsmål skal vores gennemgående gæst, Hans Erik Folberg,

forsøge at besvare i et sprog, hvor de fleste kan være med. Han er akupunktør med baggrund i

traditionel kinesisk medicin, og han har over 30 års erfaring fra sin egen klinik.

Gennem årene er han behandlet tusindvis af patienter med både fysiske og mentale ubalancer,

og han har undervist fagpersoner og ledere i kroppens fysiologiske og mentale

sammenhænge. Når ja, så har han skrevet fire bøger om mentalsundhed. Velkommen til Det

Fantastiske Menneske.

En podcast om kroppens enestående evne til at helbrede sig selv. Velkommen til Det

Fantastiske Menneske og andet afsnit om stress. Også velkommen tilbage til dig, Hans Erik.

I sidste afsnit mødte vi både Gitte og Michael, som var stresset på det tidspunkt, hvor vi mødte

dem. Gitte opdager, at hun sidder ved sin computer, og så går klappen ned. Hun rejser sig op

og siger, at hun har brug for noget hjælp.

Altså, hendes skærm var tom, som hun fik fortalt. Og så Michael, hvor vi jo slap ham sidst med

den her jernbordssamtale, han havde med familien. Så det helt store spørgsmål, jeg har til det

her afsnit, det er, hvordan i alverden kommer man tilbage fra det.

Som vi ser Michael her, så er han jo påvirket bare ved at tænke tilbage på situationen. Michael

er et andet sted i dag, men det at tænke tilbage på situationen, det kan godt sidde en i lang tid

efter. Altså, der skal kroppen virkelig være på afstand af det, og have det fordøjet flere gange,

for at vi begynder at se neutralt tilbage på tingene.

Men det viser jo bare, at Michael er en mand, der virkelig indeholder følelser, og gerne vil det

godt, og vil sine familier det godt. Og så bliver man berørt. Er der noget dårligt samvittighed,

der spiller ind der? Altså, han fortæller jo, hvordan han har kørt i overhalingsbanen de sidste 25

år, ikke? Ja, jeg tror, det der… Det kan godt være, der er noget dårligt samvittighed, men det er

ligeså meget det, at den hård… Altså, så hårdt som det er, at skulle slå det igennem, og måske

altid kunne slå til i forhold til familien, fordi man er spundet ind i det, og ikke kan lade være.

Fordi det er jo det, der meget er i forhold til stress. Det er, at vi bliver spundet ind i noget, og vi

føler, at vi skal lige nå det, vi skal lige nå det, og vi skal også have det her gjort. Og når det først

er på plads, så kan vi slappe af, hvilket så bare betyder, at det næste, vi skal have gjort, det er såogså komme på besøg.

Og den smerte, der ligger i at være koblet ind i det her, det er det, Michael ved rigtig meget om.

Og noget af det, som Michael jo definerer, det er, at han er handlingsmand, ikke? Han får

tingene gjort, og man kan ringe til ham, og han sidder i alle mulige lokale bestyrelser, og giver

altid et nap med. Men den her, det her drive, han har, han beskriver det selv, det er både en

drivkraft for ham, men det er også en fjende.

Jeg har lært to sætninger af folkevær. Og de to sætninger, dem har jeg simpelthen, dem skal

jeg have tatueret, fordi dem skal jeg lære at leve efter. Og det er, er det vigtigt? Så vil jeg sige ja.

Men så siger man, er det så vigtigt? Det er det ikke. Og det er essensen i det hele, synes jeg

absolut. Hvis jeg siger de to sætninger, der er til mig selv, så kan jeg godt se, at der er

ingenting, der er vigtigt.

Du har det godt, farden har det godt, familien har det godt. Det er det, der er vigtigt. Det er jo

ikke vigtigt, om du har en ny hus, eller du har en dit eller et andet.

Det er jo ikke vigtigt. Men jeg har heller aldrig gjort det for nogen. Jeg gør det ikke for at vise, at

jeg er en helvedeskade eller noget.

Det gør jeg ikke. Fordi det er faktisk også ligeglad med, om jeg er det herinde. Det er ikke alt.

Hvornår er det godt nok? Det siger jeg også mange gange til mig selv. For mig er det aldrig

godt nok. Det skal være bedre.

Selvom du er god nok, det skal bare være bedre. Og det er ikke noget med, at jeg ikke er god

nok, fordi jeg synes faktisk selv, at jeg er god nok. Jeg synes, at jeg gør det godt.

Det synes jeg faktisk, at jeg gør. Men det er bare aldrig godt nok. Det er min styrke, men det er

også min værste fjende.

Det er min styrke. Så havde jeg ikke været, hvor jeg er i dag, hvis jeg ikke havde haft den styrke

der. Men min egen styrke, det er min værste fjende.

Det er det, fordi det er aldrig godt nok. Men det er så de to sætninger, vi kommer ind i billedet

igen, hvor man siger de to sætninger til sig selv. Så kan jeg godt se det, og dem bruger jeg

rigtig meget.

Og så sætter jeg mig ned, og så siger jeg, tja, det gør jeg nok. Jeg er blevet bedre, så jeg er ikke

god nok til det endnu, men jeg er blevet meget bedre. Meget bedre.

Så Michael, han beskriver hele det her drive, han har som både en drivkraft, men også sin

værste fjende. Hvad betyder det egentlig? Drivkraften, det er jo, at Michael er kompetent.

Mennesker med stress i det hele taget, er typisk mennesker, som er meget kompetente.Kan mange ting, har en høj selvtillid, og høj selvtillid, det får man, fordi man har fået

kompetencer hen og vejen. Når der er noget, man klarer godt, så bliver man kompetent, og

man får en høj selvtillid, og så vil man også gerne yde og levere. Og det vil Michael, og det vil

Gitte også, det vil mennesker, som faktisk kan blive fanget i stress, det vil de rigtig gerne.

Men det kan også blive ens fjende, fordi så er man jo også den, der blander sig meget og

måske ikke giver sig selv den ro eller den tilbagetrækning, som også skal til, når vi har ydet.

Altså hvis vi lige tænker på sabeltigerne igen, der er efter os ude i savannen, når vi ryger op i

træet og sidder i sikkerhed, jamen så er du den der, vi får pustet ud, oven på en voldsom

anstrengelse, stress, en meget stressende situation, vi har været i. Og det der med at nå at

puste ud, det er det, der er vigtigt at få gjort. Men det leverer vores måde at leve på, vores

kultur, ikke meget plads til, for vi skal jo videre.

Og hvis vi så går hjem og kigger på fjernsynet, så er der undersøgelser, der viser meget fint, at

det ikke er afstressende at sidde og kigge på en fjernsyn, fordi hjernen bliver aktiveret på en

måde, hvor den stadigvæk opfatter, at der sker meget. Det er afstressende at gå en tur, det er

afstressende at gøre noget væsentligt andet, end det, du egentlig gør. For eksempel på en

arbejdsplads, hvis man er vant til at bruge sig selv fysisk, så kan det være godt at spise en

madpakke der i frokostpausen, og så faktisk lukke op og læse en bog.

Det stresser os ned. Og hvis det er sådan, at man nu har meget mental arbejde, så er det

modsætning at få dig rørt i spisepausen. Det er godt.

Det er at væksle. Dr. Margrethe sagde, at det var ganske fint for nogle år siden, at vi alle skal

blive bedre til at gøre noget unødigt. Noget, hvor vi ikke skal måles og vejes og rykkes på at

gøre noget unødigt.

Jeg tænker, at det er lidt det, du også er inde på. Den kan ligge ind i det her også. Det er, at vi

skifter over.

Vores hjerne skal ud af af den der som Michael Josephine beskriver. Og det er jo der, han

bruger hans sætning. Er det vigtigt? Ja, når man har stress eller er den natur, så er det hele sgu

vigtigt.

Men så er det sundt at få den næste sætning. Fordi så får det pludselig et andet perspektiv. Og

så får man givet sig selv det spørgsmål, som hjælper til.

Nej, nu slipper vi. På den måde har Michael jo lært noget. Han har fået en større indsigt i sig

selv.

Han vender det til en fordel. Man kan godt, hvis du spørger mig, det gør du ikke, men nu siger

jeg, at hvis du gør, man kan godt bruge stressen som en gave, hvis man har været helt nede,

hvis man vælger at bruge det konstruktivt, når man er på den anden side. Stress kan på

bagkant være en gave, hvis man vælger at bruge det konstruktivt.En medarbejder, hvis man ansætter en medarbejder, der er kommet sundt på den anden side

af stress, har respekten for stress, og hvis du som arbejdsgiver har respekten for, at du ikke

bare skal trække det sidste, det sidste, det sidste ud af mennesker, men egentlig bruger dem

konstruktivt, så er det faktisk en fordel, at mennesker har været i stress og har fattet alvorligt

det her. Fordi så kan du hjælpe dem på vej til, hvordan regulerer man det her, og vil med til at

påvirke virksomheden til at have en sundere kultur. Så stress er ikke bare noget negativt.

Men igen, det kommer an på, hvordan det har ramt. Fordi man kan også være blevet ramt

sådan, at man mentalt er blevet nødelagt. Fordi der er bare konsekvenser ved den hårde stress,

som man ikke har lært sig, hvordan man kommer ud af, eller noget af det vi lige kommer

senere ind på, hvordan får vi virkelig restitueret i bund.

Fordi stressen kan ødelægge hippocampus. Altså noget med vores læringsævne og

hukommelses funktion. Hvis det er slået fra, så er det jo visse jobs, der er svære at bestride.

Kortisolen kan ødelægge vores blodsukkerregulation og gøre, at vi udvikler diabetes, som så

kan spille ind på kredsløbssygdomme og betændelsesinflammationssygdomme. Vi har masser

af sygdomme, som er inflammationssygdomme, eller hvor immunsystemet går i overreaktion.

Altså vi får autoimmunsygdomme, hvor kroppen begynder at angribe sig selv.

Der er så meget, at stressen i den grad kan ødelægge vores organisme. Så det er meget vigtigt,

at vi får restitueret os godt ud af stressen. Og det der, det vender vi tilbage til lige om lidt.

Først så skal vi lige høre Michael sætte på og prædiere, hvor vi startede. Det der med, at det

godt kan være en gave på bagkant. Da jeg kørte alle hårs, der kørte jeg nærmest i døgnedrift.

Og det gør jeg faktisk ikke mere. Jeg havde sat noget i mit hoved. Hvis jeg ikke var der, så

lukkede det bare.

Jeg var helt sikker på, at hvis jeg ikke havde styr på det hele, så lukkede det. Nu er jeg da henne,

hvor jeg ved godt, at det ikke lukker, hvis jeg ikke er der. Jeg kunne blive sådan, at hvis jeg

engang døde, så lukkede Thyholm.

Eller Hvidebjerg. Det ville stadig eksistere, hvis jeg ikke var der. Og jeg ved godt, at det lyder

fuldstændig åndssvagt.

Men jeg skulle bare have fingeren på pulsen. Hvad sker der i byen? Min butik og det der, det

skal bare køre. Nu har jeg så fået min søn ind over butikken.

Og jeg er blevet bedre til at køre hjem kl. 4. Og så sige, ikke lad stå til, men sige til dem, at vi

skal have styr på det her. Vi skal have styr på det her.

Og så får de styr på det. Og det kan de jo gøre. De kan ikke altid gøre det så godt som mig.

Det kan de ikke. Men det er jo noget med at så acceptere, at de ikke gør det måske helt så godt,

men de har gjort deres bedste. Og de gør ikke noget for at sinere mig.De gør det bedst for mig. Det ved jeg, at de gør. Og det er den os, jeg bruger dernede nu.

Det er, at det går nok. Og de vil gøre det bedst for mig. For de ved også godt, at jeg har været

sårbar.

Men de vil jo hjælpe mig og gøre det bedst for mig. Og det kan jeg mærke, at de gør. Og det

gør min søn specielt også.

Dernede. Og mine børn har hjulpet mig helt vildt også. Han tænkte, at vi skal tale lidt mere om,

hvad vi så kan gøre ved det her, når man er så presset, som både Mikael har været, men jo

også Gitte.

Når vi taler akupunktur, hvad kan man så gøre der? Når vi til personer som Mikael og Gitte her,

tilgører dem behandlingsmæssigt, så er noget af det, vi bruger akupunkturen til, det er at

hjælpe kroppen til at komme ud af den der fastlåsthed, som f.eks. kortisolen kan være med til

at gøre, at det har sat sig i vores organisme. Vi skal simpelthen have renset hjernen for kortisol.

Vi skal have renset organismen for kortisol.

Vi skal have sat kroppen i gang med at kunne få sine feedback-systemer til at kunne fungere

igen. Og der er akupunktur rigtig god. Der er nogen, der er rigtig langt op at køre, og der kan vi

med akupunktur virkelig få dem ned.

Der er mennesker, der ikke kan sove, hvor vi kan hjælpe dem til, at de bare bliver slået ind i

søvnen. Altså bliver simpelthen ekstra træt, hvis man kan blive mere træt, når man er stresset.

Men ekstra trætheden, der kommer ud af den der overtræthed, som gør, at man ikke kan sove,

så man kommer ned i søvnen.

Der kan akupunkturen noget. Man kan jo godt falde i søvn, det er jo ikke et problem. Men man

vågner op igen.

Og det er jo den overtræthedsreaktion der. Der kan akupunkturen noget. Men vi bruger jo også

noget som floating.

Altså hvor man ligger og flyder i vand. Jeg har jo mødt flere, der siger, at det var lækkert. Og det

er lækkert.

Men det kan også noget. Når vi taler stress, så er det beviseligt, at floating, altså det at ligge og

flyde i saltvand, det kan hjælpe til at reducere stress med op til 60 procent. Og det er jo vildt.

Og jeg står her for kuldegysning, og nu når jeg taler om det, fordi jeg har set så mange

eksempler på, hvad det er, det kan gøre for mennesker. Mennesker, som måske har været så

meget i stress, jeg har eksempler på folk, som har været så meget i stress, at de er kunne sove

mere end to, tre timer i mange, mange år, op til 30 år, hvor vi har brugt floating til at bringe

dem tilbage. Altså justere kroppen tilbage til igen at kunne komme til at få en normal søvn.

Så floating er med til at få kroppen til at gå ned i en dyb, dyb afslappning. Og det der er, nårman floater, det er de her impulser, som er ikke eksisterende. Der bliver slukket for for alting.

Så ligger man der i det her saltvandskar i vand, der er samme temperatur som kroppen. Luften

har samme temperatur. Hvad er det, det gør, når man så ligger der? Ja, så kommer der ingen

impulser overhovedet til vores organisme.

Og når kroppen er fri af impulser, det hedder faktisk depriviationsterapi. Det er, at man

udelukker alle impulser. Ja, så kommer kroppen ned og kun kan slappe af.

Man våkker ligesom ind i sig selv. Det er meget, der er skæligt, at vi skriver det her med, at det

må være lidt ligesom en livmor oplevelse, at man kommer ind og alt er trygt og godt. Det kan

lyde en lille smule magisk.

Og det er magisk. Ja, det er det. Men så en lille smule hokus pokus.

Det syntes Gitte også, da hun skulle derind første gang. Men hun gav det alligevel et skud.

Haha.

Kan det nu passe? At man bliver kalik i vand kan få kroppen til at slappe så meget af, at hovedet

også begynder at slappe af. Jeg var skeptisk. Og meget skeptisk.

Men altså, jeg syntes jo også, det var værd at give en chance. Så det var med en vis skeptisk, at

jeg hoppede ned i karret. Og den første gang føles det meget specielt.

Altså, jeg kan flyde og jeg tjekker altid, hvis jeg er i vand, så tjekker jeg altid. Jeg skal altid prøve

at flyde. Jeg kan godt lide fornemmelsen af at ligge og flyde.

Men at få lov at ligge der i tre kvarter, så tænkte jeg var nok okay. Kan jeg det? Kan jeg ligge der

så længe? Men det kan man godt. Og man kan slappe af.

Man kan faktisk slappe rigtig, rigtig godt af derinde. Og så fornemmelsen af, at du bliver båret

op af vandet. Altså, den første gang jeg lå derinde, der kørte jeg simpelthen hånd ned bag ved

ryggen.

Eller bag ved kroppen, fordi det føltes simpelthen som om, at der er et eller andet, der løfter en

op, når man ligger derinde. Kroppen slapper af, og jeg har præsteret at være væk derinde.

Sådan hen i den sidste fase af tiden derinde, der har jeg altså præsteret at falde i søvn.

Eller, jeg har i hvert fald været så langt væk, at der har været slukket. Så det, det kan man godt.

Ja, man kan jo godt mærke den der fornemmelse af at ligge inde i livmoderen, som du også var

inde på, at så ligge der og bare slappe af med ingen impulser.

Og det er jo fantastisk, at man bare ved at kan gøre noget, det virker wellness-agtigt, at det

faktisk har en kæmpe indvirkning på vores organisme. Hvis vi ser forskningsmæssigt på det, for

eksempel i forhold til søvn, som er en af de ting, der smutter i forhold til stress, så viser

forskningen, at når man først har opnået søvn, ja, så kan man se, faktisk et halvt år efter, nårman tester op på folk, jamen så har de faktisk stadigvæk fat i, at søvn stadigvæk er fungerende

for dem. Og det er noget af det, jeg har sådan tænkt lidt over.

Hvordan kan det egentlig være, hvordan kan man regne med det her med, at den egentlig

bliver ved med at holde effekten? Og der tænker jeg lidt, at det, der sker, det er jo, at det er

under søvnen noget restitueres på plads. Så hvorfor skulle det, der egentlig bliver restitueret på

plads under en søvn, hvorfor skulle det egentlig også holde? Vi kender det også med en

ordentlig gang af influencer for eksempel. Jamen, vi ved, når vi først har fået en nat eller to

nætters rigtig god søvn, jamen så er vi som nye mennesker, og så har vi ligesom sluppet det

igen.

Det er virkelig det, der sker i forhold til floating. Det er, at kroppen får restitueret sig betydeligt

bedre i bunden. Og når vi har stress, så har systemet været derude, hvor at vores nervesystem

er at kunne restituere sig op.

Feedback-systemer i vores system er at kunne, i vores organism er at kunne hele op. Det er

dem, der får adgang til at kunne restituere sig. Nogen siger, jamen det kan godt være svært at

kunne slappe af i forhold til floating.

Måske første gang, anden gang, tredje gang. Jeg har set nogen med virkelig stress, altså fjerde,

femte gang, før de kan få den der fuld afslappning. Og så ser vi altså bare effekten går altså

igen, alligevel.

Altså man skal ikke være bange for, at man måske kan helt koble ned. Og hvis det er for meget,

så er det, at vi bruger akupunkturen til lige at få gearet os ned, til vi faktisk kan modtage. Men

så begynder den der effekt af den dybe, dybe restitution faktisk at tage fat igen.

Og vi skal forstå det her med floating. Det er altså ikke bare sådan noget nymoderne, der er

opstået her. Det er faktisk noget, der har været kendt uden for Danmark, i USA og i England i

mere end 60 år, altså hvor det er blevet forsket i de her ting.

Så kæmpe, kæmpe respekt. Og når jeg ser på, hvad resultatet vi har haft på organismer,

nervesystemer som virkelig har været brudt ned, hvad restitutionsevne vi får fat i på den vis,

jamen så har jeg den dybeste, dybeste respekt for det her. Og så er det jo fedt, at det kan føles

godt også.

Bestemt. Så spørgsmålet det er, inden vi lige skal høre, hvordan det så går med Gitte og

Michael i dag. Kan alle, der er ramt af alvorlig stress, hård stress, kan alle hjælpes tilbage til, om

ikke andet så en tålelig hverdag igen.

Hvis det er sådan, at vores organisme bare er kørt godt og grundigt ned, så kan de hjælpes

tilbage til en tålelig hverdag igen. Nogen kan være ramt på en måde, hvor der er gået

depression og angst, ting ind i det. Angst, der er floting også en gave til os.

Men igen, som vi talte lidt om sidste gang, at det kan være nødvendigt at have nogle godeværktøjer, nogle gode metodikker, som jeg beskriver i mine bøger. Der er nogle færdigheder,

der er nogle mestringer, vi også skal have lært. Og hvis man tager de opgaver på sig, jamen så

kan alle nå rigtig, rigtig langt tilbage til livskvalitet igen.

Og lad os så lige høre, hvor langt både Gitte og Michael er nået. Jeg har kroppen afslappet. Jeg

slapper af.

Jeg er ikke anspændt på samme måde, som jeg var før. Jeg er ikke hele tiden, hvad skal man

kalde det, jeg har lyst til at sige alert, men altså kroppen er mere afslappet, hovedet er mere

afslappet, hvis man kan sige det på den måde. Der er ro på.

Der er en anden ro. Altså jeg var jo et eller andet sted inden alt det her, der kunne jeg føle, som

om kroppen havde stået og rystet indvendigt. Og der er ro på.

Jeg har en indre ro i kroppen. Også tidligere, der havde jeg haft det sådan, at jeg kunne køre

grillkyllingen hele nat. Altså køre rundt i sengen.

Og der får jeg min gode nattesøvn. Jeg er stadigvæk oppe en-to gange om natten. Og det har

jeg alle dage skuldret.

Men når det sådan rigtig kører hårdt for sig, og at jeg virkelig er så begynder jeg at være oppe

3-4-5 gange om natten. Og så kan jeg ikke falde i søvn igen, når jeg skal tilbage. Altså jeg er

oppe og tis.

Det er tanker, der kører. Og jeg kan ikke lægge dem på hylden og sige, så gå væk med jer. Det

kan jeg ikke.

Det kan jeg nu. Og jeg får min søvn. Og den her med lige at være oppe, og så gå ind og lægge

sig igen, og så bare trække dynen ned over sig, og så sove videre.

Det kører så fint. Det kunne jeg ikke i en lang periode. Faktisk en meget, meget lang periode,

hvor så kunne jeg vågne.

Jeg kunne også bare vågne om natten, uden jeg skulle op, og så kørte tankerne bare. Det har

jeg heller ikke prøvet i den her fase. Jeg bliver meget bedre end udgaver mig selv.

Meget bedre. Altså jeg bliver mere … Jeg sover. Det er jeg nok ikke, når jeg ikke sover.

Jeg bliver mere følsom. Jeg tænker nok lidt mere følsom. Jeg kunne ikke forstå, førhen, at der

var nogen, der kunne blive syg.

Hvorfor kan de ikke komme på arbejde, når de er syge? Hvorfor kan de ikke det? Det har jeg da

altid kunnet. Hvorfor kan I ikke det? Nu kan jeg godt forstå, at der er nogen, der kan blive syg.

Og meget mere følsom.

Specielt overfor familien er jeg blevet meget mere følsom. Der er jeg helt … Jeg ved ikke. Boom,banan.

Helt vildt. Men det har jeg det sgu godt med, på en eller anden måde. Det er sådan, jeg er, tror

jeg.

Er du blevet roligere imellem? Ja. Men jeg har stadigvæk det der med, at jeg skal lave noget,

hvis jeg så ikke er i Sparvikenden. Jeg har stadigvæk det der med, at jeg skal have et projekt i

vikenden.

Men det er en anden tilgangsvinkel. Hvor jeg så siger, jamen, hvis jeg ikke lige får sat de hylder

op ude i garagen, jamen så når jeg det nok i morgen. Men det skal jeg også arbejde med, fordi

at jeg siger til mig selv, ja Michael, er du ved at blive ligeglad? Nej, Michael.

Folk vil have sagt, du er ved at blive mennesk. Du når det jo i morgen. Det er jo ikke sådan, de

driver.

Det er jo ikke sådan, jeg har projekter, der ikke er færdige. De er færdige. Men det er en anden

tilgangsvinkel til projekterne.

For altså at drive sådan en Sparvik 25 mand og sådan noget, du er nødt til at have den tilgang

der. Det er jo ikke alle sammen, der er lige så gode som dig, Michael. Det er det bare ikke.

Men så kan de noget andet. Hvis de har plus og minus, og det er nogenlunde mødes, så er det

godt nok. I dag der går det altså langt bedre med både Gitte og Michael og ikke desto mindre,

så er de altså blevet vævet ind i den her udvikling, den her tendens om at vi danskere, vi er

stresset.

Du startede hele det her tema om stress med at fortælle om udviklingen i stress. Altså flere og

flere af os bliver stresset og er stresset. Hvordan får vi sat en prop i den udvikling? Ja, altså

viden og indblik i, hvad skal det til for at leve et liv nu om dagen? Altså noget af det, vi har smidt

væk, det er rytme og regelmæssighed i vores hverdag.

Altså det, man spiser regelmæssigt, det er, at man får sin søvn på regelmæssige tidspunkter.

Hvis vi skal væk fra stressvirkningen, så skal vi have fat i de her gamle dyder igen. Og vi skal

have det, at vi har et program.

Det er fint. Det er godt, at vi har noget at se til. Men vi skal også evne det der at kunne slå fra.

Og så synes jeg, at Mikhæls, den han tager til sig det her, er det vigtigt? Ja, det er vigtigt. Er det

så vigtigt? Jamen, det er en sætning, som alle burde eje. Ja, og det, der ligger i det, det er svaret,

det er nej.

Ja, det er jo det. I mange tilfælde. Ja, og så er der bare nogle ting, dem kan man nemmere give

slip på igen.

Og det er det, der er problemet i forhold til stress. Det er, at vi bliver vivlet ind i det og ikke kangive slip. Kan vi få fat i den her tidlig nok, så er det fint.

Så vil det være stressende tidspunkter i vores liv. Jamen, brug sådan noget som floating til at

komme ned, når noget begynder at køre op, så du kommer tilbage igen. Jeg kan huske den

syvende gang, jeg var i floating.

Der bemærkede jeg, der skete noget anderledes i hjernen af mig, at jeg simpelthen blev en

tand mere klar. Og jeg har ved Gud aldrig nogensinde oplevet det som om, at jeg ikke var klar

mentalt. Men der oplevede jeg faktisk, der kom en klarhed ekstra oven i. Ja, det var så åbenbart

noget, der også kunne restitueres sig hos mig.

Og det er noget af det, der kan ske den vej igennem. Altså, geneserne har udtrykket, det

hedder, det gælder om at skabe balance. Og hvis vi skal ud af den retning med, at stressen

bare øges og øges og øges blandt vores unge mennesker, så skal vi hjælpe til at give hinanden

en rame, hvor vi kan genfinde balancen.

Og i forhold til prioriteringer, det taler Michael en lille smule om, fordi han har lært noget af det

her. Og med det, så er vi færdige med det her afsnit om stress. Det er lidt ligegyldigt, det hele.

Altså, hvis du stresser på din arbejde, du stresser og flyver rundt, og du får en hjernblødning af

det, eller dør af det. Jamen, det er det bare ikke værd. Altså, det er det simpelthen ikke værd.

Så skulle du finde noget andet arbejde, du har det godt med, fordi der er bare så mange andre

værdier. Og penge og rigdom og sådan noget, det er skidelig meget. Det mener jeg helt

seriøst.

Jeg håber, du er blevet lidt klogere efter det her afsnit af Det Fantastiske Menneske. Del gerne

podcasten med dem, du kender, og husk, at du kan følge os på de sociale medier og på

YouTube. Vi er snart tilbage med endnu et afsnit.

Indtil da, pas godt på det fantastiske menneske, du er.