SIDEN ER UNDER OPBYGNINING

REKLAME: Dette afsnit indeholder omtale til egne produkter.

I dette afsnit sætter vi (igen) fokus på ryggen – et område, som næsten hver anden dansker oplever problemer med på et tidspunkt i livet. Vi møder Bruno Jensen, der flere gange har haft diskusprolaps i både ryggen og nakken, og Martin Bundgaard, der faldt tre meter ned fra en stige og kæmpede med stivhed, smerter og manglende energi. Begge deler deres oplevelser med smerter, genoptræning og vejen tilbage til mere bevægelse og overskud. Hans Erik Foldberg forklarer, hvad der sker i kroppen, når en diskusprolaps opstår, og hvorfor både nakke og lænd kan rammes. Han beskriver, hvordan kroppens egen helingsproces arbejder gennem inflammation, og hvorfor det er vigtigt at støtte den frem for at undertrykke den. Samtidig fortæller han om, hvordan rødlysterapi og energi kan hjælpe kroppen til at genskabe cirkulation, reducere stivhed og give bedre forudsætninger for restitution.

Du kan lytte til afsnittet via nedenstående links, se det her på siden eller læse vores transskription nedenfor videoen:

• Spotify
• YouTube

Medvirkende

Gæst(er): Martin Bundgaard & Bruno Jensen
Fagperson(er): Hans Erik Foldberg (Akupunktør)
Vært: Leon Rask Sørensen

Kilder og videre læsning

• Links kommer snart

#24 Ryggen: Diskusprolaps og fald (del 1)

Transkriptionen er genereret automatisk ved hjælp af AI og er ikke gennemgået manuelt. Der kan derfor forekomme fejl i ordvalg, stavning, tegnsætning og forståelse af tale. Indholdet skal læses med forbehold, og vi henviser til den originale lydoptagelse for den mest præcise gengivelse.

Kroppen er fantastisk, skabt til at hele, restituere og genopbygge sig selv. Men hvad sker der,

når den proces bliver forstyrret? Og hvordan støtter vi bedst kroppens evne til at komme sig,

såvel fysisk som mentalt?

De spørgsmål skal vores gennemgående gæst Hans-Jærik Folberg forsøge at besvare i et sprog,

hvor de fleste kan være med. Han er akupunktør med baggrund i traditionel kinesisk medicin,

og han har over 30 års erfaring fra sin egen klinik. Gennem årene er han behandlet tusindvis af

patienter med både fysiske og mentale ubalancer, og han har undervist fagpersoner og ledere i

kroppens fysiologiske og mentale sammenhænge.

Og nøje er, så har han skrevet fire bøger om mentalsundhed. Velkommen til Det Fantastiske

Menneske. En podcast om kroppens enestående evne til at helbrede sig selv.

Velkommen til Det Fantastiske Menneske. Hej, Hans-Jærik, også velkommen. Vi skal tale om

ryggen i dag, og så vil faste lyttere sige, at de ikke har talt om ryggen.

Jo, det har vi faktisk lidt tidligere. Der var det med udgangspunkt i spinal stenose. Nu tager vi

hele ryggen med, og vi går faktisk også lidt længere op, nemlig til nakken.

Men lad os lige starte med ryggen. Hvorfor vi tager det op igen? Det gør vi, fordi det ikke er helt

uvæsenligt.

Tal viser, at op mod en million danskere lider af det, der hedder kroniske ryggesmerter. Og

samtidig beretter 1,7 millioner danskere, at de har ondt i ryggen og problemer med ryggen.

Det siger vel lidt om, hvor udbredt ryggeproblematikken i Danmark er.

[Speaker 1]

Ryggeproblemer er en kæmpe område og kan skyldes mange forskellige årsager. Men det er jo

egentlig også fantastisk, at vi er blevet skabt med en ryg, når det er så elendigt. Når så mange

mennesker kan ende op med at have kroniske ryggesmerter, eller så mange mennesker bliver

berørt af ryggesmerter, så kan man godt tænke, at er det simpelthen en dårlig konstruktion, vi

har?

Skal vi ned og løbe på fire ben igen for at have de her problemer? Er det, fordi vi har oprejst

mæsler, der render rundt der, og det er ryggen slet ikke skabt til? Så skal vi huske, at en stor del

af befolkningen har problemer med ryggen.

Så det kan jo åbenbart godt fungere.[Speaker 2]

Og den ældre del af befolkningen vil sikkert også sige, at de har knoklet i marken og har givet

råd og alt muligt i hele mit liv, og at de aldrig har haft problemer med ryggen, så det er bare os,

der i nutiden er blevet sværere. Det skal arbejdes væk. Sådan er det nogen, der siger.

Om det er helt så simpelt, det bliver vi måske klogere på i løbet af to afsnit, som vi kommer til at

lave om det her emne. Og som altid, så har vi også nogle gæster med. Vi har blandt andet

Martin, som kom relativt alvorligt til skade.

Han beskriver det selv som, at han blev lidt forslået, efter han faldt tre meter ned fra en stige.

Martin vender vi tilbage til, for vi skal starte med Bruno. For hvem er diskosprolapser ikke

ukendt?

Han har haft gennem årene et par stykker, som har gjort, at han har frekventeret din klinik. Det

er gået godt for ham med de tidligere, men så sker der noget i det tidlige, og senere foråret

bliver det så 20-25.

[Speaker 4]

Jeg fik en diskosprolaps i nakken, og det gjorde jeg den 26. maj, kan jeg huske det. Jeg fik start

på medicinsk behandling, og blev skrevet op til en scanning af tre-fire måneder derefter.

I min morfindøs derhjemme, så ringede min kone med det samme til Folberg. Christina aftalte,

at jeg kunne komme ud, og det gjorde jeg faktisk to dage efter, og så startede vi på en tur, hver

anden dag i starten. Der gik ikke ret lang tid, jeg tror der gik 14 dage, så kunne jeg komme af

med morfinen.

[Speaker 2]

For mig at høre, så lyder det lidt som om, at behandlingen i den akutte fase, altså den første

fase, er at få smertedækket, i Brunos tilfælde her med morfin. Hvorfor i alverden er det, at man

gør det, når man hører så meget om, at morfin, det skal man, hvis ikke holde sig fra, så i hvert

fald være påpasselig med.

[Speaker 1]

Morfin giver rigtig god mening, når vi har kraftige, kraftige nervesmerter. Fordi kraftige

nervesmerter, det gør det udeholdeligt. Hver nogen steder, vi kan finde en stilling at ligge i,

hvis vi skal sove, og kan vi ikke komme ind og sove, så har vi i hvert fald meget svære kårer, for

at få kroppen til at kunne restituere sig.

Så morfin i en startfase, kan faktisk være rigtig god. Men det, der så gælder om, det er hurtigt

at få kroppen igen det sted, at man kommer ud af morfinen igen. Og det er faktisk det, vi gør

her med Bruno, at vi kører hurtigt på med, og får skabt en tilstand, hvor der er mindre hævelse

i tilknytning til den her diskusforlaps, som er formenlig i spil ved Bruno.Når jeg siger formenlig, så er det jo fordi, vi har jo faktisk set skandingen lige nu, men vi ser

med de symptomer, han har, han har strålet smerter ud i armen, og brændende følelsesløshed

skiftervis ud i armen, så ved vi godt, at der er noget, der er ret alvorligt oppe i nakkeområdet.

[Speaker 2]

Og de her smerter ud i armen, det skyldes, at der er noget nervetryk. Nu siger du også, at

morfin bruger vi ved nerveskader, nervesmerter.

[Speaker 1]

Ja, altså når nervene virkelig bliver pente, altså det er ligesom en kniv, der står og kører i

nervene, så kan morfin mange gange få det til at falde til ro, så det er tålbart. Og når jeg så

taler om det her med, at det skal gå lidt hurtigt med, at vi kommer ud af det igen, så er det

fordi, at morfinen har den fordel, selvfølgelig, at vi kan falde til ro og kan få den at hvile, men

bagsiden er, at vi kan faktisk mærke, hvor meget vi kan tillade os. Så det vil sige, at det, at vi

bruger os selv og måske provokerer og irriterer det sted, hvor der er et nervetryk, ja, det kan

egentlig holde en irritationsdestand ved lige, en hævelse ved lige.

Det er sådan, at hvis vi har en skade, så vil kroppen forsøge at reparere den her skade, og det

gør den ved at sætte en inflammationsproces i gang. Den sætter en proces i gang, hvor den

simpelthen laver en form for betændelsestestand i vevet, i det vev, der har taget skade, for at

kroppen så kan nedbryde det vev og få det fjernet, for så kan bygge det op i en sundere

udgave. Og jo hurtigere, at personen kommer igennem den her inflammationsproces, jo

hurtigere kan hævelsen fortage sig, jo hurtigere kan nerven få en sundere tilstand og trivsel.

Og hvis vi så får lavet den her lindring omkring nerven, så er der en god chance for, at man kan

komme af med morfinen, og kan man komme af med morfin, så kan man mærke, hvis tingene

er i orden, hvad man kan tillade sig at gøre, og på den måde kan man undgå at forvære skaden

eller holde skaden ved lige. Og det er det, der er så vigtigt i de her situationer, det er at få det

taget rimeligt i optrækket, når det er på i gang.

[Speaker 2]

Så det er derfor, morfinen er god til en start, som du siger, fordi så er der ro til de her

processer, og så overgør man det ikke og ødelægger noget og gør tingene værre. Yes. Når vi

nu taler om prolapser, som vi gør i det her tilfælde, så kan der være, at vi lige skal have på

plads, hvad en prolaps egentlig er, og er der forskel på en diskosprolaps i ryggen og en

diskosprolaps i nakken?

[Speaker 1]

En diskosprolaps i nakken og i lænden er sådan set det samme. De er lidt større diskos nede i

lænden, end de er oppe i nakken. Vi har imellem vores knogler i vores led, der har vi sådan en

bruskskive, og inde i bruskskiven, der har vi diskosen.Bruskskiven, der ligger imellem virvlerne, er beregnet til at virke som sådan en stødabsorberer,

det er ligesom sådan en gang brusk, der er væskefyldt, og det, at den er væskefyldt, det gør, at

det virker sådan lidt ligesom at have en pude imellem knoglerne. Så det kan tage noget af det

her tryk, når vi går eller hopper og bevæger os rundt, sådan at knoglerne står imod hinanden

og gør skade mod hinanden. Men hvis der så sker en prolaps, så sker det det, at diskosen, der

sidder inde i bruskskiven, så springer den ud eller bliver trykket ud, og den bliver trykket ud til

siderne eller fortil, og når den bliver trykket ud og kommer i kontakt med en næve, så er det, at

vi får nogle af de her strålesymptomer, som brugerne har i det her tilfælde.

[Speaker 2]

Og så kan der være, at vi lige skal have et andet begreb med også, nemlig en protrusion, som

jo er lidt af det samme og så alligevel ikke?

[Speaker 1]

Ja, en protrusion, det er en skade i bruskvævet, hvor er diskosen sidder og er i gang med at

trykke sig ud, men ikke trykker ud, så det er sådan en udbugning, der sker på brusken. Og den

udbugning kommer jo så også ud og kan lave et tryk. Og hvis kroppen så ville have kureret på

det her, så kan den komme i tanke om at nedbryde det her væv, fordi det er altså i gang med at

tage skade.

Og i forbindelse med den nedbrydning, så får vi en større ævelse, som vi kalder inflammation.

Og den kan jo så fylde det med, og så være med til, at det også trykker på nærheden.

[Speaker 2]

Og nogle gange så opererer man jo, hvis man har en diskosprolaps, andre gange så gør man

ikke, det kan være, at vi kommer ind på det lidt senere. Men inden vi kommer dertil, så skal vi

lige have Martin i spil også, som jeg også fik nævnt indledningsvis, fordi han har også støjet lidt

med ryggen.

[Speaker 3]

Jamen jeg sidder her, fordi jeg faldt ned fra en stige først på år, og stigen den gled, den var ikke

sikker godt nok. Der var glets. Ja, der er mange forklaringer for det.

Men jeg faldt ned i hvert fald. Slår mig lidt, men jo ikke mere, end at man rejser sig op igen og

fortsætter arbejde lidt i hvert fald. Og tog på sygehuset og blev scanne.

HR, eller MR, eller hvad nu det hedder. Og det viste ingenting. Der var ingen brud på ryggen

eller andre steder.

Og så blev jeg sendt til et fysioterapeut og gik der i et stykke tid. Og da de så ikke kunne give

mig flere øvelser, så stoppede jeg der.[Speaker 2]

Martin kan altså glæde sig over, at der ikke er nogen brud på ryggen efter det her fald alligevel.

Ja, han flyver godt. Ja, eller så flyver han overhovedet ikke, eller så flyver han til jorden i hvert

fald.

Ingen brud.

[Speaker 1]

Umiddelbart et rigtig godt tag. Rigtig godt tag. Hvad så?

Ja, men man kan jo godt tage skade på ryggen, selvom der ikke er brud. Og det, jeg kan huske,

han nævnede til mig, at han oplevede efter faldet, det var faktisk, at det gik ind i nogenlunde

den første dag, men så gik det bare retur. Og det er faktisk ret klassisk, når man får en skade,

hvordan sker det store?

Lige når ulykken er sket, så er det typisk, fordi musklerne er taget så meget skade i det her. Der

er den adrenalin, der banker ud i systemet her, i forbindelse med, at man har fået et fald. Og

det kan man egentlig godt leve lidt på.

Og når man så kommer i ro, og så skal det i gang igen, jøsses, så begynder det at blive slemt.

[Speaker 2]

Man ser det faktisk også i håndboldverdenen. Når målmanden får en bold lige i hovedet, så er

der lige lukket mål de næste tre-fire afslutninger, indtil det så ikke går så godt. Det er vel også

noget adrenalin, tænker jeg?

[Speaker 1]

Ja, det kunne det godt være. Der er mange andre situationer, der kunne være lige præcis det.

Men det, der er her, det er egentlig, at vi ser det meget typisk, når ledbånd eller sener tager

skade, så går det faktisk ok, så længe man er i gang.

Og når man så har været i ro, og skal til i gang igen, for eksempel efter en nats søvn, ja, så

finder man ud af, at det er faktisk nok lidt alvorligt, det her. Og det er faktisk det, der er lidt

kendetegnende for hans sygdomshistorie. Det er, hvordan hans ledbånd faktisk tager skade i

den her sammenhæng.

Men der kan vi jo lige høre, hvordan han fortæller om, hvordan han egentlig går til det, selvom

han har været ramt, jo.

[Speaker 3]

Jeg er fuldt funktionel, eller fuldt arbejdsdygtig i hele perioden. Jeg kan bare ikke arbejde ret

længe af gangen, undtagen at ligesom skulle pause på, og det er jeg normalvis ikke vant til.Jamen det gør, at jeg kommer bagefter.

Det gør man jo, når der ikke er et timer nok i døgnet, så begynder man at gå og tænke på, hvad

er der lige sket? Et af de steder, hvor jeg sådan bliver generet af det rigtige, det var, når jeg sad

nede og kørte bil, og det kunne bare være et kvarter, og så lignede man sådan en på 62, der

hoppede ud af bilen, og skulle lige i gang igen.

[Speaker 2]

Fordi du sådan var stivrykket, eller hvad?

[Speaker 3]

Ja, altså det var, som om det satte sig på en eller anden måde i kroppen, så hver gang man

kørte en tur til Skive, så skulle man lige ud af bilen, hvis man kaldte det, og så lige i gang, før

man var ude at gå igen.

[Speaker 2]

Ja, Martin, han er jo en knokler, som bliver ved med at klø på, selvom det gør ondt. Ja, så tager

tingene bare lidt længere tid. Nu, jeg er jo ikke eksperten, det er jo dig, men det lyder ikke

særligt holdbart eller særligt fornuftigt sundt, hvad skal man sige?

Er det en god taktik?

[Speaker 1]

Jamen, en gang imellem, så sker der jo faktisk noget ved, at man bruger sig selv og knokler

igennem. Fordi hvad er det, der skal det? Øvelser er jo egentlig at bruge sig selv, og netop lade

sine muskler virke.

Men det der er med Martin her, det er, at han bliver lidt fanget i, at selvom han bruger sig selv,

eller selvom han laver øvelserne, så kommer det rigtig igennem, der bliver ved med at stå en

inflammation i hans system. Og så længe den inflammation står der, så bliver man simpelthen

bremset. Man kan godt forsøge at tvinge sig igennem, og det smertestillende, ja, det bruger vi

rigtigt, for det er jo bare lidt smerter, så det skal jo arbejdes væk her også.

Og vi kan også nå langt, men jeg tror simpelthen i det her tilfælde, der var Martin lidt uheldig,

at han blev taget på det forkerte ben, fordi hans system var faktisk med. Ja, der var energi nok i

systemet til, at den kunne klare at restituere den her belastning, der var forfaldet, restituerer

den hjem. Så allerede inden faldet, så var…

Ja, så var han nok på minuspoeng, ikke? Og jeg kan huske, da jeg undersøgte ham en tre-fire

måneder efter faldet, der kunne jeg se ved nogle led, jamen der var simpelthen ømhed ved de

her led, så det var tegn på, at der var inflammation, der var hævelser omkring ledene, og det

giver altså en stivhed og mangende bevægelighed, og når man har det, ja, så skal der godt nokøvelser til, men hvis der står rester af blodet, som ikke kan komme i cirkulation, så kan det være

med til at holde inflammation ved lige, og det er tit det, der sker, når vi forslår os, eller falder,

eller får en skrub på fodboldbanen eller håndboldbanen, ja, så er det det, der sker, at der står

noget blodet, som ikke kan komme i cirkulation, som så ligger og kan holde

inflammationsprocesser kørende.

Så noget af det, vi gjorde med Martin her, det var, at vi så efter hurtigt at få sat behandling i

gang. Vi skal have lavet noget cirkulation i vævet. Vi skal have lavet noget anti-inflammatorisk

behandling, og det er her, vi bruger vores røde lys, fordi det røde lys, det pokkeres godt til at

trænge ind i vævet til at reducere inflammationsprocesser og hjælpe kroppen på vej til en

heling.

[Speaker 2]

Men nu har du sagt så mange gange, at inflammationsprocesser er godt, og så siger du

alligevel, at nu skal vi reducere.

[Speaker 1]

Når jeg siger reducere inflammationsprocesser, så er det egentlig at få

inflammationsprocesserne til at køre igennem og køre færdigt. Det gode ved

inflammationsprocesser, det er, at kroppen vil nedbryde noget væv, der har taget skade. Når

man er faldet ned fra loftsniveau og så ned på et hårdt flisegulv, jamen, så er der virkelig væv,

der er taget skade.

Hans tilfælde, så var det ledbåndene, der er taget godt skade. Jamen, de der

inflammationsprocesser, nedbrydningsprocesser, de skal gøres færdige, for at der så kan

bygges noget nyt væv op, som kan komme til at fungere normalt. Og det var han stærkt nok til

selv at kunne gøre.

Det var der, der skulle noget energi i systemet. Det var der, vi skulle have noget røde lysterapi

på, som også kører energi på systemet, samtidig med, at det får inflammationsprocesserne til

at blive færdige.

[Speaker 2]

Men ville man ikke have kunnet se det med ledbåndene, som du siger, på en scanning, der fik

han jo bare kontakteret, der er ikke nogen brudelse op?

[Speaker 1]

Nej, det ser vi ikke der. Det ser vi ikke på scanningen, at vi har det problem. Der ser vi, om der

er hævelser ind omkring, hvad hedder det, ledende omkring diskus, eller om der er taget skade

ved diskus, eller om der er skade i forbindelse med knoglevæver.

[Speaker 2]Noget af det, jeg hæfter mig ved, det er det her med, at Martin æder smerterne i sig, uden at

tage mere smertestillende end højst nødvendigt. Det, der går ham mest på, eller det, der går

ham rigtig meget på, det er den her stivhed, som han har, når han har siddet nede ved en bil,

og skal rejse sig op, og mangel på energi. Det siger også lidt om, hvad han er for en type ting.

[Speaker 1]

Ja, lige præcis. Men stivheden, vi har set mange, når folk egentlig er kommet til at kunne

fungere, nogenlunde med musklerne, så noget af det, der plager dem, det er, at stivheden

bliver hængende. Og der skal vi sådan lidt ind og forstå, hvordan er kroppens måde at fungere.

Og stivhed, en gang imellem, så hjælper det, at vi bruger os selv. Vi kommer ud at løbe, eller vi

kommer på en cykel, og det skal arbejde væk, den her stivhed. Men hvis ikke der er ressourcer

nok i vores organisme, så vil den her stivhed vende tilbage.

Og det er faktisk noget af det, der har været kendetegnet fra Martin. Og det er også det, han

siger, i forhold til det med at komme ind i en bil, og så kommer man i ro, og så skal man i gang

igen. Og så er man ligesom en pensionist, der ikke er velfungerende, som skal ud af bilen igen.

Der skal et overskud til. Noget af det, der skete for Martin her, det var, at da vi har haft fat i ham

i en tre ugers tid, så er hans smerter faktisk reduceret med 70 procent. Så det viser lidt om,

hvor hurtigt det kan gå, når man får sat ind med noget, der hjælper inflammationen til at gøre

sig færdig, få genopbygget vævet.

Jamen, så er vi godt i gang. Og når vi har reduceret smerterne med 70 procent, så er det min

erfaring, at så virker træning og øvelser faktisk rigtig godt. Det er der, vi får den store gavn af

det.

[Speaker 2]

Og så er der blevet værksat nogle andre ting, også når du talte om rødlys. Der har været

akupunktur indenover, og så også noget af det helt grundlæggende i forhold til at få en

organisme til at fungere, nemlig at man får sovet nok, og man får sovet regelmæssigt og spist

og drukket. Det er også noget af det, som Martin nævner, det har været lidt af en øjenåbner for

ham.

[Speaker 3]

Jeg har markant mere overskud. Og så er jeg jo blevet bevidst om nogle ting, som man jo

sagtens kan blive bevidst om, uden at gå her. Hvad hedder det?

Men den banale øvelse, jeg lavede jo lige da jeg kom, det var en øjenåbner, så er det fløjte. Det

der med at skrive op. Hvornår går du i seng?

Hvornår står du op? Hvad spiser du? Hvad drikker du?Altså en fuldstændig, han siger ikke behøvet, så jeg kunne fortælle mig, hvad der går der skidt

ved den. Fordi det kunne man, når man får sådan noget ned på et stykke papir, så kan man

lynhurtigt se, der er et eller andet galt her. Og fra mit vedkommende, så spiste jeg jo langtids,

da jeg var stået op.

Jeg drak alt for lidt vand. Nej, hvad hedder det? Så sådan en ting der.

Det vigtigste er at få sin søvn, og hvad skal man sige, også at restituere, hvis man kan kalde det.

At kravle ud, det gør jeg jo ikke. Men når jeg stod ud af en bil, som eksempel, det kunne også

bare være at sidde på en stol, at man lige skulle op og i gang.

Det har jeg ingen problemer med i dag. Jeg hopper bare ud af bilen, eller rejser mig fra stolen

og går over. Og det gjorde jeg ikke for to måneder siden.

[Speaker 1]

Ja, det der er interessant at se her med Martin, det er jo, at det går op for ham, hvad det

betyder, at kroppen faktisk har noget at arbejde med. Og det helt banale, at vi får spist

regelmæssigt, ofte kan vi komme til at overse det. Og specielt i en tid, hvor vi egentlig ofte

tænker det her med at spise, som værende et problem i forhold til, at vi kan tage på.

Noget jeg kan fortælle fra Martin er, at han faktisk har tabt en 4-5 kilo, selvom han har

oplevelsen af, at han faktisk har spist mere, fordi han spiser regelmæssigt.

[Speaker 2]

Og hvordan hænger det sammen så?

[Speaker 1]

Jamen det hænger simpelthen sammen på den måde, at jo mere kroppen bliver holdt ved lige

på den gode måde, altså at vi får spist regelmæssigt, jo bedre kan den faktisk give slip på

overflødig vægt. Så det laver bare en sundere tilstand, en sundere omsætning i vores

organisme. Så vi skal ikke være bange for at spise, vi skal bare have respekt for at spise i

forhold til, hvordan kroppen har behov for at få sin energi, også regelmæssigt.

[Speaker 2]

Og noget af det, som jeg hæfter mig ved, Martin også siger, det er, at det kunne jeg ikke for to

måneder siden. Så den der mobilitet og energien, som du også siger, er ved at være tilbage for

Martins vedkommende, det var jo vel det, han var på jagt efter.

[Speaker 1]

Ja, det er dejligt at se en krop, der bliver velsmurt igen.

[Speaker 2]Vi skal lige huske Bruno, for det var faktisk det, at det hele startede, det her afsnit, og måske

man tænker, hvad blev der egentlig af ham? Men ham kommer vi tilbage til nu. Han har jo

været her i klinikken i 0’erne og fundet behandling for nogle prolapser i ryggen.

Den første, det gik godt forstået på den måde. Ingen behov for operation. Så kommer der en

prolaps mere.

[Speaker 4]

Et par år efter, så får jeg en ny diskopsprolaps ved at skære tømmende opvaskemaskine. Og på

det her tidspunkt, så blev jeg ikke indlagt, men fik ledevagt og det ene og fik start på medicinsk

behandling og fik lavet en scanning, som gjorde, at på et privat hospital, fordi jeg havde en

privat sikring, at jeg skulle på Mølholm og operere os nede ved Magnehjul. Men samtidig med,

da der var gået nogle få dage, så kan jeg huske, at jeg fik min sygefar til at køre til Folvær og fik

akupunktur.

Næsten for dag 1 af, men det vil sige, at der var gået 3-4 dage. Og der sker så det, at jeg tror

det er efter 14 dage, at jeg skulle på Mølholm og blev kørt fra Mølholm dernede og så laver han

en ny scanning, det gjorde Magnehjul og fortæller mig så, at der var ingen grund til at lave en

operation, fordi den diskusprolaps, jeg havde, den var truget så meget tilbage, så hvis han

skulle til at operere der, så kunne han operere alle, sagde han. Så jeg blev sendt hjem igen.

[Speaker 2]

Så nu kommer Bruno altså med to eksempler på prolapser, hvor operationen i hvert fald ikke

bliver nødvendig. Det er han selvfølgelig glad for, så kommer han jo igen, som han har fået

fortalt, 20 år efter med en ny prolaps denne gang i nakken. Tiden, den er ved at være gået for

det her afsnit, det betyder også, at Bruno her skal vi vende tilbage til i næste afsnit, hvor vi også

skal tale lidt mere om akupunkturens betydning for det her.

[Speaker 1]

Ja, vi skal ind og finde ud af, hvorfor de her diskusprolapser opstår. Og vi skal ind og finde ud

af, hvordan er det, at vi præcis får de her ting til at kunne fungere. Fordi det er jo lidt vildt, at

det kan lade sig gøre et eller andet sted.

[Speaker 2]

Og en ting er, at man jo til sydlændene kan gøre noget ved prolapserne, når de er der. Men jeg

ved, at du har også en…

[Speaker 1]

Nej, vi vil jo meget gerne formidle også noget viden om, at vi skal derhen, hvor det er sådan,

det bliver til diskusprolapser. Vi skal altså ind og have en bedre forståelse for, hvordan vi

forebygger det. Men det er jo dig som lytter, der skal tage den her viden til dig, så du fårreageret på tingene, inden vi kommer derud, hvor det går galt.

[Speaker 2]

Og her til slut vil jeg bare lige minde om, at der findes flere afsnit i rækken, bl.a. klargøring til

operationen, hvis man nu skal igennem en operation for f.eks. diskusprolaps eller

spinalstenose, hvor der også ligger to særskilt afsnit om det. Bruno og ryggen og nakken, og

det her emne, det vender vi tilbage til i det næste afsnit. Tak for i dag.

Jeg håber, du er blevet lidt klogere efter det her afsnit af Det Fantastiske Menneske. Del gerne

podcasten med dem, du kender. Og husk, at du kan følge os på de sociale medier og på

YouTube.

Vi er snart tilbage med endnu et afsnit. Indtil da, pas godt på det fantastiske menneske, du er.