SIDEN ER UNDER OPBYGNINING
REKLAME: Dette afsnit indeholder omtale til egne produkter.
Dette afsnit handler om noget, de fleste tager for givet – søvn. For hvad sker der, når kroppen mister evnen til at falde til ro? Vi møder Vivi, der i 30 år kun har sovet få timer ad gangen, og Karine, der i takt med øget arbejdspres og overgangsalder gradvist mister sin nattesøvn. Begge fortæller om den udmattelse, forvirring og selvbebrejdelse, der følger, når man ikke længere kan finde vejen tilbage til hvile. Hans Erik Foldberg forklarer, hvorfor søvnen er afgørende for både nervesystemet, hormonerne og vores mentale balance. Han fortæller, hvordan kroppen forsøger at kompensere, når den ikke får restitution, og hvorfor energien til sidst slipper op. Undervejs bliver vi klogere på, hvorfor stimulanser som kaffe og sukker forværrer søvnen, hvad der sker i hjernen under grundsøvn, og hvorfor gamle vaner ikke altid er nok, når ubalancen først har bidt sig fast. Links: Søvn fysiologisk: https://life.foldberg.dk/soevn-fysiol… Søvn & mental sundhed: https://life.foldberg.dk/soevn-mental…
Du kan lytte til afsnittet via nedenstående links, se det her på siden eller læse vores transskription nedenfor videoen:
Medvirkende
Gæst(er): Karine Lindgaard og Vivi
Fagperson(er): Hans Erik Foldberg (Akupunktør)
Vært: Leon Rask Sørensen
Kilder og videre læsning
- Links kommer snart
#26 Søvn: Hvad sker der når den svigter? (del 1)
Transkriptionen er genereret automatisk ved hjælp af AI og er ikke gennemgået manuelt. Der kan derfor forekomme fejl i ordvalg, stavning, tegnsætning og forståelse af tale. Indholdet skal læses med forbehold, og vi henviser til den originale lydoptagelse for den mest præcise gengivelse.
Afsnit 26 – Søvn KUN LYD
Transcribed by TurboScribe.ai. Go Unlimited to remove this message.
Kroppen er fantastisk, skabt til at hele, restituere og genopbygge sig selv. Men hvad sker der,
når den proces bliver forstyrret? Og hvordan støtter vi bedst kroppens evne til at komme sig,
såvel fysisk som mentalt? De spørgsmål skal vores gennemgående gæst Hans-Jærik Folberg
forsøge at besvare i et sprog, hvor de fleste kan være med. Han er akupunktør med baggrund i
traditionel kinesisk medicin, og han har over 30 års erfaring fra sin egen klinik.
Gennem årene har han behandlet tusindvis af patienter med både fysiske og mentale
ubalancer, og han har undervist fagpersoner og ledere i kroppens fysiologiske og mentale
sammenhænge. Og nøje er, så har han skrevet fire bøger om mentalsundhed. Velkommen til
Det Fantastiske Menneske, en podcast om kroppens enestående evne til at helbrede sig selv.
Velkommen til Det Fantastiske Menneske, også velkommen til dig Hans-Jærik. Tak. I dag skal
det handle om søvn, eller måske snarere manglen på søvn.
Hvorfor er det, at søvn er så vigtigt for os som mennesker, og hvad gør det ved os, hvis vi ikke
får den søvn, som vi har behov for? Det kan både være fysisk og mentalt. Vi bliver ramt på den
her. Men kan du ikke lige, inden vi får præsenteret vores gæster, sætte et par ord på søvn?
Hvad er det, og hvorfor er det vigtigt? Søvn er kroppens måde at slå os ud på.
Hvorved kroppen kan restituere sig. Den skal restituere sig både fysisk, men faktisk også
følelsesmæssigt og mentalt. Og de processer fungerer, når vi ligesom er fri af vågenbevidsthed.
Der er nogle ting, som kroppen har brug for at få restitueret på hver nat. Der er nogle ting, som
den godt kan udsætte og klare senere. Der er en basal søvn, vi helst skal have opfyldt.
Og hvis ikke vi får den basale søvn, så kan vi ikke fungere i dagligdagen. De fleste af os kender
det der med at have perioder, hvor man ikke har sovet så godt, og så er man lidt træt, og man
hænger lidt i bremsen, og så rammer man i weekenden, og så får man indhentet alt det der, og
så er man klar igen mandag morgen. Men for nogen bliver de her søvnproblemer jo altså
hængende ikke bare i en uges tid eller i 14 dage.
Den første gæst, vi skal møde, hedder Vivi, og hun har kæmpet med det her i 30 år. Jamen den
har jeg døjet med i mange år, i cirka 30 år. Hvor jeg kan sige, at jeg ikke har haft en
sammenhængende natsøvn.
Og den kan være helt nede på 1, 2, 3 timer, når det har været værst. Og en god nat har været
omkring 4-5. Så hvordan har det påvirket din dagligdag, i forhold til at din søvn ikke har været
på plads? Jamen den påvirker, samtidig med at man har narkotisk smerte, så påvirker den jo
med, at man står op.
Jeg er i en fleksjob, men på en fjerdagsarbejdshoved. Men selvom jeg kun har sovet de der fåtimer, så er batteriet jo flad. Men jeg køber på arbejde, og så er jeg helt brugt, når jeg kommer
hjem.
3 og 10’er for Vivis vedkommende, hvor hun ikke har haft en nat med sammenhængende søvn.
Hun drypsover, som jeg kalder det. Altså en time her, og to timer der, masser af opvågninger.
Altså for mig er det jo imponerende, at hun kan sidde oprejst i dag. Hun må være
dødhammeret træk. Hvordan i alverden kommer man igennem 30 år på denne her måde? Det
er jo også svært.
Og hun har jo helt sikkert bare slæbt sig igennem. Altså min erfaring er, at når vi har arbejdet
med mennesker, som har været i afvendig, der skal man arbejde med det mentale. Og hvis
man får minimum, minimum de her fem timer, så er det svært at lave noget som helst om.
Cognitivt lave noget om i sin mentale tilgang til tingene. Det kræver simpelthen en grundsøvn.
Under søvnen, for eksempel, der skal hjernen vaskes for nogle stoffer, så vi kan blive klar i
hovedet igen.
Og det opnår man af på så lav en søvnperiode. Men siger du så også, at man faktisk godt kan
klare sig med fem timer søvn? Ja, man kan overleve med fem timer søvn. Man kan klare sig.
Vivi har også overlevet klaret sig. Men hvordan har hun klaret sig? Altså det er jo det her med at
have det fysiske overskud. Det er jo med, at kroppen, sådan noget som smerter for eksempel,
det tager til, når man får den der grundsøvn, som er de der fem timer.
Det er totalt grundsøvn, men det er stadigvæk nok. Men det er en totalt grundsøvn. Og nogen
har et system, som godt kan klare sig.
Men det er det samme som kroppen gør det med overskud, og det er også med større risiko.
Altså at leve et liv på den måde, det er med større risiko for sit helbred. Hvad risikerer man?
Jamen altså det du risikerer, det er, at dit nervesystem tager skade.
Søvnen i sig selv har jo taget skade af, at hun har kunnet sove. Og det har været medvirkende
til, at hun ikke har kunnet komme tilbage til søvnen. I nogle tilfælde sker der det, at mennesker
de får en ordentlig gang feber.
Altså en ordentlig infektion. Men hvis kroppen er i en væsentlig stresstilstand, som mange med
søvn bevirker, ja, så får man nødvendigvis en ordentlig febertilstand. Fordi en febertilstand har
faktisk den fordel, at det kan slå os ud.
Så vi netop resetter os, og så kan vi komme tilbage i søvnen. Så det her med infektioner kan
faktisk godt være en fordel i forhold til den indledende fase, den første halve år, tre kvarter år.
Men altså igen, det er altså 30 år med Vivi.
Det er vanvittigt. Og så siger du det her med, at hun jo slæber sig igennem dagen, og det har
hun faktisk også sat lidt ord på selv. Der er sådan en overlevelsesmute.Der er sådan et eller andet batteri indeni, som får det til at køre. Men selvfølgelig i de perioder,
hvor det har været værst, så har man gået ind i sådan en osteklokke, hvor det kører på rutinen.
Det har, altså nogle dage, det tænker jeg da også selv, man burde ikke sætte sig ud i en bil og
køre.
Men altså det gør jeg. Ja, det siger jo lidt om, hvor presset hun er, når hun fortæller om den her
osteklokke på arbejdet, rutinemæssigt, at arbejdet bliver. Og ja, man har bare ikke noget rytme.
Det er jo egentlig det der problem. Hvis vi kigger ind i kinesisk medicin, så er der noget meget
interessant i det her. Fordi en af de funktioner, der har behov for at få hvile, det er det
energisystem, som knytter sig til leveren.
Leveren er meget tæt knyttet til søvnen. Og hvis man benytter sig af power naps, for eksempel,
så siger vi i kinesisk medicin, at det faktisk er det energisystem, som knytter sig til leveren, som
skaber en køling af blodet. Hvis vi stopper med indtryk inde i øjnene, og lige når vi er væk, her
snakker vi om Winston Churchill-metoden, den her med nøglerne.
Man sidder med nøglerne, og når man så falder i søvn og taber nøglerne, pum, så vågner man
igen. Så har man sovlet længere. Og så er man klar i hovedet.
Og det er den der klarhed i hovedet, vi gerne vil have, hvis det system bliver overbelastet, så
bevirker det, at vi får den cirkulation op over hovedet, som vi skal have. Det giver os det klokke
fornemmelsen, for så kommer simpelthen energien op til hovedet. Det kan også give en
tendens til det depressive, fordi en manglende flow op over hovedet, det er faktisk det, vi ser i
forbindelse med depression også.
Så vi er lidt nedtrykket. Men en power nap, som jeg lige forstår, kan være en god ting, for der er
også nogen, der siger, at de aldrig vågner efter at have sovet i kvarter i en persofan. Nej, vi
vågner totalt, hvis vi nøjes med at sove en kvarter inde på sofanen.
Men hvis vi tillader os at sove 20 minutter derovre, så vågner vi, så kommer vi for dybt ned i
søvnen, og så er det her, det kan spille ind på, hvordan bliver min nattesøvne så? Bliver den
ringer? Alt op til en 15-20 minutter, man må lige prøve det af med sig selv, er ingen problem
power naps-mæssigt. Men det er også der, det er sværest at fortælle sig selv, at nu skal man så
op af sofanen igen. Man har et væggeur eller en eller anden ting, en alarm, man sætter, så man
ikke får mere.
Ja, men du ved godt, så kan man godt lige tænke… Ja, men det er her, vi skal kunne sætte en ny
dagsorden i gang, når det er sådan, vi vågner op. Den dagsorden skal vi have, inden vi går ind i
søvn. Ja, op til 20 minutter, op til 20 minutter, nogle 17-18 minutter, men det må man finde ud
af med sig selv.
Men det her med power naps, for sådan en som Vivi her, det er oplagt, hvis man kan lykkes
med at få power naps, til at dispensere for den totalt mange på søvn, hun har. Så kan en power
nap være med til at erstatte op til en intime søvn. Jeg forestiller mig, at du er ret god til det dermed power naps.
Jeg er faktisk god til power naps, det har jeg altid været. Det har vi set. Jeg har været ude og
holde kurser, for eksempel, så jeg har typisk taget en power nap bare fire minutter, og så er vi
totalt friske til eftermiddagsundervisningen, hvis det er jo det.
Det kan noget. Vi parkerer lige Vivi et øjeblik, fordi vi har også en anden gæst med, som vi lige
skal have fundet frem. Hun hedder Carine.
Jeg begyndte for cirka fem år siden at sove rigtig dårligt om natten. Det var en kombination af,
at der kom noget pres i mit arbejdsliv og i mit privatliv, men også, at jeg var på vej ind i
overgangsalderen. Så jeg begyndte at have svært ved at falde i søvn.
Det tog en til to timer at falde i søvn, og jeg sov mindre og mindre. Så skete der jo det, fordi jeg
var nødt til at skulle have noget energi i dagtimerne, at så begyndte jeg bare rigtig meget kaffe
og rigtig meget stimulanser på, altså snacks, sukker, mørk chokolade og kørt ind, for jeg var
nødt til at skulle have noget energi. Det startede altså som en nedadgående spiral for mig, som
gjorde, at jeg sov dårligere og dårligere og blev mere og mere overvægtig og kunne bare
ligesom til sidst ikke se nogen vej ud af det her.
Til sidst brugte jeg mellem tre-fire timer på at falde i søvn, og på en rigtig god nat sov jeg tre
timer, men de fleste nætter lå jeg på en time og en halvanden. Så når man vågner om
morgenen, så vågner man jo ikke rigtig om morgenen. Man vælter ud af sengen, og det her
overgangsalder var også for alvor gået i gang, så jeg voldsvede om natten.
Jeg kunne ikke ligge i mit dyn og lå bare meget i natten og fantaserede om at ligge i en iglo,
fordi jeg havde det så varmt, og jeg kunne ingen sted at være. Det var altså, Karine, der er
masser af ting, vi lige skal have taget fat på her, fordi hun får det jo sagt, altså rigtig mange
ting, altså problematiske ting på det her korteklip. For fem år siden, der begynder søvnen at
svigte.
Hun får en til to timer på sådan en så vanlig nat. Så bliver man træt dagen efter, og så
begynder hun at køre inden for os med kaffe og chokolade. Alt det der lige giver sådan et
energi-boost.
Og hvis vi lige stopper den der, for det er ikke godt. Nej, det er ikke godt. Og det her, tror jeg,
der er meget, meget mere årsagen til vores vægtproblemer, end vi nok lige tænker.
Ja, for det nævner hun jo også, at det koster jo på vægten. Fordi vi kan sige, hvad er årsagen i
den her til vægtproblemerne? Er det det, hun høvler ind, eller er det det, at hendes søvn
begynder at svigte? Og det kommer du som at svare på nu, Håber. Ja, det er helt klart, at det er
søvnen, der begynder at svigte.
For det er jo søvnen, der gør, at hun skal finde ud af, hvordan overlever jeg i det her? Fordi hun
har en dag, hvor hun skal have det at fungere. Og så prøver man med stimulans. Vi tagerkaffen.
Problemet med kaffen, det er, at der er ingen energi i kaffen. Det giver en stimulansvirkning,
som egentlig tager ekstra på vores batteri. Det interessante i forhold til søvn og det til at kunne
gå ind i søvnen, det er, at vi skal have et vist overskud, altså en vis energi for at kunne gå ned i
søvnen.
Hvis man er i tvivl om det, så tænk på et barn, der er blevet overtræt. Ja, så kan man ikke gå ind
i søvnen, fordi man er ved at få langt op at køre. Så det der, at det skal hælde benene ned, det
fungerer ikke.
Men vi kan sige, at det er jo det samme for Carina i næste runde her. At efterhånden så
kommer man så meget på stimulanser. Søvnsergi er også energi, men det trækker også ekstra
energi fra batterisystemet, der skal hjælpe kroppen til, at vi kan få roen til at falde ned igen.
Og så er hun rigtig. Så kommer hun rigtig ind i hendes runde cirkel. Og jeg kan bare se mange,
som er blevet overvægtige.
Det ligger mange gange i, at det er det her søvnssystem, som har været forstyrret, som så gør,
at der kommer nogle værner i gang, som er knap så heldige, og som giver en belastning på
vores organisme. Så allerede der i den tidlige fase, hvis man kan kalde det det, så kommer
kroppen med sit første advarselssignal, som vi skal lære at tolke. Hvis man har brug over en
periode, fordi man lige tager en kop kaffe en enkelt eftermiddag, fordi man skal noget om
aftenen, så tænker jeg, at det går fint.
Men hvis det ligesom begynder at blive et mønster, så skal man altså stoppe op og tænke, at
der er noget, der er helt galt. Alarm, alarm. Der er en eller anden skæv kurs, vi er i gang med
her.
Så fortæller hun jo også Carina det her med, at hun har det ekstremt varmt om natten. Altså
hun har ikke sovet med dyne i fem år på det her tidspunkt. Er det, fordi man spiser meget
sukker, snakker den eller kaffe? Stimulanserne de gør det, at de brænder vores
udholdenhedsenergi af.
Hvis vi kigger ind omkring kinesisk medicin, jeg refererer meget til kinesisk medicin her, fordi
kinesisk medicin beskriver så meget, hvad det er det hele drejer sig om. I kinesisk medicin der
ser vi årsagen til lidelser som værende noget, hvor kroppen er kommet ud af en balance. Kan vi
tale om, at vi er kommet ud af en balance, når vi har problemer med søvn? Ja, det kan vi.
Hvis vi putter en hel del ting ind i vores organisme, som virker som stimulanser, så er det
noget, der giver aktivitet. Det er for at fremme en aktivitet. Men altid, når vi vil fremme en
aktivitet, altså vi supplerer med noget, vi kalder yang-energi i kinesisk medicin, ja, så drener det
på den modsatrettede energi.
Altså yang-energin, det der er det kølende, det der skal hjælpe os til at give ro og til at kommened i gear. Hvis det system bliver svækket, så kan vi jo ikke finde roen igen. Så kører vi bare
videre, så kører vi bare videre, så kører vi bare videre.
Og det er jo meget tydeligt det, som Karina fortæller. Og med den der energi, der kører videre,
der har vi varmen. Og jeg ved, at du kan se på ens tunge, hvis man snakker om aftenen, fordi
det har du sagt til mig i sådan en henkastet bemærkning.
Der var også lidt med min søvn, vi skulle have på plads på et tidspunkt. Du benytter dig af
tungediagnosen for nye lytter, og så kan du se en hel masse i tungen og mærke pulsen. Og så
gør du det på mig, og så siger du sådan, da du er på vej ud.
På vej væk, så siger du… Og det der snakkeri inden sengssidet, det skal du stoppe med. Hvad
var det, du så på tungen den dag? Ja, det kan jeg huske. Nej, det kan jeg ikke, for det var noget
med en hvid belægning.
Så jeg ved godt, at der var en hvidere belægning på tungen. Det er jo altid, når det giver nogle
ændringer, end hvad det plejer at være. Så har vi slaget hanken i gang.
Så det var også bare for at sige, at det påvirker altså mere, end man sådan lige tror. Og når
man fortæller dig det, så er det jo ikke for at slå en i hovedet. Det er egentlig for at gøre
opmærksom på, at der er nogle ændringer i gang.
Er du klar over, hvad det er, du lige har i gang i nu? Det er jo egentlig for at give et spejl op på
den adfærd, man måske lige er uheldig at komme ind på. For at man ellers kan køre videre i en
eller anden kurs, som er uheldig at arbejde imod det, vi har i gang i. Og på et tidspunkt, så
bliver Carine faktisk også opmærksom på den her adfærd, som hun er begyndt at udvise. For
en dag, så går hun hen og bliver bange for, at hun rent faktisk fejler noget.
Der var jeg kommet til den konklusion, at jeg var nok nødt til at skulle forbi lægen, for jeg
troede, jeg havde fået sådan en sovet sygdom. Det var sådan en, hvor man kan falde lynhurtigt
i søvn, for jeg var begyndt at falde i søvn bag rattet. Jeg kører rigtig mange kilometer om året,
og jeg var begyndt at falde i søvn, når jeg havde været på vejen i en ganske kort tid.
Så jeg havde faktisk ikke talt på, hvor mange gange jeg i løbet af det første halve år af 2025, at
falde i søvn ude i overhandlingsbanen på motorvejen med 135 timer, og jeg blev vækket af
rumlestregerne eller rumlestriberne. Så jeg var faktisk kommet til den konklusion, at jeg havde
nok fået sådan et eller andet. Ja, det lyder jo voldsomt, det her, Hans Erik.
Er det ikke klassisk, at man så søger et svar i en sygdom, eller at man fejler noget rigtigt? Fordi
det kan da ikke passe, at jeg bliver ved med at falde i søvn. Jeg må fejle noget. Ja, jeg tror, at
mange mennesker har en forestilling om det her med, at en sygdom, det er noget, der
pludselig opstår.
Nu fejler jeg noget. Det der egentlig er, det er, at vi har en ubalance, som måske kan køre løs i
nogle tilfælde, kan en ubalance køre løs i to uger, og andre tilfælde kan den køre løs i flere år,før det så slår over og bliver til noget, vi kan putte ned i en kasse og give en etikette, altså sætte
en sygdomsnavn på. Og det her med at få en sygdomsnavn på, det er ligesom for mange, tror
jeg, at nu er jeg skør mere.
Nu er jeg forkert mere. Nå, så giver det mening. Nu giver det mening.
Det er jo, fordi jeg fejler det her. Og der er forskellige søvnssygdomme, som kan gå i gang, som
vi så kan sætte en etikette på. Interessant med de her ting, om det er narkolepsi eller det er
anden søvnssygdom, så er det oftest, hvis vi siger, at det er kinesisk medicin, egentlig bare et
spørgsmål, om vi skal have den her organisme kørt tilbage af den stil, den kommer fra, for at
komme tilbage til at få genoprettet det, og så vil kroppen kunne restituere sig ud af det igen.
Men kunsten er jo at vide, hvordan man gør det, specielt når man er så langt ude i grøften, som
både Vivi og Carina er. Men hvad er det, der sker, når kroppen bare lige pludselig siger … Ja,
altså kroppen er jo meget snusfornuftig. Når man lige sætter sig og har slappet af en stykke tid,
så er det meget optimalt, hvis vi kan falde i søvn.
Fordi så kan jeg vel det mindste få hentet. De hænger partier hjem, som jeg har. Og der er bilen
jo bare lidt en uheld i sted, fordi det kræver så meget at køre den bil der.
Nu har vi jo sådan en, der gør, at bilen kan fortsætte med selv, kan holde spor og så videre.
Men den kan jo begynde at bip, hvis det er sådan. Eller der kommer de der, hvad hedder de, de
der linjer, der begynder at lave spektakel.
Rumlestriber. Rumlestriber også. Så der ligger jo sådan nogle … Og prøv lige at tænke på, hvor
mange rumlestriber, der er blevet lagt ud på det danske vejnet.
Altså det fortæller jo lidt om, hvad det her problem er. Og man kan også sige, hvordan kan vi
komme der? Vi kan egentlig komme til, at vi egentlig kører bil, når vi har det sådan her. Men jeg
tænker, at det er meget naturligt.
Fordi de er jo i overlevelsesmode i den situation, de er i. Og der tænker man faktisk af på, at må
jeg køre bil, eller må jeg køre bil? Og vi kan sagtens stå og have det problem så udtalt og
tænke, altså det er jo uansvarligt. Men jeg tænker, når man er i det overlevelsesmode, så
prøver man bare at se, hvordan kan jeg fungere? Hvordan kan jeg komme videre? Og det er jo
også det der med, at de skal jo på arbejde, og de skal jo have de ting til at køre også. Men så
gør Carine vel … Jeg kan ikke noget, når jeg ikke kan sove.
Jeg skal jo fungere alligevel. Men så gør Carine vel også noget rigtigt. Altså hun tænker, at de
her tanker, at jeg må fejle noget af det her, det kan jo ikke blive ved med at gå.
Ja, det er rigtig godt, hun gør det, fordi det er også der, vi bliver undersøgt. Vi kan også blive
undersøgt for, hallo, er der faktisk noget galt med blodsukkeret? Og en blodsukker, der går for
langt ned, altså den har også været årsag til trafikuheld. Det er lidt væsentligt.Og det er også sådan en gang imellem, når man ligesom begynder at henvende sig på det her,
at man måske også får det der wake-up call. Hallo, du bliver nødt til at gøre et eller andet. Men
jeg bliver bare nødt til at sige også her, at lægen er jo blevet lidt amputeret.
Fordi hvis vi ser lige en ti år tilbage, så havde lægen jo mulighed for at give medicin,
sovemedicin, så man kunne få sin grundsøvn for det meste. For der har altid været mennesker,
hvor selv det, der var sovemedicin, det virkede. Og det har jeg oplevet flere gange i min
karriere.
Altså at mennesker har været så langt ude søvnmæssigt, at der var ingenting, der kunne slå
dem ud. Og så er man virkelig lost. Men det her sovemedicin, det er jo også en kortsigtet
løsning.
Det er jo at hælde vand på bålet her nu, så det ikke bliver afskaffet. I gamle dage var det en
uge, 14 dage, og så skal du lære at sove. I gamle dage fik man lov til at få sovemedicin derud og
derind.
Men da det er så meget vand, så satte man simpelthen stopper for det. Det er for farligt. Karine
og Vivi, de taler om, hvordan de lige pludselig bliver trætte.
Og som du siger, når kroppen lige kommer ned og slapper af, så siger man, så sover vi.
Udfordringen det er så, at når man så skal sove, altså når de kommer i seng, og nu er det tid til
at sove, så opstår, ja problemerne først er sagt, men så er der igen problemer. Det fortæller Vivi
lidt om.
Jeg er altid træt. Men jeg kan aldrig være så træt, at jeg kan sige, at nu er klokken ni, ti stykker,
og så går jeg i seng og sover. Selvom man er så træt, så føler man, at nu kan man i hvert fald
sove.
Men så kommer den, der ændrer uro. Det er svært at forklare. Men det kan også godt være, at
man bliver sådan lidt introduceret i, at man tænker, at inden man lægger sig til at sove, så
tænker man, jamen det kan næsten ikke betale sig, for jeg kan alligevel ikke sove.
Det er en meget ond cirkel, jeg kommer ind i. Og det behøver heller ikke være, fordi der er sket
noget dårligt, eller jeg har det skidt psykisk. Det kan bare være, hvad man har lavet, og hvad
man skal lave næste dag, og så begynder uroen. Og så kan jeg få uroet i mit krop også, og så
skal jeg bare op og gå og stå.
Jeg kender godt den følelse, som Vivi, hun fortæller, at man er så hamret træt, og så bliver
klokken 10-11 stykker, og det bliver sengtid, og nu skal vi i seng, og nu bliver det godt, og så
starter uroen, så starter tankerne, og så kan man bare ikke sove. Så hvorfor er det, at Vivi, hun
ikke kan sove, når hun så endelig får muligheden for det? Hvis vi taler kinesisk medicin, så er
det sådan, at når vi har vores dagsbevidsthed, så søger blodet ud i vores organisme. Det styrer
totalt af hjertet, og hjertets aktivitet gør, at vi er vågne.Det er faktisk her, det kommer ind med koffein i forbindelse med kaffen, at når man tager
kaffe, så er det stimulerende. Koffein er stimulerende. Koffein stimulerer hjertet.
Så det gør bare, at blodet pisker lidt ekstra rundt. Det er altså det modsatte af, hvad det skal,
når vi skal til hvile. I hviletilstand, der skal blodet søge til leveren.
Vi siger, at leveren faktisk skal opmagasinere blodet. Vi bruger det udtryk omkring det. Men
hvis der er uro i vores krop, hvis der er for meget varme aktivitet i vores organisme, så kan vi få
den der ro, så kan den der overgivelse indtræde.
Så fortsætter kroppen med at piske blodet rundt. Kan I huske det her med, at vi blev
overtrætte? Så kroppen skal have bevaret den her evne til at køle sig ned, således at serotonin
kan komme til at virke på en måde, så vi kan falde i søvn. Så skal jeg lige spørge om noget, for
jeg har hørt, at når man gaber, altså når man er træt, og man gaber, så er det også i en eller
anden måde for at køle et eller andet.
Er det rigtigt, eller er det bare noget, jeg har gammerit? Det er ikke for at køle ned, men det er
for at give nogle signaler til hjernen om, at lave den her overgivelse, lave den her overgivelse,
lave overgivelsen. Det er overgivelsen, vi skal bruge for at komme ind i søvn. Men det er svært
at komme med en overgivelse, når man føler uro.
En måde, som nogen måske kender uroen på, det er, at man har uro i benene. Man kan sidde
stille med benene, eller man skal bevæge sig, og den uro, det er den samme. Og hvis man har
de her tendenser, så er det altså bare med at komme hen og få sig lagt til ro inden kl.
11 om aftenen, og inden 11 om aftenen, der skal vi gerne med at falde i søvn. Og jeg oplever
nogle patienter, der siger, at bare de når at falde i søvn inden kl. 11, så kan de sove.
Hvis ikke de når at falde i søvn inden kl. 11, så kan de gå 3-4 timer, inden de kan falde i søvn.
Kan det også være, at man lægger et pres på sig selv? Åh, nu er klokken snart, og nu skal jeg…
Nej, det tænker jeg ikke, at der er så mange, der er bevidste om det.
Men jeg bare oplever, at der er nogen, der har opdaget det her af sig selv. Men nogen ved i
hvert fald med presset, at det egentlig er mere det her med, at i morgen skal jeg op, og der skal
jeg kunne fungere, så nu skal jeg sove. Jeg tænker, at det er mere det pres, som er kendt for de
fleste.
Og hvis der er noget, man må være, når det er sådan, at man skal falde i søvn, så er det at
stresse. Fordi stress, det er aktivitet. Og så kører tankerne op.
Og så går vi i den der alertness. Og alertness, det er det modsatte af at falde i søvn. Karine, hun
fortæller lidt om det her med at miste kontakten til sin krop, miste kontakten til sig selv.
Lad os lige prøve at høre, hvad det er, hun siger. Jeg begynder at sætte spørgsmålstegn ved, for
det første, at det her liv, jeg lever i, jeg er godt klar over, at der er noget galt, når jeg falder isøvn så hurtigt bag rattet, men ikke kan sove, når jeg kommer ind i min seng. Men jo også det
her, at jeg kan jo mærke kroppen, fordi i takt med, at jeg tager på og tager på, og sover
dårligere og dårligere, jeg får simpelthen så mange smerter, og jeg bliver så dårligt kørende
fysisk.
Hvilket jo også er en kæmpe ulæmpe i forhold til min sklerose. For jeg ved jo, at jeg har den
med som den her usynlige lille blind makker, jeg altid har med mig, som jeg er nødt til at tage
med ind i min hverdag, tage med ind i min ligning, som skal nøses lidt, den skal passes lidt, så
den ikke popper op til overfladen. Så der er jo også en voksende, ikke at man kan kalde det
selvhade, men i hvert fald selvbebregnelse over, at jeg ikke kan tage mig sammen.
Så spis dog ordentligt, kvinde. Så sov dog, så gør noget, men jeg er så toget ind i min hjerne,
jeg kan simpelthen ikke finde vejen tilbage til det her sunde liv, det kan jeg bare ikke. Så Karine
hun er lige pludselig ude i en form for identitetstab, hun kan ikke længere kende sig selv, hun
begynder at dunke sig selv oven i hovedet, hun er jo en frustreret, træt kvinde.
Det her er bare tegn på udmattelse, og det er virkelig det, der er problemet i forhold til soven,
det er, at vi bliver totalt udmattede i det her. Alt rationelt er på prøve, og når man begynder at
tvivle på sin egen identitet, jeg håber ikke, at de skal derud, hvor det er så alvorligt, som det har
været med Vivi og Karine, fordi det er ekstremt at være derude, men Karine er jo bare så god til
at fortælle om, hvordan er det egentlig, det opleves indenfor, og ja, vi begynder at blive
selvdestruktive, når vi bliver totalt udmattede, så er det den reaktion, der går i gang, og det er
jo ikke lige frem det, der hjælper til den rigtige spiral, der skal køre opad, den kører typisk bare
længere nedad. Og hvordan vi får vendt den her spiral, det skal vi blive klogere på, det bliver
ikke i det her afsnit, det når vi ikke, men der er et afsnit mere på vej, vi skal tale om i det her
afsnit, hvordan vi får vendt det hele, og hvordan man rent faktisk også i, nu afslører jeg det lidt,
både i Vivi og Karines situation, kan komme tilbage på sporet.
Selvom noget er så umuligt, så svært som det her, det kan man faktisk komme ud af, men det
er ikke i de her tilfælde, vi bare kan bruge de her lidt lettere metoder, de her gode vendinger til
hinanden om, du skal gøre det, at du lader være med at spise de sidste to timer, inden du skal i
seng, du skal være med at drikke kaffe om aftenen, du skal gøre dit og dat og så videre. Glem
det, når vi er ude på det skrå plan, som de to her har været ude på, så er det alle de der
velmenende råd, dem er vi henover. Men hvis man gerne vil have nogle af de velmenende råd,
eller have et indblik i, hvordan kan man håndtere det, når søvnen bare er forstyrret?
Så kan man se disse to gratis film og søvn:
Søvn, fysiologisk: https://life.foldberg.dk/soevn-fysiologisk/
Søvn og mental sundhed: https://life.foldberg.dk/soevn-mental-sundhed/