SIDEN ER UNDER OPBYGNINING
REKLAME: Dette afsnit indeholder omtale til egne produkter.
I dette afsnit følger vi op på Vivi og Karine, som i årevis har kæmpet med ekstrem søvnløshed. I første afsnit hørte vi om frustrationen og den mentale og fysiske pris, det har haft for dem – nu handler det om vejen tilbage. Gennem floating og akupunktur begynder kroppen langsomt at finde ro. Vivi oplever for første gang i 30 år at sove igennem, og Karine beskriver følelsen af at vågne udhvilet. Hans Erik Foldberg fortæller om, hvorfor søvnen ikke kun handler om hvile, men om genopbygning: hvordan nervesystemet, hormonerne og kroppens væv restitueres, og hvorfor selv korte nætter kan have store konsekvenser. Han forklarer også, hvordan floating kan hjælpe nervesystemet med at slippe spændinger og skabe de forudsætninger, der skal til for, at søvnen igen kan opstå naturligt.
Du kan lytte til afsnittet via nedenstående links, se det her på siden eller læse vores transskription nedenfor videoen:
Medvirkende
Gæst(er): Karine Lindgaard og Vivi
Fagperson(er): Hans Erik Foldberg (Akupunktør)
Vært: Leon Rask Sørensen
Kilder og videre læsning
- Links kommer snart
#27 Søvn: Hvad sker der når den svigter? (del 2)
Transkriptionen er genereret automatisk ved hjælp af AI og er ikke gennemgået manuelt. Der kan derfor forekomme fejl i ordvalg, stavning, tegnsætning og forståelse af tale. Indholdet skal læses med forbehold, og vi henviser til den originale lydoptagelse for den mest præcise gengivelse.
Kroppen er fantastisk. Skabt til at hele, restituere og genopbygge sig selv. Men hvad sker der,
når den proces bliver forstyrret? Og hvordan støtter vi bedst kroppens evne til at komme sig,
såvel fysisk som mentalt? De spørgsmål skal vores gennemgående gæst Hans-Jærik Folberg
forsøge at besvare i et sprog, hvor de fleste kan være med.
Han er akupunktør med baggrund i traditionel kinesisk medicin, og han har over 30 års erfaring
fra sin egen klinik. Gennem årene har han behandlet tusindvis af patienter med både fysiske og
mentale ubalancer. Og han har undervist fagpersoner og ledere i kroppens fysiologiske og
mentale sammenhænge.
Og nøje er, så har han skrevet fire bøger om mentalsundhed. Velkommen til Det Fantastiske
Menneske. En podcast om kroppens enestående evne til at helbrede sig selv.
Velkommen tilbage til Det Fantastiske Menneske. Og andet afsnit om søvn eller mangel på
samme. Velkommen til dig, Hans-Jærik.
Tak. Vi mødte jo både Karine og Vivi i forrige afsnit. Vivi, som igennem 30 år ikke har haft en
særlig god søvn.
En særlig god søvn. En elendig søvn. Og Karine, som også har haft en elendig søvn.
Ikke i 30 år, men i 5 år. Ja, for vi talte jo om det der 4-5 timer søvn derunder hele tiden. Det er
virkelig ekstremt søvn og truende for vores helbred.
I dag skal vi se, om vi kan afværge den her trussel. Hvordan får vi dels vendt billedet, hvis man
er i en situation som Vivi eller Karines. Men forhåbentlig også lidt om, hvordan vi kan undgå at
komme helt derud.
Det er dagsordnen for det her program. Inden vi tager rigtig hul på det, så skal vi lige høre,
hvad Vivi siger i forhold til at ændre døgnrytmer. Jeg kan huske, inden jeg kom herned for
første gang, det er nok 10 år siden.
Der havde jeg en idé med, at jeg skulle sætte mig til at spise eller lave lidt om på dag og nat.
Det sagde folk til mig, det måtte jeg i hvert fald slet ikke. Så det holdt jeg med dengang.
Så tager jeg lidt at drikke, og så går jeg lidt rundt i huset. Så prøver jeg at gå ind og længe mig
igen. Så går der en halv time til at hjælpe det ikke, så prøver jeg igen.
Så som til, så har jeg været heldig, og så kunne jeg falde i søvn, og så sove maks 3 timer. Jeg
kan godt genkende noget af det, som Vivi fortæller det her med, at man vågner midt om
natten, og så blev man lige lidt sulten, eller man blev lige lidt tørstig, eller man kunne også ligefå tørret vindueskarmen af, mens huset sov. Lige få ordnet alle de der ting.
Men jeg forestiller mig, at du vil sige noget i retning af, at det er en dum idé. Ja. Hvorfor? Fordi,
når det vi ser, det er, at når man begynder at omlægge sin døgnrytme, så bringer man faktisk
sig selv og sine organismer endnu mere ud på kanten.
Der er et essentielt tidspunkt af døgnet, hvor vi bare skal sove. Og det er tidsrummet fra 1 til 3.
I kinesisk medicin har man erkendt, hvordan kroppens funktioner skurer ressourcer til sig selv
på forskellige tidspunkter af døgnet. Og det er det her energisystem, som har med leverne at
gøre, som nok fandt ud af i sidste afsnit, der har stor indflydelse på vores søvn.
Det system skal skure energi til sig selv fra 1 til 3 om natten. Og hvis vi så begynder at drifte
vores organismer, begynder at spise, begynder at komme ekstra i aktivitet osv., så fratager vi
faktisk kroppen muligheden for at få hvilen på det tidspunkt, hvor den har allermest brug for
det. Og det er et eller andet biologiske… Det er simpelthen biologiske uger, som kører.
Forskellige funktioner har forskellige tidspunkter af døgnet, hvor de har deres berigelses
tidspunkt. Og sådan noget som natarbejde, det har man konstateret, at en af de største
ulemper, der er ved det, det er, at der er en øget risiko for sygdom, øget risiko for kræft, hvis
man lider, hvis man har natarbejde. Og det er faktisk, fordi det går ud over det her system, som
har med leveren at gøre.
Leversystemet er så afgørende ind i at hjælpe vores immunsystem til at sikre ren brug. Og hvis
der er steder, hvor der kommer til at køre celler, som mennesker vil have kræftceller, så kan
leveren langt hen ad vejen få det hævnet hjem. Men hvis det system bliver svagere og svagere
og svagere og svagere, så øges risikoen i det her.
Der er altså flere faktorer, der skal ligge til i forhold til kræft. Men det er bare for at fortælle, det
tidsrum, det er total vigtigt, at her skal vi have vores søvn. Hvad så, hvis jeg hver nat vågner
klokken halv to, for der skal hunden ud at tisse? Så vågner du klokken halv to og får hunden lidt
ud at tisse, og så går du ind og lægger dig igen, og så sover du igen.
Og så er der ikke de store problemer i det? Så er der ingen problemer i det overhovedet. Men
en del mennesker, som virkelig har ubalance i det her system, eller har en tendens til, at der er
lidt for mange tanker, der kører løs. Ja, de får hold i det på det her tidspunkt.
Der kører hjernen løs. Nogle vågner op og har det her med at pling som en lys vågne. Og det er
klassisk faktisk i det her tidsrum, at så har man svært ved at falde i søvn igen, så bliver kroppen
halv tre, tre kvart over tre, før man kan falde i søvn igen.
Så det er en ubalance inde i det her system. Og ja, der må man så finde ud af, hvordan får man
det på sporet igen. Og ubalance i systemet, det har vi jo også talt om, både i forrige afsnit, og
måske også har nævnt det her, altså 30 år, hvor hun ikke har sovet godt.
Hun har nærmest jo ikke sovet. Det stiller også krav til, hvordan man så indretter hverdagen iforhold til at komme igennem den, når man skal noget. Og det har Vivi også fundet en løsning
på.
Altså hvis jeg skal noget fx tirsdag aften, så skal jeg ikke planlægge noget mandag eller onsdag
aften. Har jeg en weekend, hvor jeg skal en masse, så skal jeg ikke planlægge mandag og
tirsdag. Altså sådan er det.
Jeg skal simpelthen have sådan, at jeg har nogle dage, hvor jeg bare ikke skal andet end at
arbejde. Altså man lærer jo at acceptere det. At det er sådan, det er.
Søvn er frygtelig, forfærdelig og ikke at få. Men nu har jeg så også den der inflammatoriske
tilstand, der gør i min krop, at jeg også har ondt. Så det kræver så også, at man skal nedlægge.
Og man finder sig begrænsninger. Så det hænger jo lidt sammen. Men i det man så ikke får til
søvn, så har man jo slet ikke energi.
Hun forsøger jo at finde en vej i det her uden energi og overskud. Jeg siger, at når der er nogle
ting på programmet, så kan jeg ikke så meget før, jeg kan ikke efter. Jeg skal bare passe mit
arbejde, så skal jeg ingenting vælge.
Og det er rigtig flot. Det er flot? Det er rigtig flot, hun gør det her. Fordi hun kan jo lige så godt
være blevet hængende i frustrationen.
Og hvis der er noget, der virker totalt modsat af søvn, så er det at være i frustrationen. Hvis der
er noget, der virker totalt modsat af søvn, så er det ejerskab. Det er aldrig at blive gal.
Blive gal på sig selv. Aldrig blive gal på, hvorfor kan jeg sove? Aldrig, aldrig, aldrig gå ind eller
ned af den vej. Den er blind.
Så hun bliver jo sådan efter tid simpelthen tvungen til, det er ufrivilligt det her, tvungen til en
form for overgivelse. Det er sgu lige meget, hvad jeg gør. Jeg bliver jo nødt til at overgive mig til
det her.
Og så bliver jeg nødt til at finde vej, hvordan jeg kan få et liv ud af det her. Jeg ved ikke, om jeg
skal kalde det livskvalitet, men i hvert fald få et liv ud af det, hvor jeg har mulighed for at leve
mit liv. Få nogle af de glæder, som man gerne vil have med sig.
Man kræver også sin plads eller sin ret til at være her, også til at leve livet, eller tage ud og se
barnebarnet spille fodbold, eller hvad det nu måtte være. Lige præcis. Og det er jo fedt, at man
har kunnet det, når man nu har været presset så langt ud.
Fordi det er den ultimative afmagt, det er når søvnen fungerer. Og hvis man er i tvivl, så kan
man da lige stille sig selv det spørgsmål, hvorfor er det det her med, at man har taget søvnen
fra mennesker i torturøje med. Det er jo fordi, man vil have folk totalt afmagt.
Man bliver fuldstændig kulder i hovedet, man kan en forskel på den ene følelse fra den anden.Tortur, hvor man bruger søvnen til at køre folk fuldstændig ud på overdrevet, det virker. Så det
er bare for at sætte en streg under.
Det er noget, der skal tages alvorligt, det her. Ja, meget alvorligt. Foruden akupunktur, så har
både Vivi og Carine, som vi har med i de her to afsnit, de har jo været i floating.
Floating-terapi. Vi har talt lidt om det tidligere, vi skal også høre, hvordan de så har oplevet det,
men for eventuelle nylyttere, så fortæl lige helt kort, floating-terapi, hvad er det for noget?
Floating-terapi, det er en metode, hvor man hjælper kroppen til at komme i en totalt afslappet
tilstand. Noget af det, som floating-terapi, terapeutisk, har dokumenteret effekt på, det er
faktisk fra været af søvn.
Hvordan kommer man på spor med søvn igen? Det er også kendt for, at det kan få
angstprocesser til at falde til ro. Og den her udmattelse, som de her to personer kommer i,
vækker faktisk noget angst, nogle frygtmekanismer. Den totale udmattelse, den giver
angstfrygtmekanismer.
Så her er det bare rigtig smart med floating at sætte det i gang. Og floating, det er, hvor man
ligger i vand, varm vand, samme temperatur, luft og vand, 36 grader. 36 grader, varm vand og
luften det samme.
Og så skrues den ned for lyset, og det fjernes fuldstændig alt efter ønsket. Og lyd, ingen lyd
kommer ind i det her rum. Så man er bare sig selv i det her.
Vi kører simpelthen tilbage til fosterstadiet. Hvordan vil det være for en lille baby at ligge
derinde i mores mave? Det er den opfattelse, vi skal have fat i. Og med det oplæg, så skal vi en
tur med Karine og Vivi. Jeg er tilbage ind i livmoren, for de fortæller her om deres første
oplevelser med floating.
Det gør, at de første fem gange, jeg var derinde, der kunne jeg ikke rigtig slappe af i det. Det
havde jeg i hvert fald de første to gange. Der tænkte jeg bare ved, hvornår jeg får det her inde,
for tre kvarter ind i det der, det kunne jeg bare ikke finde ro til.
Men i dag har jeg i hvert fald sognet det ind. Sådan, ikke dybt, men… Og det gjorde jeg også for
tre år siden, jeg var hernede. Så hvad det gør ved kroppen, jeg ved det ikke.
Men det får mig simpelthen til at slappe af. Allerførste gang var… Det var en blandet fornøjelse.
Det var ikke super behageligt de første 20 minutter.
Det kunne jeg slet ikke… Jeg kunne ikke finde ud af, at det var så stille. Jeg kunne ikke finde ud
af, at det var så mørkt. Jeg kunne ikke finde ud af, at… Jeg kan huske, at jeg havde det rigtig
svært med at lade min telefon ligge ude i omklædningen der.
Fordi jeg tænkte, men hvad hvis nu er der nogen, der skriver til mig? Hvad hvis der nu er nogen,
der ringer? Det havde jeg lidt svært med at lade den ligge derude. Så jeg brugte de første 25minutter på at lægge det her kar og tænkte… Det kan jeg ikke det her. Det kan jeg simpelthen
ikke det her.
Og så… Jeg ved ikke, om det bare var kroppen, der begyndte at overgive sig. Og så sige, du har
45 minutter herinde. Så nu bestemmer du selv, hvad du vil med de her 45 minutter.
Så jeg fandt en lille smule ro i det første gang. Anden gang var det anderledes. Der brugte jeg
også 10-15 minutter på at komme ned.
Men så kom jeg ret hurtigt ned i sådan en stille og rolig afslappende tilstand. Det er næsten
som at trykke på en knap. Jeg går ned i en dyb, dyb ro.
En dyb tilstand. Og jeg opdager faktisk, at i de første 20 minutter, der vågner jeg mange gange
op ved, at jeg glemmer at trække vejret. Fordi jeg går ned i så dyb, dyb afslappende tilstand.
Og så vågner jeg som regel cirka 5 minutter, før lyset bliver tændt. Derinde vågner jeg. Og jeg
kan mærke på mig selv, at jeg har været nede i noget enormt dybt drømmeløst.
Følelsen er fuldstændig afslappet. Alt er sorteret væk. Noget af det, jeg hæfter mig ved, han
siger, ved det, de fortæller her, det er, at de slutter begge to af med at fortælle om den
afslappede fornemmelse, de får.
Men de fortæller også om, at de første par gange faktisk kan være en lille smule svært at falde
derned. Så hvordan kommer man fra det svære til det gode, som de fortæller om? Ja, det er ret
interessant. Nu har jeg fuldt mange efterhånden, som har været i det her floating.
Og set, hvordan deres vej har været ind i, om man kunne overgive sig og kunne komme ned i
den her afslappning. Og nogen kan jo komme ned i den afslappning første gang. Men mange
gør det to-tre gange, inden man kommer ned i den her afslappning.
Og jeg har set mennesker, som er udfordret kognitivt, hukommelsesmæssigt,
koncentrationsmæssigt osv., helt op til otte-ti gange, hvor man havde svært ved at komme ned
i den her afslappning. Hvor vanvittigt det end lyder, at Vivi og Karine, som virkelig er udfordret
på deres søvn, så er det mennesker, der kan være endnu mere udfordret på deres hjerne,
faktisk på deres nervesystem. Det giver uro.
Og den uro her, den kender de jo godt i forvejen. Og vi skal lige huske, det at ikke få søvn og
udmattelsen, der er der, det gør, at kroppen tænder en form for frygt, angst, alertness,
vagtsomhedsmekanisme i en. Det er jo den, de beskriver her, hvor svært det egentlig er i
starten.
Men noget af det, jeg har observeret i forhold til det her floating, det er, at selvom man har de
her fornemmelser, selvom man har svært ved at komme ned i det, selvom det tager, og det her
er ekstremt, otte-ti gange, for at kunne komme ned i den her uro, så kan vi måle, hvordan de
bygger deres ressourcer op, og at der sker en ændring inde i deres organisme, hvordan deresnervesystem begynder at lave en forandring. Så selvom man ligger derinde med uroen, så
virker det stadigvæk? Ja, så virker det. Det pakker mig alligevel.
Jeg synes, det er vildt. Jeg niver mig selv i armen og siger, hvordan kan det lade sig gøre?
Hvordan kan det passe? Men det er det, vi kan konstatere. Der sker en transformation.
Og det er det, der er vildt med det her. Det lader simpelthen kroppen op. Og så er vi lidt tilbage
til det, som vi omtalte i sidste afsnit, med at man kommer ud på et overdrev, hvor man bliver så
træt, at man bliver overtræt, og ikke kan falde i søvn, som en barn, der ikke kan falde i søvn.
Vi guider dem faktisk på vejen tilbage fra den her overtræthedstilstand, til at man begynder at
komme ned og overgive sig, til bare at kunne være i det og give sig hen. Og hvad er det søvn
går ud på? Det er jo netop at kunne give sig hen her. Så på en eller anden fantastisk måde, så
glider det kroppen ind i det forløb der.
Og det er det samme, der gælder om i forhold til angst. Så når jeg siger det her med flovting og
angst, jamen mennesker, som lider af angst, de har også behov for at kunne det her. Og
Karine, hun sætter faktisk lidt ord på, uden rigtigt at vide, hvad det er, der sker, men hun
fortæller ret fint, at noget sker i hvert fald med aningen.
Jeg har virkelig sådan, og nu lyder det sådan næsten helt guddommeligt, men jeg får virkelig
sådan en klarsyn, hvor jeg ligesom kan se det her, jeg har haft gang i i rigtig mange år, og
bliver både bekymret og overrasket, og også lidt rød på mig selv. Kan pludselig se omfanget af
de her mange kilo, jeg har taget på. Kan pludselig se, hvad det har kostet på min krop, fordi jeg
har det så fysisk dårligt.
Men det er altså det her klarsyn, som ligesom vækker mig, som også gør, at jeg på det her
tidspunkt drøsler rigtig meget ned på mit arbejde, uden at blive sygemeldt, og bruger faktisk
rigtig mange uger på at holde mig under radaren. Jamen det her klarsyn, som jeg talte om
tidligere, hvor jeg pludselig kan se, hvad det er, jeg har gjort ved mig selv, det gør jo, at jeg
også ret fra den ene dag til den anden, kan stoppe at lægge stimulanserne på hylden, stopper
med alt det her snakkeri og får kaffen væk, og begynder at spise god, sunde, lødige råvarer.
Proteiner, grøntsager og død.
Får noget godt ind, får nogle gode, sunde fedtstoffer ind. Og der går ikke ret lang tid, fra jeg
har lavet det her meget brættestop, til det begynder at give pote på søvnen. Søvnen bliver
stadigvæk ikke helt fantastisk, men jeg kan godt mærke, at der kommer mere og mere, flere og
flere halve timer på min søvn.
Og så her fra cirka 14 dage siden, der er det igen nærmest fra den ene nat til den anden, der får
jeg lige pludselig, nu får jeg de her mellem 6 og 8 timers sammenhængende søvn, for første
gang, i hvert fald i 5 år. Hvilket også har betydet allerede på 3. natten, at jeg sopper med asfalt
om natten, så jeg sover med dyne for første gang i 3-4 år, og jeg er begyndt at sove med dyne
igen også. Så når jeg vågner om morgenen, så vågner jeg første gang i lang tid med følelsen af,at jeg vågner af mig selv.
Jeg vågner som regel lige lidt inden vækude ringer, og vågner med følelsen af, at jeg er frisk og
udvildet. Jeg føler mig klar til at stå op. Det er jo store ord, som hun får sat på den her
oplevelse, Karine.
Altså et klarsyn. Det lyder næsten guddomligt, og det er jo sådan, hun opfatter det. Hun
mærker jo i den grad en forbedring.
En forbedring, en forvandling, kan man jo sådan sige. For det er jo en forvandling, vi har gang i.
Det er jo derfor, hun bruger de her ord. Kan man forestille sig, hvis det er sådan, at man i så
mange år af, har kunne sove, kunne være udsovet, ikke kunne føle sig ovenpå, ikke kunne
tænke klar, så begynder man lige pludselig at se tingene for, hvad de er.
Vi kan ryste på hovedet, hvorfor tager man sig sammen osv. Det er jo det, der er problemet, når
man ikke kan sove. Det er, at man ikke kan tage sig sammen, man kan ikke drifte sig selv, for
man har alt det overskud til, at man kan komme på den anden side.
Og det er jo det, hun så kan nu her. Og det, der er i det, det er, at vi har brugt floatingen som
metodikken til at komme ned og få den dybe, dybe afslappning. Og vi har brugt akupunkturen
til at hjælpe til at regulere kroppen, få kroppen i balance, til at den kan omsætte det ind i de
systemer, som det nu skal omsættes ind i. Kunne floatingen have gjort det alene? Nej, ikke i så
alvorlige tilfælde her.
Kunne akupunkturen have gjort det alene? Nej. Og der kan jeg sige, for Vivis tilfælde, jeg har
faktisk forsøgt med Vivi, når vi går en 8-10 år tilbage, hvor hun var til behandling for noget
andet, havde jeg faktisk soven med, for at se, om jeg kunne få den på plads. Vi kunne ikke få
den på plads.
Altså, der var ingen vej. Altså, vores metodik var ikke stærkt nok til at kunne modstå den
kæmpe, kæmpe tyngde, der var i hendes problematik her. Så der er det jo fedt at have set,
hvordan man ved at lave sådan en terapi, hvor man udelukker alle sanseindtryk fra
nervesystemet, og hvordan nervesystemet så kan komme så dybt, dybt ned, at den kan
begynde at restituere sig selv.
Der kan ligge sådan noget, at man kan tænke, kan det så blive godt, er det noget, det kan
holde? Det, vi skal forstå her med hensyn til soven, det er, at når først soven træder i gang, og
begynder at virke i vores organisme, så er det jo egentlig det, der hjælper kroppen til at blive
kørende på længere sigt. Det er jo det, de her to mennesker har haft chancen for, fordi deres
soven har ikke kunnet fungere. Nu er de kommet hen et sted, hvor det begynder at kunne
fungere.
Og de skal nok blive godt kørende, begge to her. Så når soven fungerer, så kan man også til en
vis grad forvente, at så bliver den ved med at fungere, hvis der ikke sker alt muligt. Jeg har læst
forskningsresultater, hvor man har fulgt op på det et halvt år efter, for at se, hvordan er sovenså et halvt år efter.
Og der kan man se, at det holder sig stadigvæk. Så når man først kan få kroppen til at falde i
hak, får mekanismerne i vores organisme til at fungere, så er det god chance. Men det er jo det
samme som, der er nogle ting, der kan køre det ud af sporet.
Men det kan vi lige tage her i næste runde. Men det er også derfor, at du altid, hver morgen,
når vi møder ind og siger, godmorgen, hvordan har du sovet? Han siger, dejligt, som altid.
Altså, den har du altid, for den har du styr på.
Hvis man kun lytter med på det her podcastafsnit, så synes jeg lige, at man skal prøve at finde
videoen, for noget af det, som jeg bemærker, at Carina, hun gør, når hun fortæller det sidste,
det er, at hun lyser helt op, nemlig at hun er begyndt at sove med dyne igen. Og det har hun
ikke prøvet i en 3-4-5 år. Der kommer et glimt i hele hendes ansigt, jeg synes, man skal se, hvis
man kun er med på lyttedelen på det her afsnit.
I forhold til Vivi og den måde, hun oplever det på, skal vi også lige høre, hvordan hun har
oplevet det her floating, og hvordan det har hjulpet på hende. Jeg tænker, jeg sover… Jeg er
oppe på toalett og tisse en par gange, men jeg sover fra halv elve til elve, og så kan jeg være
oppe og tisse. Og så går jeg ind og lægger mig igen, og så finder jeg roen ret hurtigt.
Og jeg har i hvert fald 6-7-8 timer. Jeg er en anden menneske. Jeg er jo ikke træt, som I er
trætte.
Jo, jeg kan godt være træt, men jeg har ikke det der, hvor du simpelthen bare har det, som om
du har en dyne nede overhovedet det hele taget. Øjnene sviger ikke så meget. Jeg skal ikke
sige, at jeg har også nætter stadigvæk, hvor jeg ikke sover de der 7-8 timer.
Men den sidste 14 dage har været rigtig godt. Nu har jeg det også sådan nu, at jeg kan sagtens
acceptere at have en nat, hvor det ikke er så god. Fordi jeg ved med mig selv, at det kommer
igen.
Fordi så godt som jeg har haft det, med at sove de sidste to måneder, det har jeg ikke prøvet i
30 år. De seneste to måneder har hun aldrig sovet bedre, har jeg sagt. I hvert fald ikke de
seneste 30 år.
Vi hørte også Karine før. Det gør bare noget ved de her to. Vi er afhængige af søvn.
Og det at være så langt ud på kanten, som de har været søvnmæssigt, jeg tror kun det er dem,
der har prøvet at være derude, der kan forstå, hvor rækkevidden er det. Og det er også derfor,
at taknemligheden er så ekstremt stor. Det der har været i det her, det var at få dem ned i den
totale afslappning.
Det har været at få reguleret deres organismer på plads. Kunne noget af det have stået alene?
Nej, ikke når det er så alvorligt. Her er det virkelig et spørgsmål om at bruge forskellige tricks tilat få kroppen til at fungere igen.
Og de her to mennesker, de skal nok få en søvn, der bliver normal fremover. Hvor man også
kan have en nat, hvor man ikke kan sove, ligesom alle andre mennesker kan have det. Hvor
man kan have en aften, hvor man kan have svært ved at falde i søvn, fordi man begynder at
spekulere over et eller andet.
Og så kan vi bruge alle de der tricks, eller alle de der gode råd, velvindende råd, som vi alle
sammen går og smider rundt med os. Og de vil så faktisk virke. Så det er der, man kan bruge
det, når det grundlæggende så ellers er på plads.
Lige præcis. Så man skal ikke være bange, hvis man som Vigge og Karine, har lidt af
søvnproblemer, og man så lige pludselig vågner op en dag og tænker, åh, nu starter det. Men
vi skal virkelig have respekten for det.
Fordi, når vi laver sådan en proces her, når kroppen hæler op, så skal vi forstå, at det er faktisk
ikke kun søvnen, den hæler op på. Den hæler op på hele organismen. Den hæler op på det slid,
der har været på hormonsystemet.
Det er det, der gør, at hvis man har en overgangsalder, så får den lige en ekstra tande ud. Ja,
man sover ikke med dyne i 4-4,5 år, fordi man har det for varmt, og man koger totalt op. Man
får hælet op på sin væve.
Kroppen kan hæle op på sin væve, når vi er under 5 timer søvn. Så vi løber sådan lidt rundt,
som en tækkende bombe, der kan ske lidt af hvert. Det bliver hælet op.
Lige så vel som ham, der kun får 6 timer søvn. Jamen, der er nogle ting, som er i større risiko
for, at kan lukke op for noget sygdom. Noget af det, vi mener i forhold til Alzheimer, det er
faktisk, at søvn kan være med til at give de her problemer.
Jeg har set mennesker… Altså, at søvn kan være med til at give… At give Alzheimer, og sætte
Alzheimer-processen i gang. Eller mangel på søvn. Den manglende søvn.
Ja. Det er godt, du får mig korrigeret. Den manglende søvn.
Så søvn er essentiel for vores organisme, og dermed for vores velvære. Og velvære, det har vi
formodet, at vi vil have fået. Men vi skal høre fra Carine også, som siger det på en ganske fin
måde, hvad det egentlig har betydet for hende at få søvnen tilbage igen.
Og med det, så er vi færdige med… Jamen, det er to afsnit om søvn. Om dem helt vanvittige
søvn. Vanvittige søvn, ja.
Men det kan jo ikke beskrives. Det er jo… Jeg har jo lidt følelsen af… Igen, det lyder som lidt en
floskel, men jeg har jo følelsen af, at jeg har fået livet tilbage. Jeg har virkelig den her følelse,
sådan en helt klar fornemmelse af, at jeg har fået en retning igen.Altså, jeg har gået rundt i sådan en… Jeg føler virkelig, at min hjerne har været en grød. Det har
været sådan en havgus inde i min hjerne. Jeg har ikke kunnet se vejen.
Og pludselig sådan… Jeg kan ikke forstå, at jeg ikke har kunnet se den her vej. Og jeg ved godt,
det kommer til at lyde lidt sygt. Men det er virkelig følelsen af, at nogen har lavet gardinen til
side, og så er der sådan… Nå ja, det er jo den vej, jeg skal gå.
Min mand siger, at det er spøjs, at min IQ er stedet, efter at du er stoppet med at spise søvn, og
har begyndt at sove igennem natten. Selvfølgelig med et glimt i øjet, men jeg har været… Jeg
har været irritabel. Jeg har været en rigtig, rigtig… Jeg har været den værste udgave af mig selv,
i rigtig mange år, føler jeg.
Hvor jeg har været urimel, især overfor min mand. Og det er jo desværre, det der med, at det
ofte er vores allernærmeste, det går ud over, når man er presset, ikke? Så han er glad for, at
han er blevet mere charmerende. Ja.
Jeg håber, du er blevet lidt klogere, efter det her afsnit af Del gerne podcasten med dem, du
kender, og husk, at du kan følge os på de sociale medier og på YouTube. Vi er snart tilbage med
endnu et afsnit. Indtil da, pas godt på det fantastiske menneske, du er.