Når børn får nedsmeltninger, er det sjældent med vilje. I dette afsnit ser vi nærmere på, hvad nedsmeltninger hos børn fortæller om belastning, regulering og et nervesystem i ubalance. Vi følger 13-årige Kristian Finderup og hans mor Anette Finderup i en ærlig samtale om vrede, afmagt og det at blive bange for sit eget barn – og for sig selv.

Resumé
I dette afsnit af Det Fantastiske Menneske møder vi Kristian, som gennem længere tid har haft voldsomme nedsmeltninger derhjemme. Ikke i skolen og ikke blandt venner, men netop dér, hvor han er mest tryg. Sammen med sin mor, Anette, fortæller han om forvirringen og ubehaget efter nedsmeltningerne, og om følelsen af at være ude af sig selv.

Hans Erik Foldberg forklarer, hvordan nedsmeltninger ofte opstår, når et barns nervesystem er overbelastet gennem dagen, og hvorfor de små belastninger kan samle sig, indtil bægeret flyder over. Vi taler om energi, spænding og regulering, og om hvorfor børn ofte først reagerer, når de er kommet hjem. Afsnittet giver indsigt i, hvad der er på spil bag adfærden, og hvorfor forståelse og regulering er afgørende – både for barnet og for familien.

Det taler vi om:
• Hvad en nedsmeltning egentlig er, set indefra
• Hvorfor nedsmeltninger ofte sker i trygge omgivelser
• Energiforbrug, sansebelastning og et nervesystem i alarm
• Når børn bliver bange for sig selv – og forældrene bliver bange
• Forskellen på udadreagerende og indadvendte nedsmeltninger
• Hvorfor regulering er vigtigere end irettesættelse

Hvem er med?
Kristian Finderup og hans mor Anette Finderup og akupunktør Hans Erik Foldberg i samtale med Leon Rask Sørensen.

Lyt hvis du…
• er forælder til et barn med nedsmeltninger eller store følelsesudbrud
• oplever, at dit barn først reagerer derhjemme
• vil forstå adfærd som et signal fra nervesystemet
• ønsker mere indsigt i børns følelsesmæssige regulering

Praktisk
Podcasten findes på Spotify og YouTube.

Privacy Preference Center