SIDEN ER UNDER OPBYGNINING
I dette afsnit af Det Fantastiske Menneske sætter Hans Erik Foldberg og Leon Rask Sørensen fokus på kroppens skjulte superkraft: Regelmæssighed. For hvad betyder det egentlig for vores helbred, energi og mentale balance, at vi gør de samme ting på nogenlunde samme tid hver dag? Og hvordan påvirker det kroppens rytme, når vi springer måltider over, sover uregelmæssigt eller lever på kaffe og tilfældige snacks?
Hans Erik Foldberg fortæller om kroppens indbyggede rytmer. Fra puls og vejrtrækning til søvn og fordøjelse, og hvordan selv små forstyrrelser kan påvirke vores velvære. Han forklarer, hvorfor et stabilt væskeindtag, faste søvnrytmer og måltider med jævn rytme kan være nøglen til mere energi og overskud i hverdagen.
Et afsnit, der minder os om, at vores mest undervurderede sundhedsvane måske netop er det, vi gentager dag efter dag.
Du kan lytte til afsnittet via nedenstående links, se det her på siden eller læse vores transskription nedenfor videoen:
Medvirkende
Gæst(er): –
Fagperson(er): Hans Erik Foldberg (Akupunktør)
Vært: Leon Rask Sørensen
Kilder og videre læsning
- Links kommer snart
#30 Den skjulte superkraft: Regelmæssighed
Transkriptionen er genereret automatisk ved hjælp af AI og er ikke gennemgået manuelt. Der kan derfor forekomme fejl i ordvalg, stavning, tegnsætning og forståelse af tale. Indholdet skal læses med forbehold, og vi henviser til den originale lydoptagelse for den mest præcise gengivelse.
Kroppen er fantastisk, skabt til at hele, restituere og genopbygge sig selv. Men hvad sker der,
når den proces bliver forstyrret? Og hvordan støtter vi bedst kroppens evne til at komme sig,
såvel fysisk som mentalt? De spørgsmål skal vores gennemgående gæst, Hans-Erik Folberg,
forsøge at besvare i et sprog, hvor de fleste kan være med. Han er akupunktør med baggrund i
traditionel kinesisk medicin, og han har over 30 års erfaring fra sin egen klinik.
Gennem årene har han behandlet tusindvis af patienter med både fysiske og mentale
ubalancer, og han har undervist fagpersoner og ledere i kroppens fysiologiske og mentale
sammenhænge. Og nøje er, så har han skrevet fire bøger om mentalsundhed. Velkommen til
Det Fantastiske Menneske, en podcast om kroppens enestående evne til at helbrede sig selv.
Velkommen til Det Fantastiske Menneske, et jubilæumsafsnit, afsnit nummer 30. Velkommen
til, og tillykke med det, Hans-Erik. Selv tillykke.
Tak. Vi er nået ekstremt langt omkring, når vi sådan ser tilbage, og det er ikke fordi, vi skal lave
sådan et sammenklip og et potpourri af alt, hvad vi har været igennem. Men vi starter med
hjernerøstelse, vi har talt om senfølger, vi har talt om søvn, vi har haft noget med ryggen, vi har
haft alle mulige ting.
Øjne og fagtilitet. Vi har været næsten hele vejen rundt og søjt alligevel ikke, for der er masser,
vi kan tale om endnu. Det er utroligt, hvad menneske kan komme i tanke om.
Fuldstændigt. Og fejle for eksempel. Og fejle, komme i tanke om at fejle.
Men det har måske alligevel noget, ikke at man kommer i tanke om, at man fejler noget, men
uden at pege fingre. Ofte så skal man måske kigge lidt indad i forhold til, hvad man begynder
at fejle, i nogle tilfælde i hvert fald. Det skal jeg lige prøve at forklare lidt nærmere om lidt.
Det, jeg gerne vil sige med alle de her afsnit, vi har været igennem, der ligger sådan et
underliggende tema i forhold til, at vi skal gøre tingene rigtigt, og vi skal gøre tingene
regelmæssigt. Og derfor skal vi tale rytme og regelmæssighed i dag. Var det en meget lang
indflyvning til det her? Ja, det er fedt.
Hvad er det med rytme? På den måde har vi inviteret lytterne godt med rundt. Og hvem havde
gættet, at man endte lige præcis her? Jeg havde ikke, da jeg startede, det må jeg erkende, men
det er det, vi skal tale om. For det der med at bryde rytmer i forhold til at følge et manuskript og
sige, at nu gør vi det, det kan også være sundt en gang imellem at bryde lidt ud af det.
Men nu skal vi altså tilbage til rytme og regelmæssighed. Hvorfor er det så vigtigt? Jan, jeg skal
lige høre noget først. Hvordan har du det bedst, hvis dit hjerte kører fuldstændig regelmæssigt?
Eller hvis det er sådan lige lidt slinger i valgsten? Hvordan har du det bedst? Jeg har detallerbedst, når jeg ikke opdager, at det slår.
Altså når jeg ikke tænker over, at det slår, fordi det bare kører sin lykkelige uvidenhed. Nej, men
fordi jeg vil opdage det, hvis det begynder at slå, atypisk. Og det er det, jeg mener med, at hvis
jeg ikke opdager, at det slår, så har jeg det rigtig godt.
Man har faktisk opdaget, at risikoen for at få et hjertetilfælde er større, hvis hjertet kører
fuldstændig i skablonen, i stedet for at den har en lille variation. Hvordan hænger det så
sammen med det, vi skal tale om i forhold til, at det skal køre? Ja, det er jo det der med rytme
og regelmæssighed. En vis rytme er rigtig sund, men en gang imellem noget, der lige rører lidt
ved regelmæssigheden eller rytmen, det kan måske være fint.
Men prøv at lægge mærke til, at jeg sagde ordet her, rører lidt ved rytmen eller
regelmæssigheden. Jeg sagde, at det rører voldsomt meget ved rytmen og regelmæssigheden.
Hvordan tænker du, hvis det var sådan, at hjertet banker voldsomt igen? Jamen, det kommer
lidt an på, hvordan og hvorfor det gør det.
Hvis du er forelsket, så vil det være i orden? Ja, så vil det være i orden. Eller hvis jeg lige skulle
løbe efter en bus, fordi jeg var kommet for sent ud af døren, så ville det også være i orden. Men
helst i en vis form for rytme? Ja, jeg ved ikke, hvordan man imiterer et hjerteslag på både
billedet og lyd, men hvis det bliver uregelmæssigt, så vil jeg også gerne have, at det ret hurtigt
finder tilbage.
Det er sin rytme. Ligesom når man siger, at der sprang hjertet et slag over, fordi man blev
kortvarigt forskrækket, men så ryger det jo ligesom tilbage igen. Så vil jeg gerne have det.
Så vil vi trykke. Hvis vi så lige skal holde snuden lidt mere i spor, og lige har ridset op
vigtigheden af det her regelmæssighed, hvad ligger du så i det? Jamen regelmæssighed er en
væsentlig forudsætning for, at vores krop kan yde optimalt. Altså hjælpe os til, at den leverer
det, vi gerne vil have den til at levere.
Hvis vi kigger på vores organisme, kigger i brystkastområdet, så har vi to ting, som
repræsenterer en vis rytme, en regelmæssighed. Det er vores vejrtrækning. Altså vi trækker
vejret ind en 15 gange i minuttet.
Og venter vi på pulsen, eller yder hårdt, eller hvad vi nu gør. Men alt sådan en 15 gange i
minuttet, og pulslaget ligger på cirka de her 60. Og det er en gang i sekundet, ikke? Det er en
gang i sekundet.
Så det viser det her med, at kroppen har ind i dens naturindbygge, at det er en fordel at holde
en vis rytme. Hvis vi så helbredsmæssigt bliver påvirket, så kan vi se, at pulsen kan komme til at
blive højere. Jeg har en hurtig puls, den ligger og kører op på 80, der må være noget galt med
mig.
Jeg har en meget lav puls, den ligger og kører under de 60. Det er her vi så ser mangesportsudøvere, som er så stolte af, at pulsen ligger på de her 55 stykker, fordi det er et tegn på,
at jeg har en god kondition. Det bliver bare nødvendigt at sige, at det kan også være et tegn på,
at du er på vej til at udtære hjertesystemet.
Fordi på et tidspunkt så dykker den ned, og så er det måske en pacemaker, der skal til. Det er
ikke altid bare lige et sundhedstegn. Jeg er en gang blevet opereret, og da jeg skulle vågne fra
narkosen, så bliver man jo også monitoreret.
Og mens jeg lå der og var stedvæk bedøvet og lidt vågen, så røg det, som jeg bilder mig ind af
min hvilepuls, så langt ned, så alle de der alarmer, de bimlede og bamlede jo hele tiden. Og så
kom de jo også løbende, alle de der sygeplejersker, og tænkte… Var de attrækt? Nej, og det var
da smadret irriterende, fordi man er meget, meget træt, når man lige vågner op, for de bliver jo
ved med at sige, hallo, er du der? Ja, for fuck’er. Vi vil gerne have det inden for et eller andet
vindue, fordi det er et tegn på, at så kører det godt.
Det er ligesom bilen, vi vil gerne have, at den kan køre i tomgang, men vi vil helst have den til at
køre så langt ned i tomgang, at den faktisk går i stummer. Og det samme er det med vores
system. Så det her med en rytme, det er åbenbart noget af det, der er agenda for os
mennesker.
Vi har også en rytme i, at vi står op og er vågne og i aktivitet, vi giver ned, og så går vi mod
natten, hvor vi sover, og så er vi ligesom i den fase, hvor vi lader systemet op og genopbygger
systemet, og så vender den rundt, og så har vi sådan en cyklus der, døgnet igennem. Og vi ved,
at mennesker, som er gode til at holde en vis rytme i det her, de fungerer bare bedre. Vi har jo
hørt det i flere år, med hensyn til skolebørn, de skal altså have deres søvn, for de elsker, at de
fungerer og præsterer i skolen, og holdt derop, som det har slået igennem.
Når jeg tænker tilbage på, da jeg var barn, så var forældrene så gode til at få deres børn i seng,
i hvert fald ikke klokken syv om aftenen. Da jeg var barn, så ville det jo blive opfattet, som om
man ikke kunne lide sine børn, så det var derfor, de skulle puttes i seng. Men det her med en
god længde på søvnen, det har vi fundet ud af, det har en kæmpe effekt for os.
Det gør, at så er kroppen en charge, altså den har en god bundniveau, hvor den kan rykke fra.
Men noget af det, jeg synes, der ofte kan knibe i forståelsen af det her med rytme, det er det
her med at spise. Men det er fordi, når du siger det der med, så står vi op, og så går vi i gang,
og så klarer vi hele dagen, og så går vi i seng, og pulsen og væretrækning, det er sådan rytmer,
som jeg tror, mange af os tager for givet.
Det er jo sådan, det er. Det er jo sådan, vi altid har gjort. Altså hjertet og væretrækningen, det
klarer sig selv.
Det behøver vi ikke engang at tænke over. Vi tænker faktisk heller ikke over, tror jeg, at nu står
vi op og skal i gang, og nu går vi i seng, fordi det er så inkorporeret i os, at det er sådan, det er.
Så det med børstænder, altså? Børstænder, hvis det er blevet lagt ind som en vane, det tror jegikke, man sådan tænker over, men man siger, at man skal huske at gøre børstetænder.
Kroppens måde, kroppens værne, det er at have hjertet til at slå inden for en vis vindue, kunne
man sige. Eller trække været inden for en vis vindue. Men hold op, hvor kører det så nemt? Så
kører det jo.
Det kører så nemt, fordi vi behøver at tænke over det. Det ordner sig selv. Gavide, om vi kunne
hjælpe os selv til at have godt nok med brændstof på vores system, tænker jeg, ved at måske
også lægge sådan noget med at spise ind i en vis rytme.
Men det behøver man ikke, fordi i mange år har jeg ikke spist morgenmad, fordi jeg ikke er
sulten af morgenen, jeg har ikke nogen appetit. Jeg skal lige have min kaffe, og så til formiddag
eller måske til frokost. Du skal have din æder.
Hvad skal jeg have min æder? Du skal have det der æder, der ligesom vækker dig. Jeg kan
huske, da jeg var barn, så puttede vi sådan noget æder i om vinteren, når motoren alt vil starte,
så lige lidt æder ind i indsugningen, og så kunne vi pisse den kolde motor i gang. Det er jo lidt
den måde, du bruger kaffe på, eller har brugt kaffe på, måske.
Og så er det ikke altid, at der har været tid til at spise morgenmad og sætte sig ned og gøre det
i systemet. Så bliver det en rytme og en regelmæssighed, at så spiser jeg til formiddag eller til
frokost, hvis jeg er sulten. Havde du altid masser af energi? Nej, det havde jeg ikke, men at lave
den kobling til at sige, at det er nok noget med det, jeg gør, der var jeg jo ikke.
Og selvom, at man har fået tuget ørerne fuldt af, at man skal spise sin morgenmad, det er det
vigtigste måltid, så er jeg ikke sulten. Jeg spiser, når jeg er sulten, og det er jeg ikke. Hvorfor
skal du spise, hvis ikke du er sulten? Præcis, det er jo sådan, jeg har det.
Det er jo det argument, der typisk kommer i gang. Jeg har altid haft det lidt sjovt, når sådan
nogle mennesker har sagt, at de kunne tage fem kilo på, uden at opdage det, og så tænkte jeg,
at det er noget sludder. Det kan jeg altså gøre.
Indtil jeg fik mit femte barn, og så havde jeg lidt problem med at få spist morgenmadden
faktisk, og begyndte at trække ud med den. Pludselig stod jeg på vægten, og så havde damen
taget fem kilo på, uden at opdage det. Og wow, det var så opskriften på, hvordan man tager på.
Det har jeg faktisk mange, mange år, og alt kunne finde ud af at tage på. Så ved jeg også at
begynde at lave uregelmæssighed med at spise min morgenmad, så kom den faktisk uden i
opdager. Wow, kæmpegevinst.
Hvilket jo nok de fleste synes, at det ikke er en gevinst, bare lige at tage på. Men rigtig mange
gange har jeg set, at nøglen til at tage på, på den uvindsigtsmæssige måde, og den
overraskende måde, og det man ikke ønsker, ja, det er faktisk at begynde at blive
uregelmæssigt i det, man gør. Men hvad er det så, der ligger i det regelmæssige, i forhold til, at
man får spist, når man står op, og man får spist til formiddag, og til forkoster, og lidt tileftermiddag, og så til aften, og så? Det, der er rigtig godt ved det, det er, at når vi får spist
inden for den første time af, at vi står op, så kan vi se, at, og det er jo sådan, at vi kan afsløre i
pulsen, vi kan se, at kroppen simpelthen omsætter det, man får at spise, og giver grundlaget
for, at der er masser af energi til kroppen at trække på.
Og det betyder, at når der er masser af energi, så går kroppen op i et niveau, hvor den siger,
jeg tør godt at sætte gang i masser af processer. Jeg tør godt at sætte gang i
reparationsprocesser, vedligeholdsprocesser i organismet, det er kroppens tilgang, det her.
Fordi der er jo netop overskud.
Hvorimod, hvis kroppen er fået præsenteret noget mad inden for den første time, ja, så
begynder den ligesom at justere ind på at sige, hey, vi skal lige passe på, vi sætter for meget
gang i processer, som kræver for meget energi, for der er smalle steder i bredgade her, der er
for meget mad, vi bliver nødt til lige at give jer lidt mad. Vi skal jo have personen her til at kan
drifte. Og det kan man jo trække tilbage til førstenalderen, altså hvorfor det er inkorporeret i
vores organisme i dag.
Perioder, meget gamle dage, hvor der var mangel på mad, eller hvor man selv skulle ud og
skaffe sig mad, eller nedlægge et bytte for at få noget mad. Hvis man ikke lige kunne det, så
kunne der jo gå lang tid, før man fik mad, og så allerede der har kroppen justeret sig ind til at
have den der tankegang, eller hvad? Ja, det kan du i hvert fald sige. Man kan i hvert fald sige, at
i den tid, hvor vi har levet meget af kornprodukter, der er den tankegang, som jeg beskriver her
med, at kroppen skal have det inden for en times tid, der er den totalt gældende.
Vi kan så sige, at hvis det er sådan, at vi lever mere kødagtigt, altså protein tilgangen, eller
mere fedtvejen, hvor vi ikke kører rigtigt i kuldhydrater, ja, så kan kroppen godt finde ud af det,
hvis den har mere på lager, at den kan finde ud af at trække af det. Dog bliver jeg bare nødt til
at sige, at noget af det, jeg har observeret, altså vi har de her kost-trends, hvor man for
eksempel siger 8-16, altså man spiser inden for en vindue af 8 timer, og så har man en faste
periode på 16 timer. Det vi kan se, det er, når mennesker netop ser efter at komme i gang med
deres morgenmad først på dagen, altså inden for den første times tid, også efter det princip
der, så får vi faktisk den bedste effekt af den her 8-16 halvøj.
Og man kan også se, at de undersøgelser, der er lavet på det, de viser faktisk den bedste effekt
af den her tilgang, netop når man får det startet fra morgenen med at spise. Men det bliver
bare lidt svært ind i den kultur, vi har måske, fordi hvis jeg starter med at spise kl. 8 om
morgenen, og kun må gøre det 8 timer frem, så er jeg lidt på den socialt i forhold til min
aftensmad, fordi den ligger måske ved 5-6-tiden, så ryger jeg i beknep med det her.
Men undersøgelserne af den metode viser de bedste resultater af metoden, når man netop får
spist morgenmad, og så er det, at vi begynder at grædebøje i det. Men det er også der, vi ser,
at så er der altså mindre energi, power i organismen, når man skubber det til at starte til
middag. Man kan sagtens overleve på det, og det er jo det, der er interessant med alt det her
med kosten, men vi kan jo gøre så mange ting, som måske er helt optimale for vores krop, viskal nok overleve på det.
Spørgsmålet er bare, hvilken livskvalitet vil vi have. Så om vi vil overleve, eller om vi vil leve? Om
vi vil overleve, eller om vi har masser af overskud at overleve med. I forhold til den her faste-
diæt, nu har du så lært mig, at jeg skal spise 28 gange om dagen, det har jeg sagt mange
gange, regelmæssigt, og flere gange om dagen, men jeg hører så ikke, at du siger, at det her
faste er noget skidt? Nej, overhovedet ikke.
En af fordelene ved, at når man har de der faste-perioder, faste er blevet brugt i mange
forskellige religioner, og det er der jo en grund til, altså det er en periode på vejret. Så det der,
at kroppen får lov til at brænde slaggeren af, kan man sige, hvor der er perioder, hvor der
bliver puttet noget ned i fordøjelseskanalen, det har den gunstige virkning, at kroppen får tømt
sin depoter for energi, og på den måde går ind i en lidt bedre oprydnings-mode, og der er der
nogle gunstige ting ved. Man ser også, at nogle celler bliver nedbrugt og bliver bygget op igen,
altså en proces går bedre i gang, når man laver det her faste, eller det, at man ikke spiser
konstant.
Jeg tror, vi skal se det meget i kontrast til, altså når kroppen bliver brændt ren, se det som en
kontrast til det her med, at vi går og snakker, at der hele tiden er noget, der bliver fyldt på, og
så om aftenen, når vi har fået vores aftensmad, så er vi jo der sammen rigtig sultne, fordi vi har
spist uregelmæssigt i løbet af dagen, så der skal vi altså have noget en time efter, vi har fået
vores aftensmad, og så spiser vi ligesom løs i løbet af aftenen også. Det er meget
uhensigtsmæssigt. Jeg har et meget godt billede på den der, fordi vi skal ti år tilbage til
mobiltelefonerne.
Hvis man sådan gik og klatladede på sin mobiltelefonsbatteri, så mistede det faktisk effekten,
og hvor lang tid det kunne holde det måske meget godt. Ja, det er lidt pudsigt, at menneske
faktisk fungerer lidt på samme måde. Når vi så har snakket mad, det skal også skyldes noget,
tænker jeg.
Vi skal have noget benzin på motoren, og så nævnte du noget om faste og religion, og jeg ved,
at væske for dig er jo også næsten en religion, som du gerne vil udbrede ud og missionere lidt
med. Det lyder meget voldsomt. Jeg bliver nødt til at sige, at det her med væske og det med
vand, det har så stor en betydning for vores velbefindende, stor betydning for, hvordan vores
krop fungerer.
Det er det mest basale råd, det mest basale hjælp til, hvordan vi kan føle os godt fungerende, at
der er væske på vores organisme. Rigtig mange problematikker i vores krop opstår, som følge
af, at vi enten drikker uhensigtsmæssigt, altså med kæmpe afstand, og går i minus-
væskebalance indimellem, eller går i overfyldt med væske på nogle tidspunkter. Det at kunne få
det jævne godt ud på dagen, det har en kæmpe fordele.
Hvis vi ser, når vi står op om morgenen, så har vi ligget om natten og sovet, måske svedt en lille
smule, men i hvert fald trukket vejret, og ved at trække vejret, der kommer der fugt ud afnæsen, munden, hvordan vi nu trækker vejret, og det betyder et tab af væske. Det her tab af
væske, det skal reetableres. Så at få noget væske ned på det tidspunkt, det er alfa og omega.
Og er man typen, der måske vågner op om natten, så er der ingenting i vejen for at tage et helt
glas vand derom natten, for lige at få kroppen hydreret igen. Hvis kroppen går i minus på
væske i løbet af dagen, så er der nogle reguleringsmekanismer, som har svært ved at fungere.
Vores hormoner for eksempel, de suser rundt i vores organisme via blodet, og også ud via
kropsvæskerne.
Hvis vi er i minus med væske, ja, så er der en ringere passage og mulighed for hormonerne at
komme ud og virke. Så ved at være godt hydreret, der hjælper vi til, at det kan fungere. Vi har
masser af affaldsstoffer.
Der er en masse af affaldsstoffer i vores organisme. Når vi brænder energi af, så er der
affaldsstoffer, der skal ud. Der er CO2, der skal ud.
Der er mælkesyre, der skal ud. Det kender vi. Mange forskellige stoffer, som skal transporteres
rundt.
En tilstrækkelig væskebalance, hvor vi er med med væsken, ja, det hjælper til, at vi bedre kan få
lavet den her udskiftning. Hvis ikke vi kan få lavet den her udskiftning, men væsken går lidt i
minus, så begynder vi at hænge lidt og bliver trætte. Måske får vi poser under øjnene.
Poser under øjnene, kan du huske i dine unge dage, hvorfor du fik poser under øjnene? Jeg har
sikkert været i byen. Du har sikkert været i byen? Sovet for lidt. Sovet for lidt, så når vi sover for
lidt, så tager vi på batteriet.
Vi tager faktisk på vores nyer. Og nyernes evne til at holde væskebalancen, den bliver ringere.
Interessant er det også, når man er gået i byen, så har man måske fået lidt for meget alkohol i.
Og øl, de virker vanddrivende.
Så de triver væsken ud, så får vi de hævede poser under øjnene også. Men hvis vi så skal blive i
min vilde ungdom med byture og sorte grænder under øjnene. Nu kan det komme til at tage
langt.
Nu kan det komme til at tage langt. Nu bliver det alvorligt. Nej, men så er det bare at prøve at
sige, så har man jo vågnet op dagen efter også.
Og så er man jo hamrende tørstig. Så er man tør i. Så man opdager, at det var fint. Så derfor
gjorde du jo det, da du var ung.
Når du kom hjem fra byen, så gik du altid ud og tog et kæmpe glas vand, inden du gik ind i
sovet. Ved du, hvad jeg gjorde, når jeg kom hjem fra byen? Efter jeg havde lavet noget alt
muligt mærkeligt i frityre. Jeg tog et stort glas vand, og så tog jeg en spiseskefuld salt.
Åh, du havde læst rådet til. Ja, men det virkede i hvert fald. Rørte det rundt, og så var det ellersbare ned med det.
Og så tog du ind i en spiseskefuld. Ej, jeg kan ikke huske, hvor meget det var. Pas på, hvad vi
siger herfra.
Jeg kan ikke huske, hvor meget det var. Jeg tror, det var en halv til en hel tilfælde. Det kan være.
Jeg husker det som værende enormt meget. Og det synes jeg faktisk virkede. Ja, for det binder
væske dagen efter.
Ja, lige præcis. Og tømmermændene. Det er mange på væske.
Ja. Så saltværk. Ja, men mange af de her reguleringsmekanismer i vores krop, de er afhængige
af væske.
Så sørger vi for at få væsken ind i løbet af dagen. Mit råd er at drikke hver gang, inden du
spiser. Hvis du drikker inden du spiser, så ryger væsken vandet.
Og vi taler om vand i den her sammenhæng. Det ryger ned i mavesækken. Det ryger igennem
mavesækken, fordi det skal ikke fordøjes.
Og så er det lige pludselig terrorighed for vores organisme. Så når vi begynder at spise noget
efterfølgende, så trækker kroppen simpelthen på den her væske, for at begynde at producere
mavosaft til nedbrydning af den mad, vi nu får ned. Og interessant er det, når folk er rigtig
gode til at drikke noget vand, derinde de begynder at spise.
Jamen, så virker spytkilderne faktisk. Så man kan spise uden at skal drikke det ned, eller skylle
det ned. Altså også med… Barnet, der ikke får skæld ud af sine forældre, fordi man ikke er tyk af
maden.
Ja, eller man drikker sig med. Nu lader du det der stå, så du ikke drikker dig med, så du også
har plads til noget mad. Der skal man simpelthen bare drikke.
Forudfor, så er der ingen problem med det. Så hvor meget skal man drikke, og hvor tit skal
man drikke? Altså det vi regner med, det vi regner med, de her 20-25 milliliter per kilo
kropsvæsk. Kropsvægt, yes.
Så det betyder, hvis man er en person, der vejer 60 kilo, så er det halvanden liters væskevand,
man skal have ned. Og er man på de 80 kilo her, så er det op ved de to liter. Og så drik væsken
på en måde, hvor det er sådan, hvis du nu tager for eksempel fire deciliter vand, inden du
spiser din morgenmad eller din frokost, så prøv at holde øje med, at du ikke skal ud på toilettet
og tisse i løbet af de første 20-25 minutter efter, du har drukket.
For hvis du skal det, så er det, fordi du ikke kan absorbere, optage den mængde væske, der er
kommet igen. Ja, så løber den igen. Så må man lige skære lidt ned, indtil kroppen vender sig til
den her metodik.Og når man har vendet sig til det, så har man en kæmpe fordel af, at kroppen har væsken til
rådighed og har gangen af det. Og så har vi alle de her reguleringsmekanismer, der kan
fungere ganske fint. Til understøttelse af vores lungesystem, til understøttelse af vores
kredsløbssystem, gør os gavn på mange måder.
Og så siger du, at når du siger ordet væske, så er det vand. Vi drikker vand. Og vi er faktisk
blevet spurgt nogle gange, om vi har noget i de her krus, men det har vi, men der er altså vand
i krusene foran os.
Nu fik vi et afslørede. Sorry. Jeg ved godt, at du siger vand.
Så er der noget i forhold til det her med cola, energidrikke og noget. Det kan man godt erstatte
med. Nej, det er altså godt at erstatte det med.
Det er i hvert fald der, vi begynder at pille lidt ved vores effekter af at have energi og have
overskud. Mange bliver jo efterhånden afhængige af de her kunstigt søde drikke, cola zero,
pepsi max. Det er jo lige så værende dannende, som kaffe kan være for den sags skyld.
Men det er vel ikke så skidt, når det er cola zero eller pepsi max, altså det er uden sukker. Uden
søde sukker. Der er i hvert fald færre kalorier i det.
Om det er sundt eller sundt, ja, det ved jeg sgu ikke. Altså, hvornår er kemi blevet sund? Det
som er genkendeligt for vores organisme, det har leveren meget lettere ved at kunne forholde
sig til. Og det den kan forholde sig til, ja, der går den af i panik eller den går af i
uhensigtsmæssig mode.
Der omsætter den bare tingene. Jeg synes, der er en tale mod det, der hedder, hvis du spiser
det, som din bedstemor kunne komme i tanke om at sætte på bordet til hendes dejlige
barnebarn. Åh, grønne langkål her til jul, for eksempel.
Så går du nok helt galt i byen. Det er mad. Men når vi begynder med de der forarbejdede
fødemidler, som er blevet mishandlet, eller kunstige sydemidler, så er vi i gang med at putte en
gang kemi i vores krop.
Og det er det interessante at se, hver eneste gang, der ryger der kemi i, altså, se på
undersøgelserne af aspartam, som er et kunstigt sydemid, hvad undersøgelser der ligger på
det. Ja, så ved jeg sgu ikke, hvor eftertragtet det er. Men det er måske en eftertanke, man skal
gøre, hvis man afregner lidt i den der varende med at køre på de her ting.
Noget af det, jeg har observeret, når vi kører stabilt vægttab med mennesker, så har vi
observeret, når vi har haft grupper, at mennesker, som spiser det samme, men hvor den ene
person holder sig til at drikke Cola Zero eller Pepsi Max, og den anden drikker vand, så kan vi
se, at der er cirka en dobbelt så stor vægttab hos den, som holder sig til vand i forhold til den,
der drikker energi, eller hvad hedder det, kunstigt søde, hvor der er ingen kalorier i. Altså
sodavand uden sukker. Ja, for det er da interessant. En af de ting, der også har slået mig lidt,det er, at det er interessant, at vi aldrig ser reklamer for kunstigt søde drikke.
Altså, drik Pepsi Max, og du tager ikke på. Eller, drik Pepsi Max, og du taber en halv kilo i jul.
Med den besparelse på sukker, som man ellers ville have fået.
Og det tror jeg simpelthen er for farligt. Måske er det tankevæggende, hvorfor der er reklamer
for det. Det burde da være den bedste markedsføringsstrategi.
Men det er mennesker, som måske har lidt for mange kalorier på sidebenene. Det er det, vi skal
gøre. Ja, for der er noget i det der, du siger, fordi nu har du lidt for meget på sidebenene, og
derfor så drikker du Cola Zero eller Pepsi Max, fordi så får du i hvert fald ikke sukker ind den
vej.
Men så er der det der med det kunstige kemi. Ja. Det er værd, at der ligger en… Ej, jeg fik lige en
idé, men den tror jeg ikke, jeg skal sige.
Men det vi i hvert fald kan sige, hvis vi gerne vil understøtte det her med, hvad det er kroppen
kan, og at den kan levere energi, vi skal føle os friske. Som voksne sker der jo ingen ting ved, at
vi har den samme energi som et lille barn. Altså et barn på sådan to-tre år, der er vi jo ikke i tvivl
om, at der er energi, så det er baskerne ting.
Det kører jo hele tiden. Og hvis det er sådan, at du er på stimulanser, om det så er kaffe, du
driver den på, eller det er Cola Zero, eller almindelig cola, sodavand, eller hvad det er, du
bruger af stimulanser, hvis du kan følge med et barn på to-tre år, og blive ved med at følge
med, så skal du bare fortsætte på den måde, som du gør. Fordi så er det superfood, du kører.
Hvis alt du kan følge med, så vil jeg anbefale at gå over på noget mad, der giver energi. Men
det er jo frit for. Vi kan jo leve, eller vi kan overleve, eller vi kan… Der er også den risiko, at hvis
man som voksen mand, kvinde, følger med energinivået på en to-tre år, så bliver jeg stemtet
som en, der har ADHD, men det er måske værdere at have den med også.
Nu sagde du superfood. Mad, det skal vi tale om lige om et øjeblik. Bare lige helt kort om mad.
Vi har været lidt inde på det her en cirka, men du sagde et ord, som jeg blev mærke i, nemlig
superfood. Jeg tænker, at hvis jeg spiser superfood, så får jeg det der aktivitetsniveau som en
to-tre årig. Spørgsmålet er så bare, hvorhenne i supermarkedet går jeg hen og finder
superfood? Ja, men i dag kalder vi det jo superfood.
Eller vil vi måske bruge de udtryk. Hvis vi så spoler lidt tilbage til det, så vil vi måske bruge
udtrykket lødigmad. Altså et gammelt udtryk, men lødig betyder egentlig bare mad, der er mad
i. Og hvis vi har en organisme, der er velfungerende, så er der faktisk et bredt spektrum for,
hvordan kroppen kan fungere rigtig godt.