SIDEN ER UNDER OPBYGNINING
I dette afsnit tager vi fat på kroppens forsvarssystem; hvorfor bliver vi nogle gange bliver syge, mens andre går fri?
Vi taler om, hvordan søvn, rytme, mad og væske skaber robusthed i hverdagen, og hvad der sker, når man mister balancen i perioder med stress, uregelmæssige måltider eller for lidt søvn. Hans Erik Foldberg forklarer, hvordan immunsystemet fungerer som kroppens dørmand, og hvorfor virus kun får fat, når vi står svækket. Han sætter ord på, hvordan kosten påvirker tarmfloraen, hvorfor “rigtig mad” som suppe og havregrød kan støtte os, og hvornår gamle husråd som hyllebærsaft faktisk giver mening.
Vi får også indblik i, hvordan bevægelse, varme og små justeringer i hverdagen kan hjælpe kroppen med at afvise infektioner – og hvorfor balance er nøglen til, at immunsystemet kan gøre sit arbejde effektivt.
Du kan lytte til afsnittet via nedenstående links, se det her på siden eller læse vores transskription nedenfor videoen:
Medvirkende
Gæst(er): –
Fagperson(er): Hans Erik Foldberg (Akupunktør)
Vært: Leon Rask Sørensen
Kilder og videre læsning
- Links kommer snart
#31 Immunforsvaret: Så vigtig er en god indre balance
Transkriptionen er genereret automatisk ved hjælp af AI og er ikke gennemgået manuelt. Der kan derfor forekomme fejl i ordvalg, stavning, tegnsætning og forståelse af tale. Indholdet skal læses med forbehold, og vi henviser til den originale lydoptagelse for den mest præcise gengivelse.
Kroppen er fantastisk, skabt til at hele, restituere og genopbygge sig selv. Men hvad sker der,
når den proces bliver forstyrret? Og hvordan støtter vi bedst kroppens evne til at komme sig,
såvel fysisk som mentalt? De spørgsmål skal vores gennemgående gæst Hans-Jærik Folberg
forsøge at besvare i et sprog, hvor de fleste kan være med. Han er akupunktør med baggrund i
traditionel kinesisk medicin, og han har over 30 års erfaring fra sin egen klinik.
Gennem årene er han behandlet tusindvis af patienter med både fysiske og mentale ubalancer,
og han har undervist fagpersoner og ledere i kroppens fysiologiske og mentale
sammenhænge. Og nøje er, så har han skrevet fire bøger om mentalsundhed. Velkommen til
Det Fantastiske Menneske, en podcast om kroppens enestående evne til at helbrede sig selv.
Velkommen til Det Fantastiske Menneske, og også velkommen til dig Hans-Jærik. Tak for det,
Leon. Vi talte rytme og regelmæssigheder i sidste afsnit, og det, jeg tog med mig derfra, det
var, at hvis man fastholder de her rytmer og gør det regelmæssigt, så står man stærkere til
dagen og til de udfordringer, der måtte komme af den ene eller den anden art i løbet af dagen
og i løbet af livet generelt.
Hvis man så alligevel rager et eller andet til sig, en infektion for eksempel. Så kan man sige, at
hvis man er god til at holde en god rytme i sin hverdag, man får sin søvn, man får spist
regelmæssigt dagen igennem, man får sin væske, egentlig står man i et godt udgangspunkt. Så
står man jo betydeligt bedre, hvis man bliver ramt af et eller andet.
Et eller andet kan være en forkølelsesvirus, det kan være en forkølelsessmitte, det kan være
influenza, det kan være covid også for eksempel. Så jo mere robust vi står, jo større chancer er
det for, at kroppen faktisk kan afvise det ved fordøren. Vi har et fantastisk immunsystem, som
egentlig er beregnet til at holde fra døren, hvad der skal trænge ind.
Vi bruger engang mellem det her med, hvad er det, der gør os forkølet? Vi siger, at det er en
virus. Man kan egentlig også sige, at det er virus, der gør os forkølet, eller om det er vores
forsvarssystem, som bare har været for svag. Og med det mener du, at vi lige har lavet døren
stå lidt på klem? Ja, det er der jo noget, der betyder på, fordi vores immunsystem er jo
fantastisk til at holde tingene ude.
Fordi i sådan et rum som det her, der er måske 200 forskellige forkølelseviruser til sted. Og det
betyder jo ikke, at du nødvendigvis bliver forkølet. Nej.
Kan vi så sige, at det er en af virus, der gør os forkølet? Eller skal vi tænke mere? Hmm. Engang
imellem så lukker jeg ladeporten op til, at nogle af de her virus får adgang til at angribe mig.
Og så er jeg et let offer.Det er sjovt, fordi når man er blevet forkølet, så leder man altid efter syndebukken. Torben var
syg først. Han sad overfor mig.
Skrå overfor mig til det selskab, da han skulle være blevet hjemme. Og det er hans skyld. Nu
vender du så op og ned på det verdensbillede og siger, at det kunne være, at man skulle kigge.
Altså hvis der skal tage… Skal man jo ikke tale om skyld på den måde, men… Men det gør vi jo
alligevel. Jo, jo. Men det er jo så det, at man så skal sige, hmm, altså hvorfor blev jeg forkølet?
Og så skal man jo så tage den… Hvad har jeg for en stakkel, der kan tåle en smule virus? Hmm.
Det er sjovt. Eller interessant. Det er i hvert fald interessant, fordi vi bliver nødt til at
konkludere, at hvis der er så mange virer, der suser rundt iblandt os, så er det vel ikke virer i sig
selv, der er oversagen.
Men de ligger som potentielle farer, der kan springe på os. Men der skal jo være en sværhed,
hvor de sætter sig. Så med rytme og regelmæssighed kan vi… Ja, så kan vi jo faktisk forbygge
rigtig meget.
Er du aldrig syg? Jo da. Det er der. Altså, en gang imellem så er man jo så dum, at man ligesom
lever sådan rytmisk, regelmæssigt.
Måske spiser man for sent, eller der går lang tid imellem, at man får spist, fordi der er noget
arbejde, der tager ind, eller en interesse, der tager ind, eller man kommer til at snakke for
meget med naboen, eller vi har lige noget, vi skal have orden, vi lige skal være færdige med. Ja,
så er vi egentlig i gang med at tære i vores robusthed, ikke? Og en gang imellem, så kan man
også være uheldig og få noget at spise, som ikke er særlig lødigt. Man springer på en pizza,
som måske er så meget understøttende for ens robusthed, så man er en lettere offer for at
blive angrebet af et eller andet.
Men nu siger du så, en pizza. For jeg kan lige så godt bare krybe til korset og sige, jeg var alene
hjemme i går, og jeg bestilte en pizza. Og den smagte dejligt, og den var god, og jeg blev ramt
af kvalden bagefter.
Alle de der ting. Du blev ramt af hvad? Jeg var kvalden bagefter, for det er jo sådan, det er med
pizza. Men det gjorde jeg.
Er det så i det øjeblik, at jeg har spist den her pizza i går, at nu er mit immunsystem fuldstændig
svækket, eller hvor mange pizzadage skal jeg have? Men bliver du kvalden, så er det jo et tegn
på, at dit mavesystem har haft svært ved at omsætte det. Og hele vores immunsystem starter
faktisk fra maven. På samme måde, som når vi spiser, så kommer maden ned i maven, og det
møder et bakteriefilter, der siger SPARTO, altså en syrekoncentration.
Maven producerer mavesyre, som har et pH-niveau, der er nede på 1,5. Det er altså kraftig,
kraftig syre. Det er ligesom saltsyre.Og den syrevirkning, der er nede i maven, den er der for at sikre sig, at det mad, der kommer
ned, det bakterier, der måtte være, de proteiner, der er i bakterier, at de bliver nedbrudt af
syren. Så er de uskadeliggjort, og kan lave reverser længere ned i fordøjelsesystemet, hvor vi så
optager dem, og så er de suset ud i kroppen, når vi bliver syge af dem. Men når du får kvalme
af din pizza, så er du faktisk i gang med at svække din naturlige første barriere til dit
fordøjelsesystem, og er dermed lettere at angribe.
Så det går så stærkt? Det går forholdsvis stærkt, eller man kan sige det på en anden måde, de
laver simpelthen forstyrrelse i din bakteriesammensætning ned i tarmensystemet. De her 1,3
kilo bakterier, der ligger nede i tarmene, de skal være i en rimelig balance. Hvis de er det, så
ved vi, at de faktisk understøtter vores immunsystem.
Og når de understøtter vores immunsystem, men pludselig bliver forstyrret, så er det en
understøttelse af immunsystemet, som slår fejl. Og så er barrieren udad til, så er den mindre
sikker, og så er vi lettere på virkelig. Så de her 12-18 timer efter, du har spist, der er du mere
modtagelig.
Og så spiser jeg pizza, og så siger du til mig, at der er 200 forskellige virer herinde, så jeg kan
være stensikker på, at de næste par dage, der ligger her, er i samme køl. Nej, nej, slet ikke. Det,
der kan måske være, det er, når du har spist pizza, så slapper du måske godt af i forvejen, og
hviler og bruger rigtig noget energi.
Ja, så har kroppen jo endda mere energi, end du måske ville have brugt på andre ting, til at
hjælpe til at lukke hullerne, og komme tilbage til lige vægten igen. Så det er jo ikke, fordi man
bliver syg, fordi man spiser pizza. Pizza kan vi ganske udmærke.
Og jeg vil våge at påstå, det at få mad, som ikke er lødig, en gang imellem, så vi også tilvender
vores system, og kan tåle at få noget, der falder uden for skiven, af det, der måske er
superfood, det hjælper altså også til vores robusthed. Fordi den, som spiser asketisk konstant,
er ikke nødvendigvis særlig robust. Men der er jo forskel på at få noget en gang imellem, og så
måske, at det er en tredjedel af ens kost.
Når vi så… Ej, det er væk. Der er vi nødt til at lige tage et tæk. Når vi så har mad? Det er den der
skæv.
Hvad skal vi snakke om? Fordi jeg syntes, at jeg snakkede om infektioner, men det har vi talt
om. Nej, det er det, vi er i gang med. Ja.
Hvad kan man så gøre for at understøtte kroppen, hvis man nu… Nå ja. Det er vildt vildt. Den
kører.
Men hvis jeg så bliver ramt, hvis jeg bliver syg, ikke fordi jeg nødvendigvis har spist pizza i går,
men fordi nu er det blevet min tur til at blive ramt. Hvad gør man så? Din tur til at blive ramt,
det er jo, hvis du er svækket på en eller anden måde. Så kan der være nogle metoder, man kan
bruge til at hjælpe, til at understøtte, at ens immunsystem kan fungere bedre.Noget af det, der er fremme af vores fordøjelsesystem, det er sådan noget som at spise suppe.
En hønsekøds suppe, det er en suppe, som er ekstremt nærende, og som går direkte ind i det
lag i vores immunsystem, som understøtter vores modstandskraft udad til, vi kan sige, vores
soldater, der skal beskytte os. Suppe bringer balance i vores fordøjelsesystem, så hønsekøds
suppe kan rigtig mange gange være en god idé at tage her.
Og hvis vi har hobet noget op i os, fået crabmad og skal finde balancen igen, så kan suppe også
være en rigtig god ting til at hjælpe til at få den her balance. Vi ser, at når man får hønsekøds
suppe, så hjælper det lymfesystemet til faktisk at fungere bedre, tynder lymfen og gør, at
lymfen kommer bedre ud og virker og får ryddet op i vores organismer. Jo bedre kroppen har
muligheden for at få ryddet op, jo hurtigere der ren bor i forhold til, hvad immunsystemet skal
tage sig af, og jo mere konkret kan den være, hvis der er en virusangreb.
Når et virus kommer i vores organismer, så er det jo typisk, at den kommer ind, hvis det er en
luftvejsvirus, så er det jo typisk, at den kommer ind via næsen eller via munden, rammer vores
slimhinder, og så går den til angreb dybere ind i vores system. Og så er det, vi kender i næsen,
at vi får løbenæse eller er det en influenzavirus, så går det ud og virker i vores led og vores
muskler og giver den her muskeløbende eller influenzalignende tilstand. Det er her
hønskesuppen også kan være fin.
Men hvis vi skal lige kigge lidt tilbage, jeg kan godt lide at kigge lidt tilbage til, hvad vores
forældre, bedsteforældre og længere tilbage har gjort. En af de der ting, som jeg kan huske, da
jeg gik på efterskole, det var det der med havregrød, man kunne blive serveret for. Jeg kan
huske på en efterskole, der var, der var vi på et tidspunkt, der tænkte, at det kunne noget være
fedt, at vi kunne få lov til at være syge.
Sådan ret mange. Så halvdelen af efterskolen, der er syge, er over til forstander inden og så
spørger om, jeg har det altså rigtig, rigtig dårligt. Vi er flere, der har det dårligt.
Du skal da lægge dig op i din seng. Og så var belønningen faktisk, at man fik havregrød. Og
eventuelt kunne man få saft i også.
Og nogen kunne jo godt lide havregrød, men det var altså ikke så mange. Så det betød, at 70-
80 procent, de har klædet sig altså raskt, da de kom hen imod midteren, for så sjovt var det
altså heller ikke at lægge syge. Men du var glad for havregrød? Jeg kunne godt lide havregrød.
Men havregrøden er lidt fantastisk, fordi der vender vi tilbage til maven igen. Når man får
havregrød, så er det grød, det er varmebehandlet. Det, at det er varmebehandlet, det gør, at
det er lettere fordøjeligt.
Og mad, så er vi tilbage til suppen også, mad, der er lettere fordøjeligt, der er forarbejdet, altså
hvad skal man sige, nedbrudt ret meget, det gør, at kroppen skal tage sig ret meget af og
nedbryde det. Så den skal bruge mindre ressourcer på at nedbryde maden, og har dermed
mere overskud til at bekæmpe virus og virusinfektionen. Så det er noget af det, der kanunderstøtte et virusangreb, som man faktisk står bedre, når man skal gå den igennem.
Men siger du så også, at havregrød, som jo har været varmet op, er det så bedre end
havregryn? Ja, fordi… Fordi jeg spiser havregryn, ikke? Det giver mig en god
mæthedsfornemmelse. Er jeg mæt langt op? Ja, det er fantastisk. Og det er altidst i vores
hverdag, ikke? Fordi havregryn, det er en superfood.
Og jeg ved godt, der er nogen i dag, som vil påstå, at det ikke er en superfood. Men der vil jeg
så bare gå ind og sige, ja, det er korrekt, hvis man så har problemer med sit blodsukker, og
blodsukker har en tendens til at ligge for højt, så ligger der noget af det, vi talte om i sidste
afsnit, der i hvert fald er blevet opfyldt, ja, så kan sådan noget som havregryn faktisk gå ind og
være en uheldig fødevaregild, fordi den laver et højere blodsukker. Men den, som har et
velreguleret blodsukkersystem, der er der ingen problemer med havregryn, tværtimod.
Der ligger det et solidt grundlag til, at kroppen har virkelig noget at arbejde med. Så som du
siger, havregryd, det er, hvis man har fået lidt infektion? Hvis vores organisme har travlt med at
skulle bekæmpe en infektion, så kan det være godt at få noget rigtig mad, som vi også har talt
om tidligere. Suppen er lavet på rigtig mad, havregrød er lavet på rigtig mad, altså havregryn,
og når det er varmt behandlet, så er det lettere tilgængeligt fordøjelsesmæssigt.
Så der er et par husmortricks, hvor man kalder det husmorråd, men det, der er med
husmorråd, det er også dem, der… Nej, jeg mener husmorråd, for det er dem, der virker. Det
gamle husmorråd, nej, men det hedder husråd, eller hvad sker der? Det hedder husråd, ja. Men
det er jo husmorret, der stod for at bevæge rådet.
Det jeg bare vil sige også, det er jo dem, der virker, det er jo dem, han altid vender tilbage til,
for det er det, der virker. Og de virker, hvis vel at mærke, vi har vores system nogenlunde på
plads. Fordi har vi ikke vores system på plads, har vi det der med rytme og regelmæssighed,
som vi får levet på, ja, så bliver jeg nødt til at sige, så virker de gamle husråder, ikke? Og så kan
man sige, er det fordi, de gamle husråder, de er gode nok? Nej, det er simpelthen fordi, du er
skvat.
Altså, du har fået skabt en organisme, som er så meget ud af balancer, og er så lidt robust, at
det, som normalt ville kunne virke, det virker ikke engang på dig. Og så er det bare ladeporten,
vi har åbnet. Ej, så har vi åbnet direkte, dybt ind i vores system, og så er der virkelig mulighed
for, at virer kan gå dygt.
En covid, hvor vi står solidt i forvejen, er typisk ikke særlig farlig for vores organisme. Men en
covid, som angriber os, hvor vi bliver fanget på det forkerte ben, altså, hvor vi er ustabilt i
forvejen, det er her, det er uheldigt. Når det er, jeg har set, at skille i gang i klinikken, med
mennesker, som virkelig er blevet syge af covid, det er typisk, at det har været koblet med
længere tid stress, eller man har været i nogle livssituationer, hvor man har været presset af et
forhold, der jo vil gå i stykker, eller lige på en skilt, eller total overarbejde, jo, det er noget af det
samme, det er stress det samme, overarbejde, eller for meget mental aktivitet med arbejde,eller hvad den nu har bekymret en.
Man har stået svær i udgangspunktet, desto dybere kan virus virke ind i vores system. Og det
er det, vi skal have respekt for. Så det handler om at få, altså hjælpe immunsystemet til at gøre
det, immunsystemet er bedst til.
Er skabt til at gøre, og understøtte det. Og det gør man med sine koster, det gør man med at
drikke, og det gør man med at få motioneret, og det gør man så også med søvnen. Ja, det du
siger med at motionere, altså det er jo, det er at vi får rørt os.
Når det bliver snakket om de her 10.000 skridt, som i undersøgelserne er de 7.000 skridt, som
viser, at når vi har de 7.000 skridt, så har vi gjort, hvad det egentlig er væsentligt. Vi kan godt gå
op på 10.000 skridt, det giver en lille smule mere, men det er egentlig ret meget. Så lad være
med at blive desalutioneret, og få gået 10.000 skridt til 7.000 skridt, så er vi godt på vej.
Men det hjælper til den her bevægelse og cirkulation i vores organisme. Og det er igen noget af
det, vores immunsystem har brug for, det er at kunne komme frem og virke der, hvor det skal
gøre gavn. Og det kræver altså, at vi får os rørt.
Hvis vi får os rørt så meget, så har vi en mindre modstandskraft. Men søvnen? Svækker det
vores modstandskraft, at vi får for lidt søvn? Jeg har lyst til at svare ja, det gør det. Så er du nok
heldig, at det er faktisk også sådan.
Nej, det kan du godt sige. Men vi ved godt, at søvnen er vigtig. Har man hørt nogle af de andre
afsnit også, så har vi også været inde på det.
Hvis man lige er stået til det her afsnit, hvorfor er det, at søvnen er så vigtig? Fordi hvis jeg ikke
sover nok, så føler jeg mig bare træt dagen efter, og får ikke den rigtige præsterede. Men det
kan jo blive farligt på langt sigt, hvis man ikke sover. Ja, der er nogle farvemomenter i at ikke få
sin søvn, fordi det går ud over kroppens evne til ikke at kunne restituere sig.
Det der er i forhold til manglende søvn på den korte bane, det er typisk, at det immunsystem,
der kommer til at lide under det. Så de funktioner, som immunsystemet skal tage sig af og sikre
barrieren udadtil. Det bliver svæk, og ens modstandskraft bliver simpelthen trukket tilbage i
kroppen.
Og dermed begynder vi så igen at lukke op for ladeporten. Så mange vil også kunne genkende,
at de bliver ramt af infektion, når de har været ustabile på deres søvn. Mange kender også det,
at jeg sov af ordentlige to nætter i træk, og så fik jeg min forkølelse, eller så fik jeg min
influenza.
Og så vil man ofte sige, at jeg vidste, at der var noget på vej, fordi jeg har også sovet dårligt. Og
så bliver forkølelsen den, der får skylden for, at man ikke har sovet godt nok. Ja, sådan kan det
være, eller omvendt, at forkølelsen bliver lukket ind.Men det er lidt den der med at få øje på, hvad kom først? Var det vores egen svækkelse, vores
egen mangel på robusthed, eller… Ja, virusen ligger i hvert fald på lur hele tiden. Og så ved jeg,
at du har noget i forhold til at holde dig varm, altså holde sig varm. Jeg har en datter, som er et
meget varmt barn, og hun tager altid sine stromper af.
Og når hun så har haft sådan en forkølelsestur, og hun render rundt i barteret hjemme, så
siger hun, at du skal tage nogle sokker på, tage nogle stromper eller nogle subsko på. Og så
siger hun, at jeg fryser ikke. Jeg fryser ikke.
Og det er det, der lige slår hovedet på sømmen, med det du mener med, hold dig varm, er det
ikke det? Jo, det kunne være en. En af dem i hvert fald. Jeg tror faktisk, at din datter taler ret, når
hun siger, at hun fryser ikke.
Ja. For hun oplever ikke, at hun fryser. Hvis du så værker på hendes fødder, så er de iskoldt.
Men dem, der registrerer temperaturen, talt måske heroppe, den sidder altså heroppe, den
sidder nede i tæerne. Så hvis temperaturen er fint opad til, så oplever vi det, som om vi fryser.
Hvis vi har en indre varme, ekstra indre varme i vores kerne, så suger den varme opad.
Det er varmens natur, eller det er rent fysik, varme stiger opad. Så når vi får signal til hjernen
om, at vi har varmet nok, så skal vi have det afkølet. Og så kan vi godt blive koldt derude i
ydeområderne.
Det påhakkes ved de der kolde fødder. Det her er, at vi ved, at er der kolde fødder, så er der
også mindre gennemstrømning ved næseslimhænderne. Og mindre gennemstrømning,
blodgennemstrømning ved næseslimhænderne, det betyder, at blodet trækker sig tilbage der.
Og så kan næseslimhænderne nemmere blive angrebet af et virus. Og det var det der med
ladeporten, der stod åbent. Så er der adgang.
Jeg begynder at fornemme den der røde tråde, du gerne vil have frem med i dag. Så kommer
den ind. Og skal vi så tage en af de der, som du kalder husmorråderråder, som er et husråd?
Fra nu af bliver det det fantastiske menneskes husmorråd.
Okay. Sådan bliver det fra nu af. Så har vi jo tilbage i tiden, det her med at bruge
hyllebærsuppe.
Eller drikke hyllebærsaft. Og hyllebærsaft, det er en saft, der virker på vores organisme, faktisk
ved at det laver en lille svedreaktion i overfladen af vores krop. Lille svedreaktion, det er faktisk
at få blodet til at komme tilbage til slimhænder, overfladen, få blodet ud til overfladen og skabe
en lille bitte svedreaktion.
Gammel princip i naturmedicin, når noget angriber ind i vores organisme, kan vi så lave en
svedreaktion, så kan vi stoppe forkølelsen eller jeg virus ud. Man har så siden hen fundet ud af,
at der er faktisk et stof i hyllebærsaft, som er gunstig i modtræk til en forkølelsesvirus. Men dengamle jagt, med den her lidt sveddrivende effekt, den holder.
Men jeg skal sige det i forhold til hyllebærsaft, eller hvis man nu koger varme hyllebær, laver
hyllebærsukker, så forstærker man jo den her varmeeffekt. Når man bruger det, så skal man
bruge det i kort tid, så det er i starten af en infektion. Man skal blive ved med det.
For hvis man bliver ved med det, så åbner man porerne, og så lader man døren stå åben til at
der kan søges endnu mere ind i vores organisme. Så det er i en startfase, der skal vi bruge det,
og så skal vi stoppe. Og det har vi bare svært ved i vesten.
For hvis noget ikke er godt til en eller anden ting, så er det godt at få mere af det, og fortsætte
med det. Nej. Der er et vindue for, hvornår det er optimalt.
Det er i startfasen. Ud med skidtet. Og så er det færdigt.
Så kan vi lige have afklaret, hvad jeg tror er en myte. Det kan du så afkræfte nu. Jeg kan sætte
mig op på en motionscykel, og så kan jeg svede den her virus ud.
Det kan jeg i et kort vindue, til at starte med. Men jeg skal ikke gøre det gennem hele min
forkølelse. Det har du fundet ud af.
Nej, for guds skyld. Jeg har ikke været i en motionscykel. Men det er bare sådan en tankegang.
Ja, og det vil understøtte det. Specielt hvis du har levet med en rytme og en regelmæssighed,
generelt i forvejen. Fordi så har du jo robustheden til, at kan levere den indsats.
Men det jeg spørger om, det er, om man under hele sin forkølelsesperiode, nu siger du den her
varmereaktion, og med hyldesaften, kan skabe den her. Men det kan man jo også ved at svede
det ud af, til at tage et motionscykel. Det må man gerne.
Det kan man godt. Det hjælper. Også uden at svække.
Ja, men du skal bare udmatte dig. Du kan gøre det i kort tid. Okay, men jeg vil gerne gøre det i
kort tid, flere dage i træk.
Hvorfor skal du gøre det i flere dage i kort træk? Fordi hvis jeg har gjort det i kort tid, den første
dag, så er processen, den gode process. Så er der meget sandsynlighed for, at du har brændt
det af. Og så er det det.
For det optimale, det er, at du vil gøre det i 15-20 minutter. Men lad være med at udas dig. Bare
kom op og sæt pulsen op, og du får den der lette svedereaktion.
Det er ikke den kraftige svedereaktion, vi skal have fat i. Det er den lette svedereaktion. Og så
vil jeg gerne lige vende tilbage til det der med, at holde sig varm. Fordi det kan være, det ligger
så latent i dig, at det giver helt fuldstændig mening.
Men med at holde sig varm, betyder altså, inden du fryser. Hvad ligger der i det? Det at holdesig varm, det er, at man sørger for, at man ikke går og småfryser, når der er noget på vej. Hvis
der er noget på vej, en virus, der er på vej til at angribe os, så gælder det om at holde sig varm.
Det er der, man hører efter, hvad sin bedstemor eller ollemor sagde, i forhold til at klæde dig
på og holde dig varm. Tag en jak på, når du går ud. Tag et tørreklæde på, så du ikke bliver kold
omkring halsen.
Tag en huge på, hvis det er det, der er nødvendigt. Det var også, da jeg var ung, min
jævnaldrende i 7. og 8. klasse, der ligger mange år tilbage, der havde de der toppe, hvor man
kunne se fra navlen og ned, og der sagde alle de gamle, det er maveskin, det bliver koldt. Der
var faktisk en mening med at gå og sige det.
Ja, det var der. Men der bliver jeg så nødt til at sige igen, hvis det er sådan, at mennesker har
levet sig tilpas udsundt, at der er en form for overvarmning i kroppen, så kan man godt tåle at
være klædt på den måde. Så det er altid en spørgsmål, hvordan indtræffer balancen.
Altid spørgsmål om balance. Hvis vi er varmere end natur, så kan vi tåle mere afkøling. Hvis vi
er koldere end natur, så er det, at vi skal klædes på og holde os varme.
Altid bevare en balance. Og var det opsummeringen i forhold til det her, så skal balancen være i
orden. Hvis man kommer i ubalance, så kan man gøre noget for at komme tilbage i balance.
Når man er i balance, så er kroppen og organismen i sin bedste tilstand af at kunne forsvare sig
og holde os sunde og raske. Hvis man har lyst efter at have lyttet til det her, og måske også for i
afsnit, at gå tilbage og lytte til nogle af vores tidligere afsnit, så tror jeg faktisk, at man med det
her i baghovedet kan få endnu mere ud af de andre afsnit. Selvom det handler om noget, som
man måske ikke selv har.
Det kunne være en hjernerystelse. Men så kan man tage det her med og sætte det ind i de
afsnit. Så det skal man være velkommen til.
Tak for en lærerlig snak. Jeg håber, du er blevet lidt klogere efter det her afsnit af Det
Fantastiske Menneske. Del gerne podcasten med dem, du kender.
Og husk, at du kan følge os på de sociale medier og på YouTube. Vi er snart tilbage med endnu
et afsnit. Indtil da, pas godt på det fantastiske menneske, du er.