SIDEN ER UNDER OPBYGNINING

Hvad er senfølger egentlig? Hvem bliver ramt, og hvorfor? Hvilke faktorer spiller ind – og hvordan kan vi bedst muligt støtte kroppen i at finde tilbage til udgangspunktet? I denne episode dykker vi ned i begrebet senfølger og taler om både erfaringer og perspektiver på, hvordan krop og sind påvirkes – og hvad man selv kan være opmærksom på i den proces.

Du kan lytte til afsnittet via nedenstående links, se det her på siden eller læse vores transskription nedenfor videoen:

Medvirkende

Gæst(er): Brian Højen og Holger Søndergaard Larsen
Fagperson(er): Hans Erik Foldberg (Akupunktør)
Vært: Leon Rask Sørensen

Kilder og videre læsning

  • Links kommer snart

Læs afsnit 4 af Det Fantastiske Menneske: Senfølger – del 2

Transkriptionen er genereret automatisk ved hjælp af AI og er ikke gennemgået manuelt. Der kan derfor forekomme fejl i ordvalg, stavning, tegnsætning og forståelse af tale. Indholdet skal læses med forbehold, og vi henviser til den originale lydoptagelse for den mest præcise gengivelse.

[00:00:00] Leon
Så skal vi til den igen. Hans Erik Skal vi en opfølgning på senfølger Sidst der mødte vi Holger og Brian, som jo begge
to var hårdt ramt af Corona. De var også begge hårdt ramt af senfølger, som satte sig både rent fysisk i kroppen, men
også i sindet. I dag skal vi dykke lidt mere ned i altså hvad er senfølger? Hvem bliver ramt og hvorfor? Og hvad
senfølger egentlig? Vi lærte jo sidst, at der var ikke noget nyt i senfølger. Det har vi kendt til længe. Men med
udgangspunkt i Corona, så dykker vi lidt ned i, hvad det er. Og hvis man kigger på sådan en helt klar definition af,
hvornår der er tale om senfølger, så har WHO i 2021 fastsat en definition ramme, der hedder. Hvis du får et symptom,
der varer mere end 8 uger og to måneder, så er det en senfølge. Hvis det ikke kan diagnosticeres som noget andet,
som noget andet, Sundhedsstyrelsen i Danmark går lidt længere, siger 12 uger, men ellers er definitionen af begrebet
det samme. Men, men, hvad er senfølger egentlig? Kan du lige ridse det op igen?
[00:01:13] Hans Erik
Senfølger er følger efter at man har haft en kraftig infektion. Vi kommer til at kende det i forbindelse med covid Corona,
hvor at når man har gennemgået virus sygdommen som et et hårdt angreb, man har haft masser af feber formentlig og
masser af ubehagelige symptomer, influenza agtige symptomer, ja så er der nogle symptomer der bliver hængende og
de kan blive hængende i vores muskulære system som ondt i musklerne. Det kan sidde i leddene, det kan sidde i
maven og give fordøjelses ubehageligheder. Der kan være forstyrrelser i nervesystemet, der kan være hovedpine, der
kan være svimmelhed. Efterfølgende kan være koncentrationsbesvær. Der kan være en nedtrykt sindstilstand. Der kan
være alt muligt, og det er det, der er interessant ved de her senfølger, og det er det, der gør det så svært, fordi man vil
så gerne, at man kunne definere, når man får covid. Så har man senfølger, som de fleste nok kender. Det er tab af
lugtesansen. Det ved vi jo. Så kan det måske have været Corona, men alle de andre ting. De kan blive igangsat af en
hård angreb med en infektion og.
[00:02:24] Leon
Faktisk også noget af det Brian, som vi mødte i sidste afsnit, blev mødt af, da han var til lægen. Du er nok en af de 5%,
der muligvis har en eller anden senfølger. Lad os kalde det det. Men det bliver ofte det bliver lidt diffust.
[00:02:38] Hans Erik
Det bliver diffust, fordi det er så svært at diagnosticere det. Man kan gå ind og tage en blodprøve, og det her er
senfølger. Man kan gå ind og lave en speciel undersøgelse. Det er senfølger. Vi kan udelukke, at det ikke er andre
sygdomme. F.eks. hvis det går i maven. Jamen, det er ikke en tarmbetændelse, der er gået i gang. Det er ikke en
Crohns sygdom, der er gået i gang, men diarré, som du har her. Vi kan se, at der er tegn på de ting, men der er noget
ind imellem af hvad hedder det. Irritation i tarmene IBS fx. Det bliver sådan en diffus diagnose, og derfor er man også
så ked af det. Når man ikke kan lave det eksakt og sige det er noget eksakt, så er man så ked af at sige, hvad pokker
det er. Men, men, men. Vi bliver nødt til at kalde det et eller andet, for at patienten ikke skal gå i frygt. For jeg er ikke
ordentligt undersøgt, hvad kan der risikerer at komme senere osv. Og så har man lukket op til at det er eftervirkninger.
Det er senfølger.
[00:03:42] Leon
Men desværre bliver jo også når at senfølger, når man først begynder at definere det, som WHO gør efter otte uger, og
Sundhedsstyrelsen efter 12 uger, at det ikke kan diagnosticeres med noget andet, altså de biomarkører som du taler
om, så bliver det jo fluffy.
[00:03:58] Hans Erik
Så bliver det fluffy. Men desto mindre, så er det virkelig for den, der bærer symptomerne, og det er her, vi bliver nødt til
at gå ind og tage alvorligt og tage den person alvorligt, der har problemet. Og så kalder det bare på en anden forståelse
af, hvorfor er det, vi får de her problematikker? Hvorfor opstår de her senfølger? Ved nogen er det bare. Er de her
mennesker er ekstra sarte, eller er det noget de bilder sig ind? Eller jeg fik sgu da ingen senfølger, fordi jeg havde
engang covid. Nej, du var måske mere robust. Du var måske mere robust til at kunne stå imod det angreb du var.
Kroppen blev udsat for end en anden person var. Og det er rigtig meget ind i den her robusthed og resiliens. Det er
meget den, vi taler ind i, der er medvirkende til, at nogen får nogle symptomer, der bliver hængende.
[00:04:50] Leon
Vi er nødt til også at tale lidt om, hvem der typisk bliver ramt af de her senfølger. Holger og Brian, som vi mødte i første
afsnit. Om senfølger De er jo mænd. Det viser sig faktisk, at kvinder har en højere risiko for at udvikle de her senfølger.
Mænd kan selvfølgelig også godt få det, og både kvinder og mænd, hvis man.
[00:05:10] Hans Erik
Har kun en lille smule.
[00:05:11] Leon
Der var en lille smule overvægt til kvinder. Det spiller også ind, hvis man i forvejen er syg af noget af noget andet
sygdom.
[00:05:20] Hans Erik
Og det viser jo meget fint, hvad det er det drejer sig om. Det drejer sig jo om, at hvis man er svækket på forhånd, eller
man er under et pres, f.eks. stress eller for mange bekymringer, og hjernen kører løs med tankemylder. Altså hvis vi er
ude i noget som som laver en ekstra belastning på kroppen, jamen så er der bare mindre ressourcer til at stå imod et
angreb med. Og så er det jo klart, så er man jo lettere ofre.
[00:05:46] Leon
Og det bygger også meget godt ind med det her. Hvis man har været meget syg imens man havde Corona, så er man
også i øget risiko for at udvikle langvarige symptomer.
[00:05:56] Hans Erik
Immunsystemet bliver flænset, når immunsystemet lider en større overlast. Jamen så er der. Så kan infektionen gå ind
og gøre skader på andre væv, og så er man mere udsat. Har man flere, har man flere kroniske sygdomme i forvejen,
så er man også meget mere påvirkelig over for at blive ramt igen, fordi man er bare mere svækket i udgangspunktet.
Så det er de svage, det er de angribende. De er lettere at angribe, Det er dem, der bliver ramt meget retfærdigt. Eller
det er det, der føles meget uretfærdigt, fordi man har jo nok i forvejen. Men det er altså bare sådan naturen fungerer.
[00:06:43] Leon
For at kunne forstå, hvordan senfølger opstår, så er vi nødt til lige at gå et skridt tilbage, nemlig til da man var syg med
Corona. For som jeg lige forstår det, så er det allerede der, at anliggende til senfølgerne bliver lagt. Anliggende Hedder
du det?
[00:06:58] Hans Erik
Ja, det kunne man godt sige. Det er jo faktisk et Hvornår er det? Hvornår er det, at det defineres? Eller hvornår er det,
det bliver grundlagt? At en senfølge kan gå i gang? For det kan vi jo ikke se på forhånd. Og det er ikke sådan, at
senfølger. Det er bare noget, der kommer på grund af virus. Det er altså dét, virussen rammer, der er årsagen til
senfølgerne. En virus er en virus. Den kan komme en eller anden omfang. Man kan få en lille dosis. Af virus ind i sit
system. Ja, så er kroppen altså udsat. Og så kan immunsystemet bedre nedkæmpe den. Men nogle af dem, der i
starten fik covid, det var jo nogle af dem, som virkelig havde fået noget virus indenbords. Her i Europa, der foregik det
jo nede i i skisportsstederne der om aftenen, og der var en eller anden fløjte der kørte rundt, og det betød jo, at der var
nogen der havde haft spurt på den her, og så var der nogle andre, der kunne overtage det spyt, og så kørte folk hjem i
bilen sammen, hvor de var blevet smittet. En var blevet smittet og var blevet smittet, og så sad de inde i en kabine, og
så kørte virus partiklerne jo bare rundt i den her lille bil rum, og folk blev høne syge, fordi de jo fik stor dosis af den her
virus. Så jeg bliver bare nødt til at sige virus i sig selv. Alt det der er bestemmende for, om vi får senfølgerne.
[00:08:35] Hans Erik
Men det er mængden af virus. Samtidig med i hvilken grad evner vi at modstå den påvirkning, det er angreb, som virus
forårsager på vores krop? Og det, der er interessant, er jo, at der er nogen, der godt kan være i nærheden af at få.
Altså at der er en virus til stede, uden at man behøver at blive syg. Det er jo et spørgsmål om, om man er i stand til at
kunne lukke ladeporten på slimhinderne, for at den ikke søger ind i vores organisme. Det er et spørgsmål om, at man
har et immunsystem, som kan sige Hey, vi holder facaden her. Hvis vi lige kigger over på almindelig forkølelse, så er
det sådan, at hvis vi har et rum, så kan der være op til et par hundreder af forkølelsesvirus i det her rum. Det er altså
forkølelsesvirus, der er til stede i de her rum. De mange forskellige. Det er dem, der er bestemmende for, om vi får
virus. Det er altså, om vi tillader, at virus bliver lukket ind. Man kan så sige, at der er en virus, der er mere angribeligt
end andre, og der bliver vi nødt til at sige, at de her smitsomme, som kan give epidemier eller pandemier. De har en
noget højere smitte kraft. Men igen, det står og falder med vores egen modstandskraft, og hvordan vores
immunsystem i stand til at kunne bearbejde eller eliminere den her virus påvirkning.
[00:09:58] Leon
Men så bliver jeg lidt nysgerrig på, fordi nu har vi snakket om. Senfølgerne er mange, og de er forskellige, og det
kommer an på, hvordan vi hver især har det. Når man så alligevel kan sige noget om, at det ofte er af smags og
lugtesansen, der ryger. Som en senfølge også betyder det så, at vi alle sammen står de samme dårlige sted i forhold til
at kunne modvirke netop senfølger?
[00:10:24] Hans Erik
Senfølger Med hensyn til lugtesansen, så kræver det en svaghed på en bestemt måde. Altså hvis vi kigger ind i
kinesisk medicin, så ser vi, at der skal være svaghed i i lunge systemet, og vi ser, at der skal være en svaghed i det
system, som styrer hele lymfesystemet. Hvis der er en vis grad af svaghed i de to systemer tilsammen, så er det, at
vores lugtesans kan blive ramt. Har vi de svagheder, så er det ikke. Så får vi sendt følgende. Forstyrrelse i
lugtesansen.
[00:10:56] Leon
Så det som mange af os opfatter lidt som et lotteri, når du mistet lugtesansen. Jeg fik susen for ørerne og min nabo
han. Det, som vi almindelige mennesker ser som meget tilfældigt, er faktisk overhovedet ikke så præcis.
[00:11:11] Hans Erik
Det er meget præcist, hvem det er, der får kyssesyge, og hvem der får kyssesyge. Når vi behandler i klinikken
mennesker med kyssesyge mononukleose, jamen så kan vi se den samme svaghed gå igen ved dem, der får
kyssesyge og de andre, der har den svaghed, de har været udsat for. Det samme med hensyn til den virus, uden at de
behøver at få det. Det er simpelthen et spørgsmål om, om dørene lukker sig op for den virus kan få bolig i os eller ej.
Så nej, når vi skal kigge på det her med hvornår er det frygt for senfølgerne egentlig opstår? Så er det. Hvordan er det,
at immunsystemet agerer i forhold til infektionen? Og der er det sådan, at når en virus optræder og begynder at angribe
et system. Ja, så vil noget gå ind i alles organisme. I første omgang. Og så er det bare et spørgsmål om, om
immunsystemet kan nå at ekspedere det og får det elimineret, inden virus får godt tag i personen. Og vores
immunsystem kører hele tiden. Altså under overfladen eller bag facaden eller hvad vi skal kalde det, kører hele tiden
på et vist niveau. Og er der lidt ekstra virus, så kører det løs. Kan vi holde distancen, så det udvikler sig? Ja, så holder
vi symptomerne væk. Eller rettere sagt kroppen holder symptomerne væk. Men hvis vi kommer til et niveau, hvor det er
sådan, at det når at få fat i os og virkelig få fodfæste, ja så begynder det at give symptomerne.
[00:12:42] Hans Erik
Og det kan jo så være, at næsen begynder at løbe. Eller der begynder at blive symptomer i lungerne. Eller vi begynder
at få symptomer ned i maven, som som mange måske ikke helt var klar over. I forbindelse med covid. Man kunne lige
så godt angribes i mave systemet, som man kunne angribes i luftvejs systemet ved covid. Det vidste vi efter en 5 6
måneder fra det startede i Kina til vi havde det her i Europa, vidste vi, at tarmsystemet bliver også ramt. Men, men når
det så begynder at eksplodere, så kommer immunsystemet virkelig på arbejde, og det er der, vi får alle vores
symptomer. Og når der er en vis trussel i gang mod vores organisme, så har vi feberen. Så har vi feberen, der går i
gang. Feberen. Høj feber. Hurtig puls. Stor sved. Det er nogle af de symptomer, der kommer, når det virkelig banker
løs. Og det giver en voldsom forbindelse med feberen. Varmeudvikling er jo det, der så kan tage. Meget af den væske,
vi har i vores krop, kan være med til at forårsage, at vi bliver tung i hovedet og får hovedpine. Det her. Det gælder om
også at få drukket væske i samspil med at virus angriber. Og så står den her kamp på i en på højt plan på en dag eller
to eller tre eller fire eller op til en uge, alt efter hvordan man nu kan kan modgå det. Og når det så har toppet, og det
begynder at aftage nu, begynder kroppen at få lidt styr på det.
[00:14:12] Hans Erik
Ja, så begynder vores symptomer at aftage. Hvis kroppen er effektivt immun til at få det til at stilne igen, så får kroppen
det elimineret rigtig godt og effektivt 100 procent. Og så er det bare ude af vores krop, hvis vi ikke har for god
modstandskraft, eller vi er blevet slidt på vores modstandskraft. For det er altså også en kamp. Altså, vi skal forstå
covid. Det er altså en alvorlig sygdom. Det er en, der virkelig går ind og hærger. Hvis vi så kan få den elimineret ret
hurtigt og effektivt, så kan det faktisk ske. Det at det bliver hængende lidt i kroppen og noget af det, der er meget
karakteristisk i forhold til covid, det er, at der typisk bliver hængende lidt symptomer. 20 30 pct. folk synes Nå, nu er jeg
ved at være ovre det. Og så hænger den med de der 20 30 procent %. Symptomer 5 dage 7 dage 8 10 dage og så
begynder den at tage veer igen. Det var da alligevel pokkers. Det er som om vi ikke kan komme over den, siger folk så.
Og det er noget af det, der er karakteristisk for covid er, at den laver den her. Og når den så står der og kæmper, jamen
så udmattes vi mere og mere. Det vil sige, vi har et immunsystem, som virkelig er blevet hærget. Hele vores hær, vores
Hvad skal man sige Forsynings tropper? De er blevet totalt tæret i den her kamp.
[00:15:32] Hans Erik
Og hvis de så får lov til at blive tørret i længere og længere tid 3 4 5 uger, så begynder risikoen for senfølger opstår. Og
det er jo det, som du ser med, er det, at kimen bliver lagt på et andet tidspunkt. Ja, den bliver lagt, når kampen den
væsentligste kamp er overstået og i eftertiden. Derfor kan vi kalde det en form for tiden, efter at vi har haft det store
angreb. Det har vi. Eftervirkningerne af infektionen. Det er her, hvor senfølger går i gang. Det er her vi ser, at gigt
symptomer kan gå i udbrud, hvis det rammer vores skelet system. Det er her, vi ser, at sådan noget som leddegigt kan
gå i gang. Hvis immunsystemet siger, at der går fuldstændig kaos i det, så går det over i immunsystemet. Så begynder
kroppen at udvikle det, vi kalder en immunreaktion, altså hvor kroppen begynder at angribe sin egen væv. Så har vi nu
tendensen til autoimmun sygdom til leddegigt. For eksempel. Ligger det i os, så er det, at risikoen er alvorlig ved en ved
en covid, men også ved andre kraftige infektioner. Det er sådan, det starter. Så alle de her senfølger, de opstår i
efterslæbet af det store angreb. Hvordan er vi i stand til at håndtere det der? Og det er her, vi faktisk har en stor mulig
indflydelse på det også. Det kræver bare, at vi begynder at lytte lidt til de gamle råd. Sørg nu for at få noget hvile
sammen med.
[00:17:05] Hans Erik
Og så kommer det klassiske modargument Jamen, det gælder også om at komme i gang, for vi skal bare hvile, og så
kommer vi hurtigt over det. Nej, men det er jo klassisk for vores kultur, og vores tankegang er, at hvis vi siger, at vi skal
sørge for at hvile, så er det som om, at så skal vi nok hvile 24 timer i døgnet. Nej, vi skal hvile 24 timer i døgnet. Vi skal
sørge for at få en god nats hvile og måske tage et hvil en gang eller to gange i løbet af dagen, hvor vi tager en halv
time, 20 minutter eller en halv time eller en time halvanden, hvis vi er ældre og mere svækkede. Men så skal vi sørge
for at være i aktivitet også sørge for at komme ind i nogle af de almindelige ting, vi gør, fordi så holder vi kroppen i
gang, og vi får cirkulation i systemet, og kroppen har nemmere ved at udskille affaldsstoffer efter det her kæmpe
angreb. Og hele restitutionen i forbindelse med inflammation, processer der går i gang, inflammation der hvor vævet
nedbrydes og skal genopbygges igen, ja det understøtter vi meget bedre ved at være i gang. Det er det, vi tænker som
motion. Det er godt. Jeg vil sige, at bevægelse er godt. Bevægelse. Dermed menes det, at vi tuller lidt rundt. Vi holder
os i gang. Motion bliver sådan, at det bliver sådan en præstations agtig, hvor vi måske kan komme til at bruge nogle af
de ressourcer, der i forvejen er for mange af.
[00:18:17] Hans Erik
Nej, sørg for at få noget bevægelse uden at det bliver til udmattende motion. Så understøtter vi vores krop rigtig godt.
Og så er der en anden meget vigtig faktor. Det her er jo den fysiske side. Der er en anden vigtig faktor. Det er, at vi skal
sørge for, at vi får spist. Mange har det sådan, at når de bliver syge, så skal de have noget at spise. Ja, jeg er ikke
sulten, for så er det altså rigtig godt, hvis jeg spiser noget, fordi jeg har jo gavn af at kunne tabe mig lidt også. Men, men
vi ser, at der er brændstof til den her kamp eller brændstof til at kroppen hvad skal man sige kan reetablere sig ovenpå
de angreb der har været. Jamen så trækker det jo bare mere ud og trækker det mere ud. Større risiko for senfølger. Så
væsken skal vi sørge for, at der er til rådighed. Hvis væskebalancen smutter. Ja så har kroppens immunsystem
sværere ved at fungere. Lymfesystemet har sværere ved at kunne klare de ting, som den skal. Altså med at få ryddet
op og få ryddet ud. Jamen, så er det, at systemet igen kan brænde mere sammen. Der kan ske en øgning af
inflammation processer som yderligere er med til at give ekstra ekstra ekstra belastning ovenpå på de infektioner vi har
haft. Og ja, så leger vi igen med med med senfølgerne.
[00:19:41] Leon
Men de mentale ting spiller vel også ind?
[00:19:43] Hans Erik
Ja, for søren, de spiller ind, fordi det mentale stressen eller for mange tanker eller bekymringer omkring det.
Bekymringer om alt det man ikke får gjort. Det er jo noget af det, der også er med til at gøre, at det kan trække i
langdrag. Det er helt vildt, hvad det kan tage af ressourcer, når der er stress på. Når der er for mange tanker og
bekymringer. Hvor meget det kan tage vores ressourcer i forhold til at kunne hjælpe os til at komme over den
belastning, der har været. Og det er også her, vi skal tænke sådan noget som søvn ind. Det at man måske har en søvn,
som ikke kører alt for godt i forvejen. Når man så ryger ind i sådan et angreb, så er vi simpelthen afhængige af, at vi
under sådan et angreb er i stand til at kunne få en god nats hvile. Det er sådan, at vi skal op på de her 8 9 timer plus for
virkelig at kunne restituere i forbindelse med en en infektion, men også i tiden efter. Og der er der bare mange der har
kludder i deres søvn i forvejen, og når de så har en eftervirkning af en infektion, ja så får de typisk en elendig søvn, en
rodet nattesøvn, en søvn hvor kroppen så begynder at svede om natten. Så så man kan få en ordentlig søvn, og så er
man mere på den, end man er med på den. Og det er også noget af det, der er med til at gøre, at man bliver jo mere
udtørret af de her alvorlige infektioner. Og så står der bare senfølger i kø for at kunne få lov at tage bolig i dig. Det er
her, at muskler og led og nervesystem. Symptomer med at man føler sig tung og ør i hovedet. Det bliver ved. Man kan
ikke koncentrere sig ordentligt. Og you name it.
[00:21:28] Leon
Så det præventive arbejde består i, at man passer godt på sig selv hele tiden og altid får sovet nok, får spist nok, får
drukket nok. Få hvilet nok, få.
[00:21:38] Hans Erik
Undervejs ved infektion og efterfølgende. Og så at man er beredt til at kunne stå en voldsom angreb imod. Det er når vi
ikke kan stå dem imod, så er det senfølgerne kommer. Så Så jeg vil bare sige hvis det er sådan, at man har haft
senfølger efter covid, så er det, man skal sige til sig selv, det arbejde, der er imellem de alvorlige infektioner. Det skal
man tage alvorligt. Sørg nu for, at din krop er rimeligt fungerende og kan klare at blive skubbet ud på sidesporet, fordi
du ved, hvad du møder. Men man kan også. Man kan også leve efter devisen fra 70’erne. Det hedder Lev stærkt, dø
ung. Og så er der mange af de skavanker, som man får, som man måske kan være heldig at blive fri for.
[00:22:31] Leon
Men hvad så med vaccinerne? Hans Erik Fordi de var vel egentlig bragt i spil for at skulle modvirke de her senfølger?
[00:22:38] Hans Erik
Ja, i første omgang skulle vi undgå at dø. Det var det, vi var bange for i starten i forhold til Corona og vacciner. Ellers er
jo egentlig argumenteret lidt ind for netop at undgå senfølgerne også. Og der blev jeg nødt til at sige, at vacciner virker
forebyggende på senfølger hos nogle. Fordi vi så jo også nogle, som fik vaccinerne, som har fået senfølger af
vaccinerne. Og så kan man sige Hallo, hvor er det, de skulle gøre godt for? Og det viser sådan set meget fint, hvad det
er, der er i spil. Fordi man for vaccinerne får vaccinerne, så er det et angreb. Begge dele på vores immunsystem. Og i
første omgang, hvor vores immunsystem bliver udsat for angrebet eller vaccinen, der er vi bare mere udsat, fordi der
skal kroppen bruge lidt tid på at lære at genkende det her angreb, for så at kunne nedkæmpe det hurtigst muligt. En
vaccine skal også nedkæmpes. Ligesom en infektion på almindelig vis skal nedbrydes. Og det er typisk, at vaccinen er
jo meget mildere End selve infektionen, og det er faktisk også det, der kan gøre det lidt risikabel, fordi i og med at den
er mildere, så viser varsom med den. Vi mærker måske at at vi får den, og så tager vi notits af den og lever videre som
som vi gør. Vi får den der indsprøjtning, og så går vi videre med det vi har gang i hele tiden, og vi skal afsted. Det var
om fredagen vi blev vaccineret, så vi skal afsted i byen og festlig sammenkomst og det bliver sent om natten. Og ja, så
skal vi tidligt op om morgenen, fordi vi skal ud og spille en eller anden fodboldkamp eller hvad det er vi skal have, så vi
får den søvn, vi skal have, og i den tid, der udvikler vaccinens påvirkning på vores immunsystem, sig faktisk.
[00:24:46] Hans Erik
Og det er her, at en vaccine, der egentlig skulle være blid, risikerer at udvikle sig til at blive et angreb på vores
almindelig organisme, fordi vores modstandskraft ikke bliver understøttet. Vi tager jo netop notits af det, hvor vi får en
virkelig infektion, der angriber os. Der kommer en kæmpe gang feber, ja, så er det bare skakmat. Kan du så lægge dig
ned? Feberen? Har du interesse for noget? Jeg har godt nok noget jeg skal ordne, men jeg orker ikke. Jeg har en
kapacitet. Jeg kan ikke engang tænke, så der kommer det af sig selv. Man lægger sig ned fladt. Men når vaccinen
kommer ind, så ligger vi så fladt ned, og det er her, vi skal have respekt for vaccinen. Hvis alle, når de får deres
vacciner, kunne finde ud af at sige, at nu får vaccinen. Jeg skal gå tidligt i seng i aften, for jeg skal passe lidt på mig
selv. Få ekstra med søvn oven på vaccinen. Så vil jeg bare sige 4 5 dage, så er det ude af kroppen. Men når vi bliver
budt, at det er det, vi skal gøre, ja så prøver vi grænserne af, og det er her, vi har problemet med vaccinerne. Eller
rettere sagt vores måde at forholde os til vaccinerne. Vaccinerne er ganske udmærket. Jeg ser ikke det store problem
med vacciner med bivirkninger af vaccinerne, medmindre vi forholder os korrekt til det, vi skal forstå. Vaccinen er et
angreb på vores system, og når vi husker det, og så vil vi tage vores forholdsregler, så er vaccinen ganske fine, og så
står vi bare en tand bedre, når vi så får den rigtige angreb.
[00:26:12] Leon
Og vacciner er vel en del af behandlingen, kan man sige. Det er en vaccine. Det er en behandling.
[00:26:17] Hans Erik
Vaccine er jo også en behandling, som gør os lidt bedre i stand til at modstå, når det virkelige angreb kommer.
[00:26:24] Leon
Og vacciner er jo noget, der udbydes af det offentlige sundhedsvæsen. Og hvis man vil blive lidt klogere på forskellen
på behandlingerne i det offentlige system, i sundhedsvæsnet og kontra det, som vi laver her i klinikken, så har vi lagt et
bonus afsnit op på vores side. Der kan du gå ind og lytte med, der har du også en lille cocktail med.
[00:26:46] Hans Erik
Vi har en lille cocktail. En lille historie.
[00:26:48] Leon
Bestående af en vred amerikaner.
[00:26:51] Hans Erik
En gammel kineser.
[00:26:53] Leon
Og en bjælkehytte i Norge og en salonriffel på væggen. Det er bonus afsnittet er det fantastiske menneske. Tak for i
dag.