SIDEN ER UNDER OPBYGNINING

Hvordan adskiller synet på senfølger sig mellem det etablerede sundhedssystem og behandlere uden for det offentlige system? Hvilke forståelser og tilgange eksisterer side om side – og hvorfor ser de ud, som de gør? I denne episode taler vi om forskellige perspektiver på senfølger og andre langvarige belastninger i kroppen.

Du kan lytte til afsnittet via nedenstående links, se det her på siden eller læse vores transskription nedenfor videoen:

Medvirkende

Gæst(er): –
Fagperson(er): Hans Erik Foldberg (Akupunktør)
Vært: Leon Rask Sørensen

Kilder og videre læsning

  • Links kommer snart

Læs afsnit 5 af Det Fantastiske Menneske: Senfølger BONUSAFSNIT

Transkriptionen er genereret automatisk ved hjælp af AI og er ikke gennemgået manuelt. Der kan derfor forekomme fejl i ordvalg, stavning, tegnsætning og forståelse af tale. Indholdet skal læses med forbehold, og vi henviser til den originale lydoptagelse for den mest præcise gengivelse.

Leon
Velkommen til bonus afsnittet her i Det Fantastiske Menneske, hvor vi skal se lidt nærmere på forskellene. Og der er forskel på måden man behandler senfølger på i det almindelige sundhedsvæsen kontra den måde vi behandler dem på her i vores klinik.

Hans Erik
Ja, og for den sags skyld jo egentlig mange andre sygdomme også. Fordi det der er med senfølger, det er, at her arbejder vi med en eftervirkning af en infektion. Det interessante er, at mange ting, som vi ikke kalder senfølger, der har vi faktisk samme problematik. Og det er her, det er afgørende at forstå. Hvad er forskellen i vores tankegang, vores tilgang til hvordan får vi kroppen til at kunne fungere på normal vis? Hvordan får vi kroppen til at komme til et bedre ståsted helbredsmæssigt?

Leon
Og hvis vi starter i det almene sundhedsvæsen, hvad står der så dér om behandling af senfølger?

Hans Erik
Står der noget om det?

Leon
Ja, det er jo et ledende spørgsmål, for der står faktisk ikke ret meget om behandling. Der er fokus på det lindrende og på det mestrene.

Hans Erik
Ja, det er rigtigt, og det var derfor, jeg ikke rigtig kunne finde det. Fordi det er virkelig tilgangen at det er lindring og det er. Hvordan kan vi hjælpe folk på vej til at kunne mestre de her ting? Og jeg synes det er simpelthen en skam, at det er sådan det er blevet. Jeg kan huske dengang, at den her vejledning til, hvordan vi skal finde ud af hvordan, hvordan skal vi behandle de her så? Så blev det skrevet ind, at vi skal have fundet nogle eksperter i hvordan.

Hvordan får vi sat et godt system sammen i forhold til, hvordan vi kan behandle de her senfølger? Og der tænkte jeg med det samme: Jamen for pokker, der er jo ingen i det almindelige sundhedssystem, som har den tankegang om, hvorfor det i det hele taget opstår de her senfølger? Andet end at det selvfølgelig er på bagkant af alvorlige infektioner. Men det at kunne gøre noget ved senfølgerne, hvor det ikke blot er lindring eller plaster på såret – jeg synes det er egentlig bare et spørgsmål om, at vi tillader det er der. I stedet for at få rådet bod på det. Få kroppen gjort i stand til at få elimineret de her senfølger igen.

Leon
Men bliver du provokeret af det? Når det er tilgangen?

Hans Erik
Ja, jeg synes, det er. Det er lidt, at vi fører folk bag lyset i hvorfor. Det, som folk har været uheldige at komme ind i – netop senfølger. At det er bare noget, der skal lindres eller noget, der skal smerte-dæmpes. Vi kan gøre det meget bedre. Og vi har sådan en forestilling i vores kultur om, at vi har verdens bedste sundhedssystem, og vi har heldigvis en gratis adgang til at kunne få hjælp, når det er sådan, at vi bliver ramt af et eller andet. Vi kan gå gratis til læge og få rigtig meget hjælp den vej igennem. Og vi griner lidt af amerikanerne, når de har et sundhedssystem, hvor man ikke kan gå gratis til læge. Jeg tænker bare, at mange af de patienter, som vi på vores klinik ser til daglig, det er faktisk patienter, som ikke har kunnet få hjælp i det almindelige sundhedssystem, fordi man har ikke redskaber og værktøjer til, hvordan man kan hjælpe dem på vej.

De sidder fast i et eller andet, og der er senfølger. Men der er faktisk andre sygdomme som astma og gigtsygdom, leddegigt, som lige så meget er effekter ofte af infektioner vi har haft, som vi ikke er kommet ordentligt over. En karakteristisk måde, jeg beskriver for eksempel astma, det er, at astma er som en forkølelse, der ikke sidder bare i næsen og giver hævede slimhinder, men simpelthen har bevæget sig ned igennem luftrøret og ned i vores lunger og skaber også hernede hævede slimhinder, som bevirker, at vi ikke kan få luft. Det er det samme, vi har i spil, når det sidder bare i næsen som en forkølelse. Så en forkølelse, ved at komme over den, kan bevæge sig ned og sætte astma i gang. Men vi tænker jo ikke på astma som en senfølge. Men hvis vi ser det ud fra det perspektiv, hvordan vi behandler de her ting, jamen så behandler vi det egentlig fuldstændig, som vi ville behandle senfølger.

Leon
Vi behandler jo her, fordi hvis man har hørt de andre afsnit i rækken her om senfølger, så har vi mødt Holger og Brian, som har været til behandling for deres senfølger. Her er noget, som de ikke har kunnet opnå i det almindelige sundhedsvæsen. Hvad er det så I gør her, som det almene sundhedsvæsen ikke kan finde ud af?

Hans Erik
Eller som man ikke har den tankegods, der ligger bagved, hvordan man går ind og kan understøtte kroppens egen evne til at kunne restituere sig oven på, at den har været ramt.

Hvis vi har en forkølelse, ja så siger vi at det går over igen, og det gør det jo normalt også. Hvis vi overanstrenger en arm, fordi vi er ved at male loftet, eller hvad vi nu ellers er ved, ja så ved vi, at det går normalt over igen. Det vi interesserer os for hver eneste gang vi står med en ny patient, det er: Hvad er det i den organisme, der gør, at kroppen selv har fixet det her problem? Altså hvis man kan finde ud af at komme over en forkølelse, og det får lov at sætte sig og blive til en bihulebetændelse – hvad er det, der gør, at den her person er blevet angrebet dybere og ikke har kunnet restituere sig selv ud af det? Det er jo det, der er interessant. Fordi vores krop, vores organisme, er så ekstremt dygtig, når den har ressourcerne til det, og når vi giver den omstændighederne til det, så fixer den det normalt på plads på bedste vis. Vi skal ind og kigge på, hvorfor er det, at den ikke kan gøre det?

Leon
Og det, som man – som jeg i hvert fald – ofte affinder mig med? Det er jo netop som du siger: at jeg også altid er forkølet eller jeg bliver tit forkølet eller jeg har det her efterslæb fra min forkølelse, og så bliver det ligesom virkeligheden. Så bliver det den jeg er, når jeg er forkølet.

Hans Erik
Ja, så har vi egentlig i gang med at acceptere, at det er sådan jeg er. Jamen jeg har svært ved at sove. Sådan er jeg bare. Jeg har aldrig kunnet sove mere end 6–7 timer. Jamen, sådan er jeg bare. Og hallo, vi bliver nødt til lige at tænke over, hvordan kan det være, at kroppen er blevet så elendig? Altså, det er de færreste babyer, der ikke har været i stand til at sove 10–11 timer om natten, da de var helt små. Men hvis man kan, så står det jo som en svaghed, hvis vi bliver ramt på et senere tidspunkt. Og vi bliver nødt til mere og mere at komme over i den her tankegang om: hvordan får vi sikret, at vores organisme er i stand til at kunne modstå de udfordringer, som uværgerligt kommer livet igennem? Om det så er virusangreb, slag, traumer eller psykiske udfordringer. Jo bedre vi står til at modstå det, jo mere sikkert kan vi navigere igennem det.

Leon
Så hvis vi skal se lidt nærmere ind i forskellene på, hvordan man i det almene sundhedsvæsen lindrer, og hvordan I her i klinikken behandler, hvor er forskellene så?

Hans Erik
Altså, jeg tror, at hvis vi skal prøve at illustrere, hvad forskellen er, så tænker jeg, at vi kan tænke meget ud af den måde, vores tankegang er skruet sammen. Når vi har et eller andet, der ikke fungerer, så skal vi se, hvordan vi kan få det slået ned. Og der er en fin fortælling.

Leon
Er det den med kinesere og amerikanere?

Hans Erik
Det er den med kineserne og amerikaneren. Amerikaneren ligger oppe i sin seng i en bjælkehytte i Norge. Han hører noget pusle nedenunder, griber salonriffel og skyder tyven. Østerlandsk tilgang: Han forskrækker tyven med en kølle, tyven flygter, døren låses. To måder at tilgå problemer på. Pointen er, at en effektiv forskrækkelse kan være bedre end at rydde op efter et skud – som er mere kaotisk.

Vi forsøger at fjerne angrebet hurtigt og effektivt. Hvis det slipper ind, skaber det ravage. Inflammatoriske processer nedbryder væv – det sker både ved skader og ved infektion. Hvis kroppen har ressourcer, rydder den op. Hvis ikke, opstår senfølger.

Senfølger sætter sig i svage steder: nervesystem, muskler, hjerne osv. Hvis vi kun lindrer, og ikke får ryddet op, fortsætter de uheldige processer og fører til nye sygdomme. Her kommer robusthed ind.

Leon
Så når sundhedsvæsenet har skudt tyven, og skal rydde op, hvad bruger de?

Hans Erik
Bakterier slås ned med antibiotika. Det kan redde liv, men kræver, at kroppen selv rydder op bagefter. Hvis ikke, bliver vi afhængige. Det samme med ibuprofen – godt til inflammation i kort tid, men hæmmer immunforsvaret over længere tid. Det er fint med kortvarig lindring, men vi skal støtte kroppen i oprydning bagefter. Ellers ender vi med at acceptere ringere livskvalitet.

Leon
Så her til sidst?

Hans Erik
Midler som Panodil, ibuprofen og antibiotika skal bruges – men de gør det ikke alene. Kroppen skal med, og den skal hjælpes.

Leon
To streger under: Det almene sundhedsvæsen lindrer. I behandler på roden.

Hans Erik
Ja, præcis. Og jo hårdere vi er belastet, jo vigtigere er det at komme tilbage til før-tilstanden. Begge systemer er nødvendige. Det handler om at vide, hvornår det ene eller det andet skal bruges – og støtte kroppens restitutionsevne. Derfor hedder podcasten Det Fantastiske Menneske – fordi kroppen rummer den evne.

Leon
Og med det nåede vi til vejs ende. Hans Erik, det var en fornøjelse som altid. Jeg bliver så klog – og det håber jeg også, du gjorde. Vi er snart tilbage med et nyt afsnit.