SIDEN ER UNDER OPBYGNINING

I dette afsnit møder vi Vivi og Kristina, der lever med hver sin hudlidelse – henholdsvis Rosacea og Systemisk lupus erythematosus (SLE), også kaldet Lupus. De fortæller åbent om livet med en sygdom, der ikke bare sætter spor i huden, men også i psyken. Om skammen ved at blive stirret på, angsten for næste udbrud og kampen for at blive taget alvorligt i et sundhedssystem, hvor synlige symptomer ikke altid giver synlig hjælp.

Du kan lytte til afsnittet via nedenstående links, se det her på siden eller læse vores transskription nedenfor videoen:

Medvirkende

Gæst(er): Vivi Poulsen og Kristina Maria Pedersen
Fagperson(er): Hans Erik Foldberg (Akupunktør)
Vært: Leon Rask Sørensen

Kilder og videre læsning

  • Links kommer snart

Læs afsnit 6 af Det Fantastiske Menneske: Hudlidelser – del 1

Transkriptionen er genereret automatisk ved hjælp af AI og er ikke gennemgået manuelt. Der kan derfor forekomme fejl i ordvalg, stavning, tegnsætning og forståelse af tale. Indholdet skal læses med forbehold, og vi henviser til den originale lydoptagelse for den mest præcise gengivelse.

Det blussed sig bare helt vildt op i kinderne, når man blev rød og ligner en, der satte på havnen i 14 dage og drog. Kroppen er fantastisk. Skabt til at hele, restituere og genopbygge sig selv. Men hvad sker der, når den proces bliver forstyrret? Og hvordan
støtter vi bedst kroppens evne til at komme sig, såvel fysisk som mentalt? De spørgsmål skal vores gennemgående gæst, Hans Erik Foldberg, forsøge at besvare i et sprog, hvor de fleste kan være med. Han er akupunktør med baggrund i traditionel kinesisk medicin, og han har over 30 års erfaring fra sin egen klinik. Gennem årene er han behandlet tusindvis af patienter med både fysiske og mentale ubalancer, og han har undervist fagpersoner og ledere i kroppens fysiologiske og mentale sammenhænge. Og når ja, så har han skrevet fire bøger om mentalsundhed. Velkommen til Det Fantastiske Menneske, en podcast om kroppens enestående evne til at helbrede sig selv. Velkommen til endnu et afsnit af Det Fantastiske Menneske. Hej Hans Erik. Hej Leon. Vivi, som vi mødte til en start, hende vender vi tilbage til. I dag skal det handle om hudlidelser, og det er et vidt begreb, kan jeg forstå. Men kan du alligevel, Hans Erik, prøve at sige noget overordnet, noget generelt om hudlidelser? Ja, hudlidelser, det er jo når en sygdom rammer vores hud. Huden er vores barriere udad til vores største organ. Men når det bliver ramt af noget irritation ud fra nogle stoffer, som man ikke kan tåle, jamen så kan det give reaktion
på huden. Det er hudlidelse. Men det kan også komme indenfra, og det er lidelse som
eksem, eller psoriasis, agne, eller rosacea, eller lupus. Og netop rosacea, det er det, som
Vivi lider af. Vi skal også møde en anden en, der hedder Christina, som har en anden
hudlidelse. Lad os lige prøve at høre, hvad de to har at sige. Jeg havde det faktisk særlig
godt, for man kører jo også ned rent psykisk, fordi man ved, hvad det er, man har, og
faktisk selvom man godt ved, at det er rosace, men hvor lang tid skal det vare ved, og er
det noget, man skal gå med hele tiden, eller hvordan overledes? For et par år siden var
der to ting, der crassede mit liv lidt. Jeg fik konstateret lupus, den lupusform, som hedder
LDE, som sidder i huden. Og samtidig med det, så gik jeg faktisk ned med angst. på
grund af rigtig meget stress og pres fra min daværende arbejdsplads. Det resulterede så
i, at jeg reagerede meget voldsomt på mit medicin, og at i og med, at lupus gør, at man
ikke rigtig kan tåle at komme i solen, så var jeg meget tvunget til at sidde inde, og fik det
faktisk mere og mere dårligt rent fysisk af det. Det var ret skræmmende, fordi det er ikke
en sygdom, man hører så meget om. Det er jo en meget, meget sjælden sygdom. Og det
er heller ikke en sygdom, man snakker så meget om. Så det var ret skræmmende at få at
vide, at man egentlig har en autoimmunsygdom, som man egentlig ikke rigtig kan gøre
noget ved. Og jeg skal egentlig bare lære at leve med det. Og det var blandt andet også
noget af det, der skubbede mig ud over kanten til at udvikle angst. Det var jo fordi, at jeg
lige pludselig blev meget, meget bange for, om det kunne finde på at slå mig ihjel. Hans, I
er ikke to kvinder, som begge lider af en hudlidelse, men to forskellige. Og så fik vi også
lige mødt Christina, som har lupus. Det vender vi tilbage til. Lad os lige først starte med
Vivi, som altså har rosacea. Hvad er det for noget? Ja, rosacea er en hudlidelse, som
sætter sig i ansigtet, typisk på kænderne ved siden af næsen. det kan gå ind over næsen,
det kan gå op i øjnene også. Det kan være tynd, rødme, blodkarne kan blive synlige, det
kan blive mere fortygget, altså det kan blive sådan mere en bomseagtig fortyggelse. Det
er det, vi kan se oftere ved mænd, end vi ser det ved kvinder. Kvinder er det oftest mere
rødmen, der gør sig gældende. Og det opstår simpelthen som følge af den
inflammatoriske proces, der er i huden. Men det er altså ikke kun i huden, det kører løs.
Det er også på baggrund af, hvordan det er, kroppen arbejder. Det er meget vigtigt at vide
her. Og det kan så forstærkes af sollys. Det kan forstærkes af krydret mad, drikke,
alkohol. Ting kan spille ind. Og så mener man, at der er nogle arvelige tendenser i det her.
Og i forhold til det arvelige vil jeg bare sige, at vi kan godt arve nogle tendenser til noget,
men hvordan det kommer til udtryk, det har rigtig meget med at gøre, hvordan vi lever
vores liv. Og det er nødvendigvis noget, vi selv har styring over, men det kan være
konsekvens af, hvordan den måde, vi lever på, hvordan det påvirker vores krop og lukker
op for de tendenser, der kan ligge i forvejen. Rosacea, det er nyt for mig, og nu skal jeg
ikke kloge mig på, om det er sjældent eller ej, men 3-5% af befolkningen får rosacea. Er
det så sjældent, eller hvad? Det er jo en slant, mennesker, der får det. Og de mennesker,
som har ramt af det, de er ret invaliderede. Hvis man er heldig med rosacea, så virker
antibiotika, som kan virke på den inflammatoriske proces, ganske godt. Man kan bruge
noget salve, som kan dæmpe det. Men er kroppen væsentlig ud af balance, så kan det
være svært at få de her ting til at virke, som også er noget af det, der var gældende for
Vivi i den her sammenhæng. Og nu fik du lige sagt, at de her tydelige symptomer på
rosage er ofte mere fremtrædende hos mænd. Der kommer lidt, jeg kaldte det en
vortelignende næse, altså nogle buler på næsen. Men det er altså fortrinsvis mest
kvinder, som bliver ramt af det her. Så fik vi også lige mødt Christina, som har lupus. For
mig også en ny hudledelse, jeg kender den ikke, så gør man lige det. Og sælden. Og
sælden. Og sælden. lupus. Og en følge af lupus, som er en autoimmun sygdom, det er
typisk, at det rammer i de fleste tilfælde huden. Og det autoimmune betyder? Det
betyder, at kroppens immunsystem angriber kroppens egne væv. Og når den gør det, så
medfører det inflammation. Og den inflammation kan opstå i huden, men den kan også
opstå i organer. Den kan opstå i ledene. Og derfor tit give ledproblemer og give
muskulære problemer, som Christina også har været mærket af. Men det er kraftige og
inflammatoriske processer. som en tilfælde som Christina her, der har hun simpelthen
været så ramt af det inflammatoriske, at det nærmest, altså ud over at huden er totalt
ændret i ansigtet, så har det været sådan en bylde lignende tilstand, der har været. Så det
giver sig selv, når vi taler om hudlidelser. Det er noget, man kan se, og det er noget, man
også bliver påvirket af, hvis man er blevet ramt. Det skal vi tale mere om lige om lidt. Vi
skal lige vende tilbage til noget, det både Vivi og Christina sagde lige før. For Vivi nævner
blandt andet den her usikkerhed om, hvor lang tid skal det vare ved det her. Og Christina
får faktisk sagt, at hun er bange for, at hun skal dø af det her. De her to udlidelser, vi taler
om i dag, er det farligt? Når vi er sikre på, hvor lang tid skal det vare ved? Noget af det,
der er sværest for os mennesker, det er at være i en situation, som er uafklaret. Uafklaret
eller uvisthed, det er i den grad noget af det, der kan bryde os ned. Hvis vi har klarhed på
en eller anden ting, man kan næsten sige, hvis noget er alvorligt, bare vi har klarhed på
det, så kan vi få ro, så kan vi forholde os til det. men alt det, der er uvidst, der kører det
løs i os, det nager os, det giver os en følelse af, at vi skal have kontrol over noget, som vi
ikke kan kontrollere, fordi vi har uvidstheden omkring det, så det er ukontrollerbart. Og
det er det, der i den grad tager. Og når Christina siger, at kan jeg dø af det her, så kan
man sige, at hun har formentlig hørt, at det her er godt forhelbredet, og at det har en
belastende virkning. Det at have så meget inflammation i kroppen, det har en belastende
virkning på kredsløbet. Et kredsløb, der er udsat for forhøjet inflammation i kroppen, det
ødelægger vores kredsløb. Og vi ved ja, at der er forøget risiko for hjertekarsygdom, for
blodpropper. Så det er ikke lige meget, det ser vi i forbindelse med lupus, det ser vi også i
forbindelse med psoriasis for eksempel. Så det er ikke selve hudlidelsen? Nej, det er
udviklingen. Det er det at være belastet af et forhøjet inflammationsniveau i ens krop. Det
er det, der tager på vores organisme. Og når det tager dybt nok i vores organisme, så kan
det gå ind og påvirke krigsløbet. Vi ved, at vi også er mere angrebet i Nordeuropa i
forhold til Rosasie, end man er nede i det sydlige. Og så kan vi altid diskutere miljø. hvad
er det, der gør det i vores miljø? Er det, at man lever mere sådan en middelhavskostagtig
syd på, som har en anti-inflammatorisk effekt? Er det det, der gør, at de er mindre udsatte
for den sygdom, end man er oppe i Norden? Fordi man kan sige, at sygdommen ses
hyppigst, eller hyppig hos mennesker, som har mere rødme i deres hud, eller har let til at
rødme en hvid hud. Man kan se, at det her med at rødme, det forbinder vi i kinesisk
medicin med en øget varmetendens. Og den her øget varmetendens er med til at gøre
ansigtet mere påvirkelig over for rosacea. Bødkarrene åbner sig. Det hænger sammen
med en øget varmereaktion i vores krop. Får man ekstra med alkohol, så kender vi også
det, at mennesker bliver røde i ansigtet, derfor er de mere modtagelige for rosacea. Men
det er altså ikke kun alkohol, der laver det her. Vi skal altså lige huske, at vi kan have de
her tendenser af anden årsag. Men mennesker, som har let til at røde, de har større
tendens til at få rosacea. Nu nævner du også det med det stærke mad, altså krydderier,
hvis man spiser masser af det, så kan det også i hvert fald i forhold til symptomerne gøre,
at det fremstår mere tydeligt. Men det jeg så også har hørt dig sige, det er, at hvis man
ikke har anlæg for det, at man spiser meget kryddermad, og man drikker et glas rødvin
eller to lørdag aften, er ikke nødvendigvis med til at øge risikoen for, at man får rosage.
Altså man skal have anlægget i kroppen til det først, før det så kan bluse op ved hjælp af
det. Ja, eller også danner man med at have den livsstil nogle tilstande i ens krop over år,
som kan være med til at føre ind derhen. Og i forhold til lupus, er der noget der, du kan
sige i relation til rosacea? Det vi kan se i forhold til lupus, det er, at det er den her
autoimmune reaktion, som går i gang, som medfører, at kroppen nedbryder sig selv, og
det giver en øget inflammationstilstand. Og det rammer bare dybt i vores krop og kan
sætte sig ind i forskellige organer. Det er bare en ret uheldig reaktion i vores krop. Og jeg
har ikke kendskab til variationer i det her i forhold til folkeslag. Og det er altså noget, der
går dem, der er på ramt nu, slår jeg bare alle over en kamp, skal jeg måske lade være
med. Men det går i hvert fald Vivi og Christina på. Det påvirker dem, at det går ind under
huden på dem. Hvis man kan sige det i forhold til en hudledelse, der er meget synlig, men
det påvirker. Klart. Jeg sov ikke rigtigt. Noget af det, som jeg er blevet behandlet for, er,
at alle de bivirkninger, jeg fik af det her angstmedicin, blandt andet gjorde, at mit ansigt
og min hud i ansigtet var meget påvirket af det. Så jeg var smæk fyldt med bumser over
det hele og kunne faktisk ikke sove for det, fordi min hud var så ramt af det. at det gjorde
ondt hele tiden. Men også, at folk kommenterede det. I og med, at de syntes, at det var
synd for mig, at jeg var kommet til at se ud, som jeg gjorde, kommenterede de det hele
tiden, så jeg var meget bevidst om det. Noget af det, som vi bliver fortalt igen og igen, det
er, hvor vigtigt det er med søvnen. Nu fortæller Christina så, at hun har så ondt i huden, at
hun ikke kan sove for det. Ja, det gør simpelthen ondt at ligge på huden, fordi det er
byleagtigt. og det at man ikke kan få sin søvn det virker bare særligt godt i forhold til det
immunsystem der er i høj beredskab i forvejen altså det autoimmune end videre så giver
det jo så gør det at kroppen laver den der release som vi jo får ud af søvn vi har haft en
god søvn vi slapper dejligt af så det bliver hængende en form for stress en form for stress
der kører løs i vores krop det giver et øget krodisol niveau og et øget krodisol niveau det
forvær bare inflammationsprocesserne, og så har vi en rigtig ond cirkel. Og den
stressvirkning, det fremmer faktisk angstfølelsen, som Christina jo også taler om, at hun
har angst, og hun fik decideret medicin for det. Og så bliver der bare noget til at sige,
angst og angstdæmpende medicin, det er noget rigtig lort, når vi har autoimmunsygdom,
og vi har inflammatoriske processer, for det speeder det bare ekstra op. Og så må man jo
kunne gøre noget andet, ja, det er så bare svært, hvis man skal gå medicinvejen og gøre
noget andet, fordi det er den måde, man behandler på. Men det er bare ingen god
cocktail. Men hvorfor er det, at det ikke er en god cocktail? Fordi Christina, hun går til
lægen og siger sådan og sådan, og så viser hun symptomer på angst, og så siger lægen,
du skal spise de her tabler. Lægen skal lave en vurdering af, hvad skal jeg prioritere nu
her? Jeg kan godt se, at hun har et eller andet i hendes hud, men det kan hun nok komme
om ved. Det med angsten, det er formentlig mere invaliderende for hende, så bliver jeg
nødt til at give hende noget til angsten, som så kan være uheldig i forhold til huden. Så
det bliver prioriteten, at det er sådan, man gør. Og så går man jo ind fra lægen og tænker,
at nu får jeg løst et eller andet, men er måske helt klar over, at jeg får et problem
forstærket, jeg har i forvejen. Og det er måske heller lige det, hun har brug for, når hun
står i angsten og får at vide, at du skal bare lige vide, at du får et andet problem, bliver
forstærket af det her. Men sådan er det jo vidteligt. Det har en konsekvens, de valg, man
tager. Men så siger du, at de to ting i kombination, det er noget rigtig skidt. Hvad gør du
så, når Christina kommer her i klinikken og beder dig om hjælp? Ja, så griber vi det jo an
på en fuldstændig anderledes måde. Fordi vi har en tilgang, det hedder, når vi ser en
patient, det første vi kigger efter, det er, hvorfor kan kroppen ikke gøre det her bedre?
Vores organism er indrettet til, at hvis vi får en forkølelse, så finder den ud af, hvordan den
får bekæmpet den her forkølelse, og får det smidt ud af systemet, så vi kan komme
tilbage til en normal tilstand. Hvis vi har en midlertidig stressvirkning, så forsøger kroppen
at lave os tilpas træt oven på den her stressvirkning, når den er faldet lidt til ro, så vi kan
komme tilbage til en normal udgangspunkt. Hvis det så er, at vi sover så godt, så bliver vi
naturlig mere trætte, og så kommer vi formelt til at sove en tand dybere, som så gør, at vi
vågner mere udviklet op og kommer tilbage til udgangspunktet igen. Så vores fokus er
altid at se, hvad er det, der gør, at den her organisme ikke kan finde tilbage til
udgangspunktet. Så der går vi via vores diagnose ind og finder ud af, hvad er det, vi skal
have fat i i kroppen her, for at få kroppen lidt tilbage på sporet, lidt tilbage på, at den kan
komme i balance igen. Kan du sige noget om, at det er sådan her, vi gør, når der kommer
folk ind med lupus? eller er det… Det er totalt individuelt. Ja, præcis. Ja, det er totalt
individuelt. Der er nogle ting, der er nogle tegn, som gør, at vi kan kalde en sygdom for
lupus. Så er der forskellige ting, der bliver opfyldt, som er gældende, når man har lupus.
Så det er jo ens for alle, mere eller mindre, der kommer. Der kan være lidt variationer i det.
Men derudover, det, der kan danne de her symptomer, og den sygdomsstruktur, det kan
der være forskellige indgangsvindler til. og der er det jo lidt med, hvad har vi af
arvelighed, men også hvad bliver vi udsat for og ikke mindst, hvordan påvirker de
psykiske aspekter os fordi vi hører begge to her tale om hvad hudlidelse gør ved os men
kan vide, hvad det gør ved os i forhold til at forstærke det vi faktisk døjer med måske er
det den forstærkning der er på, at det sidder lige i bæret af os der er med til at gøre at
angst-frygt-mekanismer løs. Stressen kører løs i vores krop. Vi kan ikke komme i balance.
Og så får vi da også lige fra kollegerne, eller folk, der møder os på gaden, eller har set os i
tre år, hvordan er det, du ser ud? Hvad tror man, det gør ved en? Det kører jo i
underbevidstheden. Altså Christina, hun nævner det jo, at hun bliver fastholdt i det der,
fordi at folk, de konfronterer hende med, de bringer det i hvert fald op hele tiden. Ja, og
det kan også være på en omsorgsfuld måde. Og det tror jeg, det er, Når hun siger det, at
nej, hvor er det synd, at du har det her. Og du siger også det her med, når det sidder lige i
ansigtet. Det gør det også for Vivis vedkommende. Og hun lader sig ikke på den måde slå
ud af det. Hun arbejder også ude blandt folk. Ja, hun gemmer sig i hvert fald væk. Nej,
det gør hun ikke. Hun er i en slags frontlinje, det lyder så voldsomt. Hun tænker i hvert
fald også over det. Ja, det fylder. Det gør noget ved os. Og hvis dig, der lytter her, ikke
har en hudledelse, så vil jeg bare sige til dig, hvis du skal have en oplevelse af, hvad det
her gør ved mennesker, så gør det, når du er i byen, og du er kommet til desserten, og det
er islagkagen, der bliver serveret. Hvis du tænker, at man kan være ligeglad med, hvordan
man ser ud, så begynder du simpelthen, når du spiser den her islagkage, så spiser du den
meget grådig, og tværer det sådan lidt rundt i ansigtet, og ser, hvordan det så kan løbe
ned, Og så prøver du at sidde fuldstændig upåvirket af situationen og se på de andres
reaktion. Hvis du kan undgå at reagere på det her, så er du uddannet til at få en
udledelse, uden at have de her følelsemæssige udfordringer med det. Men jeg er rimelig
sikker på, at de fleste vil blive påvirket af det her. Vi kunne kalde det her
islagkageudfordringen. Ja, islagkageteorien, tesen. Og udfordringen skal være i, at det
ikke er en udfordring, du selv vælger. Det skal vi lige huske. Det her er noget, du selv
vælger. Hvis du tager en udfordring, en challenge, som har været meget populær at gøre,
så er det noget, vi vælger, og så er det lige pludselig galt at se mærkelig ud. Men hvis det
er sådan, du gør det, uden at informere omgivelserne om, at nu gør du det her, så får du
den rene reaktion på, hvordan det her ville være for omgivelserne, men faktisk også ind i
dig selv. Så kan du se, om du kan bestå prøven. Og hvis det er muligt, så vil vi gerne have
et billede af det tiltændt, så lægger vi det op, og så ser vi, om du stadigvæk er ligeglad
med det. islagkageudfordring. Vi kender det også fra, måske især da man var yngre, man
får en stor rød bums, lige i panden, og så man kan næsten ikke komme i skole, eller tage
på arbejde, eller komme til fest, eller noget som helst. Det er lidt samme princip. Jeg tror,
meningen er forstået. Både Christina og Vivi, de har været i behandling her i over en
periode. Hvordan de så har det i dag, det skal vi blive klogere på lige om lidt, men kan du
ikke Fortæl lidt om, hvordan du har grebet behandlingen an. Når vi først har stillet
diagnosen og fundet ud af, hvad det er, der er gælden her, så skal vi forstå, at det gælder
rigtig meget om at få kroppen til at arbejde mere hensigtsmæssigt. Når vi har med
hudlidelser at gøre i den her alvorsgrad, så kan vi se det på en måde, som at det, vi ser på
huden, det er sådan set bare toppen af isbjerget. Vi ved, at 90% af de isbjerge, det er
altså det, der er under vandskorben. Og sådan er det også i de sygdomme her. Det er
rigtig meget at få kroppen rettet til i at kan arbejde normalt igen. Eller så normalt, som det
nu er muligt. Og i den grad, man kan få kroppen til at arbejde normalt, vil det også
afspejle sig på overfladen, altså på huden. Og begge her er jo utroligt glade for, hvordan
de er kommet til at have det og se ud. Jeg kan huske, at Christine nævnte, at efter tre
ugers behandling med akupunktur og rød lys, der er den her byllefornemmelse, hun
havde i ansigtet, som gjorde, at det gjorde ondt at ligge med hovedet på hovedpuden,
jamen der var den lettet. Og hvad er det, rød lys gør? Ja, det var rød lys og så en kombi
med blå lys indover. Den røde lys har en frekvens, det er en bølgelængder, som har evnen
til at gå ind i vores organisme og virke ned på hver enkelt celle og egentlig speede op for
energien i hver eneste celle. Energi for fabrikkerne her, som danner ATP. Og når kroppen
speeder op for det, så har cellen lige pludselig evnen til at udføre det, som cellen skal.
Hvis cellen skal udskille nogle affaldsstoffer, så er der energi til at udskille nogle
affaldsstoffer. Hvis cellen skal bruge energi til at bygge sig op og blive mere stærk, for
eksempel at have en bedre kollegens struktur i vævet, ja, så er det det, den har energi til
at kunne gøre. Det er noget, det rødlys er rigtig god til at kunne gøre. Så det er det der
med, at du også nævnte tidligere, at man var nysgerrig på, eller du var nysgerrig på,
hvorfor er det kroppen ikke selv er i stand til at gøre det her? Det hjælper, der snyder vi
lige lidt med rødlys og blålys. Det blålys virker anti-inflammatorisk, så det begrænser
simpelthen betændelsesprocesser i huden. Så det hjælper til det, der er løveløbsk. Det
stopper med at løve løbsk. Og når vi kan stoppe brænden, eller vi kan stoppe ulykken, så
er der lige pludselig fri kapacitet til at begynde at restaurere på nogle af de andre ting. Og
det er noget af det, vi har brugt akupunkturen til. Og så hjælper vi også lige lidt på vej til
at få en afklaring. Vi snakkede lidt om uvidshed tidligere. Få en afklaring med, hvordan
man forholder sig til nogle ting. Det giver jo også ro. Ro på hele nervesystemet, ro på
øverste etage. Og den ro, den kommer jo i den grad kroppen til gavn. Mindre
kredisolproduktion i kroppen, dermed mindre inflammation. Mindre inflammation, mindre
smerte i Kristinas tilfælde. Mindre smerter, bedre søvn, dannelse af en større overskud.
Og så kommer kroppen bare mere tilbage til at fungere. På samme måde som hvis du har
været angrebet af en gang influenza og tyndskid, og det var at køre på fuldt tryk, så har
du overskud til noget som helst. Men når den tilstand, der er løven løbsk i sådan en
situation, den holder op, ja, så begynder du lige pludselig at få opmærksomheden til, nu
har jeg energi til at se mig omkring, og kroppen har energi til at kan trives og fungere på
bedste vis. Det er dybest set det, vi har gang i, når vi hjælper sådan nogle mennesker.
Huden, det er deres symptom, det er deres måske henvendelse og årsag. Vi koncentrerer
os om, hvordan vi får kroppen til at fungere, Og så bliver gevinsten, at man bare kommer
til at se smukkere ud. Og lad os så lige prøve at høre en gang, hvordan både Vivi og
Christina har det i dag. Min hud ser meget pæne ud i dag. Meget, meget, meget pæne ud
i dag. Min krop har det meget, meget bedre. Jeg har meget mere energi. Jeg er blevet
meget mere glad. Jeg har meget mere overskud. Og kommer ud blandt folk igen, som jeg
var holdt op med førhen. fordi jeg ikke havde hverken den mentale eller fysiske energi til
det. I dag er jeg jo egentlig tilbage til at være den samme, som jeg var før. Altså fra at
vågne flere gange om natten, hvor det hele ligger ondt, og det klør over det hele, til i dag,
at jeg sover hele natten væk. Jeg går i seng og vågner først, når jeg er gået af det
ringere-agtigt, og får en meget, meget bedre søvn. Og det gør jo også, at man har noget
mere energi i løbet af dagen, i og med, at man har sovet en hel nat. Jeg synes, jeg har
fået mere energi og også blevet mere tilpas. Og jeg tror også, det har meget at gøre med,
at han siger, at han er en, man har tillid til og kan snakke med, og man føler, at han har tid
og ro til at lytte til en. Det føler jeg måske, at der er så mange læger eller, hvis man vil
komme til der til, at der kunne godt være noget andet, der ligesom lag bag det, man
ligesom… Det er derfor, at det er blomstret op. Altså hvis man måske har det så godt
indvendigt, så kan det også godt ske, at det er derfor, at det er, som det nu er. Og så føler
man måske, bare lægen fik det, kommer man ind til lægen, jamen så sidder man måske
maks 5 minutter, og det er… Der skal du både nå at stille spørgsmål, og hun skal nå at
svare på 5 minutter. Det er nemt. Altså dejlige, opløftende meldinger fra både Christina og
her til slut. Vi er nået til vejs ende i det her afsnit, men i næste afsnit, der dykker vi lidt
mere under vandskorben, sådan næsten i bogstaveligste forstand. Du nævnte noget med
isbjerget, at det er kun lige toppen, vi kan se. I næste afsnit, der skal vi blive lidt klogere
på, hvad der så ligger under vandskorben, altså de 90 procent af isbjerget. Tak for i dag.
Tak for det. Jeg håber, du er blevet lidt klogere efter det her afsnit af Det Fantastiske
Menneske. Del gerne podcasten med dem, du kender, Og husk, at du kan følge os på de
sociale medier og på YouTube. Vi er snart tilbage med endnu et afsnit. Indtil da, pas godt
på det fantastiske menneske, du er.