SIDEN ER UNDER OPBYGNINING

Hvordan hænger hudens tilstand sammen med bindevæv, inflammation og kroppens evne til at regulere sig selv? I denne episode taler akupunktør Hans Erik Foldberg om de dybere processer, der påvirker alvorlige hudlidelser som fx rosacea og lupus. Vi kommer bag om de synlige symptomer og ser nærmere på, hvorfor også det mentale og sociale spiller tæt sammen – og hvorfor cremer alene sjældent er løsningen. Du hører også om bindevævets rolle, kroppens udrensningssystem og hvordan moderne behandlinger som rødlysterapi kan indgå i en mere helhedsorienteret tilgang.

Du kan lytte til afsnittet via nedenstående links, se det her på siden eller læse vores transskription nedenfor videoen:

Medvirkende

Gæst(er): Vivi Poulsen og Kristina Maria Pedersen
Fagperson(er): Hans Erik Foldberg (Akupunktør)
Vært: Leon Rask Sørensen

Kilder og videre læsning

  • Links kommer snart

Læs afsnit 7 af Det Fantastiske Menneske: Hudlidelser – del 2

Transkriptionen er genereret automatisk ved hjælp af AI og er ikke gennemgået manuelt. Der kan derfor forekomme fejl i ordvalg, stavning, tegnsætning og forståelse af tale. Indholdet skal læses med forbehold, og vi henviser til den originale lydoptagelse for den mest præcise gengivelse.

Hvis man drikker tæt i 11-14 dage, så ligner man også den, som jeg gør, tænker jeg.
Kroppen er fantastisk. Skabt til at hele, restituere og genopbygge sig selv. Men hvad sker
der, når den proces bliver forstyrret? Og hvordan støtter vi bedst kroppens evne til at
komme sig, såvel fysisk som mentalt? De spørgsmål skal vores gennemgående gæst,
Hans Erik Foldberg, forsøge at besvare i et sprog, hvor de fleste kan være med. Han er
akupunktør med baggrund i traditionel kinesisk medicin, og han har over 30 års erfaring
fra sin egen klinik. Gennem årene er han behandlet tusindvis af patienter med både
fysiske og mentale ubalancer, og han har undervist fagpersoner og ledere i kroppens
fysiologiske og mentale sammenhænge. Og når ja, så har han skrevet fire bøger om
mentalsundhed. Velkommen til Det Fantastiske Menneske, en podcast om kroppens
enestående evne til at helbrede sig selv. HUDLIDELSER end en alkoholiker, der har siddet
nede på bænken, nede på havnen og drukket øl i 14 dage, fordi at den her rødmåsighed
føler, at hun går lidt igen. Men det er jo bare det, der sker uden på huden, det som vi alle
sammen kan se. Men hvis vi går en tand dybere, hvad sker der så inde bagved? Ja, det er
jo det der, som foregår på ydersiden, som vi alle sammen kan se. Det er jo det, man er
optaget af, og hvis man bare kunne fjerne det, så var man jo lykkelig. Problemet er bare,
når en hudlidelse, en hudvidelse som rosacea eller som lupus, sidder så dybt i vores
organisme, så det er noget, man bare lige fjerner ved at smide en eller anden creme i
ansigtet. I hvert fald ikke, når det har en vis alvor. Og der bliver vi nødt til at komme en
tand dybere ned. Vi vil nu tage bare lige under huden i første omgang. Så noget af det,
der sker der, det er, at vi har bindevæv, som hæfter sig til huden. Og det her bindevæv,
det skal helst være sundt. Det er sådan et væv, som binder huden sammen, så den sidder
pænt. Det sikrer, at der er næring, der kommer til cellerne, som vi har som hudceller. Når
de celler bliver nære, så er der også nogle affaldsstoffer, der kommer fra de celler, som
skal transporteres væk igen. Noget af det, der er karakteristisk, når vi har de alvorlige,
alvorlige hudlidelser, det er, at der opstår inflammation. i huden og i underhuden og ind i
bindevævet. Den inflammationstilstand bliver vi nødt til at få ryddet op i. I gang imellem
forsøger man med nogle kraftige antibiotika, for at se om de kan få den her inflammation
til at falde til ro. Og det kan de typisk også en stykke hen ad vejen. På et tidspunkt kan
organismen ikke kvittere konstruktivt eller positivt på den her antibiotikabehandling. Det
begynder simpelthen at rupse op, og bindevævet bliver svagere og svagere. Noget af det,
man kan se i undersøgelser af den her underhud, det er, at der står simpelthen ren
inflammation under huden. Og det ligger hele tiden og nærer op til det, som er synligt for
os. nemlig den her røde, rødmossede, hævet, betændte hud, som man kan sgu godt
forstå, at Vivi har det rigtige træls med. Så det er også god mening, når både Vivi og
Christina fortæller, at de salver og de kremer, de får for at slå det her ned, at det måske
virker kortvarigt i forhold til det røde, men det helbreder den? Nej, det helbreder den med,
men ofte, når man har sådan nogle hudledelser her, så bliver man egentlig lidt
taknemmelig i starten, fordi der er noget, der ser ud til at kan virke, Og det kan virke en
stykke tid, men på et tidspunkt kommer kroppen typisk til at give op over for det. Og så
skal vi have noget til at fungere bedre. En af de ting, som vi bruger i vores klinik, det er
rødlysterapi. Rødlysterapi er terapi, hvor man har nogle bølgelængder, nogle frekvenser,
som vi kan sende ind i huden. Man ligger ligesom i en gammeldags solarium. dog er det
solar i lys, der kommer ud, men simpelthen nogle bølgelængder, som har den antiinflammatoriske
effekt, som vi har brug for i huden. Og det har vist sig ved undersøgelser
på rotter, at der kan vi se meget tydeligt, hvordan det her underhud, eller undervæv, det
er betændt godt og grundigt. Men når det har været udsat for det her røde lys og de her
frekvenser, som har en anti-inflammatorisk effekt, så begynder det bindevævet under
huden simpelthen at normalisere sig. Og når det normaliserer sig, så begynder kroppen
igen at få affaldsstofferne væk fra huden, så huden kan begynde at se mere normalt ud.
Og det er bemærkelsesværdigt i de studier. Det er nogle studier fra 2011, der viser de her
ting. Det er det, vi benytter os af her i klinikken. Men kan du forstå, at når man har noget
med huden, og nu nævner du rødlys og bølgelængder, så skal man ligge der og
behandles af det, der er noget, der går ind og påvirker, og så nævner du et forsøg om
rotter. Kan du forstå, hvis man tænker, at jeg skal ikke ind og ligge i rødlysterapi og have
bombarderet min hud, kan du forstå, at man så måske er lidt skeptisk over for det? Ja,
man kan jo være skeptisk over for alt, som man ikke kender. Jeg er jo sådan set også
skeptisk, når det er sådan, at jeg har læst forskning. Og jeg synes jo, at forskning kan
være… Det skal jo have en vis lødighed for, at man kan regne med, at det kan bruges til
noget. Men jeg tror ikke på forskning, før jeg også har set i praksis, at det faktisk virker.
Altså, at det kan omsættes til praksis. Så når vi ser på vores patienter, at det vidderligt har
en effekt, så begynder vi at føle os safe. Faktisk er vi safe før. Men vi skal også forstå, at
når vi har alvorlige hudlidelser som rosacea og lupus, så er det ikke bare rødlys alene, der
vil kunne gøre det her, fordi det rækker endnu dybere ind i vores organisme. Det kommer
vi lidt senere til i det afsnit, vi har her, hvor jeg fortæller lidt om, hvordan de dybere ting
fungerer. Men vi er faktisk afhængige af noget, der har en god virken til at bygge den
normale struktur op i vævet. Og bindevævet, hvis der først går kluder i det, så går der
bare betændelse i huden. Og noget af det, der kan være med til at forstærke betændelse
i huden, det er faktisk alkohol. Så det er jo ikke så langt fra det, vi ser på en person, der
har rosacea, hvordan huden ser ud der. Det er ikke langt fra, hvad det er, den person er
præget af, og så være alkoholikeren, som faktisk sidder nede på havnen og har haft
belastning af alkohol gennem mange år, der udvikler det her sig naturligt også. Men der
er altså mange, som har rosace, som ikke har et alkoholproblem. Men det tager jo ikke
den følelse fra Vivi, den som hun har, den der med, at netop fordi, at der er så mange
ligheder på, hvordan man ser ud, at hun begynder at tænke, at hvis folk tror, at jeg sidder
nede på havnen og drikker øl, og hver eneste dag. Så det sætter også nogle negative
tanker i gang, og manglende tro på sig selv, noget selvværd, noget selvtillid og sådan
nogle ting. Hvordan håndterer man det i forhold til ikke at forvære processen med den
hudledelse, man nu har i det her tilfælde, rosacea? Hvis man synes, det er svært, så er
det en god start. Det er at prøve at snakke med ens venner, bekendte osv. og sige, jamen
jeg kan faktisk godt, altså har man en god stund, man sidder og taler sammen, jeg kan
faktisk godt have et problem med et eller andet, look op for det. Det starter med, at man
tør at sige, at man har en eller anden begrænsning, eller der er noget, man finder svært.
Og så er det interessant, hvad det egentlig er, der kommer op, når vi så samtaler, hvordan
andre ser på det. Nå, ser du sådan på det? Det er slet, se det. Sådan er slet, det er slet
forbundet med dig, eller? Nej, så det er ens egen selvopfattelse. Det er jo vigtigt meget,
hvordan ens egen selvbillede, som går i gang. og man kan se det her med hudledelserne
når det sidder i ansigtet og det er vores visitkort så er der også nogle tendenser i vores
tid altså billeder har nok sjældent fyldt så meget i vores sociale liv med sociale medier for
eksempel så vi bliver bare eksponeret igen og igen men det betyder bare at vi bliver
endnu mere nødt til at være god til at kunne håndtere det eller finde styrken til at få gjort
noget ved det fordi vi skal altså lige huske, det der er i forhold til hudledelser, det
mentale, de følelsemæssige belastninger, der er det ved det, det er altså kun toppen af
isbjerget. Når vi behandler de her ting, så er vi altså under vandskåben. Vi er nede og
tager fat i, hvad er det, der gør, at den her organisme ikke er i stand til at kunne regulere
sig selv bedre, som forsager de her symptomer, som kommer i ansigtet. Ansigtets
symptomer, Hudens symptomer er netop kun et symptom på nogle andre ting. Nu havde
vi rosacea op ad venden, vi havde lupus op ad venden, som er en autoimmunes sygdom.
Lupus og den anden er inflammatoriske processer, der kører løs. De her inflammatoriske
processer, når de løber løbsk, så er det, at det kører løs. Frekvenserne ved, at det kører
løs ind i vores organisme, er på sin vis lige så slemt eller værre, fordi det slider på vores
organisme at have et forhøjet inflammationsniveau. Ved lupus belaster det forskellige
organsystemer. Det belaster nyrene, det belaster hjertet, det belaster vores kredsløb, det
belaster vores led. det kan give smerter. Den belastning, man har derud og derind, den
har altså en betydning for vores helbred. Men hvor stor er den betydning? For noget af
det, Christina fortalte om i sidste afsnit, og til dels også Vivi, hvor Vivi siger, hvor længe
skal det her vare ved? Men Christina, der faktisk i tale sætter en decideret dødsangst,
altså skal jeg dø af det her? Nu siger du så, at det slider på mekanismen. Det lyder så
meget for noget, der bliver nedbrudt, og du taler autoimmune. Det er en nedbrødelse.
Altså en konstant inflammationsproces, det nedbryder vores organisme. Og så kan vi
sige, skal vi være mere bange for det her, end hvis vi nu er ryger? Eller vi møder alkohol
en gang imellem. Men man dør jo af de her inflammationsprocesser i morgen, eller de
første 10 år. Men over året og tider, så slider det os bare mere og mere ned, og så har det
en konsekvens. Altså, vi kommer til at halte mere og mere på bekostning af de her ting.
Det gør vi også, hvis vi ryger. Det gør vi også, hvis det er sådan, at vi får mere alkohol,
end hvad kroppen kan følge med til at køre med. Og det kan jo være frivilligt, at vi drikker
mere alkohol, men i mange tilfælde er det jo ufrivilligt. Altså, vi kommer ind i nogle værner.
Nogen bruger alkohol som en selvmedicinering for at kunne være med sin angst, for
eksempel, eller sin usikkerhed. Tobakken har også de her karakteristikker, at hvis det er
sådan, at det hele er lidt op at køre, så kender vi automatikken med, at vi tager smøgen
og kæft, og så lige en par sug, og så kan vi overskue tingene igen, og så er vi videre. Det
er en slags selvregulering. Og den selvregulering, jeg synes engang, vi undervurderer
betydningen af den. hvorfor det er, at man gør det. Det er, fordi vi har behovet for at få
hjælpen til den der selvregulering. Mange gange så får vi det udtrykt som om, at altså,
hallo, vi kan bare tage sig sammen og holde op med det der at drikke en alkohol, eller
holde nu op med det der rygning. Jeg vil sige, det ligger dybere, og det er bare at lade
være, det er noget, man bare lige gør. Men igen, det er også noget, man kan klæde sig
på. Så noget af det sværeste, det er at ændre på, det er jo vaner, og noget af det
sværeste at slippe ud af, det er jo afhængighed, så hvis de to ting hænger sammen, bliver
det noget rigtigt møg. Ja, men vi skal være mere bange for de her sygdomme, end vi skal
have respekten for de her ting. Ligesom vi skal have respekten for alkoholen. Ligesom vi
skal have respekten for tobakken. Men med tobakken og med overdrevet alkoholforbrug
ved vi også godt, at det kan slå os ihjel på et tidspunkt. Det er jo ikke sådan, at man blyer
en cigaret i dag og drikker to, eller så falder man død om i morgen, men det er med til at
slide. Jeg får sådan et billede ind på nethinden med bilen. Hvis du ikke passer på den,
hvis du kører meget langt på kort tid, og du ikke får den serviceret, så slider du også på
den, før den skal repareres, og til sidst skal den kasseres. Ja, der bryder den sammen. Så
bryder den sammen til sidst. Så der er altid meget forskel på mennesker og bil, og det er
det, du tænker lidt? Nej, jeg er lige i den her metafor. Jeg siger bare, at man skal være –
Man skal i hvert fald være opmærksom på, hvad for en mekaniker man vælger. – Ja, og
hvad er det for nogle informationer, man tager til sig. Fordi vi kan jo også godt blive
beroliget med nogle ting, og det har vi brug for til tider. Men til andre tider har vi også
brug for at vide lidt mere om, hvordan det er, det hænger sammen. Når vi har overskud til
det, så har vi brug for at kende sådan nogle sammenhænge, så vi kan rykke på det. Altså
apropos den mestring, som jeg talte om i forhold til det følelsesmæssige og det mentale.
Vi skal også ind og mestre, hvordan vi behandler vores organisme eller hjælper den på
vej. Noget kan vi selv gøre, og det skal vi jo endelig gøre. Og noget bliver vi også nødt til
at bede om hjælp med. Og når vi har med alvorlige hudsygdom, så er det de færreste, der
kan klare det. Alene, der kalder det også på en hjælp og en indsigt i, hvordan man
forandrer sådan nogle processer. Nu taler vi lige om de her ting, som er med til at slide på
organismen, altså tobaksrygning og et overdrevet alkoholforbrug. Men selvom man ikke
ryger, man ikke drikker mere end til husbehov, og man spiser sundt, så kan man jo
stadigvæk godt blive ramt af de her hudlidelser. Så hvordan hænger det sammen? Og det
er jo netop det, der er rigtig interessant, fordi vi lever i en tid nu, hvor der er nogle ting,
som har indflydelse på noget, der næsten kommer til at fremstå som om, at det er
årsagen til vores problemer, for eksempel at vi ryger eller vi får alkohol. Det er jo dybest
set nogle faktorer, som blot speeder det op, altså på samme måde som psoriasis kan
forværes af stress, så er det ikke stressen, der er årsagen til psoriasis, men det kan
speede processen op. Så er der nogle faktorer, der spiller ind i forhold til lupus, i forhold
til rosacea. I forhold til rosacea, for eksempel krydret mad, altså noget, der giver varme
opad til, det ved vi, det forværrer det. Varme drikke, alkohol varmer os også op. De her
ting kan forværre tingene, men igen, det er ikke årsager. Når vi skal kigge på årsager, så
skal vi kigge på, hvorfor er det nogen, der er mere modtagelige over for det her. Rosacea,
for eksempel, kan vi se, at dem, som blusser mere i kinderne, de er mere modtagelige for
at få rosacea. i udbrud. De mennesker, når vi ser ind i Østerlands medicin, så kan vi se, at
de mennesker, som har det her med det ekstra rødme i ansigtet, der kan vi se, at hvis vi
kan gå ind og regulere noget af den varme ud, det gør vi blandt andet med akupunktur,
regulere noget af den varme ud af organismen, væk fra hjertet, hjertet styrer vores
blodkar, og der er rigt med blodkar i vores ansigt, Så hvis der er en form for overvarme i
tilknytning til det system, så udvider blodkarrene sig i ansigtet, og det viser sig netop som
rosacean. Altså den har et godt sted at tage fat. Ansigtet bliver med andre ord det svære
sted. Huden i ansigtet bliver det svære sted. Og det er der problemerne sætter sig. Men
siger du så, hvis der er nogen, der lytter med til det her, som råder mig lidt, skal de så til
at bekymre sig om at få rosacea? Der er flere faktorer, der skal ske på en gang. Vi har jo
et udrensningssystem. Vi har en leversystem, vi har et nyersystem, vi har en tygtarm, som
er de store udrensningsorganismer. Og hvis de kan følge med på normal vis, så får vi
affaldsstofferne ud. Inflammationsprocesserne bliver holdt i ære. Men kan de funktioner
ikke fungere tilstrækkeligt? Ja, så er det altså huden, der står næst for. Og hvis man så
har tendensen til rødmen, ja, så er det jo ansigtet, der er det svage sted. Så er det der,
inflammationen sætter sig. Og sygdommen sætter sig altid på det svage sted. Sætter sig
altid på det svage sted. Kroppen er så præcis. Den laver ikke noget tilfældigt. men
kunsten er selvfølgelig lige at forstå, hvordan det fungerer, og hvordan de forskellige ting
dannes. Hjertet i Østerlands medicin er tæt forbundet til vores følelseliv. Vi har det jo
faktisk også i vores egen kultur med hjertet. Vi skal forstå tingene med hjertet, siger vi.
Det betyder grundlæggende, at vi skal også have følelsesiden med. bare have logik siden
med, som vi typisk henleder til hjernen. Så når følelserne kommer i spil, så er det tæt
knyttet til hjertet. Dem, som tror det, de skal bare tænke tilbage på den første tur, de
havde med deres elskede i skoven. Så kan de måske godt huske, hvordan hjertet
begyndte at slå. Jeg kan i hvert fald godt. Så der har vi, der kan vi mærke forbindelsen.
Og alle indtryk, der kommer ud fra og rammer os, går igennem det her energisystem, som
har med hjertet at gøre. Og hvordan vi udtrykker os, det har med hjertet at gøre. Er der
blokeringer, for eksempel i forhold til at udtrykke sig, så ved vi fra den kinesiske medicin,
for eksempel med stammen, ja, så skal vi ind og regulere i det her energisystem, som har
med hjertet at gøre, for at kan bedre på den her stammetendens, altså at kan reducere
vores tendens til at stamme. Så udvekslingen af impulser, der kommer til vores
organisme, og det, at vi skal udtrykke os, Det ligger i hjertet. Og er der ubalance i det her
system, så er det meget almindeligt, at der kommer varmere reaktion med. Det er det, vi
har, der reagerer opad til. Og hvis vi husker tilbage i sidste afsnit, så hører vi en hel del
om, hvordan de her to personer med ansigtshudproblematikkerne, hvordan de faktisk er
meget påvirket, hvordan det gør noget ved dem. Det er altså også fordi, der er en
ubalance egentlig i det her system. Så er vi bare ekstra følsomme og påvirkelige. Og så er
det også det, man kommer til at tale om. Så når du går ind og behandler rosacea og
lupus, så er det ikke, hvad kalder du det, symptombehandling? Så kan vi koncentrere os
bare med symptomerne. Igen, som jeg sagde, toppen af isbjerget, det er symptomerne.
Det, der er under vandskåben, det er det, der drejer sig om. Så en regulation ind i det her,
for eksempel, det er i spil. En regulation ind omkring det energisystem, som har med
leveren, som bliver påvirket blandt andet af stress, blandt andet af alkohol, blandt andet
af ryning, det kan være med til at forstærke inflammationsprocesser og forværre de her
ting. Noget af det, det tyder det på, som jeg forstår det, afligt betinget. Hvis man nu har
en mor, min mor har rosage, lad os sige det, kan jeg så allerede nu, jeg udviser ingen
symptomer på det, kan jeg så allerede nu altså forbygge eller minimere risikoen for, at jeg
får det ved at få styr på det, der er under den her oplevelse? Vi kan i hvert fald sige, at
hvis det er sådan, du kan se, at der er en tendens til, at du rødmer, så kan det meget vel
være den side af arven, du har taget med dig fra din mor. Men hvis ikke du har
rødmetendenser, og det havde din far forhjult heller, jamen så kan du formentlig ånde
ganske lettet op, fordi så er det den del, du tager med dig fra det arvelige. Så det er en
måde at se det på. Og hvis ikke du har Men du har den her rødme tendens, hvorfor så
ikke bare få styr på det, og få det bragt bedre i balance? For helt sikkert vil der være
andre symptomer eller ting i din adfærd, som vil normalisere sig mere. Det drejer sig om,
som grundlæggende opgave, det er at være i balance. Være i balance med sig selv, men
også at kroppen er i balance. Og det er det, Østerlands medicin handler om. Det er det
moderne tilgang til behandling i Vesten handler om. Det er at få skabt balancen. Hvis
nogle symptomer så kører for voldsomt løs, så må vi bruge medicinen til at regulere det
med, indtil vi får kompetencen eller får bygget ressourcer op, som gør kroppen bedre i
stand til at kunne regulere sig selv, indtil det kan være til stede. Det er simpelthen
opgaven. Det lyder simpelt. Det er en arbejdsproces i mange tilfælde. Og så er det et
spørgsmål om en indsigt, og som person, der lider af en eller anden ting, der er det meget
vigtigt at have indsigt i de her ting. Min oplevelse er i hvert fald, når folk får øje på de her
sammenhæng og kan se det, og så lige stille begynder at se, hvordan ting forandrer sig,
og tingene så faktisk har indflydelse, som man har beskrevet, jamen så begynder det at
give noget af den her tryghed, som også bliver omtalt ved mange, som har lidelse i det
hele taget, men jo ikke mindst, når det er huden. Indsigten i, hvordan tingene hænger
sammen, det giver en afklarehed og en ro. Og jeg kan sige, at det har stor betydning for,
at man får mindre symptomer. Har du mere, du vil tilføje om det, der ligger under
vandoverfladen i forhold til isbjerget, men også det, der stikker op i forhold til hudlitter?
For ellers tænker jeg, at vi er ved at være der. Ja, jeg tænker, at vi er godt omkring det.
Hvis du har kommentarer eller spørgsmål i forhold til det, du hører her i Det Fantastiske
Menneske, f.eks. hudlidelser, så er du velkommen til at finde os på Facebook. Du kan
også skyde en kommentar afsted i kommentartråden under podcast-afsnit her. Så er du
ikke med tilbage at sige, at vi er tilbage lige pludselig med et nyt afsnit. Tak for i dag. Tak.
Jeg håber, du er blevet lidt klogere efter det her afsnit af Det Fantastiske Menneske. Del
gerne podcasten med dem, du kender. Og husk, at du kan følge os på de sociale medier
og på YouTube. Vi er snart tilbage med endnu et afsnit. Indtil da, pas godt på det
fantastiske menneske, du er.