SIDEN ER UNDER OPBYGNINING

I dette afsnit møder vi Lilian, der mistede synet efter en fejlslagen laserbehandling, og Lisbeth, der blev ramt af en blodprop i øjet. Lisbeth fik at vide, at der ikke var noget at gøre, og Lilian blev tilbudt en operation, som i sidste ende ikke blev nødvendig.

Du kan lytte til afsnittet via nedenstående links, se det her på siden eller læse vores transskription nedenfor videoen:

Medvirkende

Gæst(er): Lilian Thorsen og Lisbeth Ubbesen
Fagperson(er): Hans Erik Foldberg (Akupunktør)
Vært: Leon Rask Sørensen

Kilder og videre læsning

  • Links kommer snart

Læs afsnit 8 af Det Fantastiske Menneske: Øjenlidelser: Sådan fik de synet tilbage

Transkriptionen er genereret automatisk ved hjælp af AI og er ikke gennemgået manuelt. Der kan derfor forekomme fejl i ordvalg, stavning, tegnsætning og forståelse af tale. Indholdet skal læses med forbehold, og vi henviser til den originale lydoptagelse for den mest præcise gengivelse.

Og jeg sad bare i sådan fuldstændig panik og tænkte, det skal simpelthen være løgn. I skal ikke
først lave en fejl med mit øje, og så bagefter til at skære i det. Kroppen er fantastisk, skabt til at
hele restituere og genopbygge sig selv.

Men hvad sker der, når den proces bliver forstyrret? Og hvordan støtter vi bedst kroppens evne
til at komme sig, såvel fysisk som mentalt? De spørgsmål skal vores gennemgående gæst Hans-
Erik Folberg forsøge at besvare i en sprog, hvor de fleste kan være med. Han er akupunktør
med baggrund i traditionel kinesisk medicin, og han har over 30 års erfaring fra sin egen klinik.
Gennem årene er han behandlet tusindvis af patienter med både fysiske og mentale ubalancer,
og han har undervist fagpersoner og ledere i kroppens fysiologiske og mentale
sammenhænge.

Og nøje, så har han skrevet fire bøger om mentalsundhed. Velkommen til Det Fantastiske
Menneske. En podcast om kroppens enestående evne til at helbrede sig selv.

I dag skal det handle om øjenlidelser, og Lillian, som vi lige hørte en lille snag af, hun mistede
sit syn på det ene øje efter en laserbehandling. Til at gøre os klogere på øjenlidelser har vi igen
dig med, Hans-Erik. Velkommen til.

Tak. Foruden Lillian, så skal vi også møde Lisbeth, som mistede synet på sit det ene øje efter en
blodprop i øjet. Og det var relativt nyt for mig, eller jeg anede ikke, at man kunne få en
blodprop i øjet, før vi skulle starte med at undersøge til det her afsnit, men det kan man så
godt.

Vi kan få blodpropper alle steder, hvor vi har arterier og vener. Nogle steder sætter det sig
lettere end andre, og de kan dannes forskellige steder på stedet, eller på afstand, og føres
dertil. Og det der problem i øjet, det er jo, hvis der er en blodprop, der simpelthen blokerer, så
kan det betyde, at der kommer ilt til synsnæven, og så begynder der at opstå forandringer.

Og har det varet for lang tid, ja, så kan det tage veje i skade, så det simpelthen ikke kan rettes
op igen. Og det er her, jeg er blevet nødt til at skrive ind, det er ekstremt vigtigt, når vi har
nogle forandringer med vores øjne, at vi ser efter at få det undersøgt. Det er bare i stedet til
øjnene hurtigst muligt, for der er nogle ting, der har fatalt betydning, altså uopretteligt, hvis
ikke vi får kigget til det med det samme.

Men der er også nogle ting, der går galt, som der måske kan gøres noget ved af øjnene, og det
er her, vi er til at komme ind i billedet. Og hvad er det så for nogle symptomer, man skal være
opmærksom på? Får man en blodprop i benet, så mærker man en hævelse og smerte og
varme, og der er også noget med blodpropper i både hjerte og hjerne, altså de her stræk-snaksmiler
og andre ting, vi skal være opmærksom på. Hvad skal man være opmærksom på, når det
handler om øjnene? Jamen, så er det pludselig synstab, eller det er et sløret syn, eller f.eks. som
Lisbeth, vi har gang i oplevet, som om det var ligesom at se igennem sne.

Og Lisbeth skal vi have præsenteret nu. Hun er en af de 20.000, der lever med en blodprop,
eller som har en blodprop. 5.000 ramles hvert eneste år.
Det er så det, at Lisbeth er en af dem. Lad os lige prøve at høre, hvad Lisbeth fortæller om
dengang, hun vidste synet på sit øje. Jeg havde egentlig oprindeligt kommet her, fordi jeg
havde sagt kuridose, og havde gået til behandling for det.

Og så på en tidspunkt blev jeg blind på det ene øje sådan lige pludselig, og var ved øjenlæge,
og fik at vide, at det var en blodprop på synsnaven, og den var ødelagt, så man kunne
ingenting gøre ved. Og der havde jeg så lidt syn, at jeg kunne sådan lige skimte lidt helt herude,
men alt det der imellem, det var mørkt grå. Altså på det ene øje.

Og der passede sådan, at dagen efter jeg jo ved øjenlæge fik konstateret, at jeg ingenting
kunne gøre, der skulle jeg herovre. Og en dag havde jeg hørt i venteværelset herovre, at han
havde hjulpet nogen, der fik en blodprop i øjet. Og derfor så tændte jeg, jamen det må du
heller lige snakke med ham om.

Relativ voldsom historie, Lisbeth hun fortæller om, og ham hun taler om, det er jo dig han siger
ikke. Hvad stiller du op, hvad er det første du gør, når der kommer en patient som Lisbeth, der
siger hun har en blodprop i øjet? Først skal vi lige se på, at de har været ved læge, og øjenlæger
har fundet ud af, hvad det er der er op og ned i det her. Så vi er sikre på, at det er det rigtige, vi
kommer til at behandle.

Og nummer to, det er jo selvfølgelig, at vi tager hele interviewet, og bliver klar på, hvordan er
det opstået det her, hvad ligger forud for, og hvad er der sket siden, at man har mistet syne,
eller syne er blevet forværret, sløret, eller hvordan de nu har ratet sig. Og så er vi altså meget
interesserede i at vide, hvad er det ellers er historik for den her person? Hvad er der er
sygdomshistorik? Fordi andre sygdomme kan være med til at gøre, at man lettere får en
blodprop i øjnene. Og der bliver man nødt til lige at se helheden i, hvordan er det kroppen
fungerer.

Fordi blodprop i øjet, ja det kan godt virke til, at det opstår bare pludselig, men så pludselig er
det altså heller ikke, fordi typisk er der andre kroniske sygdomme, som er i spil. Det her
tilfælde, der er der diabetes for eksempel i spil. Det andet tilfælde med linjerne, der er også
diabetes, der ligger bagved.

Og Lisbeth har også den her lungesygdom, som hedder sarcoidose, som angriber netop
lungerne. Og i de tilfælde, der kan der være forhøjet inflammationsniveau, og et forhøjet
inflammationsniveau, det fordrer, at der lettere opstår blodpropper. Og en ting er jo at se, om
man kan bedre det symptom, som folk henvender sig med i det her tilfælde med Lisbeth.

Jo, jeg har mistet min syn på mit øje. Men en anden ting det er også at hjælpe på vej til,
hvordan dagen undgår vi, at man så let danner de her problematikker. Så vi bliver nødt til at få
en helhedsbillede af, hvordan fungerer den her krop, hvad er der opstået af sygdom, kronisk
sygdom, som kan være med til at øge risikoen for, at der for eksempel kan opstå en blodprop.

Er der blevet ordentligt undersøgt i forhold til blodtryk, hvordan det kører? Vi sagde, der var
diabetes. Er der så blevet undersøgt for, om der er forhøjet blodsukker på vej til en diabetes,
eller har vi en udviklet diabetes her? Så når det rammer sådan nogle ting som det her, er det
virkelig vigtigt at sikre sig, at der er sket fejl. Fordi når man bevæger sig ind i
sundhedssystemet, så er det altså travlt.

Og der kan bare opstå fejl en gang imellem. Kan vi gøre noget for at redde eller stoppe, at der
er noget, der bliver overset? Jamen, så skal vi det. Og det ser vi af til, at der er noget, der bliver
overset.

Jeg tænker, det er et vilkår. Når der er travlhed, så kan der overses ting. Men ja, der skal vi jo
prøve at være garant for den, der søger os.

Men jeg er så nødt til at spørge dig, fordi vi kan godt afsløre allerede nu, at det lykkedes faktisk
at hjælpe Lisbeth til en vis grad i hvert fald. Så hvad er det, du har gjort her i klinikken, som man
ikke har formået, eller som man måske har overset at gøre i det mere etablerede
sundhedsvæsen? Jamen, vi har jo en helt anden tilgang til, hvordan vi kan hjælpe på symptomer
og i forhold til sygdomme, til at kroppen kan håndtere de ting på en bedre måde. Vi har ikke
noget, der behandlingsmæssigt kan gå ind og slå noget ned.

For eksempel hvis du har smerter, så kan du tage smertestillende medicin. Hvis du har for højt
blodtryk, så kan vi give noget medicin, som trykker blodtrykket ned. Eller har du for højt
blodsukker ved diabetes, så kan vi give noget medicin, som trykker blodsukkerniveauet ned.

Nej, vi arbejder jo en anden vej omkring. Vi bruger akupunktur, vi bruger andre metoder, som
har til opgaver til at se, hvordan vi kan få kroppen til at fungere bedre, og hvordan vi kan få
kroppen til at restituere sig ud af de problematikker, der nu kan være opstået. Så når vi har en
patient, der kommer med en blodprop i øjet, så kigger vi på, hvordan vi kan få kroppen til bedst
muligt at restituere på det, der er sket i øjet.

Det, der har været virkningen af, at der har sat sig en blodprop i øjet. Det er vores hovedfokus.
Og vi vender tilbage til Lisbeth, for vi skal også lige have introduceret Lilian.

Lilian, hun mistede sygnet på sit ene øje efter en lægerbehandling. Også hun er diabetiker og
derfor jævnliggår til de her lægerbehandlinger. Da hun mister sygnet på øjet, så bliver hun
tilbudt en hjælp.

Det er en hjælp, som Lilian overhovedet ikke er interesseret i. Prøv at høre. Og jeg sad bare
sådan fuldstændig i panik og tænkte, det skal simpelthen være løgn. I skal ikke først lave en fejl
med mit øje, og så bagefter til at skære i det.

Når man har haft diabetes i så mange år, som jeg har, så har man desværre en erfaring med
fra sygehuset, at når en bold begynder at rulle, så kan det bare gå rigtig galt. Der kan hurtigt
komme nogle komplikationer, som man egentlig ikke lige havde forudset i første omgang. Er
det voldsomt, sagde Lilian, hun fortæller om her? Måske vi lige skal få med, at den operation,
som hun så blev tilbudt, det var at få fjernet det her glasleme, som er det, man egentlig ser
igennem, eller hvad er det for noget? Ja, det, der skete for Lilian, og det er jo bare sort uheld,
der bliver lavet masser af laserbehandlinger på øjnene, hvor der ikke går noget galt, men hun
er simpelthen uheldig i det her, at der går hul på noget kar derinde, og der strømmer blod ud i
glaslemene.

Og det, hun jo får at vide, det er, at hvis ikke det tyder op, så kan vi gå ind og lave en
udskiftning af indholdet i glasleme. Der er sådan en cellermasse i glasleme, som gør, at vi har
klar syn, altså der er klarhed fra pupillen og ind til synsnæven, så vi kan opfatte det, vi ser. Og
det kan man skifte ud, og komme saltvand ind, eller gas ind, eller olie ind, så vi igen kan få en
tydelig syn.

Men det forstår man jo godt, at Lilian er ikke meget for, at der lige er sket noget galt her, og
hvad kan det nu ske ellers galt, hvis vi nu begynder at lave en operation? Altså, hvis én ting er
gået galt, kan det så gå noget næste galt? Det er jo sådan en meget naturlig reaktion, tænker
jeg, at man er bange for, kommer der så flere komplikationer til. Men hun nævner også det der
med, at hun er diabetiker, og så har hun erfaring for, eller erfaring med, at så begynder bolden
at rulle. Er der hold i den? Vi kan jo sige i hvert fald, at når man fejler et eller andet, en kronisk
sygdom, to kroniske sygdomme, så er det ting, der kan begynde at lappe ind over hinanden,
begynder man at få en hel del medicin.

Den første slags medicin man får, måske ingen problem, den anden heller ingen problem, men
når der begynder at komme flere mediciner til, så begynder der bare at opstå mere bivirkning,
eller uheldige virkninger ved den behandling, man har gang i. Og det finder, det kan mange
have svært ved at forstå, at det kan være sådan, når man måske er for nervøs. Men mennesker,
som har oplevet at fejle flere ting, og der kommer ting op hen ad vejen, de oplever også, at ting
kan gå galt, og det er jo helt naturligt. Det svarer til, at man har bilen til en mekanik, og så er
det lidt galt her, og det er sgu lidt en gammel bil, og man reparerer lidt på den, ligesom her, og
lidt der, og så videre.

Og på et tidspunkt, så hænger det så godt sammen. Men ja, så skifter vi bilen ud, men vi skifter
jo mennesker ud, altså de skal jo ligesom drifte videre. Vi ser det fx med operationer, altså
håndboldspillere, eller speedway-kører, eller noget, som virkelig har været udsat for det ene
eller det andet.

Det tredje, brud, brækket, skadede knæ, og man har været inde og operere, jamen de kender
ganske ud med at godt det her med, at der kommer flere ting til, og på et tidspunkt, så bliver
det bare rigtig godt. Som jeg plejer at sige, når jeg skal undersøge en patient, jamen først, når
vi lige har interviewet, så undersøger vi patienten, for vi skal lige se, hvad det er for noget
materiale, vi har med at gøre. Fordi hvis vi skal ind og fortælle om, hvad vi kan gøre ved det her,
så er det rart at vide, hvad er kvaliteten af materiale, ligeså vel som en sned kan vel gerne vide,
hvad det er for noget træ, han skal lave et eller andet på.

Jo bedre træet er, jo større sandsynlighed er det for et godt resultat. Og sådan er det jo faktisk
også med os, der behandler. Altså jo bedre den person, vi står over for at fungere, jamen desto
større chance er det for at lave et godt resultat.

Og det er simpelthen det, Lilian har oplevet, at der er nogle ting, når de begynder at komme
op, ja, så kan det begynde at trille. Men det er måske også en afvejning af, okay, det risikerer at
gå galt, altså det kan blive værre, og vil jeg så hellere have noget status quo, selvom det også er
slemt. Er der noget mentalt i det? Ja, det vi kender, det har vi tryghed i. Det vi ikke kender, det
har vi uvisthed over for.

Og noget af det værste, vi som menneske kan stå i, det er uvisthed. Jeg ved, hvad jeg har, jeg
ved ikke, hvad jeg får. Altså det er der, vi har det udtryk.

Og selvom at både Lisbeth og Lilian kommer med en øjenlidelse, så kommer de med to
forskellige baggrunde. Altså den ene er en blodprop, og den anden det er en
lægesomkaldning, der i hvert fald er gået galt. Er der forskel på måden, du angriber de her
problemstillinger på? Man kan sige, at der er forskel på, hvad det er, der er i spil, hvad det er,
der foregår i øjet, og der er forskel på, hvordan vi behandlingsmæssigt skal gå til det.

Men det starter jo, ligesom det gjorde med Lisbeth, også med, hvad hedder hun, Lilian her, om
at vide, hvad er der i spil i organismen her, og få et overblik over det, og hvordan angriber vi så
bedst det her, eller understøtter den normale måde for kroppen at forsøge at udbedre det her
problem. Vores krop er jo fantastisk i evnen til at kunne restituere, men nogle ting, altså man
kan sige, når man kører på vejen, man er måske ved at komme ud i grøften, og der er ved at gå
noget galt, så er det nemmere at få rettet bilen op på vejen igen, end hvis man er røgen helt i
grøften. Nogle af de ting, vi bliver udsat for, for eksempel som blodprop i øjet, eller den her
blødning, som Lilian har i øjet, de har altså en vis alvor og en vis ødelæggelsesmekanisme, så
her kræver der noget for at kunne få restitueret på det, og når vi så behandler det, jamen så
går vi faktisk ret hårdt til værks, når vi har det i akut sted.

Fordi i en akut tilstand, der kan vi gøre det, at når vi går ind og behandler, i begge tilfælde her
jo med akupunktur, jamen så kan vi gå ind og behandle, hvor vi øger gennemstrømningen til
øjet, og vækker nervevevet, vækker dets restitutionsevne. Og når vi har gang i det, så skal der
altså knokles på for at lave så kraftig en effekt, så kraftig en restituerende effekt på øjet som
overhovedet muligt. Så det skal gå stærkt.

Og vi springer lidt frem og tilbage i det med både laserbehandlinger og blodpropper. Vi skal
tilbage til blodproppen, for Lisbeth, hun nævner jo faktisk lidt om, hvad det er for udfordringer,
som hun har. Uden at sådan fortælle, hvor meget og hvor slemt det står til, og hvordan det
ender, så fortæl lige alligevel, hvad er det for nogle synsproblemer, som hun oplever? Jamen,
hun oplever jo, at det er fuldstændig som sne, og hun ikke rigtig kan se noget med det øje, der
er ramt.

Og det har hun så på den måde, at det centrale syn, det er det, der er ramt, det er der, der er
wiped out. Wiped out, som det hedder. Og når man så har det i omkringsen, jamen så kan man
godt fornemme noget kontur af noget ude i det ydre synsfælde.

Det der, at man sådan kan dreje med hovedet for at se lidt ud af siden, så kan man lige jo godt
fornemme noget. Så det var sådan ligesom lidt kontur af noget, hun kunne have der. Og efter
noget tid, så oplever Lisbeth faktisk også en bedring på synet.

Prøv at lytte med her. Og så kunne jeg sådan langsomt mærke, at der kom mere og mere syn.
Sådan.

Jeg havde sådan en tavle herude i Vendtvej, rundt dengang, at det med øjnene, de også har.
Der kunne jeg slet se tavlen. Og efterhånden, så kunne jeg begynde at læse de øverste.

Og så kunne jeg komme længere og længere ned. Og var faktisk nede på at kunne læse syv
eller otte regler. Men øjnene, tror jeg, bestemte på det her.

Det her hjulpen. Altså, dengang jeg fortalte ham, at jeg gik til akupunktur, og at det havde
hjulpen, så så han, at det havde ingenting med det at gøre. Så var jeg til noget undersøgelse
oppe i Aalborg.

Og de konkluderede så, at det havde nok været en blodprop i øjet alligevel. Det havde nok
været noget inflammatorisk betændelse i stedet for. Så han siger, at hvis det ikke var en
blodprop, hvad var det så? Ja, om det er det ene eller det andet.

Det er jo en af det, vi går mest op i. Det, vi går mest op i, det er, hvordan får vi det her problem
restitueret bedst muligt. Det er det eneste, det tæller på os. Vores krop er i stand til at kan
restituere vanvittigt mange forskellige ting.

Men igen, har det en vis alvor, så er det typisk, at der skal noget hjælp til. Så om det er en
betændelsestilstand på synsnerven, eller det er en blodprop i øjet, eller det faktisk har været
begge dele, blodproppen, der egentlig er blevet normaliseret, og så en betændelse i
synsnerven bagefter, der har hængt lidt. Jamen, det vigtigste for patienten, det er jo at komme
til at se, og kan få et normalt syn.

Eller så normalt, som det nu kan lade sig gøre at få det. Det der er, det er, hvis det er sådan, at
man har betændelse i synsnerven, så er det noget af det, der hælder sig typisk i løbet af en par
uger. Og der vil jeg bare sige for hendes vedkommende, der er det jo ikke bare en par uger, det
har haft om at hæle sig.

Så sandsynligheden for det, tænker jeg ikke, den kan i hvert fald ikke stå alene. Men igen, det er
sådan lidt en tendens til, at hvis det sker noget, som vi har svært ved at forstå, for jeg har jo
hørt sådan en historie her mange gange, i forhold til når jeg har haft folk til behandling for
blodprop i øjnene. Når vi så har bedt, men først for at vide, at det her kan da egentlig gøres
noget ved, sådan bliver det, og vi tager et i kørekort.

Når folk så har kommet tilbage, og så de har fået at vide, nu kan du godt få et i kørekort, fordi
du ser ganske udmærket, så har man fra øjenlægesiden i en del tilfælde, en tendens til at sige,
så har det været en blodprop i øjnene. Og for mig er det fuldstændig ligegyldigt. Det eneste,
der tæller, det er, at patienten kommer til at stå bedst muligt efter den skade, der nu er
opskudt.

Og Lisbeth står faktisk et bedre sted nu her efter behandlingen, end da hun kom og prøvede at
høre, hvad hun siger her. Det er lidt mere sløret for den øje, end det er for den anden. Men jeg
har syn nok til, at jeg må køre bil med hende uden at have den anden.

Altså jeg tror, at jeg lever på omkring 70 procent syn på mig. Og jeg er sådan set afsluttet med
det, men det er fordi, at jeg har sukkersyge, der skal til ånden nu. For det andet er, at jeg er
afsluttet, og jeg har bare fået at vide, at hvis det er kommet noget, så er jeg ved til at komme
igen.

Og så kan hele det være med at tænke, hvor vigtigt det er, når de ingenting kan gøre ved.
Lisbeth går altså fra 0 procent syn på det ene øje, til helt op på 70 procent. Det er noget af en
forskel, må man sige.

Ja, det er jo fantastisk. Man kan se synestavlen med øjet der, og så faktisk kan få 70 procent syn,
og kan få sit kørekort igen. Eller rettet sagt, hun kunne jo godt køre, fordi hun havde det andet
øje, men som hun siger, jeg må køre med det her øje, som det fungerer nu, hvis der skulle gå
noget galt med det andet øje.

Og det giver også en fantastisk tryghed, fordi det er noget, jeg har oplevet mange gange. Hvis
folk har mistet synet på et øje, så frygten for at miste synet på det andet øje, det fylder faktisk
rigtig meget i folks bevidsthed. Så det her med, at noget kommer til at fungere igen, jeg tror,
man skal have prøvet at miste for at forstå, hvor stor betydning det har for et menneske, hvis
noget kommer tilbage.

Det her med at være i den her sårbarhed af at have mistet, det gør rigtig meget ved os. Og så
er der bare en anden ting også. Det er, hvis det nu for eksempel var kørekort, man havde
mistet, det er det her med at være afhængig af andre mennesker.

Det er jo ganske forfærdeligt. De fleste mennesker vil rigtig gerne kunne klare sig selv. Og vi
kan godt smile lidt af det.

Ja, det er fint, som en pårørende. Måske man smiler. Men den dag, hvor du står der og skal
levere varen til den, som har mistet og er vedkommende afhængig af en, ja, så kan det også
lige pludselig blive en byrde.

Men det er en endnu større byrde for den, der har mistet. Fordi det at skulle bede om hjælp
hele tiden, det er noget skamfuldt, noget ønkeligt. Noget, jeg kan ikke klare mig selv.

Og den betydning i forhold til selvopholdsstriften, ved det enkelte end det hvide, det er
vanvittigt, hvad det betyder. Så det skal vi værne om. Og det er her igen, jeg bliver bare nødt til
at melde mig ind i den her, i hvor fantastisk vores organismer er.

Og det skal vi virkelig yde respekt, når kroppen er i stand til at kan restituere på noget så svært
som et øje. Jeg kan huske for mit eget, det kom de første to år, jeg behandlede, der troede jeg
slet ikke, at man kunne gøre noget ved øjnene. Fordi jeg tænkte, det er jo alt for besværligt for
kroppen at kunne restituere på.

Men hvad jeg har set igennem tiden, så er det vildt, hvor meget kroppen kan. Og når den kan
på et øje, så kan den på det meste. Så umiddelbart en god slutning for Lisbeth her, men vi
mangler stadigvæk lige Lilian.

I forhold til det der med at miste syne, det kan være svært for os, der ikke har prøvet det, at
sætte sig ind i, hvad det opleves. Hvordan det opleves og hvad det betyder, men der ved jeg, du
har en lille anekdote. Ja, men man kan sige, noget af det, der sker, når man mister en eller
anden sans evne, så har vi en tendens til at gå og tjekke det.

Nogen har måske prøvet det her med, at der er gået noget af en tand, eller at der sidder noget
i tænderne, for eksempel. Hvordan tommen så går fuldstændig vanvittigt i gang med at
undersøge og mærke efter på det her, der nu er gået galt. Det vil sige, alle sanser vi mister,
dem har vi en tendens til at tjekke af.

Lad os lige prøve at høre, hvordan Lilian kører løs med det her. Jeg sidder sådan hele tiden og
tester synet. Jeg lukker høje øje og siger, kan jeg se noget? Så sidder jeg og taler i telefon med
min datter, hvor fjernsynet er tændt.

Lige pludselig stopper jeg hele tiden, for lige pludselig kunne jeg læse teksten på fjernsynet.
Det var altså ret vildt. Det er jo sådan noget, som Lilian her fortæller om, hvordan man så
pludselig kan se igen.

Det er jo sådan noget, man bare bliver så berørt, når man oplever et menneske fortælle det her
første gang. Og historien i det her, det er egentlig, at Lilian har gået til en forebyggende og
vedligeholdende arkvunkturbehandling. Typisk med en måneds mellemrum.

Og så opstod det her problem en dag i august. Og 12 dage efter kommer hun til almindelig
behandling ved mig og fortæller om det her og siger, kan du ikke gøre noget ved det her?
Jamen, det ved vi, at vi kan. Men en ting, der er sikker, det er, at det skal i hvert fald forsøges.

For der er alt, der vil ind og indtage tab i det her. Og så giver vi hende faktisk en behandling. Og
det hun lige har set og fortalt her, det er faktisk det, der sker om aftenen den dag, hvor hun har
modtaget behandlingen.

Og dagen efter skal hun også til behandling. Og der fortæller hun om, at nu har det lukket op
for det her. Og det skal vi selvfølgelig bare have gjort bedre.

Vi behandler hende dagen efter og to dage efter igen og tre dage efter igen ugen efter. Og så
er vi egentlig nået derhen, hvor hun har en god fornemmelse af hendes syn. Og så lader vi gå
en uges tid.

Og der har hun så i mellemtiden vurderet hendes syn og fået at vide, at hendes syn nu er 80%
bedre. Det vil sige efter fire akupunkturbehandlinger 80% bedre. Og igen her skal vi forstå, at
det, at hun har gået til vedligeholdende behandling, det er mest sandsynligt, at det er det, der
er det afgørende i, at hun faktisk reagerer så hurtigt.

For har hun ikke gjort det, så kan det godt være, at vi kunne have lavet en uhu-behandling, hvor
hun har fået så hurtige en effekt. Men vi ser faktisk, at mennesker, som er oppe og fungerer ret
godt, som vi har ret godt kørende, jamen der er det, vi får de der meget, meget hurtige
resultater. Så hun er et godt eksempel på, at det faktisk betyder noget, at man er godt kørende,
når uheldet er ude.

Og det er her, vi skal have den der respekt for organismet. Det er bare en organisme, der skal
have lov at køre sit eget løb, og køre længere og længere ned. Nej, vi skal forsøge at holde
ressourcerne op, så den står bedst muligt til.

Hvad er det nu, må det møde os? Vi ved aldrig, hvad der sker i morgen. Og nu siger du op til 80
procent. Det blev faktisk endnu bedre.

Det tager vi lige om lidt først. Så skal vi lige runde, hvad vi taler om i næste afsnit, hvor vi
nørder øjenlidelser endnu mere igennem, og hvordan I i klinikken oplever de her
øjenlidelseproblematikker. Tilføjelser? Nej, det her er bare to gode eksempler på, hvor
fantastisk det menneskelige organisme er til at kunne restituere sig.

Og forståelsen af det, det er det, vi synes, er et fantastisk arbejde med til daglig. Og med det, så
lader vi Lilian få de sidste ord i den her omgang. Man skal faktisk have tre laserbehandlinger
for, fordi det skal nå hele vejen rundt i næthinden.

Og der fik jeg min anden laserbehandling i sidste uge. Og der testede de så synt igen, før de
påbegyndte laserbehandlingen. Og der var mit syn 99 procent.

Ja, så det var fra 0 til 99 uden operation. Så det var den gave, jeg fik ved at få akupunktur. Jeg
undgik at få skåret i mit øje.

Jeg håber, du er blevet lidt klogere efter det her afsnit af Det Fantastiske Menneske. Del gerne
podcasten med dem, du kender. Og husk, at du kan følge os på de sociale medier og på
YouTube.

Vi er snart tilbage med endnu et afsnit. Indtil da, pas godt på det fantastiske menneske, du er.
Transskriberet af TurboScribe.ai. Opgrader til Ubegrænset for at fjerne denne besked.