SIDEN ER UNDER OPBYGNINING
Hvorfor rammer diabetes ofte synet? I dette afsnit dykker vi ned i, hvordan et forhøjet blodsukker kan føre til inflammation, blodpropper og problemer i øjets fine strukturer – og hvorfor god søvn, bevægelse og livsstil er afgørende for at beskytte øjnene.
Du kan lytte til afsnittet via nedenstående links, se det her på siden eller læse vores transskription nedenfor videoen:
Medvirkende
Gæst(er): –
Fagperson(er): Hans Erik Foldberg (Akupunktør)
Vært: Leon Rask Sørensen
Kilder og videre læsning
- Links kommer snart
Læs afsnit 9 af Det Fantastiske Menneske: Øjenlidelser: Når sukkersyge skader synet
Transkriptionen er genereret automatisk ved hjælp af AI og er ikke gennemgået manuelt. Der kan derfor forekomme fejl i ordvalg, stavning, tegnsætning og forståelse af tale. Indholdet skal læses med forbehold, og vi henviser til den originale lydoptagelse for den mest præcise gengivelse.
(0:00 – 0:27)
Kroppen er fantastisk, skabt til at hele, restituere og genopbygge sig selv. Men hvad sker der,
når den proces bliver forstyrret? Og hvordan støtter vi bedst kroppens evne til at komme sig,
såvel fysisk som mentalt? De spørgsmål skal vores gennemgående gæst Hans-Erik Folberg
forsøge at besvare i et sprog, hvor de fleste kan være med. Han er akupunktør med baggrund i
traditionel kinesisk medicin, og han har over 30 års erfaring fra sin egen klinik.
(0:27 – 0:45)
Gennem årene er han behandlet tusindvis af patienter med både fysiske og mentale ubalancer,
og han har undervist fagpersoner og ledere i kroppens fysiologiske og mentale
sammenhænge. Og nøja, så har han skrevet fire bøger om mentalsundhed. Velkommen til Det
Fantastiske Menneske.
(0:45 – 0:58)
En podcast om kroppens enestående evne til at helbrede sig selv. Velkommen til endnu et
afsnit, hvor det handler om øjenlidelser. Hej Hans-Erik.
(0:59 – 1:14)
Hej. I sidste afsnit, der talte vi bl.a. om Lian og Lisbeth, som kom med forskellige
problematikker her i klinikken. Fælles for de to, ud over at de mistede syn i en periode, det var
jo også, at de havde, eller har, diabetes.
(1:15 – 1:43)
Men hvorfor er det, at diabetes og øjenlidelser ofte hænger tæt sammen? Det, der sker, når
man har diabetes, det er egentlig, at vi får et forhøjet blodsukker i vores organismer, og et
forhøjet blodsukker medfører en højere inflammationstendens. Og det er bare nogle rigtig
skidt på mange måder. Når en diabetes går i gang, så er det ikke bare, at den lige pludselig går
i gang.
(1:44 – 2:00)
Der er også et opløb til, at den går i gang. F.eks. så ved vi, at et blodsukker, der ligger på 7 eller
en anden tal 49, jamen der er diabetesen gået i gang. Der er forhøjet blodsukker, og der ved vi,
at der tager tingene skade.
(2:01 – 2:16)
Men det er faktisk sådan, at inden den når op, og vi erklærer det som værende en diabetes, så
er tallen under. For den ene er 42, den anden er 6. Der kan vi simpelthen se
behandlingsmæssigt, at der er nogle ting, der er sværere at behandle. F.eks. med akupunktur.
(2:17 – 2:37)
Der er ting, der er sværere ved at hæle op. Hvis man får nogle skader, man får en skulder, der
fungerer, et knæ, der fungerer, så er ophælingstiden ved et let forhøjet blodsukker, altså det vi
kalder prediabetes, så er det allerede besværet. Typisk noget med, at det kræver 40% mere
behandling, og fuldtæt fungerer.
(2:37 – 2:51)
Og det er den her højere inflammationsniveau, som gør, at kroppen har sværere ved at
restituere sig selv. Altså at kunne reparere det knæ eller den skulder, eller hvis der er noget i
øjnene, reparere det. Det er besværlig gjort.
(2:51 – 3:12)
Så et forhøjet blodsukker, det skal vi agere på. Jeg har set i prediabetes sammenhæng også, at
nervevævet også tager skade. Sådan noget som begyndende føleforstyrrelser i hænder eller i
fødder, det ses også ved diabetes.
(3:12 – 3:25)
Men faktisk også i nogle tilfælde, inden vi sætter benævnelsen diabetes på. Så nervevævet har
ikke godt af et forhøjet blodsukker. Så det er noget af det, vi skal have styr på.
(3:26 – 3:41)
Og noget af det, man selv kan gøre til det, det er at sørge for at få sig bevæget. Altså motion,
det er godt til det her. Anbefalingen er jo at få de her 3-4 timers motion i ugen, moderat til høj
intensitet.
(3:42 – 4:04)
Og så det her med til daglig at få sig bevæget. Vi taler om de her 10.000 skridt, og hvis man ser
på undersøgelserne i forhold til det her med skridthaløjet, så vil jeg sige, lad være med at
bekymre jer, når I kun de 7.000 skridt, så er vi stadigvæk godt på vej. Noget af det, det hjælper
til, det er at vi får en bedre passage, cirkulation af blod og energi ud i alle afdelinger.
(4:05 – 4:20)
Og når det sker, så er kroppen bedre til at holde sig selv ved lige. Den er bedre til at få sine
affaldsstoffer væk. Den er bedre til at få insulinen til at virke i forhold til vores blodsukker, så vi
får brændt sukkeret af.
(4:21 – 4:41)
Hvis ikke det kan brændes ordentligt af, eller cellerne har svært ved at få energi nok, så gør
kroppen det, at den på et tidspunkt begynder at skyde insulinen opad. Og et højere niveau af
insulin, det giver øget inflammationstendens i vores organisme. Og i forhold til øjnene… Så er
det noget skidt.
(4:41 – 4:58)
Ja, det kan jeg næsten forstå. Når vi så taler om øjnene, kan du ikke lige prøve at tage os lidt
med ind i opbygningen? Vi rundede det meget kort i forhold til Lillian, der har fået en
laserbehandling. Der skete en skade i karnet, og det andet således øjet blev fyldt fuldt af blod.
(4:59 – 5:16)
Hvorfor hun så bliver tilbudt en operation, der siger, så kan vi udskifte glaslæmmet, eller
udskifte det, der er… Indholdt i glaslæmmet. Indholdt i glaslæmmet, og fyldt det op med noget
saltvand, eller gas, eller olie. Og det her gelé, det er ligesom gelé, der ligger inde i glaslæmmet.
(5:17 – 5:35)
Hvis vi kigger ind i pupillen, så er det sådan, hvis vi kigger videre, så er det sådan, hele øjet
æble, det er fyldt med en form for klar gelé. Og det var det, der i Lillians tilfælde var fyldt op
med blod. Det her gelé, det skal helst være klart.
(5:36 – 6:05)
Det er det, der bevirker, at vi kan se klart, og vi får den rigtige brydning inde i øjet. Men hvis
den gelé begynder at få lidt en anden konsistens, eller der begynder at ske nogle ændringer
herinde, så kan det påvirke til, at vores syn bliver dårligere. Det kan også blive dårligere, hvis
det er sådan, at vores nethinder, altså det, der ligger bagest i øjet, som skal opfange lyset
udefra, hvis nethinden begynder at fungere bedre, eller hvad hedder det, dårligere.
(6:05 – 6:34)
Blandt andet ser vi det ved forkaldtning, og der er yderligere risiko for forkaldtning, når vi har
et højere blodsukker. Når diabetes går i gang, så er der endnu større risiko for forkaldtning i
øjnene. Ligeså vel som de små blodkar, der er i nethinden, de letter at tage skade eller få små
blødninger, og så begynder synsfunktionen simpelthen bare at fungere ringere.
(6:35 – 6:42)
Så et velreguleret blodsukker, det er vigtigt. Bevægelse, det er noget af det, vi selv kan gøre til
det. Det er foropbyggelsen.
(6:42 – 6:58)
Og så kommer vi så til vægt næstefter. Altså det, at vores vægt ikke må komme for højt op,
altså ikke få for højt en fedtprocent. Fordi noget af det, der følger med, når vi har en højere
fedtprocent, det er igen øget inflammation.
(7:00 – 7:21)
Og øget inflammation, det er noget skidt. Igen fører det ved til bål, der er større risiko for
blodpropper, det er jo det, Lisbeth hun fik, eller den øgede inflammation. Kan I sig selv være
med til at danne små blodpropper? Tidt tænker vi på blodpropper, de har noget med kolesterol
at gøre.
(7:22 – 7:39)
Ja, det har de formentlig i halvdelen af tilfældene. Men rigtig mange af dem, som er bare
kolesterolen, er det faktisk inflammationen, der er med til at danne de her ting. Og det er bare
uheldigt for leveren, det er uheldigt for hele vores organisme.
(7:40 – 7:57)
Men vi har nethinden, der er bagved, som tager lyset. Jo bedre blodgennemstrømningen er til
nethinden, jo bedre kan den foretage sit arbejde. Det er nethinden, der skal omforme
lysindtrykkene ind i øjet til nerveimpulser.
(7:57 – 8:19)
Og så har vi en synsnerve, der næstefter skal føre de informationer videre igennem hovedet,
om i baghovedet, hvor vi har synscentret. Og det er den væsentlige del, der tager sig af
synsbearbejdningen, altså hvordan vi opfatter det, vi ser. For går der noget galt deromme, så
kan vi også have synsforandringer.
(8:19 – 8:59)
Men de to tilfælde, vi havde i det sidste afsnit, det var i selve øjet æblet, problematikkerne var
opstået. De her ting, du lige har stået og fortalt om, har de indflydelse på ophælling, når vi ser
på forskellige øjenlidelser? Ja, for eksempel Lilian her, hvor vi havde skaden med, men hvor hun
var uheldig at have været inden laserbehandling, som medførte, at der var brist på nogle kar,
og der sev blodet ud. For at kunne hæle op ind i glaslæget, så er vi ret afhængige af det system,
som står bag for at holde sundheden og den rigtige konsistens af glaslæget.
(9:00 – 9:13)
Nu taler vi kinesisk medicin. Det system, som står bagved det her, det er faktisk et kinesisk
medicin-busbekyrrelsesystem. Og wow, vil vi så nok sige, når vi lige har stået og snakket om
diabetes, fordi det ved vi godt, der er noget med busbekyrrelsesystemet at gøre.
(9:13 – 9:47)
Men i vestlige sammenhæng, så er det sådan, vi ser på det. Men når vi går ind og laver en
styrkelse af, hvordan det energisystem, som har forbindelse til busbekyrrelsen, fungerer, ja, så
hæler vi automatisk op på blodkredsløb, inflammationsprocesser og glaslæge. Hvilke andre
ting spiller så ind, når vi taler ophæling? Jamen, hvis vi skal se for eksempel over i Lisbeth, som
havde det her med blodproppen i øjet, så var det jo noget sløret syn, eller det var ligesom en
sne for øjnene.
(9:49 – 10:13)
Og der skal vi have ryddet op efter sådan en blodprop. Der skal det ryddes op, der er nogle
stoffer, som hænger derop efter virkningen af den her blodprop. Og hvis jeg sådan lige skulle
oversætte lidt ind i, som noget vi måske ikke skal forstå, som vi har set, så kan vi nævne det
som alkohol.
(10:13 – 10:30)
Hvordan ser det ud, Leon, hvis det er sådan, at du har drukket lidt for tæt? Hvordan ser det ud i
øjnene? Nå, hvordan jeg ser ud, eller hvordan det ser ud? Ja, ikke hvordan det ser ud. Jamen, så
bliver man jo sådan lidt vævrende, lidt rød i øjnene måske. Rød skudt i øjnene måske.
(10:30 – 10:36)
Ja, måske. Sløret syn. Når vi sådan lige får alkohol, det er jo en forgiftning.
(10:36 – 10:56)
Og ved en forgiftning, der sker der simpelthen det, at synet bliver sløret. På samme måde, hvis
det er sådan, at man har en skade i øjnene, så skal der ryddes op i det her. Og det slørete er, at
det lægger faktisk ind i det samme system, som kroppen normalt rydder op i forhold til alkohol.
(10:56 – 11:14)
Det er faktisk ind omkring leversystemet. Så når vi har punkter, som virker ind omkring
leversystemet, så har det en opklarende virkning på øjnene. Har man lidt sløret syn, og man
sætter nål i, og det er i akut sted, så oplever folk faktisk ret hurtigt, at synet klarer op.
(11:14 – 11:31)
Så vi tænker igen ind i, hvordan er kroppens normale måde at gøre tingene på. Det er det, der
er så fascinerende med mennesket. Menneskets evne til at kunne restituere sig og normalisere
sig, den ligger jo helt fra barns ben.
(11:31 – 12:00)
Altså, et barn sover 10-14 timer om natten, alt efter alder, og hvad skal det gøre godt for, at
malde det i soven? Ja, det skal gøre godt for, at barnet vokser, det er der, hvor det kræver rigtig
meget søvn, eller udvikler sig, kræver rigtig meget søvn. Men ellers, vores søvn er jo egentlig
på regnen til, at vi kommer tilbage til udgangspunktet. Altså, det slid, der er på vores
organismer, det slid, der er på vores celler, der går kroppen i søvnfase, og så reparerer den på
de her ting.
(12:01 – 12:18)
Og hvis den virkelig skal reparere dybt, så skal der meget søvn til, og det er godt at få en gang
imellem. Og hvis den bare skal reparere sådan til husbehovet, så er vi nøjes med de der 6-7
timer. For lidt søvn, det er noget skidt, fordi det spiller faktisk ind på, hvordan vores
nervesystem fungerer.
(12:18 – 12:34)
Så hvis vores søvn begynder at blive lidt dårlig, vi har svært ved at trække søvnet ind, så skal
der tænke søvn. Og så kan du jo sige, kan man sove sig til et bedre søvn? Kan man sove sig til et
bedre søvn? Ja. Hvad tror du? Jeg har lyst til at sige ja.
(12:35 – 12:49)
Men det er bare, fordi du vil være upukket her. Men hvis kroppen ved hjælp af den søvn, den
får, kan restituere sig, så er det korrekt. Hvis ikke den kan, så skal den ofte have hjælp til det.
(12:49 – 13:05)
Og der har vi bare nogle punkter, som kan gå ind og påvirke gennemstrømningen til øjet.
Påvirke netinden til at få en øget gennemstrømning. Det var den her, der skulle omsætte lyset
til, at nerveimpulserne kunne gå til synscentret og give os et billede af, hvad der foregår.
(13:06 – 13:21)
Får den bedre gennemstrømning, så fungerer den bedre. Men søvnen er faktisk den, der er
vigtig, når vi taler lidt længere søvn, til at nervevevet kan restituere sig. Hvis nervevet er med i
det her, så har det også indflydelse på, hvordan vi restituerer os op.
(13:22 – 13:36)
Og det spiller helt tydeligt ind i sådan et tilfælde som Lisbeth, der havde blodprop i øjet. Det var
en del af, hvad det skulle til for at hele op. Så i kinesisk medicin kender vi det her med det
energisystem, der kan nås til leveren.
(13:37 – 13:47)
Det har indflydelse på øjnene. Hvis det energisystem fungerer, som det skal, så kan det få os af
for højt blodtryk. Det her system skal lave det, vi kalder godt flow.
(13:47 – 14:02)
Og hvis det kører rigtig godt, som det skal, så er blodtrykket også normalt. Men hvis det her
system kommer til at arbejde under pres, så er en af de ting, der kan ske, at karrene trækker sig
sammen, og blodtrykket stiger. Og blodtryk, der stiger, det er noget skidt i forhold til øjnene.
(14:02 – 14:18)
Det kan øjnene faktisk tage skade af. Så sundhed i forbindelse med øjnene afhænger også af,
hvordan det energisystem, som har med leveren at gøre, fungerer. Og jo bedre man kan pleje
det, jo bedre vil det fungere af sig selv.
(14:19 – 14:36)
Men det lyder næsten fantastisk, når du stiller det op på den måde, hvor sårbare øjnene
egentlig er. Altså hvor ofte der rent faktisk så ikke sker noget ud med øjnene. Ja, det er
fantastisk, hvordan vores organisme simpelthen passer på noget så vitalt som vores øjne.
(14:37 – 14:54)
Og det er selvfølgelig en stor prioritet, at øjnene skal fungere. Og så kan vi jo så sige, hvorfor
falder den prioritet så med alderen? Fordi vi ved jo alle, at når vi bliver ældre, så bliver synet
dårligere. Ja, det gør den da for mangens vedkommende.
(14:55 – 15:12)
Men vi ser jo faktisk også nogen, hvor synet alt bliver dårligere. Hvor synet er bevaret rigtig
godt op i 80-90 %. Så hvad er det, der er forskellen? Ja, er folk gode til at passe på sig selv og
være omkring nogle af de ting, som vi har talt om, så er der et mindre slid. Mindre slid, så
holder det sig bedre ved lyd.
(15:13 – 15:41)
Så det siger du, at stå uden briller til mig, der så står ved siden af og bruger briller? Ja, det
fortæller jo lidt om, hvordan sammenhængen er i det her. Jeg var jo så heldig, at jeg havde en
flyvlæge, som sagde til mig her for en 13 års tid siden, at han siger ikke, du skal til at være
opmærksom på det her med dine øjne. Og han var faktisk så pædagogisk, fordi han startede
faktisk med at sige, prøv at se her, der er sådan nogle her, så viste han sådan nogle briller, dem
kan du få til 10 kroner.
(15:42 – 15:54)
Og hvis du synes, de er pæne nok, så kan du få sådan nogle her til 20 kroner. Før han så
fortalte, at det jo netop var, fordi mit syn var ved at blive ringere. Og så tænkte jeg, det var da
lurt på, at jeg godt nok er kommet til den alder, hvor jeg skal til at gøre noget ved det.
(15:57 – 16:09)
Så var det faktisk sådan, at jeg var i den lokale fødselsdag, hvor brugen hun var ude og handle
ind. Og det kunne jo som at sige tage noget tid, og så gik jeg sådan lidt for mig selv. Så kom jeg
til at se, at der var noget med nogle briller, da jeg kiggede over og kiggede på dem.
(16:10 – 16:20)
Og så blev jeg meget overrasket, fordi det der, som han sagde med de 10 og 20 kroner briller,
de var der altså bare af. Der stod 59 og 95. Og så tænkte jeg, det skal da ikke blive løgn, det skal
jeg give for dem, så kan jeg godt selv klare det.
(16:20 – 16:31)
Og så har jeg faktisk gået hjem og gjort noget ved mine øjne, og har holdt mit syn siden. Så det
kan man godt. Det kræver noget behandling.
(16:31 – 16:50)
Men det kræver også andre ting. For eksempel sådan noget som, når vi er stressede, og måske
specielt er stressede tankemæssigt, så er det noget af det, der virkelig kan svække vores
nervesystem. Og øjnene er en del af vores nervesystem.
(16:51 – 17:20)
Så overtænkning, overbekymring, man arbejder med noget, der er for komplekst, som slider på
hjernen, slider på nervesystemet. Hvis ikke det bliver restitueret ordentligt op, så er det noget
af det, der faktisk gør, at vores syn begynder at gå ned ad. Og der bliver vi nødt til at finde den
der balance i, hvor meget kan vi bruge os selv, eller hvor meget bliver vi nødt til at drage
omsorg for, at kroppen får restitueret på de her ting.
(17:21 – 17:35)
Så ja, der er mange ting, der spiller ind på synet. En ting er, hvordan synet holder sig normalt.
Det er i samme boldgade, at vi skal finde løsningen, når der er ting, der går galt i forhold til
vores syn.
(17:36 – 17:56)
Det er her, at vi også finder løsningen på, hvordan vi kan understøtte kroppen til at kunne
hente de her symptomer hjem igen, så vi kan bevare vores syn bedst muligt. Og fra øjne og
glaslæmmer og nethinder til tuscher i halsen, så når vi ikke mere om øjenlidelser i den her
omgang. Men det er meget spændende.
(17:56 – 18:09)
Det er meget spændende, og vi blev så meget klogere, jeg gjorde i hvert fald. Og har du lyst til
at blive endnu klogere på endnu mere om, hvordan det fantastiske menneske fungerer, så er
det bare om at blive hængende, fordi der går ikke så længe, så er vi tilbage med et nyt afsnit.
Tak for i dag.
(18:11 – 18:22)
Jeg håber, du er blevet lidt klogere efter det her afsnit af Det Fantastiske Menneske. Del gerne
podcasten med dem, du kender, og husk, at du kan følge os på de sociale medier og på
YouTube. Vi er snart tilbage med endnu et afsnit.
(18:23 – 18:25)
Indtil da, pas godt på det fantastiske menneske, du er.
Transskriberet af TurboScribe.ai. Opgrader til Ubegrænset for at fjerne denne besked.