Feber, feberfornemmelse og immunreaktion

Hvad kan punktet?

Punktet er kendt for sin virkning på kroppens immunsystem. Ved at massere punktet kan man:

  • Understøtte kroppens naturlige immunreaktion ved infektion.
  • Lindre feberfornemmelser og ubehag i kroppen.
  • Fordele varmen i kroppen, så den opleves mindre intens.
  • Støtte kroppen i at komme hurtigere igennem sygdomsforløb.

Hvor finder du punktet?

Du14 finder du lige under den mest fremtrædende knogle i bunden af nakken. Når du bøjer hovedet let frem, vil du tydeligt kunne mærke knoglen – punktet ligger lige nedenunder i fordybningen.

Hvordan stimulerer du punktet?

Tryk fast ned i punktet med fingrene og lav cirkulære bevægelser, hvor du masserer i punktet (ikke glide henover huden, da det vil slide på huden).

Massér punktet i ca. 2–3 minutter ad gangen, og gerne op til 3 gange dagligt – især hvis du mærker begyndende sygdom eller feberfornemmelser.

Hvad kan du forvente?

Du vil ikke nødvendigvis opleve en øjeblikkelig lindring, men punktet understøtter den proces, kroppen allerede er i gang med.

Punktet fjerner ikke feberen, men hjælper med at regulere og fordele varmen i kroppen, så du oplever mindre ubehag – samtidig med at kroppens naturlige forsvar bevares.

Gavekort ikon Køb gavekort