Hvordan påvirker din livsstil kroppens evne til at hele efter en skade eller operation? Og hvad kan du selv gøre for at styrke ophelingen?
Resume
I dette afsnit af Det Fantastiske Menneske dykker vi ned i kroppens imponerende evne til at hele sig selv – og hvad der enten fremmer eller hæmmer den proces. Vi følger blandt andet Morten, der efter et voldsomt cykelstyrt med brækket skulder og kraveben oplever en overraskende hurtig opheling. Hans forløb giver et konkret indblik i, hvor effektiv kroppen kan være, når betingelserne er de rette.
Hans Erik Foldberg forklarer, hvordan faktorer som rygning, stress, blodsukker og bindevævets tilstand spiller en afgørende rolle for helingsprocessen. Vi får også indsigt i, hvordan akupunktur og rødlysterapi kan understøtte kroppens naturlige processer ved at øge blodgennemstrømning, energi og celleaktivitet. Samtidig bliver inflammationsprocesser nuanceret som noget nødvendigt og positivt, når de fungerer korrekt.
Afsnittet giver en dybere forståelse af, hvorfor forberedelse før en operation – og generel sundhed i hverdagen – kan gøre en markant forskel for, hvor hurtigt og godt kroppen kommer sig.
I dette afsnit taler vi om:
- Kroppens naturlige evne til opheling og hvad der påvirker den
- Hvordan rygning og livsstil kan forlænge helingstiden markant
- De fire faser i kroppens inflammationsproces
- Betydningen af bindevæv, blodcirkulation og energi i kroppen
- Akupunktur og rødlysterapi som støtte til opheling
- Hvordan forberedelse kan forbedre resultatet af operationer
Hvem er med?
Morten Mikkelsen og akupunktør Hans Erik Foldberg i samtale med Leon Rask Sørensen.
Lyt hvis du…
- står overfor en operation eller er i gang med opheling
- vil forstå, hvordan kroppen heler – og hvad der påvirker processen
- ønsker at styrke din krops modstandskraft og restitution
- er nysgerrig på sammenhængen mellem livsstil og heling
Læs afsnittet:
Leon Rask Sørensen: Velkommen til andet afsnit om operationer og opheling. Hans-Erik, velkommen til dig.
Hans Erik Foldberg: Tak.
Leon: Vi mødte både Steffen og Erik i sidste afsnit. Steffen fik knust brystkassen og fik indopereret nogle skinner, og så mødte vi også Erik, som var igennem en tredobbelt bypass-operation. De kom sig jo egentlig relativt godt, kan man sige, trods operationernes størrelse, men kan man sige noget om, hvor effektiv kroppen er til at hele op på et overordnet plan?
Hans Erik: Ekstremt effektiv. Altså, hvor effektiv den er, det afhænger af, hvor godt fungerende den er i forvejen. Altså, det er jo lidt på samme måde som en person, som skal yde noget fysisk. For eksempel en sportsmand. Jamen, hvis han er godt forberedt, så kan han jo yde det vanvittige. Hvis vores krop er godt forberedt, så kan vores krop også yde det vanvittige.
Leon: Og det er jo det ene ting, man kan forberede sig på. Vi talte lidt om det i sidste afsnit, men Steffen, som jo ikke var forberedt på, at han lige skulle have knust sin brystkasse i en ulykke, kontra Erik, der godt vidste, at om noget tid skal jeg igennem den her operation. Så det, du siger, det er jo, at jo stærkere vi står klar til krise og det uventede, jo bedre hælder vi os op.
Hans Erik: Ja, lige præcis. Jamen, det der med at være forberedt, altså vi så det jo på sådan noget som 2. verdenskrig. Tyskerne, der kommer til Sønderjylland, og man er slet ikke forberedt på, hvad det er, der kan ske. Jamen, så bliver man taget med bukserne nede. Jeg synes, at inden for sportens verden, der har vi virkelig set, hvad det vil sige, det at være forberedt. Jeg synes, en af de rigtig, rigtig gode træner, Nicolai Jacobsen, med hensyn til vores landshold, Herrelandshold i håndbold, altså, hvor mange sejrer er det, de har haft? Er det 3 eller 4 VM titler? Han går ind og siger i sidste runde, hør nu her, det kan godt være, vi møder nogle nationer, som står dårligt, men vi leverer fuld power. Tænk sig, hvis vi som mennesker var beredt, når noget sker os. Vi gambler en gang imellem med, at vores krop får lov til at hænge, men vi aner ikke, hvad det er, vi bliver udsat for. Vi ved ikke, om vi er i en trafikulykke i morgen, vi ved ikke, om vi bliver ramt af en bil på en parkeringsplads, der lige bakker hen over os. Og ja, så er det jo de ressourcer, som vores organisme står med i den situation, det er dem, der bestemmer, hvor godt kommer vi os over det slag eller den traume, som vi nu bliver udsat for.
Leon: Og vi har faktisk et eksempel med en, som er ret godt forberedt, vel vidende at han ikke ved, hvad han skal forberede sig på. Morten, som var ude at cykle, så bliver han kørt ned, slår hovedet ned i vejen og får en hjernerystelse, og samtidig så brækker han både kravbenet og skulderen også.Skal vi høre lidt om, hvordan han er kommet igennem det?
Morten Mikkelsen: I første omgang fik jeg et meget hårdt slag, da jeg ramte ned fra cyklen og direkte ned i vejen. Så jeg var meget hævet op omkring mit kraveben og skulder, samtidig med, at det var brækket. Så på den måde har jeg fået behandling med akupunktur, og det har gjort, at den hævelse, der ligesom var, er meget hurtigt forsvundet. På den måde er jeg også blevet meget mere mobil omkring min skulder og op omkring mit kravben. Så jeg kan rent faktisk efter kort tid godt bevæge den lidt, og det kunne jeg på ingen måder inden. Så det har hjulpet mig meget i forhold til at have en frihed om, at man kan gøre lidt i hvert fald. Efterfølgende har jeg fået nogle flere behandlinger, og det har sat en helingsproces i gang, sådan at jeg heler hurtigt op. Jeg kan også sige, at jeg har været ved både fysioterapeuter og ortopædkirurger, der har overvejet, om jeg skulle opereres. Men de er meget overrasket over, hvor hurtigt skulderen heler i forhold til, hvor kort tid siden det er, og hvor meget jeg allerede kan, og hvor stor mobilitet jeg har i den. Så det er jeg rigtig glad for. Helt konkret kan jeg sige, at jeg var inde ved en ortopædkirurg efter to uger, og han var sikker på, fordi der blev taget røntgenbilleder af det, at jeg faktisk var fire eller fem uger fra, at skaden var sket. Det var i forhold til den mobilitet, jeg havde i min skulder, og hvad jeg kunne, så de var overrasket over, hvor hurtigt det var gået. Og det er jeg også selv.
Leon: En vaskeægte solstrålehistorie, det lyder næsten for godt til at være sandt, når vi hører Morten fortælle her.
Hans Erik: Altså, det kroppen kan, det er næsten for godt til at være sandt. Det er jo derfor, vi kalder vores podcast serie, Det Fantastiske Menneske, fordi det viser og fortæller om, hvad er det, vores krop egentlig har ressourcerne eller anlægget til at kunne. Og se Morten her, altså efter to uger, der er hans organisme, altså knap to ugers behandling, i det her tilfælde var det akupunktur og rødlysterapi, men også en person, som vi egentlig havde op i ressourcer i forvejen, der viser det, at på to uger efter skaden er sket, der ser ortopædkirurgen, at vi er fire til fem uger henne i helingsprocessen.
Leon: Altså, når han kigger på billederne, så har han ikke fået præsenteret noget, så vil kirurgen sige, her er en, hvor der er sket noget med for flere uger siden.
Hans Erik: Så det viser jo lidt om, altså den her heling, hvor meget hurtigere den kan gå. Og hvis vi kigger på noget af det, vi har kig på, når man laver operationer, så vil man jo gerne, at folk lader være med at ryge, hvis man skal til en planlagt operation, at man har afholdt sig for at ryge et pænt stykke tid før. Og det er fordi, man ved med tobak, at helingstiden forlænges 50 til 100 procent. Så det her, vi ser med Morten, som ikke ryger, det er jo faktisk helingstiden, når man ikke ryger, så er det 50 til 100 procent bedre.
Leon: Så hvis man er godt forberedt, hvis man lever sundt og dyrker noget motion og ikke ryger, så kan man speede den naturlige proces op?
Hans Erik: Når man ikke er belastet, så er der normalt helingstid. Når man så gør noget behandlingsmæssigt, hvor man øger blodcirkulationen, ilten til cellerne, sørger for, at cellerne har mest mulig energi, det er noget af det, vi gør med rødlys, sørger for, at akupunkturen virkelig får lukket op i kanalsystemet, får bindevævet til at kunne fungere godt, får næringsstofferne hen til at understøtte de her ophelingsprocesser. Rødlys, der kan gå ind og hjælpe til at sætte nogle processer i gang, altså fire stoffer, der i forbindelse med knogleopheling skal være til stede, de bliver aktiveret, når man giver rødlys, alle de her ting fordobler helingsprocessens hastighed.
Leon: Så den er jeg med på. Hvis du gør det, så kan du booste nogle ting, men hvor er det, at tobakken kommer ind i billedet? Hvorfor er det skidt i forhold til opbindelse?
Hans Erik: Det tobakken gør, det er så lidt modsatte, fordi nikotinen i tobakken forringer blodgennemstrømningen, så det vil sige, at vi på den måde sænker det. Vi ved, at tobak øger inflammationsniveauet i vores krop. Inflammation er noget af det, som vi helst skal have til at køre på en god måde, ikke som en forureningsfaktor, men noget, som fremmer vores processer. Tobak leverer en uhensigtsmæssig inflammation, giver øget risiko for infektion og sårdannelse. Hele helingsprocessen af bindevæv forringes med tobak. Når vi går ind og sender infrarøde frekvenser ind i vores organisme og her snakker vi ikke om infrarøde varmetæpper eller infrarøde saunaer, fordi det er nogle helt andre frekvenser. Når vi sender nogle frekvenser ind, som går i dybden ind til knoglevæv, så har vi de her processer i knoglevævet. Det er også det, vi har set ved de to tidligere, Erik og Steffen, i forhold til henholdsvis deres brystkasser.
Leon: Tobak hæmmer cirkulationen og dermed helingen. Så siger du, at akupunktur åbner op for gennemstrømningen. Siger du så også, at de to ting ophæver hinanden; så hvis man ryger og man tager akupunktur…
Hans Erik: …så kan vi være på vej til at opnå en normal heling på det. Men der er jo ingenting i vejen på at gøre det bedre end det. Når vi står i operationssituationer, for eksempel skulderoperationer, som vitterligt kan tage 8-12 måneder i nogle tilfælde for at få det til hele ordentligt op, så er der altså ingen grund til at gøre ekstra for, at det forringes. Men det her med helingsprocesser er noget, vi har set i adskillige år, at vi kan lave mere sikre ophelinger, når man skal opereres.
Leon: Så talte du en lille smule om inflammationer. Det gør du jo tit. Det er spændende, men det er fordi, at det afhænger af så mange ting. Fire faser i forhold til inflammation er det, jeg har noteret mig ned. Hvad er det for noget?
Hans Erik: Inflammationsprocesser er noget, kroppen bruger, når noget væv har taget skade. Vi kender for eksempel en fibersprængning. Det er så muskelfibre, muskelceller. Når de har taget skade, så skal de nedbrydes og bygges op igen. Hvis vores bindevæv har taget skade, så skal bindevævet nedbrydes og bygges op igen.
Leon: Ligesom når man skal asfaltere en ny vej, hvor man lige skræller det øverste lag først, og så kommer et nyt lag på.
Hans Erik: Måske noget i den retning, eller også opløser man det, og så lægger man det på ny. Knoglevævet. Hvis det tager skade, eller bare det slid, der er på, at vi til daglig går på højkant, så er der celler, der bliver slidt, der skal nedbrydes og bygges op igen. Det er de her nedbrydningsprocesser og opbygningsprocesser, som vi samlet kalder inflammationsprocesser. Inflammation har de fleste mennesker nok en forestilling om, at det er noget skidt. Men inflammation på den rigtige måde, som nedbrydning og opbygningsprocesser, det er rigtig godt. Fordi det er det der gør, at kroppen kan genetablere sig selv. Det er det, der gør, at vi ikke skal hen til kirurgen hver gang der er noget, der har taget skade og få det skiftet ud på samme måde, som vi gør med bilen. Når noget er slidt ned, så skal vi have en ny reservedel. Vores krop kan selv gøre det takket være inflammationsprocesser. Og de fire faser, det er første fase, det er når der er noget væv, der er taget skade med traume eller slid. Ja, så sætter kroppen en inflammation i gang, en betændelseproces. De celler, som har taget skade, dem gør vi betændte. Del 2 i den her proces, det er, at de hvide blodlegemer så kommer hen og hapser makrofagerne. De går hen og hapser, æder det her betændelses nedbrudte væv, for at der så er plads til, at vi kan gå i gang med proces nummer 3. Der kommer murerne, dem der skal bygge op, dem der skal lave cellerne, som vi har brug for, om det er muskler, knogler eller bindevæv, så går de i gang. Når de så har bygget op, så begynder vi ligesom at bevæge os igen og bruge det noget mere. Og når vi så bruger det noget mere, så begynder det at slide på vævet. Men så finder kroppen ud af noget ret interessant, det er, hov, vi skal have lavet det her væv, som vi lige har bygget op sådan, måske lidt sjusket. Det skal vi lige have bygget op i nogle bedre egenskaber. Så kroppen finder ud af, når vi begynder at bruge det, hvordan det bliver trukket i det her. Så nedbryder det lidt igen, og så bygger den op som en fjerde del af processen på en stærkere måde. Så vi får vævet lavet stærkt til, der hvor der er mest belastning af deres cellerne. Der kan de klare de stræk eller tryk, der nu måtte komme. Og de der fire delprocesser, det er det, vi samlet kalder de gode inflammationsprocesser.
Leon: Så dem skal vi lære at holde af?
Hans Erik: Ja, og så det, der går galt i alt det her mange gange, det er, at der går måske en betændelse – den første del af processen går i gang, og de hvide blodlegemer forsøger at begynde at gå og æde af det her. Og så mange tilfælde, så går det lidt i stå, eller går alt for langsomt. Det er her, det virkelig batter, at gå ind og gøre noget. Det er her, det er vigtigt, vi ryger, fordi så går det mere i stå, eller meget mere langsomt. Det er her, det er vigtigt, vi lever rimelig fornuftigt. Det er her, det er vigtigt, vi kommer op og rører os og kommer i bevægelse så hurtigt, som vi nu kan. Og så nytter det jo ikke noget, at vi ikkehar energien. Det var det, vi gjorde med Erik. Ham forberedte vi inden han skulle i hans operation. Så havde han energien til at gå i gang, og kunne sætte sig på en kondicykel en uge efter hans operation. Der var energi i overskud og lyst til at bevæge sig. Ja, så fremmer de de her inflammationsprocesser, at de kørte på den gunstige måde, den gode opbyggende måde.
Leon: Så i forhold til det menneskelige, så kan jeg godt se for både Morten og Erik og Steffen og hvem der nu ellers skal igennem operationer, at der kan det være en fordel at komme hurtigt igennem ophelingen, eller komme rigtigt igennem ophelingen hurtigere, så man kan komme videre med sit liv og gøre de ting, man godt kan lide. Men hvis man sådan tænker på et samfundsøkonomisk plan, hvis vi lige kan hive den op til det, var der måske også nogle arbejdspladser, der kunne se en idé i at få, når en medarbejder kommer til skade eller er uheldig og er væk i lang tid, at få denne hurtigt og godt tilbage på jobbet. Eller hvordan ser du på det?
Hans Erik: Ja, lige præcis. Det får vi jo her til lov til ind i klinikken. Omend eg må sige, selvstændige erhvervsdrivende, de er lidt hurtigere på aftrækken. Specielt de der erhvervsdrivende, hvor det virkelig afhænger af dem, en tømrer, som skal igennem sådan nogle processer her. Han får altså ingen penge i kassen, fordi når han ikke kan levere noget, så er det heller ingen indtjening. Og det samme skal vi jo se i de øvrige virksomheder. Hallo, vi mangler en medarbejder her, som ryger ud i en periode. Man har før i tiden set lidt en berøringsangst. “Vi må ikke blande os for meget i, hvordan de er syge og hvor hurtigt de kommer igennem. Nu skal de jo bare have den tid, de skal have, ellers presser vi dem lidt for meget”. Ja, men vi presser faktisk den øvrige stab ved, at jo længere tid, de er ude, ja, så er det jo her, stressen spiller ind. Stress har vi rigeligt i vores samfund.
Leon: Men der er regler i forhold til, hvad arbejdsgiver må i forhold til en sygemiddelmedarbejder. Der skal man lige have styr på reglerne, men så er det, at man kan vende den rundt og sige, der er jo ikke de samme regler, hvis vi tager sådan de forebyggende briller på, eller hvis man kan se, at der er noget, der er under optræk, altså hvis man kan gøre noget, så det ikke kommer så vildt. Der er handlemulighederne måske flere. En ting er jo selvfølgelig, hvordan man agerer efter en operation, men hvad er det mere præcist, vi kan gøre op til en operation, eller for måske endda helt at undgå en operation. Det ved jeg godt, det kan man ikke, hvis man bliver kørt ned på cykel, eller at få knust brystkassen, men det kunne være, at man kunne det med et slidt knæ eller en hofte.
Hans Erik: Ja, nu siger vi det her med at kunne undgå en operation. Vi kan jo se Steffen, som var ham, der fik knust brystkassen. Det var jo faktisk meningen, at han skulle ind og have haft en ny operation i forhold til rekonstruktion af hans brystkasse, og den undgik han jo faktisk ved, at det helede op. Så jo, der er faktisk operationer, man kan undgå ved at få helet tingene op. Sådan noget som en slidt hofte har vi mange gange set, at når den ikke er gået derud, hvor leddet er blevet begrænset i sin mobilitet, ja, så kan man godt få leddet til at hele op, så man undgår at skal have en ny hofte. Vi har erfaring med nogen, vi har haft på den måde, som har gået 25 år uden at skulle have en operation. Det er da ret imponerende.
Leon: Ja, det er ret pænt.
Hans Erik: Der skal man måske også lige tænke på samfundsøkonomisk. Hvad betyder det egentlig? En hofteoperation er jo ikke en billig ting at lave, så forebyggelse, den kan være sen. Men skal man i en operation, så er det jo under alle omstændigheder godt, at vævet står i det bedste udgangspunkt for at blive udsat for et nyt traume, som en operation jo egentlig er. Noget af det, der er vigtigt i forberedelsesøjemed, det er, at vi har et system, som for det første kan lave energi. Der skal energi til, der skal ekstra energi til, når man går igennem en operation. Nummer to, det er, at vi har noget bindevæv, der skal fungere rigtig godt. Bindevæv, det er det væv, som ligger omkring muskulaturen, ligger omkring knoglerne, binder det hele sammen, hvori også ligger nerve og blodkar og vener. Så det væv, som holder sammen på det hele, bindevæv, det skal vi også helst have til at fungere godt. Bindevæv, det er sådan noget, der fungerer på den måde, at det sikrer, at der kommer næring til vores væv. Altså næring til vores muskler. Altså det, der direkte bliver ført igennem blodårene, der sker der en næringsproces fra selve bindevævet. Der sker en næringsproces fra selve bindevævet ind i nervevævet også. Så jo mere friskt det fungerer, desto bedre kan en opheling ske. Bindevæv står også for at kunne transportere nogle affaldstoffer væk. Og hvis det fungerer for langsomt, så kan der begynde at ske en nedbrydning i vævet, fordi bindevævet tager skade. Og det er så de uhensigtsmæssige inflammationsprocesser, der går i gang, altså hvor det begynder at nedbryde vævet som følge af forurening. Så tager vævet skade. Og ved at løfte systemet op til, at det her bindevæv fungerer rigtig godt, så har vi en meget bedre opheling. Og dem, som har en erfaring med, at når de skærer sig eller har været i operation, og så danner de masser af arvæv, det er faktisk, fordi de har dårligt fungerende bindevæv. Så når vi har bindevævet til at fungere godt, inden man går ind i en operation, så er der mindre arvævsdannelse.
Leon: Og hvis man så har masser af arvævstandelse, så er det jo ikke, fordi alt håb er ud,e så kan man faktisk også blødgøre det også. Hvis nu man ikke benytter sig af akupunktur eller rødlysterapi i forhold til alle de gode ting her med bindevævet. Hvordan gør man så? Spiser man tre æbler om dagen, eller spiser man mindre mel, eller hvad fanden gør man?
Hans Erik: På samme måde som vi lige har talt om tobak, som giver øget uheldige inflammationsprocesser i vores krop, så ved vi, at et forhøjet blodsukker for eksempel, også giver en dårlig funktion af vores bindevæv. Så har man diabetes, eller pr-diabetes, altså der hvor man er på vej til at få diabetes, eller i det hele taget bare et for højt sukkerniveau, så ved vi, at når kroppen laver mere energi, så kommer sukkerbalancen til at ligge bedre. Og det er hensigtsmæssigt i forhold til operationer.
Leon: Så der er masser af ting man selv kan gøre, også med ting man har i hjemmet, og vi kan alle sammen være med på den.
Hans Erik: Ja, jeg skal også lige sige, grøntsager, den står altså højt her, grøntsager, det er det, der vil levere vores antioxidantvirkning i vores organisme, og det er rigtig vigtigt for vores opheling.
Leon: Således en lille smule klogere på opheling og ophelende processer, hvis vi så lige skal samle op for lige at få en 3-4 bullet points med til sidst.
Hans Erik: Det der er vigtigt, det er, at når vi lever et levet liv, så kan der ske noget ud af det blå. Vores liv kan ændre sig på to sekunder, om det skal være. Vi ved ikke, hvad vi bliver udsat for, men måske er det en god idé, at vi sørger for, at vores krop er rimelig fit. Mange tænker det her med, at hvis jeg går i motionscenter, og jeg får noget motion, jeg løber en gang imellem osv., så står jeg godt. Og ja, det gør man faktisk. Medmindre man har et stressende job, eller en stressende øvrig livsstil, eller noget stress eller følelsemæssigt stress eller mentalt stress på hjemmefronten, som også giver en belastning, så slår den her gode motion, det fysiske, ikke nødvendigvis til. Vi skal have det hele til at hænge sammen, så der er en god overskud i vores organismer, en velfungerende bindevævssystem, at inflammationsprocesser virker hurtigt. Hvis du overanstrenger dine arme, fordi du har været ved med at male, så er det ovre i løbet af 2-3 dage, så er det fungerende igen. Så har vi en rimelig god garanti for, at det fungerer. Og det her med at være forberedt, jamen kig nu bare ind i sportens verden. Jeg nævnte Nikolaj Jacobsen under deres sidste VM, hvor de siger det her med, vi skal altså levere fuldt ud, også de kampe, vi ved, vi vinder, men vi yder, så vi vinder med 10-15 mål. Tænk så, hvis vi som mennesker altid stod klar. Ikke at vi skal være stressede over, at vi skal stå klar, men vi bare fungerer godt. Jamen, så skal vi ikke frygte sig meget. Så står vi meget bedre.
Leon: Og således til vejs ende i et dobbeltafsnit om operationer og opheling. Inden så længe, så er vi tilbage igen med flere afsnit. Tak for at gøre os alle sammen klogere på det her ansigt.
Hans Erik: Selv tak.
Leon: Er der spørgsmål eller kommentar til det afsnit, du lige har været igennem, så vær med i kommentarfeltet.
