Læs afsnittet:
Leon Rask Sørensen: Velkommen til andet afsnit om hudlidelser. Hej Hans-Erik.
Hans Erik Foldberg: Hej Leon.
Leon: Vi fortsætter lidt i samme spor fra forrige afsnit, hvor vi mødte både Vivi og Kristina, som lider af henholdsvis Rosacea og Lupus, to hudlidelser, som er meget i øjenfaldene sidder blandt andet i ansigtet. Noget af det, som Vivi lige fik fortalt her, det er, at hun føler lidt, at hun kommer til at ligne en alkoholiker, der har siddet nede på bænken, nede på havnen og drukket øl i 14 dage, fordi den her rødmossethed føler hun går lidt igen. Men det er jo bare det, der sker udenpå huden, det som vi alle sammen kan se. Men hvis vi går en tand dybere, hvad sker der så inde bagved?
Hans Erik: Ja, det er jo det der, som foregår på ydertiden, som vi alle sammen kan se. Det er jo det, man er optaget af, og hvis man bare kunne fjerne det, så var man jo lykkelig. Problemet er bare, når en hudlidelse som Rosacea eller som Lupus sidder så dybt i vores organisme, så er det ikke noget, man bare lige fjerner ved at smide en eller anden creme i ansigtet. I hvert fald ikke, når det har en vis alvor. Og der bliver vi nødt til at komme en tand dybere ned. Hvis vi nu tager bare lige under huden i første omgang. Så noget af det, der sker der, det er, at vi har bindevæv, som hæfter sig til huden. Og det her bindevæv, det skal helst være sundt. Det er sådan et væv, som binder huden sammen, så den sidder pæn. Det sikrer, at der er næring, der kommer til cellerne, cellerne som vi har, som hudceller. Når de celler bliver næret, så er der også nogle affaldsstoffer, der kommer fra de celler, som skal transporteres væk igen. Og noget af det, der er karakteristisk, når vi har de alvorlige, alvorlige hudlidelser, det er, at der opstår inflammation i huden og i underhuden og ind i bindevævet. Den inflammationstilstand, den bliver vi nødt til at få ryddet op i. En gang imellem forsøger man med noget kraftige antibiotika, for at se, om de kan få den her inflammation til at falde til ro. Og det kan de typisk også en stykke hen ad vejen på, men på et tidspunkt kan organismen ikke kvittere konstruktivt eller positivt på den her antibiotikabehandling. Det begynder simpelthen at hobe sig op, og bindevævet bliver svagere og svagere. Og noget af det, man kan se i undersøgelser af den her underhud, det er, hvordan der simpelthen står ren inflammation under huden. Og det ligger hele tiden og nærer op til det, som er synligt for os. Nemlig den her røde, rødmossede, hævede, betændte hud, så man kan sgu godt forstå, at Vivi har det rigtig træls med.
Leon: Så det er også god mening, når både Vivi og Kristina fortæller, at de salver og de cremer, de får for at slå det her ned, at det måske virker kortvarigt i forhold til det røde, men det helbreder den?
Hans Erik: Nej, det helbreder dem ikke, men ofte når man har sådan nogle hudlidelser, så bliver man egentlig lidt taknemmelig i starten, fordi der er noget, der ser ud til at virke, og det kan virke et stykke tid. Men på et tidspunkt så kommer kroppen typisk til at give op over for det. Og så skal vi altså have noget til at fungere bedre. En af de ting, som vi bruger i vores klinik, det er rødlysterapi. Rødlysterapi, det er terapi, hvor man har nogle bølgelængder, nogle frekvenser, som vi kan sende ind i huden. Man ligger ligesom i et gammeldags solarium, dog er det solarielys, der kommer ud, men simpelthen nogle bølgelængder, som har den anti-inflammatoriske effekt, som vi har brug for i huden. Og det har vist sig ved undersøgelser på rotter, at der kan vi se meget tydeligt, hvordan den her underhud, eller undervæv, det er betændt godt og grundigt. Men når det har været udsat for det her rødel ys, og de her frekvenser, som har en anti-inflammatorisk effekt, så begynder det bindevævet i underhuden simpelthen at normalisere sig. Og når det normaliserer sig, så begynder kroppen igen at kunne få affaldsstofferne væk fra huden, så huden kan begynde at se mere normal ud. Og det er bemærkelsesværdigt i de studier, det er nogle studier fra 2011, der viser de her ting. Det er det, vi benytter os af her i klinikken.
Leon: Men kan du forstå, at når man har noget med mod huden, og nu nævner du rødlys og bølgelængder, så skal man ligge der og behandles af det, der er noget, der går ind og påvirker, og så nævner du et forsøg om rotter. Kan du forstå, hvis man tænker, jeg skal ikke ligge i rødlysterapi og have bombarderet min hud. Kan du forstå, at man så måske er lidt skeptisk over for det?
Hans Erik: Ja, man kan jo være skeptisk over for alt, som man kender. Jeg er jo sådan set også skeptisk, når det er sådan, at jeg har læst forskning. Og jeg synes jo, at forskning, det skal jo have en vis lødighed for, at man kan regne med, at det kan bruges til noget. Men jeg tror ikke på forskning, før jeg også har set i praksis, at det faktisk virker, altså at det kan omsættes til praksis. Så når vi ser på vores patienter, at det vitterligt har en effekt, jamen så begynder vi at føle os safe. Faktisk er vi ikke safe før. Men vi skal også forstå, at der ikke, når vi har alvorlig hudlidelser som Rosacea og Lupus, så er der ikke bare rødlys alene, der vil kunne gøre det her, fordi det rækker endnu dybere ind i vores organisme. Og det kommer vi lige lidt senere til i det afsnit, vi har her, hvor jeg fortæller lidt om, hvordan de dybere ting fungerer. Men vi er faktisk afhængig af noget, der har en god virkning til at bygge den normale struktur op i vævet. Og bindevævet, hvis der først går kludder i det, så går der bare betændelse i huden. Noget af det, der kan være med til at forstærke betændelse i huden, det er faktisk alkohol. Så det er jo ikke så langt fra det, vi ser på en person, der har Rosacea, hvordan huden ser ud. Der er ikke langt fra, hvad det er, den person er præget af, og så hvad alkoholikerne, som faktisk sidder nede på havnen, og har haft belastning af alkohol igennem mange år, der udvikler det her sig naturligt også. Men der er altså mange, som har Rosacea, som ikke har et alkoholproblem.
Leon: Men det tager jo ikke den følelse fra Vivi, den som hun har den der med, netop fordi, at der er så mange ligheder på, hvordan man ser ud, at hun begynder at tænke, hvad nu hvis folk tror, at jeg sidder nede på havnen og drikker øl hver dag. Så det sætter også nogle negative tanker i gang, og noget manglende tro på sig selv, noget selvværd, noget selvtillid og sådan nogle ting. Hvordan håndterer man det, i forhold til ikke at forværre processen med den hudlidelse, man nu har i det her tilfælde, Rosacea?
Hans Erik: Hvis man synes, det er svært, så er en god start, at prøve at snakke med ens venner, bekendte osv. Jeg kan faktisk godt have et problem med et eller andet. Luk op for det. Det starter med, at man tør at sige, at man har en begrænsning, eller at der er noget, man finder svært. Og så er det interessant, hvad det egentlig er, der kommer op, når vi så samtaler, hvordan andre ser på det. Nå, ser du sådan på det? Det har jeg slet ikke forbundet med dig?
Leon: Nej, det er ens egen selvopfattelse.
Hans Erik: Det er jo faktisk meget af vores eget selvbillede, som går i gang. Og man kan sige det her med hudlidelserne, når de sidder i ansigtet, og det er vores visitkort, så er der også nogle tendenser i vores tid. Altså, billeder har nok sjældent fyldt så meget i vores sociale liv, med sociale medier fx. Så vi bliver bare eksponeret igen og igen. Men det betyder bare, at vi bliver endnu mere nødt til at være gode til at kunne håndtere det, eller finde styrken til at få gjort noget ved det. Fordi vi skal altså lige huske, det der er i forhold til hudlidelser, det mentale, de følelsemæssige belastninger, der er ved dem, det er altså kun toppen af isbjerget. Når vi behandler de her ting, så er vi altså under vandskorpen. Vi er nede og tage fat i, hvad er det, der gør, at den her organisme ikke er i stand til at kunne regulere sig selv bedre. Som forårsager de her symptomer, som kommer i ansigtet. Ansigtets symptomer, hudens symptomer, er netop kun et symptom på nogle andre ting. Nu havde vi Rosacea oppe at vende, vi havde Lupus op at vende, som er en autoimmunes sygdom, Lupus og den anden inflammatoriske processer, der kører løs. De her inflammatoriske processer, når de løber løbsk, så er det, at det kører løs. Konsekvenserne ved, at det kører løs inde i vores organisme, det er på sin vis lige så slemt eller værre, fordi det slider på vores organisme at have et for højt inflammationsniveau. Ved Lupus, der belaster det forskellige organsystemer, det belaster nyrerne, det belaster hjertet, det belaster vores kredsløb, det belaster vores led, det kan give smerter. Den belastning, man har dag ud og dag ind, den har altså en betydning for vores helbred.
Leon: Men hvor stor er den betydning? For noget af det, Kristina fortalte om i sidste afsnit, og til dels også Vivi, hvor Vivi siger, hvor længe skal det her vare ved? Men Kristina, der faktisk italesætter, en decideret dødsangst, altså skal jeg dø af det her? Nu siger du så, at det slider på mekanismen. Det lyder som meget for noget, der bliver nedbrudt, og du taler autoimmune.
Hans Erik: Det er en nedbrydelse. Altså en konstant inflammationsprocesser, det nedbryder vores organisme. Og så kan vi sige, skal vi være mere bange for det her, end hvis vi nu ryger, eller vi møder alkohol? Man dør jo af de her inflammationsprocesser i morgen, eller de første ti år. Men over år og årtier, så slider det os bare mere og mere ned, og så har det en konsekvens. Vi kommer til at halte mere og mere på bekostning af de her ting. Det gør vi også, hvis vi ryger. Det gør vi også, hvis vi får mere alkohol, end hvad kroppen kan følge med til, og køre med. Og det kan jo være frivilligt, at vi drikker mere alkohol, men i mange tilfælde er det jo ufrivilligt. Altså vi kommer ind i nogle vaner. Nogle bruger alkohol som en selvmedicinering, for at kunne være med sin angst, for eksempel. Sin usikkerhed. Tobakken har også de her karakteristika, at hvis det er sådan, at det hele er lidt op at køre i, så kender vi automatikken, at vi tager os med øjnene i kæften, og så lige et par sug, og så kan vi ligesom overskue tingene igen, og så er vi videre. Det er en slags selvregulering. Og den selvregulering, jeg synes engang imellem at vi undervurderer betydningen af den. Hvorfor det er, at man gør det. Det er, fordi vi har behov for at få hjælpen til den der selvregulering. Mange gange så får vi det udtrykt som om, at vi kan bare tage os sammen og holde op med at drikke en alkohol, eller holde nu op med det der rygning. Jeg vil sige, det ligger dybere. Det er ikke noget, man bare lige gør. Men igen, det er også noget, man kan klædes på.
Leon: Noget af det sværeste er at ændre på. Det er jo vaner, og noget af det sværeste at slippe ud af, det er jo afhængighed. Så hvis de to ting hænger sammen, bliver det noget rigtigt møg.
Hans Erik: Ja, men vi skal ikke være mere bange for de her sygdomme, men vi skal have respekten for de her ting. Ligesom vi skal have respekten for alkoholen. Ligesom vi skal have respekten for tobakken. Men med tobakken, og med overdrevet alkoholforbrug, ved vi også godt, at det kan slå os ihjel, på et tidspunkt.
Leon: Det er jo ikke sådan, at man ryger en cigaret i dag, og drikker 2 øl og så falder man død om i morgen. Men det er med til at slide. Jeg får sådan et billede ind på nethinden med bilen. Hvis du ikke passer på den, hvis du kører meget langt, på kort tid, og du ikke får den serviceret, så slider du også på den. Jo før skal den reparere sig, og til sidst skal den kasseres. Så bryder den sammen til sidst.
Hans Erik: Så der er ikke meget forskel på mennesker, og på biler?
Leon: Jeg siger bare, at man skal være opmærksom på, hvilken mekaniker man vælger.
Hans Erik: Ja, og hvad er det for nogle informationer, man tager til sig. Vi kan også godt blive beroliget med nogle ting, og det har vi brug for til tider. Men til andre tider har vi også brug for at vide lidt mere om, hvordan det er, det hænger sammen. Når vi har overskud til det, så har vi brug for at kende nogle sammenhænge, så vi kan rykke på det. Apropos den mestring, som jeg talte om, i forhold til det følelsesmæssige og det mentale. Vi skal også ind og mestre, hvordan vi behandler vores organisme, eller hjælper den på vej. Noget kan vi selv gøre, og det skal vi jo endelig gøre, og noget bliver vi også nødt til at bede om hjælp med. Og når vi har med alvorlige hudsygdomme, så er det de færreste, der kan klare det alene. Der kalder det også på en hjælp, og en indsigt, i hvordan man forandrer sådan nogle processer.
Leon: Nu talte vi lige om de her ting, som er med til at slide på organismen, altså tobaksrygning og et overdrevet alkoholforbrug. Men selvom man ikke ryger, og man ikke drikker mere end husbehov, og man spiser sundt, så kan man jo stadig godt blive ramt af de her hudlidelser. Hvordan hænger det sammen?
Hans Erik: Det er netop det, der er rigtig interessant, fordi vi lever i en tid nu, hvor der er nogle ting, som har indflydelse på noget, der næsten kommer til at fremstå, som om, at det er årsagen til vores problemer. For eksempel, at vi ryger, eller vi får alkohol. Det er jo dybest set nogle faktorer, som blot speeder det op, på samme måde som Psoriasis kan forværes af stress. Så er det ikke stressen, der er årsagen til psoriasis, men det kan speede processen op. Så er der nogle faktorer, der spiller ind i forhold til Lupus og i forhold til Rosacea. I forhold til Rosacea, for eksempel krydret mad, altså noget, der giver varme opad til, det ved vi, der forværrer det. Varme drikke, alkohol varmer os også op. De her ting kan forværre tingene, men igen, det er ikke årsager. Når vi skal kigge på årsager, så skal vi kigge på, hvorfor er det at nogle er mere modtagelige overfor det her. Rosacea, for eksempel, kan vi se, at dem, som bluser mere i kinderne, de er mere modtagelige for at få psoriasis, nej, Rosacea, i udbrud. De mennesker, når vi ser ind i østerlandsk medicin, så kan vi se, at de mennesker, som har det her med den ekstra rødme med i ansigtet, der kan vi se, at hvis vi kan gå ind og regulere noget af den varme ud, det gør vi blandt andet med akupunktur, regulere noget af den varme ud af organismen, væk fra hjertet. Hjertet styrer vores blodkar, og der er rigt med blodkar i vores ansigt. Så hvis der er en form for overvarme i tilknytning til det system, så udvider blodkarrene sig i ansigtet, og det viser sig netop, som Rosaceaen. Den har et godt sted at tage fat. Ansigtet bliver, med andre ord, det svage sted, huden i ansigtet bliver det svage sted, og det er der problemer sætter sig.
Leon: Men siger du så, hvis der er nogen, der lytter med til det her, som rødmer let, skal de så til at bekymre sig om at få Rosacea?
Hans Erik: Der er flere faktorer, der skal ske på en gang. Vi har jo et udrensningssystem. Vi har et leversystem. Vi har et nyersystem. Vi har en tyktarm, som er de store udrensningsorganismer, og hvis de kan følge med på normal vis, så får vi affaldsstofferne ud. Inflammationsprocesserne bliver holdt i ave. Men kan de funktioner ikke fungere tilstrækkeligt; ja, så er det altså huden, der står næst for. Og hvis man så har tendensen til rødmen, ja, så er det jo ansigtet, der er det svage sted. Så er det der, at inflammationen sætter sig.
Leon: Og sygdomme sætter sig altid på det svageste sted.
Hans Erik: Sætter sig altid på det svageste sted. Kroppen er så præcis, den laver ikke noget tilfældigt. Men kunsten er selvfølgelig lige at forstå, hvordan er det så lige, at den fungerer, og hvordan dannes de her forskellige ting. Hjertet i Østerlandsk medicin er tæt forbundet til vores følelseliv. Vi har det jo faktisk også i vores egen kultur med hjertet. Vi skal forstå tingene med hjertet, siger vi. Altså det betyder grundlæggende, at vi skal også have følelses-siden med. Vi skal ikke bare have logik-siden med, som vi typisk henleder til hjernen. Så når følelserne kommer i spil, så er det tæt knyttet til hjertet. Dem, som ikke tror det, de skal bare tænke tilbage på den første tur, de havde med deres elskede i skoven. Så kan de måske godt huske, hvordan hjertet begyndte at slå. Så der kan vi mærke forbindelsen. Og alle indtryk, der kommer ude fra og rammer os, går igennem det her energisystem, som har med hjertet at gøre. Og hvordan vi udtrykker os, det har med hjertet at gøre. Er der blokeringer i forhold til at udtrykke sig, så ved vi fra den kinesiske medicin, for eksempel med stammen, ja, så skal vi ind og regulere i det her energisystem, som har med hjertet at gøre for at bedre på den her stammetendens, altså at kan reducere vores tendens til at stamme. Så udvekslingen af impulser, der kommer til vores organismer og det, at vi skal udtrykke os, det ligger i hjertet. Og er der ubalance i det her system, så er det meget almindeligt, at der kommer varmereaktion med. Det er det, vi har, der reagerer opad til. Og hvis vi husker tilbage i sidste afsnit, så hører vi en hel del om, hvordan de her to personer med ansigts-hudproblematikkerne, hvordan de faktisk er meget påvirkede, hvordan det gør noget ved dem. Det er altså også fordi, der er en ubalance egentlig i det her system. Så er vi bare ekstra følsomme og påvirkelige, og så er det også det, man kommer til at tale om.
Leon: Så når du går ind og behandler Rosacea og Lupus, så, vi var inde på det i sidste afsnit også, så er det ikke det, hvad kalder du det, symptombehandling.
Hans Erik: Så kan vi ikke koncentrere os bare om symptomerne. Igen, som jeg sagde, toppen af isbjerget, det er symptomerne. Det, der er under vandskorpen, det er det, der drejer sig om. Så en regulering egentlig i det her, for eksempel, det er i spil. En regulering ind omkring det energisystem, som har med leveren at gøre, som bliver påvirket blandt andet af stress, blandt andet af alkohol, blandt andet af rygning. Det kan være med til at forstærke inflammationsprocesser og forværre de her ting.
Leon: Noget af det, det tyder det på, som jeg forstår det, arveligt betinget. Hvis man nu har en mor, min mor, hun har Rosacea, lad os sige det, kan jeg så allerede nu, jeg udviser ingen symptomer på det, kan jeg så allerede nu altså forebygge eller minimere risikoen for, at jeg får det ved at få styr på det, der er under overfladen.
Hans Erik: Vi kan i hvert fald sige, at hvis det er sådan, du kan se, at der er en tendens til, at du rødmer, så kan det meget vel være den side af arven, du har taget med dig fra din mor. Men hvis ikke du har rødmetendens, og det havde din far for øvrigt heller, jamen så kan du formentlig ånde ganske lettet op, fordi så er det den del, du tager med dig fra det arvelige. Så det er en måde at se det på. Og hvis ikke du har Rosacea, men du har den her rødmetendens, jamen hvorfor så ikke bare få styr på det, og få det bragt bedre i balance? Fordi helt sikkert, så vil der være andre symptomer eller ting i den adfærd, som så vil normalisere sig noget mere. Det, det drejer sig om, som grundlæggende opgave, det er at være i balance. Balance med sig selv, men også at kroppen er i balance. Og det er det, østerlandsk medicin handler om. Det er det moderne tilgang til behandling i Vesten handler om. Det er at få skabt balancen. Hvis nogle symptomer så kører for voldsomt løs, så må vi bruge medicinen til at regulere det med, indtil vi får kompetencen eller får bygget ressourcer op, som gør kroppen bedre i stand til at kunne regulere sig selv, indtil det kan være til stede. Det er simpelthen opgaven.
Leon: Det lyder simpelt.
Hans Erik: Det er en arbejdsproces i mange tilfælde, og så er det et spørgsmål om en indsigt, og som person, der lider af en eller anden ting, der er det meget vigtigt at have indsigt i de her ting. Min oplevelse er i hvert fald, når folk får øje på de her sammenhænge og kan se det, og så lige stille begynder at se, hvordan ting forandrer sig, og tingene så faktisk har indflydelse, som man har beskrevet, så begynder det at give noget af den her tryghed, som også bliver omtalt ved mange, som har lidelse i det hele taget, men jo ikke mindst når det er huden. Indsigten i, hvordan tingene hænger sammen, det giver en afklarethed og en ro, og jeg kan sige, det har stor betydning for, at man får færre symptomer.
Leon: Har du mere, du vil tilføje om det, der ligger under vandoverfladen i forhold til isbjerget, men også det, der stikker op i forhold til hudlidelser, for ellers så tænker jeg, vi er ved at være.
Hans Erik: Jeg tænker, vi er godt omkring det.
Leon: Hvis du har kommentarer eller spørgsmål i forhold til det, du hører her i Det Fantastiske Menneske, for eksempel hudlidelser, så er du velkommen til at finde os på Facebook. Du kan også skyde en kommentar afsted i kommentartråden under podcastafsnittet her. Så er du ikke mere tilbage at sige, end vi er tilbage lige pludselig med et nyt afsnit. Tak for i dag.
