Læs afsnittet:
Leon Rask Sørensen: Hej Hans-Erik.
Hans Erik Foldberg: Hej.
Leon: I sidste afsnit, der talte vi bl.a. om Lillian og Lisbeth, som kom med forskellige problematikker her i klinikken. Fælles for de to, ud over at de mistede syn i en periode, det var jo også, at de havde, eller har, diabetes. Men hvorfor er det, at diabetes og øjenlidelser ofte hænger tæt sammen?
Hans Erik: Det, der sker, når man har diabetes, det er egentlig, at vi får et forhøjet blodsukker i vores organisme, og et forhøjet blodsukker medfører en højere inflammationstendens. Og det er bare rigtig skidt på mange måder. Når en diabetes går i gang, så er det ikke bare, at den lige pludselig går i gang. Der er også et opløb til, at den går i gang. F.eks. så ved vi, at et blodsukker, der ligger på 7 eller et anden tal 49, jamen der er diabetesen gået i gang. Der er forhøjet blodsukker, og der ved vi, at der tager tingene skade. Men det er faktisk sådan, at inden den når op, og vi erklærer det som værende en diabetes, så er tallene under. For den enes vedkommende 42, for den andens 6. Der kan vi simpelthen se behandlingsmæssigt, at der er nogle ting, der er sværere at behandle. F.eks. med akupunktur. Der er ting, der har sværere ved at hele op. Hvis man får nogle skader, man får en skulder, der ikke fungerer, et knæ, der ikke fungerer, så er ophelingstiden ved et let forhøjet blodsukker, altså det vi kalder prædiabetes, så er det allerede besværet. Typisk noget med, at det kræver 40% mere behandling at få det til at fungere. Og det er det her højere inflammationsniveau, som gør, at kroppen har sværere ved at restituere sig selv. Altså at kunne reparere det knæ eller den skulder, eller hvis der er noget i øjnene, reparere det. Det er besværliggjort. Så et forhøjet blodsukker, det skal vi agere på. Jeg har set i prædiabetes-sammenhæng også, at nervevævet også tager skade. Sådan noget som begyndende føleforstyrrelser i hænder eller i fødder. Det ses også ved diabetes, men faktisk også i nogle tilfælde, inden vi sætter benævnelsen diabetes på. Så nervevævet har ikke godt af et forhøjet blodsukker. Så det er noget af det, vi skal have styr på. Og noget af det, man selv kan gøre til det, det er at sørge for at få sig bevæget. Altså motion, det er godt til det her. Anbefalingen er jo at få de her 3-4 timers motion i ugen, moderat til høj intensitet. Og så det her med til daglig at få sig bevæget. Vi taler om de her 10.000 skridt, og hvis man ser på undersøgelserne i forhold til det her med skridt-halløjet, så vil jeg sige, lad være med at blive bekymre; når man kun de 7.000 skridt, så er vi stadigvæk godt på vej. Noget af det, det hjælper til, det er, at vi får en bedre passage, cirkulation af blod og energi ud i alle afdelinger. Og når det sker, så er kroppen bedre til at holde sig selv ved lige. Den er bedre til at få sine affaldsstoffer væk. Den er bedre til at få insulinen til at virke i forhold til vores blodsukker, så vi får brændt sukkeret af. Hvis ikke det kan brændes ordentligt af, eller cellerne har svært ved at få energi nok, så gør kroppen det, at den på et tidspunkt begynder at skyde insulinen opad. Og et højere niveau af insulin, det giver øget inflammationstendens i vores organisme. Og i forhold til øjnene, så er det noget skidt.
Leon: Når vi så taler om øjnene, kan du ikke lige prøve at tage os lidt med ind i opbygningen? Vi rundede det meget kort i forhold til Lillian, der har fået en laserbehandling. Der skete en skade i karrene, således øjet blev fyldt med blod. Hvorfor hun så bliver tilbudt en operation, der siger, at vi kan udskifte glaslegemet eller udskifte det, der er indeholdt i glaslegemet.
Hans Erik: Det er nemlig at fylde det op med noget saltvand eller gas eller olie. Og det her gelé, det er ligesom gelé, der ligger inde i glaslegemet. Hvis vi kigger ind i pupillen, så er det sådan, at hvis vi kigger videre, så er det sådan, at hele øjeæblet er fyldt med en form for klar gelé. Og det var det, der i Lillians tilfælde var fyldt op med blod. Det her gelé skal helst være klart. Det er det, der bevirker, at vi kan se klart og vi får den rigtige brydning inde i øjet.Men hvis den gelé begynder at få lidt en anden konsistens, eller der begynder at ske nogle ændringer herinde, så kan det påvirke til, at vores syn bliver dårligere. Det kan også blive dårligere, hvis det er sådan, at vores nethinde, altså det, der ligger bagerst i øjet, som skal opfange lyset udefra, hvis nethinden begynder at fungere dårligere. Blandt andet ser vi det ved forkalkning, og der er yderligere risiko for forkalkning, når vi har et højere blodsukker. Når diabetes går i gang, så er der endnu større risiko for forkalkning i øjnene. Ligeså vel som de små blodkar, der er i nethinden, de letter at tage skade eller få små blødninger, og så begynder synsfunktionen simpelthen bare at fungere ringere. Så et velreguleret blodsukker, det er vigtigt.Bevægelse, det er noget af det, vi selv kan gøre til det. Det er forebyggelsen. Og så kommer vi så til vægt næstefter. Altså det, at vores vægt ikke må komme for højt op, altså ikke få for højt en fedtprocent. Fordi noget af det, der følger med, når vi har en højere fedtprocent, det er igen øget inflammation. Og øget inflammation, det er noget skidt. Igen fører det ved til bål, der er større risiko for blodpropper, det er jo det, Lisbeth hun fik, eller den øgede inflammation kan i sig selv være med til at danne små blodpropper? Tit tænker vi på blodpropper, de har noget med kolesterol at gøre. Ja, det har de formentlig i halvdelen af tilfældene. Men rigtig mange af dem, som ikke bare er kolesterol, er det faktisk inflammationen, der er med til at danne de her ting. Og det er bare uheldigt for leveren, det er uheldigt for hele vores organisme. Men vi har nethinden, der er bagved, som tager lyset. Jo bedre blodgennemstrømningen er til nethinden, jo bedre kan den foretage sit arbejde. Det er nethinden, der skal omforme lysindtrykkene ind i øjet til nerveimpulser. Og så har vi en synsnerve, der næstefter skal føre de informationer videre igennem hovedet, om i baghovedet, hvor vi har synscentret. Og det er den væsentlige del, der tager sig af synsbearbejdningen, altså hvordan vi opfatter det, vi ser. For går der noget galt deromme, så kan vi også have synsforandringer. Men de to tilfælde, vi havde i det sidste afsnit, det var i selve øjeæblet, problematikkerne var opstået.
Leon: De her ting, du lige har stået og fortalt om, har de indflydelse på ophelingen, og vi ser på forskellige øjenlidelser?
Hans Erik: Ja, for eksempel Lilian her, hvor vi havde skaden, hvor hun var uheldig at have været i en laserbehandling, som medførte der jo brist på nogle kar, og der sev blod ud. For at hele op ind i glaslegemet, så er vi ret afhængige af det system, som står bag for at holde sundheden, og den rigtige konsistens af glaslegemet. Nu taler vi kinesisk medicin. Det system, som står bag ved det her, det er faktisk et kinesisk medicin bugspytkirtelsystemet. Og wow, vil vi så nok sige, når vi lige har stået og snakket om diabetes, fordi det ved vi godt, at der er noget med bugspytkirtelsystemetet at gøre. Men i vestlige sammenhæng, så er det ikke sådan, man ser på det. Men når vi går ind og laver en styrkelse af, hvordan det energisystem, som har forbindelse til, hvordan bugspytkirtlen fungerer, ja, så heler vi automatisk op på blodkredsløb, inflammationsprocesser og glaslegemet.
Leon: Hvilke andre ting spiller så ind, når vi taler om opheling?
Hans Erik: Jamen, hvis vi skal se for eksempel over i Lisbeth, som havde det her med blodproppen i øjet, så var det jo noget sløret syn, eller det var ligesom sne for øjnene. Og der skal vi have ryddet op.Efter sådan en blodprop, der skal der ryddes op. Der er nogle stoffer, som hænger deroppe; en eftervirkning af den her blodprop. Og hvis jeg sådan lige skulle oversætte lidt ind i, som noget, vi måske ikke skal forstå, som vi har set, så kan vi nævne sådan noget som alkohol. Hvordan ser du ud, Leon, hvis det er sådan, at du har drukket lidt for tæt? Hvordan ser du så ud i øjnene?
Leon: Hvordan jeg ser ud, eller hvordan det ser ud? Så bliver man jo sådan lidt vævrende, lidt rød i øjnene måske. Rødskudte øjne måske.
Hans Erik: Ja, måske. Sløret syn. Når vi så får alkohol, det er jo en forgiftning. Og ved en forgiftning, der sker der simpelthen det, at synet bliver sløret. På samme måde, hvis det er sådan, at man har en skade i øjnene, så skal der ryddes op i det her. Og det slører, der er der ligger faktisk ind i det samme system, som kroppen normalt rydder op i forhold til alkohol. Det er faktisk ind omkring leversystemet. Så når vi har punkter, som virker ind omkring leversystemet, så har det en opklarende virkning på øjnene. Har man lidt sløret syn, og man sætter nål i, og det er i akut stade, så oplever folk faktisk ret hurtigt, at synet klarer op. Så vi tænker igen ind i, hvordan er kroppens normale måde at gøre tingene på. Det er det, der er så fascinerende med mennesket. Menneskets evne til at kunne restituere sig og normalisere sig. Ja, den ligger jo helt fra barnsben. Altså, et barn sover 10-11-14 timer om natten, alt efter alder. Og hvad skal det gøre godt for, at med alt det søvn? Ja, det skal gøre godt for, at barnet vokser til der, hvor det kræver rigtig meget søvn. Eller udvikler sig og kræver rigtig meget søvn. Men ellers, vores søvn er jo egentlig beregnet til, at vi kommer tilbage til udgangspunktet. Altså, det slid, der er på vores organismer, det slid, der er på vores celler, der går kroppen i søvnfase, og så reparerer den på de her ting. Og hvis den virkelig skal reparere dybt, så skal der meget søvn til. Og det er godt at få en gang imellem. Og hvis den bare skal reparere sådan til husbehov, så er vi det at vi nøjes med der 6-7 timer. For lidt søvn, det er noget skidt. Fordi det spiller faktisk ind på, hvordan vores nervesystem fungerer. Så hvis vores syn begynder at blive lidt dårlig, vi har svært ved at trække synene ind, så skal der tænkes søvn. Og så kan du jo sige, kan man sove sig til et bedre syn?
Leon: Kan man sove sig til et bedre syn?
Hans Erik: Ja. Hvad tror du?
Leon: Jeg har lyst til at sige ja.
Hans Erik: Men det er bare fordi, du ikke vil være upopulær. Men hvis kroppen ved hjælp af den søvn, den får, kan restituere sig, så er det korrekt. Hvis ikke den kan, så skal den ofte have hjælp til det. Og der har vi bare nogle punkter, som kan gå ind og påvirke gennemstrømningen til øjet. Påvirke nethinden til at få en øget gennemstrømning. Det var den her, der skulle omsætte lyset til, at nerveimpulserne kunne gå til syncentret. Og give os et billede af, hvad der foregår. Får den bedre gennemstrømning, så fungerer den bedre. Men søvn, det er faktisk den, der er vigtig, når vi taler lidt længere søvn, til at nervevævet kan restituere sig. Og hvis nervevævet er med i det her, så har det også indflydelse på, hvordan vi restituerer os op. Og det spiller helt tydeligt ind i sådan et tilfælde, som Lisbeth der, der havde blodprop i øjet. Det var en del af, hvad det skulle til for at hele op. Så i kinesisk medicin, der kender vi det her med det energisystem, der knytter sig til leveren. Det har indflydelse på øjnene. Hvis det energisystem ikke fungerer, som det skal, så kan det forårsage forhøjet blodtryk. Det her system skal lave det, vi kalder godt flow. Og hvis det kører rigtig godt, som det skal, så er blodtrykket også normalt. Men hvis det her system kommer til at arbejde under pres, ja, så er en af de ting, der kan ske, det er, at karrene trækker sig sammen, og blodtrykket stiger. Og blodtryk, der stiger, det er noget skidt i forhold til øjnene. Det kan øjnene faktisk tage skade af. Så sundhed i forbindelse med øjnene, det afhænger også af, hvordan det energisystem, som har med leveren at gøre, hvordan det fungerer. Og jo bedre man kan pleje det, jo bedre vil det fungere af sig selv.
Leon: Men det lyder næsten fantastisk, når du stiller det op på den måde, hvor sårbare øjnene egentlig er, altså hvor ofte der rent faktisk så ikke sker noget med øjnene.
Hans Erik: Ja, det er fantastisk, hvordan vores organisme simpelthen passer på noget så vitalt som vores øjne. Og det er fordi, der er en stor prioritet af, at øjnene skal fungere.Og så kan vi jo så sige, hvorfor falder den prioritet så med alderen? Fordi vi ved jo alle, at når vi bliver ældre, så bliver synet dårligere. Ja, det gør den da for mangens vedkommende. Men vi ser jo faktisk også nogen, hvor synet ikke bliver dårligere. Hvor synet er bevaret rigtig godt helt op i 80-90 års alderen.
Leon: Så hvad er det, der er forskellen?
Hans Erik: Ja, er folk gode til at passe på sig selv og værne omkring nogle af de små ting, som vi har talt om, så er der et mindre slid. Mindre slid, så holder det sig bedre ved lige.
Leon: Så det siger du, at stå uden briller til mig, og så står vi siden af og bruger briller?
Hans Erik: Ja, det fortæller jo lidt om, hvordan sammenhængen er i det her. Jeg var jo så heldig, at jeg havde en flyvelæge, som sagde til mig her for en 13 års tid siden, der siger til mig, at jeg skal til at være opmærksom på det her med dine øjne. Og han var faktisk ikke så pædagogisk, fordi han startede faktisk med at sige, prøv at se her, der er sådan nogle her. Så viste han sådan nogle briller. Dem kan du få til 10 kroner. Og hvis ikke du synes, at de er pæne nok, så kan du få sådan nogle her til 20 kroner. Før han så fortalte, at det jo netop var, fordi mit syn var ved at blive ringere. Og så tænkte jeg, at det var da alligevel pokkers, er jeg godt nok er kommet til den alder, hvor jeg skal til at gøre noget ved det. Så var det faktisk sådan, at jeg var i den lokale Føtex en dag, hvor fruen hun var ude og handle ind. Og det kan jo som tid tage noget tid, og så gik jeg sådan lidt for mig selv. Så kom jeg til at se, at der var noget med nogle briller, da jeg gik over og kiggede på dem. Og så blev jeg meget overrasket, fordi det der, som han sagde med de 10 og 20 kroner briller, de var der altså bare ikke, der stod 59.95 kroner. Og så tænkte jeg, at det skal blive løgn, det skal jeg ikke give for dem, så kan jeg godt selv klare det. Og så har jeg faktisk gået hjem og gjort noget ved mine øjne, og har holdt mit syn siden. Så det kan man godt. Det kræver noget behandling. Men det kræver også andre ting. For eksempel sådan noget som, når vi er stressede, og måske specielt er stressede tankemæssigt, så er det noget af det, der virkelig kan svække vores nervesystem. Og øjnene er en del af vores nervesystem. Så overtænkning, overbekymring, man arbejder med noget, der er for komplekst, som slider på hjernen, slider på nervesystemet. Hvis ikke det bliver restitueret ordentligt op, så er det noget af det, der faktisk gør, at vores syn begynder at gå ned ad. Og der bliver vi nødt til at finde den balance i, hvor meget vi kan bruge os selv, eller hvor meget bliver vi nødt til at drage omsorg for, at kroppen får restitueret på de her ting. Så ja, der er mange ting, der spiller ind på synet. En ting er, hvordan synet holder sig normalt. Det er i samme boldgade, at vi skal finde løsningen, når der er ting, der går galt i forhold til vores syn. Det er her, vi også finder løsningen på, hvordan vi kan understøtte kroppen til at kunne hente de her symptomer hjem igen, så vi kan bevare vores syn bedst muligt.
Leon: Og fra øjne, glaslegemer og nethinder, så når vi ikke mere om øjenlidelser i den her omgang.
Hans Erik: Men det var spændende.
Leon: Det var spændende, og vi blev så meget klogere, jeg gjorde i hvert fald. Og har du lyst til at blive endnu klogere på endnu mere om, hvordan det fantastiske menneske fungerer, så er det bare om at blive hængende, for der går ikke så længe, så er vi tilbage med et nyt afsnit. Tak for i dag.
