Forkølelse, bihulebetændelse og tilstoppet næse

Hvad kan punkterne?

Området omkring næsen og bihulerne har stor betydning for både vejrtrækning og tryk i hovedet. Ved at massere dette område kan man:

  • Lindre tilstoppet næse og skabe bedre luftpassage.
  • Reducere tryk og ubehag i bihulerne.
  • Støtte kroppens naturlige proces ved forkølelse.
  • Øge blodcirkulationen og stimulere lymfecirkulationen i området.

Hvor finder du punkterne?

Området findes langs begge sider af næsen og op mod bihulerne under øjnene. Her ligger der naturlige fordybninger, hvor man ofte kan mærke ømhed, hvis der er tryk eller irritation.

Hvordan stimulerer du punkterne?

Tryk fast ned med fingrene langs siden af næsen og lav cirkulære bevægelser, hvor du masserer i området (ikke glide henover huden, da det vil slide på huden).

Arbejd dig langsomt opad mod området under øjnene og fortsæt med et fast tryk og cirkulære bevægelser.

Massér i 2–3 minutter ad gangen, gerne op til 3 gange dagligt.

Du kan forstærke effekten ved også at stimulere punktet Galdeblære 20 i nakken:

Punktet ligger i kraniekanten i nakken på begge sider og kan være med til at øge cirkulationen til hovedet og løsne spændinger.

Hvad kan du forvente?

Du kan opleve en midlertidig lindring af tryk og tilstoppethed i næsen samt en lettere fornemmelse i hovedet.

Behandlingen fjerner ikke selve forkølelsen, men kan støtte kroppens egen proces og gøre forløbet mere “behageligt”.

Gavekort ikon Køb gavekort