Tal – men hvilke præstationer?
Hvor er det fedt, når en ung begavet mand stiller sig op og viser, hvor meget udannelessystemet blot handler om at kunne spillet. Og når man specielt tænker på en ungdomsuddannelse som gymnasiet, hvor ønsket var tænkt at skabe en almen dannelse, ja så er det chokerende, at det er selve spillet for at få de højere karakterer, der bliver det styrende frem for muligheden for at udvikle sig på de personlige interesser.
Alle ved at når man forfølger det, der interesserer én, så bliver læringen mere en leg og den bedste læring finder sted netop, når vi leger os til viden og udvikling. Udbyttet bliver ofte meget bedre deraf.
Fra vores erfaring som virksomhedsleder og kursusleder, har vi mange gange oplevet at netop denne tilgang bringer værdi for både virksomheder, teams og for den enkelte. Ofte også på det personlige niveau.
Skal vi ikke prøve at kæmpe for at faglige- og personlige sejre skal have mere plads? Skal vi bruge tid på at tilfredsstille systemers ønske om et højt gennemsnit eller virskomheders ønske om en høj præstation?
Et bedre mål må være at gå efter faglig udvikling, personlig udvikling og derudaf skabe resultater, der reelt har en kvalitativ værdi.