Læs afsnittet:
Leon Rask Sørensen: Velkommen til endnu et afsnit af Det Fantastiske Menneske. Også velkommen til dig Hans Erik.
Hans Erik Foldberg: Tak
Leon: I dag skal det handle om operationer og forskellige operationer. Optakten til operationer i hvert fald, men fælles for de to operationer, som det i udgangspunktet kredser om, er, at det er ret voldsomme operationer. Vi skal bl.a. høre om Steffen, som får knust hele sin brystkasse og er igennem en omfattende operation. Og så skal vi også møde Erik, som skal igennem en tre-dobbelt-bypass-operation. Og hvad det er for noget, skal du gøre os klogere på. I hvert fald gør mig lidt klogere på det henover det næste stykke tid. Men lad os allerførst lige høre, hvad det er, Erik fortæller om den her operation.
Erik Sindberg: For det første har jeg været her for tre år siden, hvor jeg fik noget behandling med stor succes. Og så fik jeg o den melding, at jeg lede af forkalkning og skulle kunne have en bypass-operation. Og der skyndte jeg mig så inden operationen at melde mig herude. Også fordi Foldberg faktisk er den eneste, der også for tre år siden fortalte, at jeg havde anlæg for forkalkning. Hvad der så var en sidegevinst, jeg ikke kendte til, det var det røde lys, som Foldberg foreslog, at jeg skulle behandles med. Og den del er jeg slet ikke i tvivl om, også hjulpet mig stort, både på helingen af brystbenene, der var skåret op, men også sårene og arrene går noget hurtigere, end det, jeg kan sammenligne med i de kredse, som er kommet i forbindelse med operationen.
Leon: Erik fortæller altså, at han kommer her i klinikken allerede for tre år siden. Der fortæller du ham så, at han har anlæg for forkalkning og det er så det, der sker tre år senere, nu skal han igennem den her tre-dobbelte bypass-operation. Et hav af spørgsmål dukker op, hvordan kan du for tre år siden forudse, at det her kommer til at ske, og hvor omfattende og hvor voldsom er en tre-dobbelte bypass-operation egentlig?
Hans Erik: Ja, for det første, når vi har en vis klinisk erfaring og kan se nogle ting i, hvordan kroppen fungerer, og vi kan se, når kroppen begynder at kalke til, at så begynder der at kunne udvikle sig et problem, man kommer til, at skulle tage sig af på et tidspunkt. Men det er lidt svært for Erik, som ikke har fået noget at vide i det almindelige system, at en mand bare postulerer, at dit system er ved at kalke til. Så respekt for det. Men det, der så bliver til, det er, at den her kalken til er alvorlig. Og hvis man kalker så meget til, som Erik jo så har gjort, ja, så er det tre steder, det har lukket sig til ind ved hjertet, som betyder, at man bliver nødt til at bypasse, altså lave en omkørsel, således, at han igen får det ilt til hjertet, som han skal have. Og sådan en operation, den foregår åben. Altså, der kan man ikke bare gå ind med en kikkert nedefra og op igennem arteriet, og så gå op og lave det indvendigt fra. Der skal man simpelthen have åbnet hele brystkassen. Altså, så bliver det en lidt mere omfangsrig operation.
Leon: Og det, der er forskellen på Erik og så Steffen, som vi også skal møde, det er, at Erik får alligevel noget tid til at forberede sig, både mentalt, men også fysisk, på, at han skal igennem den her operation, hvorimod Steffen, årsagen til, at han skal opereres, opstår ved et uheld. Han bliver klemt, som han siger, og får knust brystkassen. Er der forskel på, altså, hvor godt man kan komme igennem en operation, hvis man ved det på forhånd? Det behøver ikke at være en tre-dobbelt-brede-pass. Det kan være, at man skal have skiftet en hofte om to måneder, eller noget, der opstår af akut.
Hans Erik: Ja, altså, der er jo den fordel, at man kan ligesom gøre klar til, hvordan vi kan stille kroppen i den bedst mulige situation i forhold til at gå igennem sådan en operation. Og sådan en som Erik, jamen, der ved vi, når vi går igennem en operation på hjertet i det omfang, så er der stor risiko for en væsentlig træthedsreaktion. Kroppen skal have et overskud til at kunne restituere sig bedst muligt efter det her indgreb. Og der er det sådan, at jo mere energi, jo mere overskud, der er i organismen, jo mere kroppen har fået ryddet op i de hængepartier, der måtte være.Der er altid hængepartier i en organisme. Inflammation, lidt inflammation der, lidt andet inflammation der. Hvis der er ryddet op i de ting, så skal kroppen ikke tage sig af det. Og det betyder, når der så kommer en ny operation, planlagt, ja, så har den det bedste udgangspunkt for at tage sig af det her. Og dermed giver det det mindste dyk efter operationen. Kroppen er klar. Altså, det svarer jo til, at man skal stille op til en marathon. Det er godt at have træning, inden man skal til den der marathon. Det er godt, at kroppen er klar til den udfordring, den nu måtte have. Så det er fuldstændig på lige niveau med det.
Leon: Og hvis man så skal blive i det der marathonsprog, så er det uanset, om man har trænet eller ikke har trænet, så er det en god idé at få strukket ud bagefter, for ellers så kan man ikke gå flere dage efter. Og med det prøver jeg bare at sige, at hvis der nu opstår en akut operation, ligesom det er tilfældet for Steffen, så kan han faktisk stadigvæk gøre noget for at komme efter det efter operationen.
Hans Erik: Ja, fordi der kan man jo så gå ind og hjælpe til, hvordan får vi skabt den bedste mulige ophelingstilstand i vores organisme. Og ja, der har vi lidt forskellige tricks til, hvad vi kan bruge til det.
Leon: Og inden du deler ud af de s’er i ærmet, så skal vi lige blive lidt klogere på, hvad det egentlig er, der er sket med Steffen. Prøv at høre her.
Steffen Skou Pedersen: Det er, at jeg for snart tre år siden kom til skade. Jeg kom lidt i klemme og fik ødelagt min brystkasse. Jeg tror, at det er tre eller fire hele ribben, jeg har tilbage. Resten er brækket, og der har man forsøgt at operere. Man har fjernet nogle ribben, og så har man sat nogle skinner på. Skinnerne er faldet af, og der står vi nu, og så skal jeg opereres igen. Det er lidt voldsomt, og det er faktisk en stor operation, når man går i gang. Så åbner man hele brystkassen og modellerer det på plads, der er at modellere på plads, og får lukket de huller, der er, så de indre organer bliver derinde, hvor de skal blive. Og brystkassens funktion er jo at beskytte de indre organer, så det skal bygges op, så de bliver beskyttet på bedst mulig vis igen. Der har været nogle forskellige ting, der har gjort, at det ikke rigtigt har kunnet hele op. Jeg har netop snakket med sygehuset, og de kan så fortælle, at det ser ud til, at mine ribben, der hvor der har været skinner på, at der er ribbenene begyndt at gro sammen igen. Og det kan de ikke finde en forklaring på, hvorfor de er.
Leon: En knust brystkasse ved at komme lidt i klemme, som Steffen siger, ret voldsomt.
Hans Erik: Vi er i Vestjylland, jo.
Leon: Jo, jo. Han får knust brystkassen, og der sker en masse ting indvendigt, og der er noget med nogle organer, der skal passes på, og ribben, der ikke fungerer efter hensigten. Og der venter en operation længere ude, og de skal have ordnet det her inde på sygehuset. Så siger han, at han kommer igennem en fase, hvor det hele har svært ved at hele op. Og det, der er svært ved at hele op, er de her ribben, der er blevet brækket eller knust, og så er der blevet opereret nogle skinner ind, der ligesom skal holde styr på det hele. Så siger han så i sammensætning, at nu ser det faktisk ud til, at det hele er ved at gro sammen igen, og det kan de på sygehuset ikke rigtig forstå. Er du lige så overrasket som dem på sygehuset?
Hans Erik: Jeg tør ikke sige, hvor overrasket de er jo. Men Steffen siger jo, at de er overrasket. Vi glæder os, når sådan noget heler op. Og man kan sige, at i kinesisk medicin, akupunkturmæssigt, der har vi erfaring med, hvordan knoglevæv kan heles op, hvordan vi kan gå ind og hjælpe de her processer på vej. Jeg kan huske tilbage i første i 90’erne, hvordan vi modtog nogen, hvor at lårbensknoglen ikke ville gro ordentligt sammen. Jamen, der brugte vi bare punkturer til det, og fik det til at hele sig op. Og det har vi jo sådan set gjort siden, når vi har stået i de her udfordringer. Steffens tilfælde her, det er voldsomt. Den knusning der af hans brystkasse, det er jo ikke for sjov. Det er ikke bare et trykket ribben eller to. Men hvordan det heler op? Jamen, hvis kroppen ikke har kapaciteten eller ressourcerne til at hele ordentligt op, så sker der det, at den heler op et stykke hen ad vejen, og så går den lidt i stå. Og det er lige præcis det, der er sket for Steffen. Og det er jo det, de har kunnet konstatere på sygehuset. Ah, det vil ikke hele ordentligt op. Så går vi ind og siger, hør nu her, Steffen. Vi skal have dit system til at fungere ordentligt. Vi skal have lavet din krop i stand til at kunne restituere på et højere niveau igen. Så sætter vi en proces i gang, hvor vi hjælper kroppen til at lave i første omgang noget mere energi, og få lagt noget af det her energi på lager, så restitutionsprocessen kan slås i gang på et andet niveau. Og når vi gør det, så begynder vi at hele op på de dybere væv. Knoglevævet er et dybere væv. Og den restitutionsproces, der kan ses på knoglevævet her, det er ikke ualmindeligt, at vi ser det. Plus, der er jo i tilfældet med ham her, skal vi jo forstå, at der er en masse inflammationsprocesser, der ligger og kører. Inflammation, hvad er det nu for noget? Jo, inflammation, det er noget kroppen gør, når der er noget væv, der har taget skade, eller er blevet slidt på. Ja, så vil den løbende forsøge at nedbryde det her væv, for så at bygge det op i en bedre udgave. Men når den ikke har kunnet restituere godt nok på knoglevævet, så går den her proces i stå. Så der står også nogle halvfærdiggjorte inflammationsprocesser, altså nedbrydende opbygningsprocesser, som den ikke har kunnet gøre noget ved. Og det er det, han har været fanget i, som jo så også har gjort, at han har haft smerter og kunne gøre sig meget undervejs. Men noget af det, vi så efter at have behandlet ham en månedstid, halvanden, så begyndte han jo faktisk at kunne lave flere ting, og kunne begynde at fungere igen, og kunne lægge kræfter i nogle ting. Det kan man altså kun, hvis inflammationen er faldet godt til ro. Fordi det er det, der typisk gør, at det gør ondt.
Leon: Og noget af det, jeg har lært, det er, at det kan akupunkturen hjælpe til med at få inflammationen til at falde til ro, men så er der også lige det der med rødlys, som kan være med til at booste den proces.
Hans Erik: Ja, fordi rødlys har den egenskab, at det virkelig går ind og speeder op i de her restitutionsprocesser i inflammationen. Samtidig så er der dokumenteret effekt på, at når man behandler med rødlys, der går ned i en vis dybde, så går det ind og virker på knoglevævet og frigør nogle stoffer, som vi ved, når de er aktiveret, ja, så er der ekstra gang i knogleophelingen. Så det ved vi faktisk godt, der kan lade sig gøre. Så selvfølgelig speeder vi så nogle processer på ham også.
Leon: Men det lader jo ikke til, at de ved det, du står og fortæller på sygehuset.
Hans Erik: Nej, nej, men det er jo et spørgsmål om, hvor vi kigger hen for at få viden om, hvad det er, vi kan gøre. Og i sådan et tilfælde som Steffens, det gør vi heller ikke bare med rødlys, bliver jeg så bare nødt til at sige, det er en kombination, hvor vi med akupunkturen kan gå ind og igangsætte hele systemet. Og så er det jo alt andet lige, så udnytter vi jo den gevinst, der ligger i, hvad rødlys kan. Og når vi kobler nogle styrker sammen fra forskellige områder, så er det jo klart, så begynder vi lige pludselig at hænge sammen som et hus. Altså som noget, der kan bygges op til noget brugbart. Og det er det, vi har gjort med Steffen. Så vi kan ikke bare sige, hvorfor har de ikke fået øje på det? Ville de have kunne brugt det? Ja, de ville godt kunne se, at det kunne gøre noget, men jeg tror ikke, det kunne gøre det alene.
Leon: Jeg tænker bare, når Steffen giver udtryk for, at det kan de ikke rigtig forstå.
Hans Erik: Det er klart, for det er jo ikke det, de har set. De har ikke set det over den her treårs proces, at det vil hele fuldt op. Det er jo det, de har konstateret. Så derfor er det også overraskende pludselig, hvorfor fungerer det her så nu? Men ja, det er jo bare dejligt for Steffen.
Leon: Vi skal en tur tilbage til Erik og den tredoble bypass-operation, som jo er en stor og en omsiggribende operation. Men noget af det, som Erik har bemærket, efter han er blevet opereret, det er, hvor godt han egentlig har det alt taget i betragtning. Han fortæller mig, at når han sammenligner sig med de andre på sygehuset, der har været igennem noget tilsvarende, så føler han, at han er lidt længere fremme. Og han sammenligner sig også selv med dem, han er gået på genoptræningsforløb med. Hvor meget tilskriver du det forebyggende, det opbyggende forløb, den måde, at han har det i dag?
Hans Erik: Det, vi gjorde med Erik, det var, at Erik kom, inden han skulle i den her operation. Han var klar over, at han skulle op i gear. Og det har en kæmpe betydning for, hvordan man står, når man går ind i en operation. Så for Eriks vedkommende fik vi muligheden for at behandle ham op, få hans væv til at fungere godt, få vævet lavet godt sundt, få sat nogle ressourcer i ham, så han havde et overskud at gå ind til operationen med. En tre-dobbelt-bypass-operation, det er altså noget, der tager kræfter. Kroppen skal hele op på, at man er blevet brækket op i brystkassen. Når det skal hele sammen, så tager det rigtig mange ressourcer. Og det, vi har gjort, det er egentlig at hjælpe ham til at være godt oppe i ressourcer, når han så skal modtage den her operation. Og det betyder bare, at man har meget mere robusthed og helingsevne efterfølgende. Det er typisk hemmeligheden ved det her. Og det ser vi i mange andre tilfælde, når vi laver folk klar til operationer. Hvordan kan man stå bedst muligt?
Leon: Vi skal lige høre, hvordan Erik han selv oplever den her situation i forhold til andre sammenlignelige, der har været igennem noget tilsvarende.
Erik: Jeg føler mig meget ovenpå. Jeg synes faktisk, jeg er tilbage i normal gænge igen nu. Man siger typisk, at man ikke arbejder i otte uger i hvert fald. Og det kan også godt tage længere. Jeg var på arbejde efter fire uger. Det skal siges, at jeg har et ganske normalt kontorarbejde, så det er ikke noget fysisk krævende job på nogen måde, jeg har. Men jeg synes, jeg var klar efter fire uger til at komme i gang. Og har stort set fra en uge efter begyndt at cykle på motionscykler og så videre for at holde kondien ved lige. Det har været for mig en relativt nem og god proces i forhold til operationens størrelse. Ved den fysiske del der er det klart, at når man ikke må bruge kræfter, i princippet bruge sit bryst og sine muskler i fire uger, så har det en konsekvens. Så jeg vil sige, at konditionsmæssigt og fysisk er jeg måske på 80 procent i dag.
Leon: Imponerende sager, når man hører ham fortælle det her.
Hans Erik: Det er dejligt. Det er dejligt at se en person, der har været igennem så omsiggribende en operation, som har det her overskud, som han jo udstråler her. Og vi hører tit det her med, at det gælder om, at efter en operation at komme i gang igen. Og når han er på kondicyklen efter en uge, så er det jo et tegn på, at han kan komme i gang igen. Men hvad er det, der får os i gang? Ja, det er en følelse af, at vi har energi. Mange gange, når folk har været ramt af en så omsiggribende en operation, ja, så har man ikke energien. Så kan man godt være ramt af en væsentlig træthed eller være dødtræt ovenpå. Ja, så er det jo svært at komme i gang med alt det, vi godt ved er fornuftigt. Men det falder ham jo naturligt. Og det er takket være at være forberedt.
Leon: Og en, der ikke var forberedt, det var jo Steffen, som kom ud fra en ulykke, blev klemt en lille smule, som han siger, og fik knust brystkassen. Det er jo med til at sætte gang i nogle tanker efterfølgende, fordi der har ikke været hverken den fysiske forberedelse og ej heller den mentale forberedelse. Prøv at høre her.
Steffen: Jeg har da samtidig spekuleret på, om jeg kunne blive ved med at arbejde. Og det har da givet anledning til spekulationer, fordi det er det, jeg gerne vil. Når arbejdet fylder rigtig meget, så er det jo vigtigt, at man kan fortsætte med det i mange år endnu. Det har da været træls at skulle gå og affinde sig med, at det er ikke sikkert, at jeg kan blive ved på den måde. Men så er det jo igen det der med, at hvis det er sådan, det er, så kan alternativet være noget helt andet. Men det er da rart at kunne blive hjulpet tilbage og få en hverdag, der kan fungere og hvor man også kan udrette noget.
Leon: Så der er altså nogle tanker, der har kørt løs i hovedet på Steffen efterfølgende, forståeligt nok.
Hans Erik: Ja, og det er jo det, vi kan blive grebet mere eller mindre af. Det kan godt være, at de tanker, de kører, og jeg tror, at han er en type, der nok vil underdrive det lidt. De fleste bliver jo fanget ind i, hvor ender jeg hen i det her? Som han har nu, der tror jeg ikke, at han tænker særlig meget på den måde. Men der kan vi jo også sige, det der med at være forberedt, som vi så med Erik. Jamen, så når vi at forberede os på, at der sker et eller andet. Vi er med, vi får ikke den der chok-effekt, som vi lige skal komme os over. Det har en stor betydning. Men de er jo begge to positive herrer, som ved, at vi skal jo bare frem her. Så det hjælper. Men hvis ikke man har det der i sig, så kan det være, at man skal have fat i noget andet til at få fat i det. Det kan være en samtale, men det kan også være med noget, der sådan set kører lidt i selvsving. Der bruger vi ofte akupunkturen til at facilitere den her ro ind i kroppen i forhold til de der frygtmekanismer. Og så har vi lettere ved at kunne se realiteten i, hvad det er, vi reelt står i. Altså kunne slippe det uhensigtsmæssige i situationerne.
Leon: Steffen, han taler lidt om det der med, at han har færre gener. Jeg ved, at du ved, hvad det er for nogle gener, han så slås lidt med.
Hans Erik: Ja, altså der er jo gener for Steffen. Steffen er jo heldig i dag, fordi nu er han blevet undersøgt senere igen. Og man har konkluderet, at man ikke skal ind og lave noget rekonstruktion yderligt i forhold til hans brystkasse. Nu kan man sådan set koncentrere sig om en brokvirkning, der sidder på siden af hans brystkasse. Altså noget bindevæv, som er blevet svagt og som kan give noget udposning her. Så det er formentlig sådan en operation, man kan gå ind og hjælpe ham med. Og så kan det blive rigtig godt for ham. Dog har han jo de der stænger der, og dem skal de jo tage stilling til. Hvad gør de nu med dem? Fordi hvis de sidder derinde og skarver, så er det jo klart, at de kan give smerter, når man gerne vil tage ved. Og Steffen er bare en type, der vil bare gerne virke.
Leon: Vi er lige ved at være færdige med første del af afsnittene om den her operationscase. Der kommer et afsnit mere. Lige om lidt skal vi også høre, hvordan Erik har det i dag. Men først skal vi lige runde, hvad vi taler om i del 2. Jeg ved, at der er noget i forhold til forberedelse og forebyggelse, du gerne vil have med.
Hans Erik: Ja, vi skal ind og tale noget om det her med at være forberedt til det, man står i. Eller det at være klar på, at når det er sådan, at der sker et eller andet, så få gjort noget, så kroppen står i den bedste mulighed for at kunne hele sig op. Det skal vi ind og forstå noget mere om. Vi skal ind og forstå lidt om inflammationsprocesser. Hvordan er det, at kroppen heler op? Og hvad er det for et kaos, der opstår, hvis ikke den er i stand til at hele op? Og jeg tænker, at det er lidt fremtidens medicin, vi har gang i her.
Leon: Der er masser af ting og sager på programmet til næste afsnit. Har du spørgsmål til det her afsnit, så er du velkommen i kommentarfeltet, så besvarer vi det så hurtigt, vi kan. Inden vi er klar til del 2, så lad os lige høre, hvordan Erik har det.
Erik: Jeg kan jo ikke decideret bevise, at behandlingen heroppe har haft en så stor og gavnlig effekt på mig. Men jeg kan kun sammenligne med andre. Og det, man kan læse om, hvad sådan en operation egentlig koster og kræver, så er jeg langt foran, og det tiltror jeg er den behandling, jeg har fået heroppe. Også selvfølgelig, at jeg selv var i en relativt god form inden. Og det skal også siges, at jeg havde jo ikke fået nogen blodpropper, så det var en bevidst operation. Så der har man selvfølgelig også noget forberedelsestid. Jeg tror, at der er et kæmpe forskel på, hvis man bliver indlagt med en blodpropper og skal have den her operation, i forhold til at man har forberedt, og man ved, hvad der sker indtil. Men jeg er ikke i tvivl om, at det at energideporter, de er blevet fyldt op, og det røde lys, som var nyt for mig, har haft en gavnlig effekt.
