Læs afsnittet:
Leon Rask Sørensen: Velkommen til endnu et afsnit af Det Fantastiske Menneske. Hej Hans-Erik.
Hans Erik Foldberg: Hej Leon.
Leon: Vivi, som vi mødte til en start, hende vender vi tilbage til. I dag der skal det handle om hudlidelser, og det er et vidt begreb, kan jeg forstå. Men kan du alligevel, Hans-Erik, prøve at sige noget overordnet, noget generelt om hudlidelser?
Hans Erik: Ja, hudlidelser, det er jo når en sygdom rammer vores hud. Huden er vores barriere udadtil, vores største organ. Men når den bliver ramt af noget irritation udefra, nogle stoffer, som man ikke kan tåle, jamen så kan det give reaktion på huden. Det er hudlidelse. Men det kan også komme indefra, og det er lidelser som eksem, psoriasis, acne, rosacea eller Lupus.
Leon: Og netop rosacea, det er det, som Vivi lider af. Vi skal også møde en anden, der hedder Kristina, som har en anden hudlidelse. Lad os lige prøve at høre, hvad de to har at sige.
Vivi Poulsen: Jeg havde det faktisk ikke særlig godt, for man kører jo også ned rent psykisk, fordi man ikke ved, hvad det er, man har. Selvom man godt ved, at det er rosacea, men hvor lang tid skal det vare ved? Er det noget, man skal gå med hele tiden, eller hvordan og hvorledes?
Kristina Maria Pedersen: For et par år siden var der to ting, der crashede mit liv lidt. Jeg fik konstateret Lupus. Den Lupusform, som hedder LDE, som sidder i huden. Og samtidig med det, så gik jeg faktisk ned med angst. På grund af rigtig meget stress og pres fra min daværende arbejdsplads. Det resulterede så i, at jeg rigtig var meget voldsom på mit medicin. Og i og med, at Lupus gør, at man ikke rigtig kan tåle at komme i solen, så var jeg meget tvunget til at sidde inde. Og fik det faktisk mere og mere dårligt rent fysisk. Det var ret skræmmende, for det er ikke en sygdom, man hører så meget om. Det er jo en meget, meget sjælden sygdom. Og det er heller ikke en sygdom, man snakker så meget om. Så det var ret skræmmende at få at vide, at man har en autoimmunsygdom, som man ikke rigtig kan gøre noget ved. Og jeg skal egentlig bare lade at leve med det. Og det var blandt andet også noget af det, der skubbede mig ud over kanten til at udvikle angst. Det var jo fordi, at jeg lige pludselig blev meget, meget bange for, om det kunne finde på at slå mig ihjel.
Leon: Hans Erik, to kvinder, som begge lider af en hudlidelse, men to forskellige. Og så fik vi også lige mødt Kristina, som har Lupus. Det vender vi tilbage til. Lad os lige først starte med Vivi, som har rosacea. Hvad er det for noget?
Hans Erik: Ja, rosacea det er en hudlidelse, som sætter sig i ansigtet, typisk på kinderne ved siden af næsen. Det kan gå ind over næsen, det kan gå op i øjnene også. Det kan være tynd rødme. Blodkarrene kan blive synlige. Det kan blive mere fortykket. Altså det kan blive sådan mere en, hvad skal man sige, en bumseagtig fortykkelse. Det er det, vi kan se oftere ved mænd, end vi ser det ved kvinder. Kvinder er det oftest mere rødmen, der gør sig gældende. Og det opstår simpelthen som følge af den inflammatoriske proces, der er i huden. Men det er altså ikke kun i huden, det kører løs. Det er også på baggrund af, hvordan det er, kroppen arbejder. Det er meget vigtigt at vide her. Og det kan så forstærkes af sollys. Det kan forstærkes af krydret mad, drikke, alkohol. Ting kan spille ind. Og så mener man, der er nogle arvelige tendenser i det her. Og i forhold til det arvelige, vil jeg bare sige, at vi kan godt arve nogle tendenser til noget. Men hvordan det kommer til udtryk, det har rigtig meget med at gøre, hvordan vi lever vores liv. Og det er ikke nødvendigvis noget, vi selv har styring over. Men det kan være en konsekvens af, den måde vi lever på, hvordan det påvirker vores krop. Og lukker op for de tendenser, der kan ligge i forvejen.
Leon: Rosacea, det er nyt for mig. Og nu skal jeg ikke kloge mig på, om det er sjældent eller ej. Men 3-5% af befolkningen for Rosacea, er det så sjældent eller hvad?
Hans Erik: Det er jo en slant mennesker, der får det. Og de mennesker, som har ramt af det, de er ret invaliderede. Hvis man er heldig med Rosacea, så virker antibiotika, som kan virke på den inflammatoriske proces ganske godt, man kan bruge noget salve, som kan dæmpe det. Men er kroppen væsentligt ude af balance, så kan det være svært at få de her ting til at virke. Som også er noget af det, der var gældende for Vivi i den her sammenhæng.
Leon: Og nu fik du lige sagt, at de her tydelige symptomer på Rosacea, er ofte mere fremtrædende hos mænd. Der kommer lidt, jeg kaldte det en vorte-lignende næse, altså nogle buler på næsen. Men det er altså fortrinsvis mest kvinder, som bliver ramt af det her. Så fik vi også lige mødt Kristina, som har Lupus. For mig også en ny hudlidelse, jeg kender den ikke…
Hans Erik: Og sjælden. Vi har 1.500-2.000 personer i Danmark, som har Lupus. Og en følge af Lupus, som er en autoimmun sygdom, det er typisk, at det rammer i de fleste tilfælde huden.
Leon: Og det autoimmune betyder?
Hans Erik: Det betyder, at kroppens immunsystem angriber sådan set kroppens egne væv. Og når den gør det, så medfører det inflammation. Og den inflammation kan opstå i huden, men den kan også opstå i organer, den kan opstå i leddene. Og derfor tit give ledproblemer og give muskulære problemer, som Kristina også har været mærket af. Men det er kraftigere inflammatoriske processer. Og et tilfælde som Kristina her, der har hun simpelthen været så ramt af det inflammatoriske, at det nærmest, altså udover at huden er totalt ændret i ansigtet, så har det været sådan en bylde-lignende tilstand, der har været.
Leon: Så det giver sig selv, når vi taler om hudlidelser. Det er noget, man kan se, og det er noget, man også bliver påvirket af, hvis man er blevet ramt. Det skal vi tale mere om lige om lidt. Vi skal lige vende tilbage til noget af det, både Vivi og Kristina sagde lige før. Vivi nævner blandt andet den her usikkerhed om, hvor lang tid skal det være ved det her. Og Kristina får faktisk sagt, at hun på et tidspunkt er meget bange for, at hun skal dø af det her. De her to hudlidelser, vi taler om i dag, er det farligt?
Hans Erik: Når vi er ser på, hvor lang tid skal det være ved, noget af det, der er sværest for os mennesker, det er at være i en situation, som er uafklaret. Uafklarethed eller uvished, det er i den grad noget af det, der kan bryde os ned. Hvis vi har klarhed på en eller anden ting, man kan næsten sige, hvis noget er alvorligt, bare vi har klarhed på det, så kan vi få ro, så kan vi forholde os til det. Men alt det, der er uvist, der kører det løs i os, det nager os. Det giver os en følelse af, at vi skal have kontrol over noget, som vi ikke kan kontrollere, fordi vi har uvisheden omkring det, så det er ukontrollerbart. Det er det, der i den grad tærrer. Når Kristina siger, kan jeg dø af det her, så kan man sige, at hun har formentlig hørt, at det her er ikke godt for helbredet, og at det har en belastende virkning. Det at have så meget inflammation i kroppen, det har en belastende virkning på kredsløbet. Et kredsløb, der er udsat for for høj inflammation i kroppen, det ødelægger vores kredsløb. Og vi ved, at der er forøget risiko for hjertekarsygdomme, for blodpropper. Så det er ikke lige meget, det ser vi i forbindelse med Lupus, det ser vi også i forbindelse med psoriasis, for eksempel.
Leon: Så det er ikke selve hudlidelsen?
Hans Erik: nej, det er udviklingen. Det er det at være belastet af et for højt inflammationsniveau i ens krop. Det er det, der tærrer på vores organisme. Når det tager dybt nok i vores organisme, så kan det gå ind og påvirke kredsløbet. Vi ved, at vi også er mere angrebet i Nordeuropa i forhold til Rosacea, end man er nede i det sydlige. Og så kan vi altid diskutere miljø. Hvad er det, der gør det i vores miljø? Er det, at man lever mere sådan en middelhavskost-agtig sydpå, som har en anti-inflammatorisk effekt? Er det det, der gør, at de er mindre udsatte for den sygdom, end man er oppe i Norden? Fordi sygdommen ses hyppigst, eller hyppigt hos mennesker, som har mere rødme i deres hud, eller har let til at rødme og har en hvid hud. Man kan se, at det her med at rødme, det forbinder vi i kinesisk medicin med en øget varme-tendens. Og den her øget varme-tendens er med til at gøre ansigtet mere påvirkeligt over for Rosacea. Blodkarrene åbner sig. Det hænger sammen med en øget varme-reaktion i vores krop. Får man ekstra med alkohol, så kender vi også det, at mennesker bliver røde i ansigtet. Derfor er de mere modtagelige for Rosacea. Men det er altså ikke kun alkohol, der laver det her. Vi skal huske, at vi kan have de her tendenser af anden årsag. Men mennesker, som har let til at rødme, har større tendens til at få Rosacea.
Leon: Nu nævner du også det med det stærke mad, altså krydderier. Hvis man spiser masser af det, så kan det i hvert fald i forhold til symptomerne gøre, at det fremstår mere tydeligt. Hvis man ikke har anlæg for det, og man spiser meget kryddermad og drikker et glas rødvin eller to lørdag aften, er det ikke nødvendigvis med til at øge risikoen for, at man får Rosacea? Man skal have anlægget i kroppen til det først, før det kan bluse op ved hjælp af det.
Hans Erik: Ja, eller også danner man med at have den livsstil, nogle tilstande i ens krop over år, som kan være med til at føre en derhen.
Leon: Og i forhold til Lupus, er der noget der du kan sige i relation til Rosacea?
Hans Erik: Det vi kan sige i forhold til Lupus, det er, at det er den her autoimmune reaktion, som går i gang, som medfører, at kroppen nedbryder sig selv, og det giver en øget inflammationstilstand. Og det rammer bare dybt i vores krop og kan sætte sig ind i forskellige organer. Det er bare en ret uheldig reaktion i vores krop. Og jeg har ikke kendskab til variationer i det her, i forhold til folkeslag.
Leon: Og det er altså noget, der går dem, der er ramt på. Det påvirker dem, at det går ind under huden på dem. Så man kan sige det i forhold til en hudlidelse, der var meget synlig, men det påvirker.
Kristina: Jeg sov ikke rigtigt. Noget af det, som jeg er blevet behandlet for, er, at alle de bivirkninger, jeg fik af det her angstmedicin, blandt andet gjorde, at mit ansigt og min hud i ansigtet var meget, meget påvirket af det. Så jeg er jo smækfyldt med bumser over det hele og kunne faktisk ikke sove for det, fordi min hud var så ramt af det, at det gjorde ondt hele tiden. Men også, at folk kommenterede det. I og med, at de syntes, at det var synd for mig at jeg var kommet til at se ud, som jeg gjorde, kommenterede de det hele tiden, så jeg var meget, meget bevidst om det.
Leon: Noget af det, som vi jo bliver fortalt igen og igen, det er, hvor vigtigt det er med søvnen. Nu fortæller Kristina så, at hun har så ondt i huden, at hun ikke kan sove for det.
Hans Erik: Ja, det gør simpelthen ondt at ligge på huden, fordi det er byldeagtigt.Og det, at man ikke kan få sin søvn, det virker bare ikke særlig godt i forhold til det immunsystem, der er i højt beredskab i forvejen, altså de autoimmune. Endvidere så gør det, at kroppen får ikke lavet den release, som vi jo får ud af søvnen. Ah, vi har haft en god søvn. Vi slapper dejligt af. Så der bliver hængende en form for stress. En form for stress, der kører løs i vores krop, det giver et øget kortisolniveau. Og et øget kortisolniveau, det forværrer inflammationsprocesserne, så har vi en rigtig ond cirkel. Og den stressvirkning, det fremmer faktisk angstfølelsen, som Kristina jo også taler om, at hun har angst, og hun fik decideret medicin for det. Og så bliver jeg bare nødt til at sige, angst og angstdæmpende medicin, det er noget rigtig lort, når vi har autoimmunsygdom, og vi har inflammatoriske processer. For det speeder det bare ekstra op. Og så må man jo kunne gøre noget andet til, ja, det er så bare svært, hvis man skal gå medicinvejen og gøre noget andet, fordi det er den måde, man behandler på. Men det er bare ingen god cocktail.
Leon: Men hvorfor er det, at det ikke er en god cocktail? Fordi Kristina, hun går til lægen og siger sådan og sådan, og så viser hun symptomer på angst, og så siger lægen, du skal spise de her tabletter.
Hans Erik: Lægen skal lave en vurdering af, hvad skal jeg prioritere nu her? Jeg kan godt se, hun har et eller andet i hendes hud, men det kunne hun nok komme om ved. Det med angsten, det er formentlig mere invaliderende for hende. Så bliver jeg nødt til at give hende noget til angsten, som så kan være uheldig i forhold til huden. Så det bliver prioriteten, at det er sådan, man gør. Og så går man jo ind fra lægen og tænker, jamen okay, nu får jeg løst et eller andet, men er måske ikke helt klar over, at jeg får et problem forstærket, jeg har i forvejen. Og det er måske heller ikke det, hun har brug for, når hun står i angsten og får at vide, du skal bare lige vide, du får et andet problem, der bliver forstærket af det her. Men sådan er det jo vitterligt. Det har en konsekvens, de valg, man tager.
Leon: Men så siger du, at de to ting i kombination, det er noget rigtig skidt. Hvad gør du så, når Kristina kommer her i klinikken og beder dig om hjælp?
Hans Erik: Ja, så griber vi det jo an på en fuldstændig anderledes måde. Fordi vi har en tilgang, det hedder, når vi ser en patient, det første, vi kigger efter, det er, hvorfor kan kroppen ikke gøre det her bedre? Vores organisme er indrettet til, at hvis vi får en forkølelse, så finder den ud af, hvordan den får bekæmpet den her forkølelse og får det smidt ud af systemet, så vi kan komme tilbage til en normal tilstand. Hvis vi har en midlertidig stressvirkning, så forsøger kroppen at lave os tilpas trætte oven på den her stressvirkning, når den falder lidt til ro, så vi kan komme tilbage til et normalt udgangspunkt. Hvis det så er, at vi ikke sover så godt, så bliver vi naturlig mere trætte, og så kommer vi formentlig til at sove en tand dybere, som så gør, at vi vågner mere udhvilet op og kommer tilbage til udgangspunktet igen. Så vores fokus er altid at se, hvad er det, der gør, at den her organisme ikke kan finde tilbage til udgangspunktet. Så der går vi via vores diagnose ind og finder ud af, hvad er det, vi skal have fat i i kroppen her for at få kroppen tilbage på sporet, tilbage på, at den kan komme i balance igen.
Leon: Kan du sige noget om, at det er sådan her, vi gør, når der kommer folk ind med Lupus?
Hans Erik: Det er totalt individuelt. Der er nogle ting, der er nogle tegn, som gør, at vi kan kalde en sygdom for Lupus. Der er forskellige ting, der bliver opfyldt, som er gældende, når man har Lupus. Så det er jo ens for alle, der kommer. Der kan være lidt variationer i det. Men derudover, det, der kan danne de her symptomer og den sygdomsstruktur, det kan der være forskellige indgangsvinkler til. Og der er det jo lidt med, hvad har vi af arvelighed, men også, hvad bliver vi udsat for? Og ikke mindst, hvordan påvirker de psykiske aspekter os? Fordi vi hører begge to her tale om, hvad hudlidelse gør ved os. Man gad vide, hvad det gør ved os i forhold til at forstærke det, vi faktisk døjer med. Måske er det den forstærkning, der er på, at det sidder lige i anisgtet af os. Det er med til at gøre, at angst- og frygtmekanismer kører løs. Stressen kører løs i vores krop. Vi kan ikke komme i balance. Og så får vi det også lige fra kollegerne eller folk, der møder os på gaden eller har set os i tre år. Hvordan er det, du ser ud? Hvad tror I, det gør ved en? Det kører jo i underbevidstheden.
Leon: Kristina nævner jo, at hun bliver fastholdt i det, fordi folk konfronterer hende. De
bringer det i hvert fald op hele tiden.
Hans Erik: Ja, og det kan også være på en omsorgsfuld måde.
Leon: Og det tror jeg, det er, når hun siger det. Nej, hvor er det synd, at du har det her. Og du siger også, at når det sidder lige i ansigtet, det gør det også for Vivis vedkommende. Hun lader sig ikke på den måde slå ud af det. Fordi hun arbejder også ude blandt folk.
Hans Erik: Ja, hun gemmer sig i hvert fald ikke væk.
Leon: Nej, det gør hun ikke. Hun er i en slags frontlinje, som lyder så voldsomt. Men hun tænker i hvert fald også over det.
Hans Erik: Ja, det fylder. Det gør noget ved os. Og hvis dig, der lytter her, ikke har en hudlidelse, så vil jeg bare sige til dig, hvis du skal have en oplevelse af, hvad det her gør ved mennesker, så gør det, når du er i byen, og du er kommet til desserten, og det er islagkagen, der bliver serveret. Hvis du tænker, at man kan være ligeglad med, hvordan man ser ud, så begynder du simpelthen, når du spiser den her islagkage, så spiser du den meget grådigt, og tværer det sådan lidt rundt i ansigtet, og ser, hvordan det så kan løbe ned. Og så prøver du at sidde fuldstændig upåvirket af situationen, og se på de andres reaktion. Hvis du kan undgå at reagere på det her, så er du uddannet til at få en hudlidelse, uden at have de følelsesmæssige udfordringer med det. Jeg er rimelig sikker på, at de fleste vil blive påvirket af det her. Vi kunne kalde det her islagkage-udfordringen, og udfordringen skal være i, at det ikke er en udfordring, du selv vælger. Det skal vi lige huske. Det her er ikke noget, du selv vælger. Hvis du tager en udfordring, en challenge, som har været meget populær at gøre, så er det noget, vi vælger. Og så er det lige pludselig legalt at se mærkeligt ud. Men hvis det er sådan, du gør det, uden at informere omgivelserne om, at nu gør du det her, så får du den rene reaktion på, hvordan det her ville være fra omgivelserne, men faktisk også inde i dig selv, så kan du se, om du kan bestå prøven.
Leon: Og hvis det er muligt, så vil vi gerne have et billede af det tilsendt, så lægger vi det op, og så ser vi, om du stadigvæk er ligeglad med det. Islagkage-udfordringen, vi kender det også fra, måske især da man var yngre, man får en stor rød bums lige i panden, og så kan man næsten ikke komme i skole, eller tage på arbejde, eller komme til fest, eller noget som helst. Det er lidt samme princip. Jeg tror, at meningen er forstået. Både Kristina og Vivi har været i behandling over en periode. Hvordan de så har det i dag, det skal vi blive klogere på lige om lidt. Men kan du ikke fortælle lidt om, hvordan du har grebet behandlingen an?
Hans Erik: Når vi først har stillet diagnosen og fundet ud af, hvad det er, der er gældende her, så skal vi forstå, at det gælder rigtig meget om at få kroppen til at arbejde mere hensigtsmæssigt. Når vi har med hudlidelser at gøre i den her alvorsgrad, så kan vi se det på en måde som, at det vi ser på huden, det er sådan set bare toppen af isbjerget. Vi ved, at 90% af isbjerget, det er altså det, der er under vandskorpen. Sådan er det også i de sygdomme her. Det er rigtig meget at få kroppen rettet til i at kan arbejde normalt igen. Ellers så normalt, som det nu er muligt. Og i den grad, at man kan få kroppen til at arbejde normalt, vil det også afspejle sig på overfladen. Altså på huden. Og begge her er jo utroligt glade for, hvordan de er kommet til at have det og se ud. Jeg kan huske, at Kristina og noget af det, hun nævnte, det var, at efter tre ugers behandling med akupunktur og med rødlysterapi, jamen, da er den her byldefornemmelse, hun havde i ansigtet, som gjorde, at det gjorde ondt at ligge med hovedet på huden, jamen, der var den lettet.
Leon: Og hvad er det rødlyset gør?
Hans Erik: Ja, det er jo rødlys og så en kombi med blålys indover. Den røde lys har, det er en frekvens, det er en bølgelængder, som har evnen til at gå ind i vores organisme og virke ned på hver enkelt celle og egentlig speede op for energien i hver eneste celle. Energifabrikkerne her, som danner ATP. Og når kroppen speeder op for det, så har cellen lige pludselig evnen til at udføre det, som cellen skal. Hvis cellen skal udskille nogle affaldsstoffer, så er der energi til at udskille nogle affaldsstoffer. Hvis cellen skal bruge energi til at bygge sig op og blive mere stærk, for eksempel have en bedre kollagenstruktur i vævet, ja, så er det det, den har energi til at kunne gøre. Det er noget, det rødlys er rigtig god til at kunne gøre.
Leon: Så er det det der med, at du også nævnte tidligere, at man var nysgerrig på, eller du var nysgerrig på, hvorfor kroppen ikke selv er i stand til at gøre det her?
Hans Erik: Der hjælper, der snyder vi lige lidt med rødlys og blålys. Det blålys virker anti-inflammatorisk, så det begrænser simpelthen betændelsesprocesser i huden. Så det hjælper til, det der er løbet løbsk, det stopper med at løbe løbsk. Og når vi ligesom kan stoppe brænden, eller vi kan stoppe ulykken, så er der lige pludselig frikapacitet til at begynde at restituere på nogle af de andre ting. Og det er noget af det, vi har brugt akupunkturen til. Og så hjælper vi også lige lidt på vej til at få en afklaring. Vi snakkede lidt om uvished tidligere. At få en afklaring med, hvordan man forholder sig til nogle ting, det giver jo også ro. Ro på hele nervesystemet, ro på øverste etage. Og den ro, den kommer jo i den grad kroppen til gavn. Mindre kortisolproduktion i kroppen, dermed mindre inflammation. Mindre inflammation, mindre smerte i Kristinas tilfælde. Mindre smerter, bedre søvn, dannelse af et større overskud. Og så kommer kroppen bare mere tilbage til at fungere. På samme måde som, hvis du har været angrebet af en gang influenza og tyndskid, og det bare kører på fuldt tryk, så har du ikke overskuddet til noget som helst. Men når den tilstand, der er løbet løbsk i sådan en situation, den holder op, så begynder du lige pludselig at få opmærksomheden til, at nu har jeg energi til at se mig omkring, og kroppen har energi til at trives og fungere på bedste vis. Det er dybest set det, vi har gang i, når vi hjælper sådan nogle mennesker. Huden, det er deres symptom, det er deres henvendelsesårsag. Vi koncentrerer os om, hvordan vi får kroppen til at fungere, og så bliver gevinsten, at man bare kommer til at se smukkere ud.
Leon: Lad os lige prøve os at høre en gang, hvordan både Vivi og Kristina har det i dag.
Kristina: Min hud ser meget pæne ud i dag. Meget, meget, meget pæne ud i dag. Min krop har det meget, meget bedre. Jeg har meget mere energi. Jeg er blevet meget mere glad. Jeg har meget mere overskud og kommer ud blandt folk igen, som jeg var holdt op med førhen, fordi jeg ikke havde hverken den mentale eller fysiske energi til det. I dag er jeg jo egentlig tilbage til at være den samme, som jeg var før. Altså fra at vågne flere gange om natten, hvor det hele gør ondt, og det klør over det hele, og til i dag, jeg sover hele natten væk. Jeg går i seng og vågner først, når vækkeuret ringer, og får en meget, meget bedre søvn. Det gør jo også, at man har noget mere energi i løbet af dagen, i og med, at man har sovet en hel nat.
Vivi: Jeg synes, jeg har fået mere energi og også været mere tilpas. Og jeg tror også, det har meget at gøre med, at Hans Erik er en, man har tillid til og kan snakke med, og man føler, at han har tid og ro til at lytte til en. Det føler jeg måske, at der er så mange læger,, hvis man vil kommet dertil, at der kunne godt være noget andet, der lå bag det, det er derfor, at det er blomstret op. Hvis man ikke har det så godt indvendigt, så kan det også godt ske, at det er derfor, at det er, som det nu er. Kommer man ind til lægen, så sidder man måske maks, 5 minutter, og der skal du både nå at stille spørgsmål, og hun skal nå at svare på 5 minutter. Det er ikke nemt.
Leon: Altså dejlige, opløftende meldinger fra både Kristina og her til slut, Vivi. Vi er nået til vejs ende i det her afsnit, men i næste afsnit, der dykker vi lidt mere under vandskorpen, næsten i bogstaveligste forstand. Du nævnte noget med isbjerget, at det er kun lige toppen, vi kan se. I næste afsnit, der skal vi blive lidt klogere på, hvad der så ligger under vandskorpen, altså de 90 procent af isbjerget. Tak for i dag.
