Høfeber påvirker langt mere end bare næsen. I dette afsnit af Det Fantastiske Menneske møder vi Lone og Arne, som begge har levet med høfeber i mange år – med træthed, irritation, søvnproblemer og sociale begrænsninger som konsekvens.
Sammen med Hans Erik Foldberg undersøger vi, hvorfor allergiske reaktioner kan fylde så meget i hverdagen, og hvad der sker i kroppen, når immunsystemet går i overreaktion.
Resumé
I afsnit 12 af Det Fantastiske Menneske deler Arne Rosgaard og Lone Christiansen deres personlige erfaringer med høfeber og allergi. Arne fortæller om mange års gener med kløe, rindende øjne, voldsom træthed og medicin, der gjorde ham så sløv, at han næsten faldt i søvn hvor som helst. Lone beskriver, hvordan allergi over for både pollen og husdyr påvirkede hendes energi, sociale liv og arbejdsliv gennem store dele af året.
Hans Erik Foldberg forklarer, hvordan høfeber handler om mere end pollen alene. Vi kommer tættere på sammenhængen mellem immunsystem, nervesystem og kroppens evne til at regulere allergiske reaktioner. Afsnittet giver også indblik i, hvorfor nogle oplever, at antihistaminer gradvist mister effekt, og hvordan arbejdet med at styrke kroppens balance kan ændre måden, kroppen reagerer på.
Vi taler også om træthed, overbelastning af immunsystemet, afkøling af kroppen og hvorfor allergiske reaktioner i nogle tilfælde kan udvikle sig videre til astma eller kroniske irritationstilstande.
Det taler vi om:
- Hvordan høfeber påvirker energi, søvn og livskvalitet
- Sammenhængen mellem immunsystem og nervesystem
- Hvorfor pollenallergi kan udvikle sig over tid
- Antihistaminer, næsespray og hvorfor effekten kan aftage
- Hvordan træthed og stress kan forværre allergiske reaktioner
- Akupunktur og arbejdet med at regulere kroppen frem for kun symptomerne
Hvem er med?
Arne Rosgaard, Lone Christiansen og akupunktør Hans Erik Foldberg i samtale med Leon Rask Sørensen.
Lyt/se med, hvis du…
- … døjer med høfeber, pollenallergi eller allergisk træthed
- … oplever at medicin kun tager toppen af symptomerne
- … vil forstå sammenhængen mellem allergi, stress og immunsystem
- … er nysgerrig på en mere helhedsorienteret tilgang til høfeber
Læs afsnittet:
Leon Rask Sørensen: Velkommen til Det Fantastiske Menneske. Også velkommen til dig, Hans Erik.
Hans Erik Foldberg: Tak.
Leon: I dag skal det handle om høfeber. Vi skal bl.a. møde Arne, vi lige kort stiftede bekendtskab med, og så skal vi også hilse på Lone og fælles for dem er, at de har eller har haft høfeber. Det prøver vi at blive lidt klogere på. Inden vi kommer så langt, fortæl mig lige, hvad er høfeber egentlig for noget?
Hans Erik: Høfeber er frygtelig irriterende, fordi man har det simpelthen ad H til. Næsen står i vand, løber, klør. Klør måske nede i svælget, klør måske ud i ørene eller ned i halsen. Øjnene der klør. Man er lysfølsom de løber i vand. Ja, det er når man bliver angrebet af noget pollen, typisk, som man jo egentlig skulle kunne tåle på almindelig vis, men pludselig kan man ikke tåle det her skidt, og så reagerer kroppen på den vis her.
Leon: Noget af det, vi så skal forhåbentlig blive klogere på, det er så, hvorfor nogen som Arne og Lone får høfeber, mens jeg ikke gør. Hvad er det, der giver udslaget for, i forhold til, hvem er eksponeret for det her? Arne og Lone er overhovedet ikke alene i forhold til at have høfeber. Over en million danskere har høfeber. Det er alligevel ret udbredt så.
Hans Erik: Det er meget udbredt, og igen også invaliderende, fordi når man har høfeber, så kan man meget, meget lidt. Man er meget lidt sig selv. Man bliver irritabelt, ikke så rar at omgås, eller man har bare lyst til at trække sig og komme væk.
Leon: Noget af det, som Arne har fortalt os, det er nemlig præcis det der med at være irriteret. Han siger, det er jo irriterende at være irriteret, for man ved det jo godt. Man kan bare ikke gøre noget ved det.
Hans Erik: Når et immunsystem er aktiveret, så er ens nervesystem ekstra oppe at køre. Vi ved det, når vi sætter nåle i mennesker. Når sådan et immunsystem er rigtig meget op at køre, så mærker man for eksempel nålene meget mere. Man er simpelthen touchy, kan man sige. Evnen til bare at kunne slappe af, det kan man faktisk ikke, fordi man spænder automatisk op på den måde. Det der er ved det, det er faktisk med til at gøre det endnu værre. Så den der følelse af, at man ligesom ikke kan være nogen steder, det er faktisk med til at stresse immunsystemet ekstra meget, så man også reagerer mere allergisk.
Leon: Og hvordan sådan noget høfeber opstår, det håber jeg du kan gøres klogere på, som sagt. Men lad os lige prøve at høre, hvad Arne selv siger, for han har en teori om, hvordan han fik sin høfeber.
Arne Rosgaard: Jeg tror, det er 20 år siden, at jeg mærkede det det første gang. Det er nok i forbindelse med, at jeg holdt op med at løbe så meget mere i skoven og opholde mig i skoven, for så var jeg nok udsat for mere pollen dengang, og det er jeg ikke i dag. Jeg er ikke så meget i skoven, som jeg var dengang, og det er nok det, der gør, at jeg får allergi overfor det. Og når jeg så skal have medicin, som jeg har fået tidligere, så bliver jeg træt, helt usandsynligt træt og ukoncentreret. Og det stærkeste, jeg fik af det, var, at jeg ikke måtte købe bil, og så dårligt ville jeg ikke have det. Jeg var træt, for jeg kunne falde i søvn bare, hvis jeg kom på en stol. Og når man lagde sig på ryggen og skulle sove, så hylede og peb det ud af halsen, fordi man var generet af det der pollen, og min øjne løb i vand, og det glød alle steder. Næse, ører, langt ned i munden.
Leon: Er det sådan her, det starter, han siger? Nu fortæller Arne jo, at han for 20 år siden opholdt sig meget i skoven, var eksponeret for en masse pollen. Er det så sådan, det hænger sammen? At nu har kroppen lige pludselig fået vel rigeligt af det, og så udvikler man høfeber?
Hans Erik: Det, jeg synes, er noget af det, jeg har lært rigtig meget af, det er at lytte til, hvad folk fortæller, de har oplevet. Får man allergi, fordi man lige pludselig har fået for meget af noget? Ja, det kan man godt i nogen tilfælde. Så kan det godt være måden, at det bliver udløst. Vi ved for eksempel, når vi har høje, høje tal med birk, altså de der fuldstændig vanvittige tal med 2.500 til 4.000, så ser vi, at mange, som ikke har allergi, de faktisk begynder at reagere. Og har de først reageret én gang på den her måde, ja, så har kroppens immunsystem opfattet det som om, hold op, et bombardement er noget her, der er faktisk rigtig farligt, der provokerer mit immunsystem voldsomt. Det skal vi være på vagt over for en anden gang. Ja, så sker der det året efter, så er de mere disponeret til at udvikle birk-allergien.
Leon: Er det det samme, man ser på et børn, som er vokset op i meget sterile hjem, altså hvor der er gjort rigtig meget rent, og så lige pludselig kommer der et bombardement?
Hans Erik: Ja, men der tror jeg, at vi skal lige ind og kigge lidt mere på, hvordan det er, at vores immunsystem egentlig fungerer, og hvordan det er, at de her ting går i gang. For der er rigtig mange teorier om, hvad det er, der sætter de her allergier i gang. Men ved at have stået med rigtig, rigtig mange allergikere, så synes jeg, at der er et mønster, der begynder at vise sig i, hvordan det her går i gang. Det er et spørgsmål om, hvordan vi får spurgt ind til starten på allergien. Så den her, som han kom med, Arne, at han har måske været udsat for rigtig meget. Vi ved i hvert fald, at når mennesker løber ude i naturen, og der er høje pollental, så får man altså bare hevet rigtig meget af det her ind i sit system. Det kan virke som en overbelastning, hvor immunsystemet siger, jeg kan slet ikke have, at der kommer så meget af det her ind. Og så vil den begynde at lave en modreaktion og sige, at vi skal på afstand af det. Men det er noget, jeg godt vil redegøre dybere for, når vi kommer til vores nørde-afsnit, hvor vi går i dybden.
Leon: Inden vi går i dybden og inden vi går i gang med afsnit 2, så skal vi lige være færdige med det her afsnit. Og inden vi bliver det, så skal vi også lige hilse på Lone, som også har høfeber. Det har hun også haft i mange år:
Lone Christiansen: Jeg har siden jeg var barn døjet rigtig meget med allergi. Allergi for græs og birk og husdyr. Og har taget mange tabletter og medikamenter. Jeg har i det meste af mit voksenliv taget en allergitablet hver dag, fra starten af marts til slutningen af september. Det har ikke kunnet tage de symptomer, jeg har døjet med henover først birkepollensæsonen, og så græspollensæsonen, og så i det hele taget, når jeg har været i nærheden af husdyr. Derudover tabletter, så har jeg brugt øjendråber og næsepray, som har kunnet lindre lokalt.
Leon: Lone døjer altså med flere forskellige ting. Hun nævner også lige pludselig allergier over for husdyr og sådan nogle ting. Og det kan være, at du bare lige for mig, en gang for alle, skal gøre mig klog på, hvad det præcis høfeber er.
Hans Erik: Høfeber det er, når man har en allergisk reaktion i næseslimhinden. Og vi har de der sæsonbetingede reaktioner i næseslimhinden, det er dem vi forbinder med pollen. Altså sæson, pollensæson for birk, pollensæson for græs, pollensæson for bynke, og så har vi begyndt at have lidt mere opmærksom på El og Elm for forårstiden, eller i vintertiden, slutningen af vinteren. Og så har vi for eksempel husdyrallergi. Jamen, det kan jo egentlig være hele året, at det kører løs. Vi har husstøvmider, som vi har i vores hjem.
Leon: Men går det også ind under høfeber?
Hans Erik: Lægefagligt er det også høfeber. Men sådan populært, så tænker vi måske mere høfeber, som når det er pollenallergisk. Men det er næseslimhinden, der er ramt, og det gælder hele spektret af de her. Og det er dem, når man typisk kommer i gang med det, så kommer man typisk også i gang med de her medikamenter. Altså vi skal have noget, som hjælper til at dæmpe symptomerne. Og det er sådan folk, de typisk starter med at gå til deres allergi-reaktioner.
Leon: Men så er du nødt til lige at forklare mig også, fordi nu siger du næseslimhinden, men Arne nævner jo også, at det klør nede i halsen, og det klør i øjnene.
Hans Erik: Ja, næseslimhinden kan det sidde i, og så kan det typisk forplante sig op og give reaktioner i øjnene også. Men det kan også udvikle sig fra næsen og så ned i svælget, at man har kløe ud i ørene. Det kan gå ned i halsen, som han også beskriver, i forhold til, at han ligger der og hyler, når han ligger på ryggen og sover, viser, at han har reaktion på pollen. Og går det længere ned, så kan man også have en høfeberreaktion ned i lungerne. Altså simpelthen får astmatisk reaktion på høfeber.
Leon: Og det er der ret mange, der gør, at det er den her gode million, som har høfeber.
Hans Erik: Ja, der er cirka en tredjedel, der bliver ramt ned i det, og så begynder det for alvor at blive alvorligt. Man skal helst ikke have det ned i lungerne, men det er galt nok at have det op i næsen. Bøvlet ved det, når det rammer oppe i næsen, det er også, hvis man så ryger i nogle luftvejsinfektioner og har svært ved at komme over det, at det så sætter sig simpelthen og bliver til noget betændelsesproces. En kronisk betændelse, for eksempel en bihulebetændelse, eller det kan gå ud og give mellemørebetændelse. Og så simpelthen den allergiske reaktion er med til at holde den her betændelsesproces ved lige, så er det typisk dem, der bliver rigtig hårdt plaget af eftervirkning af høfeber.
Leon: Lone, hun fortæller blandt andet, at hun i en lang periode hen over året, start marts til slut september, tager en tablet, jeg går ud fra, det er noget antihistamin, hedder det. Antihistamin, ja. Hun bruger også noget øjnedråber, hun bruger næsespray, og gør jo egentlig, hvad hun kan, ved vidende, at det her bliver en lang dag, der er masser af pollen i luften, jeg har god erfaring med det.Jeg tager nogle medikamenter. Men så siger hun også, at det tager kun lige toppen, det kommer ikke ned og virker.
Hans Erik: I starten, når vi har problem med høfeber, så bliver man rigtig glad for de her midler, fordi det falder rigtig godt til ro. Men kroppen det er en lurifaks, på den måde, at det starter med, at det virker egentlig ganske udmærkeligt, men så begynder effekten ligesom at aftage lidt. Så der, hvor man måske havde 90-100 procent effekt af sin medicin, så går det ned og bliver til 70 procent, eller 50 procent, eller 30 procent effekt. Det tager typisk toppen af det. Men det er sådan, at år efter år efter år, så bliver effekten bare, den forebyggende effekt, ringere.
Leon: Når du taler forebyggende effekt, så skal vi lige høre fra Arne lidt senere, hvad det er han siger, for det er noget af det, du har hjulpet ham med, med at få has på det her, og så få det forebygget i forhold til den sæson, der kommer. Men i forhold til Lone, og alt det, hvor det kun lige tager toppen af isbjerget hos hende, det påvirker i forhold til, hvad hun sådan kan begive sig ud på af sociale aktiviteter.
Lone: Udendørs arrangementer kan jeg godt have valgt fra, på nogle måder sådan, i hvert fald noget, hvor jeg har kunnet sige ja eller nej, er det noget arbejdsmæssigt, så har jeg selvfølgelig bare været udenfor, hvis det har været det. Så kunne jeg vågne om morgenen, f.eks. hvis jeg havde været ude aftenen for inden, så kunne jeg vågne om morgenen med hævelser i ansigtet, røde hævede øjne og tæthed i næsen, måske lidt ondt i halsen. Og være enormt træt, som om man har sovet dårligt om natten. Træt og energiforladt. Ja, også selvom jeg har taget de her medikamenter, så har det sådan været… Indimellem har jeg også været nødt til at melde mig syg fra arbejde, fordi jeg ikke har kunnet møde op. Så det synes jeg har været ret plaget af, at jeg ikke rigtig kunne finde noget, der kunne dække mig ind med medikamenter.
Leon: Så på rigtig mange måder er Lone altså plaget af det her. Der er nogle overvejelser, der skal i gang. Nogle gange er hun nødt til at sige, nej tak, jeg kan ikke være med, eller jeg kan jo ikke komme på arbejde i dag, fordi jeg har det sådan og sådan. Er hun skole-eksemplet på dem – når man har det alle værst, så ser det sådan her ud.
Hans Erik: Det her er meget klassisk. Prøv at mærke til, hvor meget hun er på overarbejde, og hvor meget hun skal tage stilling til. Har jeg det sådan, at jeg kan komme på arbejde? Hun siger ikke, hvordan ser jeg ud, så jeg kan være bekendt at komme på arbejde. Sådan kunne det også være, at nogen har det, fordi hun er hævet op i hovedet og røde øjnene. Tror de, at jeg har tudet hele natten? Det siger hun heller ikke noget om. Men sådan er der også nogen, der kan tænke. Man kommer virkelig på overarbejde i forhold til, hvad man skal tage stilling til. Og igen er det noget, som bare er medvirkende til, at vores immunsystem bliver endnu mere kørt op, overbelastet, og den vej igennem vil lave flere og flere overreaktioner.
Leon: Men hun siger jo faktisk også noget, jeg bed mærke i, Lone, at det er jo ikke alting, hun kan eller vil melde fra til, så når hun alligevel står igennem en aften med grill på terrassen, for eksempel, så ved hun også godt, så kommer der den her regning i morgen.
Hans Erik: Grillen på terrassen, det er en klassiker. Og det er ting, jeg tror ikke ret mange er klar over. Man sidder ude på terrassen, og det er altid førstbordet. Altid der, hvor luften er kold. Vi bliver kølet af. Og når vi bliver kølet af, og har allergitendenser, så forstærkes vores allergitendenser typisk fordi, vi bliver afkølet. At blive afkølet her på bagsiden af overarmen, eller blive afkølet på knæene, eller fryse generelt, kolde ører, det forstærker faktisk vores immunreaktion. Får man kolde tæer, så ved vi, at gennemstrømningen i næsen til slimhinden, den trækker sig tilbage, altså der bliver mindre gennemstrømning ud til slimhinden. Og det gør, at hvis der så er pollen til stede også, ja, så bliver de hængende i næsen, slimhinden i større mængde. Og det gør jo, at når man så er allergisk overfor det skidt i forvejen, ja, så reagerer man det kraftigere på det, fordi det hober sig mere op, det bliver ikke ekspederet videre. Så hendes erfaring, det er jo det hun fortæller om her, erfaring af, hvordan er det der at sidde derude på terrassen, som skulle være en god oplevelse socialt, ja, det bliver bare noget, åh nej, ikke nu igen.
Leon: Og noget af det, Arne og Lone, begge to talesætter, det er den her træthed, der skyller ind over dem. Hvad er der at sige om den?
Hans Erik: Trætheden kommer, når et immunsystem virkelig er på overarbejde. Og det der sker, det er jo, at når allergenerne, som vi kalder de der fremmede stoffer, pollen, de kommer ind i vores system og bliver hvad skal man sige, går ind og provokerer vores immunsystem, vores immunsystem overreagerer, så koster det en frygtelig masse energi, og det laver den her træthed. Et immunsystem i overreaktion er på samme måde, som når vi er ved at få influenza, så giver det en træthedsfølelse. Nu hører vi Arne for eksempel tale om, at det værste, det er trætheden. Og det der så sker, det er egentlig den træthed, man normalt kan have fra høfeber, jamen den bliver så forstærket af noget af den medicin, man kan få, for det antihistaminer virker sløvende. De midler, vi har i dag, virker knapt så sløvende som dem, vi havde, når vi går 10-15 år tilbage, men stadigvæk, det sløver os.
Leon: Både Arne og Lone har altså i årevis taget masser af medicin, antihistamin, og tabletter, og næsespray, og øjendråber, og alle sådan nogle ting. Og nu gider de ikke det mere, det virker ikke efterhensigten mere, det føler de i hvert fald ikke, at det gør. Så når de kommer her i akupunkturklinikken, hvordan griber I det så an?
Hans Erik: Inden jeg lige svarer på, hvordan vi griber det an, så synes jeg, vi skal lige se på, hvorfor er det, det her ikke virker. Det, der sker med de her ting, det er, at de virker i første omgang, fordi de stopper nogle overreaktioner i vores organisme. Men vores organisme er sådan indrettet, at hvis vi forsøger at undertrykke noget, så vil den altid se på, hvordan kan den gå udenom, og se, at den kan komme igennem med det, som den opfatter som være en hensigtsmæssig reaktion. For der er åbenbart noget her, de er i nærheden af, som de ikke har godt af at få ind i deres system. Det er jo den kodning, der ligger i vores organisme, i vores immunsystem, at det er sådan, vi skal reagere. Så kroppen kæmper for at komme tilbage til at ville bestemme. Så grundlæggende, så er den her måde at gå til tingene, det er for kroppen en lappeløsning. Så vil kroppen gå udenom. På samme måde, som hvis det er sådan, at man vil forsøge at tabe sig, og bruger en Wegovy, så er det også en lappeløsning, fordi kroppen skal nok finde ud af, hvordan den omgås, den påvirkning, den reduktion i madindtag, så den får hentet vægten hjem på et senere tidspunkt igen. Så, når vi så kigger over i, hvordan er det, så vi gør det. Vi går ikke ind og vil undertrykke noget. Nej, vi går efter, hvordan kan vi få genskabt den balance i organismen, den balance i immunsystemet, således at vi kommer tilbage til, hvordan kroppen fungerede, før det gik galt. Og når vi har mennesker som Lone og Arne her, som har haft det i mange år, ja, så skal vi ind og have deres organisme til at fungere mere hensigtsmæssigt igen. Vi kan godt gøre noget i første omgang, som lindrer symptomerne, altså noget med at sætte nogle nåle i, som klarer op i næsen og giver mere luft igennem næsen, får slimhinden til at falde lidt til ro. Men vi skal samtidig, på den lidt længere bane, have skabt en bedre funktion i vores immunsystem, så den ikke laver overreaktionen. Og det er altså en opbygningsprocess, som vi skaber her. Når vi behandler de her ting, så er det ikke noget med bare at lindre det, når man har haft det, som de har det her. Så er det simpelthen at få organismen til at fungere. Og om vi behandler det her fri af pollen sæsonen eller ej, vi er ikke afhængig af at have en pollen sæson, for at kan lave en effekt, for vi laver ikke en symptomvirkning udelukkende på allergien. Nej, vi skal have organismen til at fungere. Så det er fedt, når vi egentlig tager fat og siger, nu har vi haft en sommer eller et forår, som har været rigtig træls. Ja, så efter sommeren, så begynder vi at få organismen bygget op. Og når vi kan se, at vi har bygget organismen op, så siger vi til folk, så gå hjem. Og nu venter vi på, at vi nærmer os allergisæsonen. Og så tager vi fat og får immunsystemet til at være fuldt skarp, når selve allergisæsonen går i gang. Og så er man klar til at kan stå imod sine pollenangreb udefra.
Leon: Og lige præcis det der, det er jo faktisk det, som er tilfældet med Arne. Prøv lige at høre her, hvad han siger i forhold til det, jeg kalder den forebyggende behandling.
Arne: Jeg plejer at få det med års mellemrum, men de sidste år har det været galt, fordi der åbenbart er helt vildt opblussen af pollen, som der har været et stykke tid. Det var der også sidste år. Men ellers så kan det gå nogen år imellem, jeg kommer. Den her gang, der har jeg fået tre behandlinger. Nu er det væk.
Leon: Okay, så helt forebyggende var det måske ikke alligevel? Fordi hvad er det egentlig, Arne han fortæller?
Hans Erik: Jeg vil sige den måde, som Arne han bruger det på her, det er, at han forebygger at det ikke bliver slemt-slemt. Så når han ser, altså han kan godt gå nogen år, hvor der er ingen problemer. Og hvis han så ser, at det begynder at blive lidt et problem, jamen så forebygger han det ikke udvikler sig til, hvad det var tidligere, og så kan han styre det igen. Og der er andre, de gør simpelthen det, de kommer lige i 14 dage, før sæsonen går i gang, og så får de en enkelt eller to behandlinger, og så er de tilbage til fuldt niveau af, hvad de var i året før. Så præcis kan vi faktisk lave det.
Leon: Men jeg har en lille insider-historie om Arne, som måske fortæller lidt om, hvordan han egentlig har det, fordi ja, når han opdager, at det er ved at blive slemt, så kommer han til dig. Men han har faktisk også fortalt mig, at hvis han ikke opdager det, så opdager konen det, og så siger hun, at nu er det altså tid til, at det skal komme afsted, og så lopper han afsted. Så han må være et ret godt sted, når det går godt, ikke?
Hans Erik: Ja, lige præcis.
Leon: Lone, hun har også været i akupunkturbehandling, og hun har også haft et temmelig god effekt af det, prøver at hør her.
Lone: Det har næsten fra dag 1 gjort noget ved min energiniveau, og ja, fra at jeg fra, at jeg faktisk har taget de her tabletter hver eneste dag, i en periode fra starten af marts til slut september, så har jeg i den her sæson ikke taget noget dagligt. Hverken øjnedråber eller allergitabletter, eller næsespray, eller noget som helst. Og det var faktisk der jeg gerne ville hen, at jeg ikke skulle bruge alle de der medikamenter. Det var egentlig min hovedårsag til, at jeg ville prøve at søge en anden måde at behandle det på. Kun nogle enkelte gange, hvor jeg har været ude og spille golf, så om aftenen, så har jeg haft nogle symptomer. Og hvis jeg så har taget en tablet, så har den rent faktisk virket. Hvor jeg tidligere tog tabletter hver dag, og jeg mærkede faktisk ikke nogen effekt af det. Så har det faktisk virket, når jeg så endelig har taget en. Jeg har sådan en helt anden grundlæggende energi, og føler mig ikke sådan udkørt om morgenen. Ja, så det har virkelig været en kæmpe forbedring.
Leon: Noget af det, jeg hæfter mig ved, Lone, hun fortæller her, det er dels det med energien. Den har hun fået mere af, men hun siger jo faktisk også i modsætning til tidligere, hvor hendes medicin ikke virkede – efter akupunkturen. begynder den rent faktisk at virke? Hvordan hænger det sammen?
Hans Erik: Ja, det hænger sammen med, at hun har fået en organisme, der er velfungerende nu, og bliver hun så udsat for en top-dosis, så kan det godt være, at det er nok det, vi har fået bygget hende op. Vi øger tærskelværdien. Men det kan også være, hun er udmattet, eller der har været noget stress på. Så kan man også gå ind og reagere. Og der er det sådan, en krop, der er velreguleret og er bygget op, der virker medicinen lige pludselig, som den gjorde i starten, da man startede med medicin. Og det er jo fedt, fordi så har man lige pludselig friheden med det her.
Leon: Og vi kunne godt bare stoppe med det og sige, at det er sådan, det er. Men jeg ved, at du har lovet i del 2 af de her afsnit om høfeber, at vi skal blive lidt klogere på den mekanisme, der sker.
Hans Erik: Ja, vi skal ind og forstå, hvordan det er, at kroppen reagerer på det her. Vi skal ind og forstå betydningen af, at når kroppen begynder at lave en allergisk reaktion, hvad betydning har det så, at man tager fat i det fra starten? I stedet for at vente på, at man har fået den første allergi, den næste allergi og den tredje, fjerde, femte, sidste, syvende. Fordi vi kun har lavet lappeløsninger og ikke taget fat i problemet med det samme, jeg har oplevet så mange børn, vi har behandlet, som har fået løst deres allergiproblem. Når vi bliver voksne og har kørt med det her i 20 år, så er det ikke sikkert, at vi får det løst. Men vi får løst det og kan være med det. Og får det ned på et plan, hvor det er meget let at have med at gøre. Men vi skal have dykket ind i, at hvis ikke vi skal lave en lappeløsning, hvordan er det så at vi skal gribe det an? Hvordan er det, kroppens logik er på det her område? Er der nogle psykiske ting, der går ind i forhold til det her med allergien, som kan forværre det? Hvordan hænger det sammen? Kan man selv gøre nogle ting? Ja, vi ved noget om, at det her med at gå i bad, inden vi går i seng, så vi ikke ligger og roder rundt i de her pollen, vi skal sørge for at have vasket tøjet til at blive tøretumblet, frem for at det hænger udenfor og kan samle en masse pollen op og så videre. Alle de her foranstaltinger, som jo kan være hensigtsmæssige, men som giver en pokkers masse stress i at have det her problem. Hvordan kan man med nogle andre ting få meget mere ro på det, så man kan få et afslappet liv med sin allergistendens?
Leon: Og noget, jeg også gerne vil blive lidt klogere på i næste afsnit, det er, hvorfor at op mod hvert tredje af dem med høfeber også begynder at udvikle astmasymptomer. Hvordan i alverden, det hænger sammen. Er der andet, du lige vil tease for i forhold til del 2?
Hans Erik: Lad os dykke ned i afsnit 2 og så virkelig blive klogere på, hvordan udvikler vi tilgangen til de her problemer på en måde, som er meget mere bæredygtig og sjovere at være menneske i.
Leon: Og inden vi kommer til del 2, så skal vi selvfølgelig, som vi plejer, lige høre, hvordan vores hovedpersoner har det i dag. Lone, lige om lidt lad os starte med Arne, der fortæller, at det der med at se frem til både forår og sommer, det glæder han sig til.
Arne: Jamen, nu kan jeg jo opleve det uden at det generer. Og jeg kan også holde mig vågen. Det var næsten det største problem. Når man sad lige så stille i en lille forsamling, der var nogen, der sad og snakkede, så var jeg væk.
Lone: Så hele vejen rundt, altså vil jeg sige, det er jo også livskvalitet, at dels jeg skal ikke bekymre mig så meget om, om jeg nu, har fået tabletterne med i lommen, eller har jeg nu husket at tage en tablet, inden jeg skal, og alt det der. Det er helt klart livskvalitet, sådan set over den brede bane. Fordi at jeg ikke, altså, ja, behøver sådan at være nervøs for, at sker der nu noget, og ja, bliver jeg nu dårlig. Og jeg har også nogle gange måttet tage hjem fra sociale sammenkomster, på grund af at jeg har været så hårdt ramt, at jeg simpelthen ikke har kunne holde til at være der. Og det mærker jeg slet ikke længere. Og så den der tanke om ikke at fylde sig med alle de der ting, som jeg egentlig har fyldt mig med siden teenageårene, vil jeg sige, sådan for alvor i hvert fald, der er sådan rigtig begyndt at at blive påvirket af det. Jeg synes det er blevet lettere at være mig.
