Astma starter ofte som en almindelig virusinfektion. I dette afsnit følger vi 9-årige Alma og ser på, hvordan børneastma kan begrænse hverdagen – og hvad der sker, når man arbejder med at styrke immunsystemet fremfor kun at dæmpe symptomerne. Alma hoster dagligt, bliver hurtigt forpustet og må ofte forlade fodboldbanen for at tage sin astmamedicin. Hendes mor, Sofie, oplever både lettelse over, at medicinen hjælper – og sorg over at skulle give sit barn forebyggende medicin hver dag.
Sammen med Hans Erik Foldberg undersøger vi, hvordan og hvorfor astma kan opstå i forlængelse af gentagne forkølelser, hvor slimhinderne i lungerne forbliver irriterede og hævede. Vi taler om forskellen på at undertrykke symptomer og at genoprette lungerne til normal funktion. Og vi følger Almas udvikling, efter at familien vælger at kombinere den vestlige behandling med akupunktur med fokus på at styrke immunsystemet. Resultatet udfordrer familiens frygt for tilbagefald – og giver et nyt perspektiv på, hvad der er muligt.
𝐈 𝐝𝐞𝐭𝐭𝐞 𝐚𝐟𝐬𝐧𝐢𝐭 𝐭𝐚𝐥𝐞𝐫 𝐯𝐢 𝐨𝐦:
• Hvordan astma kan udvikle sig efter virus og gentagne forkølelser
• Slim, hoste og immunsystemets rolle i luftvejene
• Forebyggende astmamedicin og dens virkning på immunsystemet
• Akupunktur som støtte til at vitalisere lungerne • Forældredilemmaet mellem tryghed i medicin og ønsket om en varig løsning
𝐇𝐯𝐞𝐦 𝐞𝐫 𝐦𝐞𝐝?
Alma Tange og hendes mor Sofie Tange i samtale med Hans Erik Foldberg og vært Leon Rask Sørensen.
𝐋𝐲𝐭 𝐡𝐯𝐢𝐬 𝐝𝐮…
• Har et barn med astma eller tilbagevendende hoste
• Oplever gentagne luftvejsinfektioner i familien
• Ønsker at forstå sammenhængen mellem virus, immunforsvar og astma
• Søger et bredere perspektiv på behandling af børneastma
Læs afsnittet:
Afsnit 20 – Almas astma
Leon Rask Sørensen: Velkommen til Det Fantastiske Menneske og et jubilæumsafsnit, hvor også du er med. Hej Hans Erik.
Hans Erik Foldberg: Hej, Leon.
Leon: Afsnit nummer 20 i den her serie, hvor vi jo kigger lidt nærmere på, hvor fantastisk mennesket er. I dag skal vi tale blandt andet om astma, børneastma hos Alma. Og så skal vi også møde Heidi, som har muligvis noget, som jeg har lidt svært ved at udtale, bronkiektasi. Lad os allerførst lige høre, hvad Heidi hun fortæller.
Heidi Løvkvist: Midt i november 2023, bliver jeg halvsløj og får noget influenza, tror jeg, siger lægen i hvert fald. Jeg søger i hvert fald læge, fordi jeg sådan føler mig dårlig tilpas og har ondt i muskler og livet og alt muligt. Hun sender mig hjem og siger, tag nogle pamoler, det er nok bare noget influenza. Og så i løbet af hele december, der er jeg sådan on and off. Først i december får jeg så en alvorlig halsbetændelse med høj feber. Og første penicillinkur kan ikke rigtig slå det ned, så jeg får en ny gang penicillin. Og i løbet af december måned er jeg stadigvæk sådan en halvsløj, men halsbetændelsen går over. Og hen over julen er jeg dårlig og ondt alle mulige vegne og snotter lidt og hoster lidt. Så får jeg en ny gang halsbetændelse i starten af januar måned og får en gang med penicillin mere og kommer over det. Og så i januar måned får jeg rigtig høj feber og bliver så indlagt med dobbeltsidig lungebetændelse. Og der rammer jeg, der får jeg så to lungebetændelser mere oveni. Så i påsken 2024, der slutter jeg min 7. penicillinkur efter halsbetændelse og lungebetændelse. Og så starter jeg med at hoste og det fortsætter så hele sommeren og indtil jeg så opsøger Hans Erik Foldberg i november 2024.
Leon: Vi skal vende tilbage til Heidi i andet afsnit, men grunden til at jeg alligevel har hende med nu her, det er fordi det gør noget ved den forståelse vi skal opnå i løbet af de her to afsnit vi har om det her emne. Fortæl i allerførst bronkiektasi. Hvad er det bare helt kort?
Hans Erik: Bronkiektasi er en sygdom, som opstår i lungerne, en forandring, der opstår typisk hvis man har en lungeinfektion, som man ikke får held med at behandle tilstrækkeligt, typisk med penicillin. Fordi der opstår lungebetændelse og så får man penicillin til at prøve at komme over det, kommer måske godt nok over det eller kommer delvist over det eller får tilbagefald for tidligt. Og så bliver der lurende noget betændelsestilstand nede i bronckierne. Og hvis det står der og er betændt i flere måneder, så begynder det lige så stille at nedbryde væggene dernede. Og bronkiektasi er simpelthen, hvor de kollapser i en vis grad. Hvorved det så begynder at stå noget slim, som kan blive betændt og lige så stille ødelægge mere og mere.
Leon: Når vi så lægger Heidi til side nu og hendes historie, så er det som nævnt, at vi skal bruge det her til noget lidt senere. Men i det her afsnit, der kommer vi primært til at fokusere på 9-årige Alma, som har astma.
Alma Tange: Det var faktisk min mor, som blev rigtig træt af, at jeg meget tit hostede. Og så kom jeg til lægen og fik konstateret, at jeg havde astma. Han sagde, at jeg skulle begynde med at få noget medicin. Og så fik jeg det. Jeg startede med at få en, som kunne hjælpe en lille bitte smule, men det var så ikke nok. Og så fik jeg en, som virkelig kunne hjælpe mig. Og det hjalp så en lille smule.
Leon: Så lille søde Alma her, hun har altså Astma. Hvad er det for noget?
Hans Erik: Astma er en luftvejslidelse, som virker på den måde, at når vi går lidt ned i lungerne efter luftrøret, så har vi bronkierne, når vi har noget, der hedder bronkioler. Det er, hvor det deler sig ud på vej ind til, at vi får det dybt ind i lungerne, hvor vi begynder at optage ilten og komme af med kuldioxid. Men på vej ned er der nogle mindre luftrør, som kan trække sig sammen. Og det, der sker i forbindelse med astma, er, at det trækker sig sammen, eller producerer ekstra slim eller begge dele. Og så bliver der mindre plads til at få luften igennem. Og så sker det naturligt, at der opstår sådan en pibende lyd. Og det er yderst irriterende, og det er begrænsende i, at man kan ikke holde til så meget, fordi man får ikke det luft, man skal have, det ilt, man skal have, og så kan man yde så meget, at når man skal løbe, eller der skal ske et eller andet, og det sker da jo, når man er barn, ja, så bliver man bare begrænset og forpustet.
Leon: Men så skal jeg bare lige høre, fordi nu siger du, at det her med, at det trækker sig sammen. Hvis vi så alligevel lige hiver Heidi tilbage fra den parkeringsplads, jeg har parkeret hende på, der sker der lige det omvendte i forhold til bronkiektasi?
Hans Erik: Ja, det udvides, men der er bare en samling af slim dernede. Og når der samler sig noget slim op, det gør det i begge tilfælde, når der samler sig slim op, så har vi en naturlig hostereaktion, der går i gang. Vi skal have det her slim op, vi skal have hjulpen det på vej, sidder det øverst, så rømmer vi os, og så sidder det dybere, og så kommer hosten og hakken, når der virkelig sidder slim. Og det der er med en astmatiker, der hoster, det er, at det faktisk irriterer og skaber mere en histaminreaktion, som giver ekstra hævelse ned i bronkierne. Og så er der igen mindre plads. Så det er bare en uheldig reaktion, der er i gang, som hindrer den vejrtrækning, der skulle være naturlig for os.
Leon: Og så forsøgte jeg at bygge en bro til, hvorfor vi har Heidi med, når vi taler om astma, og så skubber vi alligevel Heidi tilbage.
Hans Erik: Ja, og vi vil nok godt lige sige noget omkring det, fordi det er noget med, hvordan det starter. Og noget af det, der er fælles for start af det her, det er, at vi har et immunsystem, der er svagt fungerende, eller i hvert fald utilstrækkeligt fungerende, og vi har en sygdomsfaktor, en virus, der trænger ind i organismen, som sætter sig og laver ravage. Og hvis ikke vi får ryddet godt nok op efter det her, så er det, at vi får de her to tilfælde, som vi har gang i her. Og det har vi sjældent fokus nok på, og det skal jeg nok uddybe senere. Det er det, vi skal have fokus på. Vi skal se efter at få ekspederet den sygdomsforvoldende part, få den del smidt ud af korpus med hoved og bagdel, først så hurtigt som muligt.
Leon: Og så, selvom vi har hørt Alma selv sætte et par ord på, hvad det er, hun har, så har vi også talt med Almas mor, Sofie, som også lige fortæller lidt om, hvordan hun oplevede det her med, at alt ikke var helt, som det skulle være med Alma.
Sofie Tange: Hun rømmede sig rigtig meget og hostede hver dag, mange gange, og det tænkte jeg, det var ikke normalt. Og så søgte vi lægen, og hun fik lov til at afprøve noget medicin i 14 dage, for at udelukke, at det var astma. Så hvis medicinen virkede, så var det ikke astma, men det gjorde den ikke. Og så blev hun egentlig hurtigt sat på astma-medicin. Både med noget forebyggende medicin og noget ved anfald. Særligt vinterhalvåret har været svært for Alma. Hvis vejret har været dårligt, eller hun er blevet forkølet, så har hun virkelig været hæmmet af det, og har hostet rigtig meget, og har haft både svært ved at komme af med forkølelser, og har virkelig været medtaget af at have de her luftgener, fordi hun er et meget aktivt barn.
Leon: Ja, Alma er jo som de fleste andre børn i den alder, nemlig aktive og sprudlende og energiske, og alligevel så sætter det her astma jo en lille smule begrænsning på hendes udfoldelsesmuligheder. Det vender vi tilbage til lige om lidt. Allerførst skal jeg lige forstå det her med diagnosticeringen. Der bruger man så udelukkelsesmetoden, eller hvad?
Hans Erik: Ja, man bruger udelukkelsesmetoden i den vestlige verden her. Hos voksne, der går man ind og laver pusteprøve på folk, og når folk har leveret til pusteprøven, så giver man dem noget bronkieudvidende, og så ser man, om det har en effekt. Hvis det har en effekt, så siger vi, at det er astma. Ved børn, der prøver man også at give noget bronkieudvidende, men når vi kigger på det fra kinesisk medicin, så er det faktisk en uheldig måde at gøre det på.
Leon: Hvordan er det?
Hans Erik: Vi skal helt forstå, hvordan de her sygdomme opstår. Vi bruger udtrykket, at vi typisk skal se efter hurtigt og få gjort noget ved tingene, så det ikke udvikler sig til noget. Men på det her område, der synes jeg, at den kinesiske medicin er meget mere genialt. Når vi forstår, hvordan en mulig astma kan opstå, så skal vi se det som en forlængelse, i langt de fleste tilfælde af en forkølelse. En forkølelse går ind i vores organisme, vi bliver ramt på slimhinderne i næsen, slimhinderne i næsen hæver op, vi bliver småsyge af det her, næsen løber på fuldt tryk, vi hoster og måske nyser, og så går vi igennem en forkølelseperiode, og så håber vi på, at vores immunsystem får fod på det her, får det afviklet og så ud af systemet igen. Det er det, jeg kalder hoved og bagdel ud af døren med den her virus. Når der er en tendens til, at det kan blive til astma, så sker der det, at virusvirkningen i vores næse forplanter sig længere ned i vores luftveje, altså ned i vores lunger, så får vi også en hævelse dernede af vores slimhinder. På nuværende tidspunkt er det faktisk vigtigt i kinesisk medicin, i akupunkturens tilgang, at se, hvordan vi kan få hjulpet immunsystemet til hurtigst muligt at få kontrol over den her situation, den her invasion, der er på vores organisme.
Leon: Men der skal jeg bare lige være med igen, fordi hvordan kan man så det, fordi hvis jeg går til lægen med en af mine unger…
Hans Erik: Det kan man ikke hos lægen…
Leon: … og de så siger, at det her er en virus, så får jeg jo ikke noget med tilbage.
Hans Erik: Nej, så får du ikke noget med tilbage, fordi den almindelige gængse tilgang, det er, at virus kan man ikke gøre noget ved. Vi har hele tiden den der med, at for at vi kan gøre et eller andet, så er det antibiotika, og det kræver bakterier. Og i det her, der er det ingen bakterier. Og så tillader man faktisk invasionen af virus, som man aldrig ville have tilladt i forhold til bakterier. Der vil man straks behandle med penicillin, fordi man har et middel til at behandle det med. Men med virus har man ikke noget at behandle det med, der er det kroppen, der skal tage sig af det. Og nu er kunsten, hvordan under støtter vi bedst muligt kroppens evne til at få virus låset ud af vores organisme. Og der specielt, hvis den begynder at gå ned i lungerne, at den kommer til at sætte sig hernede og skabe ravage. Så vores metode med, at vi giver en lindring dernede og lader det stå alene, faktisk udvider bronkierne, det svarer til at sige, lad os åbne ladeporten endnu mere til vores lunger, for at virus kan sætte sig dernede, hvis det er en virus, der kan gå ind og forårsage astma.
Og det er jo det, der er i en hel del tilfælde. Så når vi bruger den akutte medicin her i starten for at udelukke astma, så er det egentlig, at vi satser på, at kroppen overvinder det her, og så blev det ikke til mere. Simpelthen fordi man har ikke bedre metoder til det. Men i en kinesisk medicin, der har vi altså metoden, bl.a. med akupunktur, at vi kan aktivere immunsystemet, således at den hurtigt får kontrol over virus og får det låset ud af vores lunger, så det ikke sætter sig og bliver til en astma. Men hvis vi har brugt 14 dage på, at det kan sætte sig, og så vi ser, at den her medicin, vi lige prøver af, virker ikke alligevel, så er det astma. Ja, så får man ret. Og det er jo egentlig lidt uheldigt, når man faktisk kan tage det i optrække. I nogle tilfælde, så kan vi med akupunktur lindre det her, sådan at vi har det fint med luften. Andre tilfælde, der går det så stærkt, at vi bliver nødt til at tage hjælpen af den vestlige medicin. Og det er jo her, at det bliver virkelig genialt, når der er brug for at kombinere, så kan vi kombinere det. Men vi må aldrig lade det stå alene. Og hvis du spørger mig, så er problemet i forhold til astma, det er, at vi lader den stå alene og lader astma-medicinen skulle virke, men vi får ikke gjort rent bord med at få vores organisme til at fungere på fuldtryk igen. Og her har vi problemet.
Leon: Men det starter altså som en virusinfektion, så bliver det til over tid til astma, og så er det ikke længere en virus, for nu begynder man så at behandle den med medicin.
Hans Erik: Ja, så bliver det en form for vedvarende tilstand, der står i kroppen, hvor det har sat sig og provokerer vores immunsystem. Vores immunsystem ser, at der er noget, der ikke skal være her. Den forsøger at angribe det. Og i det angreb, der er kroppens naturlige måde at håndtere det på, at den hæver slimhinden. Normalt hæver den slimhinden, producerer mere slim, fordi der er kommet noget støv eller nogle stoffer ned i vores lunger, som vi skal have transporteret op. Så lungerne har i sig en form for elevatorfunktion med slimen. Slim bliver produceret på overfladen af slimhinderne og producerer så lige så stille op. Og så naturligt rømmer vi det op, og vi kender det med, at det kommer en klat slim. Og så synger vi den igen, eller vi spytter den ud. Og hvis det er mere voldsomt, ja, så er det som hoste. Der er en forestilling om, at hoste er noget rigtig skidt. Hør nu her, vores organismer. Når vi kalder det det fantastiske menneske, så er det, fordi vores organismer fra naturens hånd er skabt til at håndtere det her på fantastisk vis. Altså i et forsøg på at få det losset ud, der ikke skal være. Og slimproduktionen er umiddelbart vores ven. Dog ikke er, når det bliver så udtalt, at vi ikke kan få vejret. Og igen, når tingene løber løbsk, så siger vi tak til den vestlige medicin, for så kan den noget. Men det laver ikke om på, at vi skal understøtte kroppen i, hvordan kommer den tilbage igen. Så slimen, som kroppen forsøger at danne, det skal virke til den her elevator-funktion, som får bragt tingene op til overfladen og får det smidt ud. Og så skal lungerne gerne blive sunde igen. Og så kan vi sætte et flueben. Vi er tilbage til den tilstand, der var før forkølelsen gik i gang. I nogle tilfælde, i forbindelse med astma-start, så er det ikke lige i forlængelse af forkølelsen, altså at det kommer så pludseligt. Så er det egentlig ofte, fordi vi har forkølelser, som man forsøger at få styr på, men man får ikke helt styr på dem. Hvor mange kender ikke det, at der har haft en forkølelse, der ligesom alt vil gå over, og det tager fem, seks, syv uger. Det er her, det begynder at sætte sig for alvor nede i lungerne.
Leon: Så er det, at man kan udvikle astma.
Hans Erik: Så er det, at man udvikler astma. Det er sådan, det opstår. Så det er vores immunsystem, der faktisk forsøger i udgangspunktet at få rodet bod på det her, men den har ikke kapaciteten til at gøre arbejdet færdigt. Og så bliver der sådan en slags ligevægtstilstand. Okay, vi accepterer, at du er her lidt. Immunsystemet forsøger at gøre noget ved det, men så får vi den uheldige situation, at slimhinderne begynder i længere tid at være hævet dernede. Og det er det, der er kendetegnet for en astma.
Leon: Og så fik du nævnt det der med, at hostet er en god ting, at man får hostet det her slim op. Så siger du enten, så kan man synke det, eller så kan man jo spytte det ud. Vi er bare lige nødt til at have slået fast og har afklaret en gang for alle. Hvad er det bedste? Fordi man kan jo synes, at det er ulækkert at synke, men der er også nogen, der synes, det er ulækkert at spytte det ud igen. Hvad er det mest optimale, man kan gøre med det her slim, når man har hostet det op?
Hans Erik: Altså, så længe vi ikke ovre i en gullig, grøn slim, så er det fint, når du synker det. Det giver ikke de store problemer. Når du synker det ned i maven, så har du mavesyren, den skal nok uskadeligt gøre det her. Det gør ikke mere længere nede.
Leon: Og således blev vi også klogere på det. Det sætter nogle begrænsninger, alle de her ting, du lige var inde på. Ikke i forhold til om Alma skal synke eller spytte, men alt det her med at trække vejret og hoste, og at have luft nok til alle de ting, hun gør. Vi hørte hendes mor fortælle, at Alma er et meget aktivt barn, og derfor sætter astmaen også sine begrænsninger på hende.
Alma: Ja, også, fordi når vi har idræt i skolen, så kan det også være lidt irriterende, fordi så skal man hele tiden ud og have det (medicinen, red.). Og så er der også nogle ting, som ikke helt kan være med til, fordi det nogle gange kan være lidt for hårdt. Det er fx, hvis vi har haft sådan en løbeleg, så kan det godt være ret hårdt.
Sofie: Altså, fodbold er den sværeste aktivitet, for der løber man rigtig meget i længere tid ad gangen. Og det har været svært nogle gange. Og der har også været nogle gange med gymnastik, hvor vi har været nødt til at sige, at det kan hun ikke. Alma bliver også frustreret over, at hun ikke kan deltage, fordi hun så gerne vil. Og så bliver man jo ked af, at man ikke kan deltage. Og det kan også være en hoppedag med hoppepuder oppe i hallen. Det kan hun heller ikke. For luften bliver tæt, og så kan hun ikke få luft.
Leon: Ja, det gør næsten helt ondt i mit far-hjerte, det der med, at ens barn ikke kan deltage på lige fod med sine jævnaldrende.
Hans Erik: Hun har jo bare så stor lyst til at udfolde sig og lave gymnastik, jo.
Leon: Der er hun altså lidt begrænset. Heldigvis så kan man jo få medicin for astma, og så skulle alting jo være godt?
Hans Erik: Ja, det er det jo også i mange tilfælde. Man får i hvert fald en tålelig tilværelse ud af det. Og hvis kroppen kan omsætte medicinen, så kan det jo køre tilfredsstillende for mange. Mange oplever så også, at det kan godt virke, men det virker ikke på fuldt tryk. Og sådan langtidseffekten af det…. jeg synes ikke at det klæder vores… Den tid, vi lever i, jeg synes ikke at det klæder moderne tid, at vi skal bruge medicin, som hæmmer vores immunsystem, for at vi kan være til, hvis der findes andre løsninger.
Leon: For det er det, at den gængse astma-medicin gør?
Hans Erik: Ja, det er jo det, når man først kommer i gang med astma-medicinen. Nu er det altså astma, du har. Så får man de her røde eller brune mediciner der. Spray, som man kan bruge, som vi kalder forebyggende. Og det, der er i forebyggende, det betyder egentlig i den her sammenhæng, at vi hjælper dit immunsystem til at holde sig kontrolleret. Så den bliver ved med at lave den der reaktion, hvor det produceres, det der mere slim, ned i bronkier og bronkioler. Og det gør, at så kan man bedre få luft. Det, der så bare sker, det er ligesom, at så kommer nye infektioner til, og nye infektioner der kommer til – ja, så har vi en hæmning af et immunsystem, som gør, at der ligger sig nogle lag ned i de her lunger, og som på sigt svækker vores immunsystem i lungerne. En af bagsiderne ved medicinen er, at der kan opstå svamp. Og det kan vi sige, at det er et problem. Ja, i den svage ende, det ligger jo og bygger sig lige så stille op. På den måde er det faktisk uheldigt. Og vi ved også, at medicinen her, den virker jo ligesom prednisolon. Det er bare prednisolon i en mild, mild udgave, og vi forsøger ligesom at tænke, jamen det virker bare lokalt.
Leon: Og nu siger du lidt af det samme, men prednisolon har jeg da hørt før, uden rigtig at vide, hvad det er?
Hans Erik: Prednisolon er noget, der også kobler immunsystemet fra, når immunsystemet løber løbsk med nogle ting. Men altså i forhold til lungerne, der bruger vi det her steroid, som er i inhaleren. Og det ligger sig og hæmmer vores immunsystem. Og når det hæmmes, så hober det sig lige så stille op i vores lunger, at immunsystemet ikke kan fungere. Og det giver altså mulighed for forandringer i vores lunger på sigt. Men dog bedre end hvis astmaen bare fik lov at køre løs. Fordi en ubehandlet astma, det er også noget skidt. Fordi det bevirker, at vores lunger nedbrydes. Og det dur heller ikke. Men det jeg mener med moderne tid, det er, at vi skal alle altså til at komme over i en retning af, at vi får skabt en tilstand i vores organisme, hvor kroppen kommer tilbage til re-set. Vi er tilbage til udgangspunktet, hvor vi har normalt fungerende lunger igen. Så vi skal til at tænke over, vi skal bruge medicinen i det omfang, at de naturlige metoder ikke slår til. Men det er altså typisk blot i startfasen af de her ting, at det kan være et problem, hvis man er for langsom til at gøre noget ved det. Men så skal man se efter at få gjort noget ved det, så man får lungerne til at fungere på en normal vis igen. Og det kan fint fungere på den her vis.
Leon: Og hvordan du så vil gribe det her an med udgangspunkt i kinesisk medicin, det skal vi også blive en lille smule klogere på. Allerførst skal vi lige høre, hvad det er, Almas mor siger i forhold til det her med, at Alma bliver proppet med medicin.
Sofie: Ja, jeg bliver da også mega ked af det. Og jeg bliver ked af, at hun skal døje med det hele tiden. At det hæmmer hende i det, hun godt kan lide. Og så synes jeg jo heller ikke, at det er sjovt, at man skal fylde sit barn med medicin hver dag. Så jeg har da været mega ked af, at det har fyldt så meget. Og særligt de dage, hvor jeg har været nødt til at sige, nu tager vi hjem, for du kan ikke holde til mere. Det synes jeg ikke har været sjovt.
Leon: Som forælder kan jeg jo godt sætte mig ind i de følelser, som Almas mor kæmper lidt med. På den ene side virker medicinen, og så det der med, at hun siger, at hun fylder datteren med medicin. Altså jeg forstår godt…
Hans Erik: Og på den anden side, så er det jo utilstrækkeligt, hvorfor hun til tider må sige, nu har du for træt dig, nu må jeg tage dig med hjem. Og igen, det der er i det her, det er jo, at vi skal huske, når vi bruger en forebyggende medicin, som vi anser astma-medicin for at være, så er det egentlig en undertrykkende medicin. Altså noget, der forsøger at undertrykke immunsystemet. Så det ikke laver den uheldige virkning i lungerne. Men det er jo ikke en løsning på den lange bane. Det er ikke en løsning af problemet.
Leon: Det er ikke helbredende i den forstand?
Hans Erik: Det, det gælder om, det er at få ryddet op i lungerne, så lungerne kan komme til at fungere på normal vis igen. Og der har vi altså metoderne i kinesisk medicin, med akupunktur, hvor vi går ind og simpelthen hjælper lungerne til at blive vitaliseret igen. Vi hjælper kroppens immunsystem, der hvor det er for svagt fungerende, til at komme i gang igen, til at genoprette en normal funktion i vores lunger. Og når vi kan se ressourcerne er oppe, grundlaget for, at lungerne kan komme til og kan fungere på normal vis igen, ja, så begynder vi at eliminere behovet for at undertrykke immunsystemet, for netop, at immunsystemet er begyndt at blive velfungerende. Og så er det, at man skal til at se på, hvad gør vi nu med den her forebyggende medicin? Og det er her, man skal have fat i lægen, eller man selv må tage stilling til, jamen går vi med, at vi skal af medicinen her, når vi har kroppen op og fungere igen?
Leon: Og når man så kommer til det punkt, så kan man også havne i et nyt dilemma, ting man lige skal overveje.
Sofie: Og det kunne jeg mærke, at den var faktisk lidt svær for mig, for det havde ligesom været den, vi havde klamret os til og var sikre på, at det hjalp Alma. Så det var faktisk svært for mig, at skulle tage det spring og afprøve det. Men jeg har stolet på ham (hans Erik Foldberg, red.), fordi han virkede jo enormt kompetent i forhold til, at det var det, vi skulle gøre, så Alma har jo faktisk ikke fået medicin siden april. Jeg frygtede jo, at vi blev kastet tilbage til sådan, som det var, inden hun fik konstateret astma. At hun ville begynde at hoste igen og rømme sig, og ikke kunne det samme som mens hun var på medicin. Så jeg var virkelig, altså det var sådan, det var jo en tryghed på en måde. Og jeg ved jo godt, at vi har jo stadig medicin, og som han siger, bliver det nødvendigt, kan hun jo få den igen.Så jeg skulle lige turde…
Leon: Livet og forældreskabet er jo fyldt med dilemmaer, og nu er Alma, og særligt måske hendes forældre, havnet i endnu et dilemma i forhold til, hvis hun skal stoppe med det her medicin. Hvad risikerer vi så? Går vi tilbage i det gamle, eller hvad sker der? Det må da også gøre noget ved en familiedynamik.
Hans Erik: Ja, altså det er jo den uvished, der selvfølgelig kan være i overgangen. Men der har vi jo en kæmpe tryghed i, at det her er jo noget, vi har prøvet mange, mange gange. At vi ser, hvordan er det kroppen reagerer, når vi har fået den behandlet til et vist niveau. Det vi ser, det er, at det går normalt meget, meget smertefrit. Der kan ske det, at der kommer en ny infektion på besøg, en forkølelse på besøg, inden kroppen helt har normaliseret sig. Og det er jo det, som udtales her som, at det er jo ikke værre end at man kan tage medicinen igen, hvis det skulle være. Og er der lige sådan en overgang, så er det typisk bare tre-fire dage, så er man egentlig tilbage til, at man kan være ude af det. Vi ser i nogle tilfælde, at man ikke helt kan komme af med medicinen, hvor der faktisk er brug for, at kroppens immunsystem kommer ind og reagerer på fuldt tryk igen. Og her ser vi, at det kan være nødvendigt, at der opstår en feberreaktion. I forbindelse med en feberreaktion, der får man en re-set på immunsystemet. Og der er nogle, ikke ret mange, men der er tilfælde, hvor man som barn SKAL igennem en feberreaktion af en vis styrke, 39-39,5, for at immunsystemet helt kan komme tilbage til og har gjort rent bord i forhold til lungerne. Og så ser man, at lungerne er velfungerende igen. Og det er jo det her med, når man har haft et barn, som ikke har kunnet få luft ind imellem osv. Det er jo den usikkerhed, som Sofie fortæller om.
Leon: Og noget af det, Sofie også har fortalt mig, som du også nævner lidt, og som hun også selv italesætter, den her, åh, hvad nu hvis. I starten gik hun med noget medicin i lommen, når hun var til fodboldkamp. Men de sidste par gange har hun “glemt” at tage den med helt bevidst og har fundet noget ro i, at det går faktisk fremad. Og det går i den grad fremad med alle. Lad os prøve at høre, hvordan Sofie oplever det.
Sofie: Jeg er jo totalt overrasket over, hvor godt det går. Hun har jo ingen gener og kan jo så meget nu. Ligesom de jævnaldrende kan. Så jeg er jo mega glad for, at vi har gjort det. For jeg kan virkelig mærke, at det har gjort noget godt for hende. Og så er glæden ved, at jeg ikke også skal fylde medicin i hende hver dag, og det synes jeg også er dejligt.
Leon: Så der begynder i den grad at være ro på i det lille hjem, hvor Alma bor sammen med sin familie. Det er en solstråle historie. Spørgsmålet er, om det er en one-of-a-kind historie?
Hans Erik: Nej, det er et meget klassisk forløb, og erfaringen er egentlig, at op til 35 års alderen, der er det typisk sådan her vi får det til at køre. Når man er over 35 år, så kan der være nogle ting, der blander sig. Det kan være, at man har gået med det i for mange år til at man kan komme helt fri af det, for hvis astmareaktionen sidder så dybt, at kroppen ikke kan restituere sig helt op eller der i ens liv er for meget stress til, at kroppen kan restituere sig op, så er det sådan noget, der kan hindre at det hos ældre kan blive helt godt. Men børn og voksne op til 35 års alderen er det normalt bare en arbejdsproces at køre de her ting. Og det er jo fedt.
Leon: Det er i hvert fald fedt for Alma og de andre, du har hjulpet gennem årene. Vi er færdige med astma for nu – vi skal lige om lidt høre, hvordan Alma og Sofie har det i dag, men inden da skal vi også lige huske Heidi, som parkerede til en start. Heidi har bronkiektasi og det er det, det skal handle om næste gang. Kommer det præcist til at handle om?
Hans Erik: Jamen der går vi igen ind og kigger på det her med når et immunsystem ikke understøttet, når et angreb på vores organisme ikke bliver håndteret heldigt. Ja så er det her, at sygdomme går i gang, og vi skal altså til at lære os, hvordan vi får stoppet de her ting på en mere sikker måde.
Leon: Det er i næste afsnit, og inden vi når derhen så skal vi som sagt lige høre, hvordan Alma og Sofie oplever Almas tilstand i dag.
Alma: Hvis jeg bliver forpustet så er det normalt – altså ligesom andre.
Sofie: Og det har faktisk også været svært for mig. Vi har været vant til at skulle aflæse på hende, om hun trængte til at få medicin når hun har spillet fodbold og få hende kaldt ud. Så jeg skal også lære at se, hvordan man ser ud når man bare er almindeligt forpustet. For det bliver alle jo, og er det egentlig sidestik der gør, at hun skal ud og holde en pause og ikke fordi hun ikke kan få luft. Den har jeg lige skulle få øje på og indse, jamen okay; hun er bare forpustet. Og det er helt fint. Men det har også krævet noget af mig har jeg godt kunne mærke.
