Rygsmerter og diskusprolaps rammer hundredtusindvis af danskere. I dette afsnit ser vi på, hvorfor smerter i ryg og nakke opstår – og hvordan kroppen kan komme sig uden operation.
Vi dykker vi ned i kroniske ryggesmerter, diskusprolaps i lænd og nakke samt forskellen på prolaps og protrusion. Vi møder Bruno, der flere gange har haft diskusprolaps – senest i nakken med kraftige nervesmerter og morfinbehandling – og Martin, som efter et fald kæmper med vedvarende stivhed og inflammation, selvom scanning ikke viser brud.
Hans Erik Foldberg forklarer, hvad der sker i kroppen, når en diskus trykker på en nerve, hvorfor inflammation både er nødvendig og problematisk, og hvordan behandling kan støtte kroppen i at gennemføre helingsprocessen. Vi taler om morfin i den akutte fase, om hvornår operation overvejes, og om hvordan akupunktur, rødlysterapi, søvn og regelmæssig ernæring kan påvirke restitution og smertereduktion. Afsnittet sætter også fokus på forebyggelse og på, hvorfor ressourcer i kroppen er afgørende for, om en skade får lov at hele færdig.
I dette afsnit taler vi om:
• Hvorfor så mange danskere har ondt i ryggen og lever med kroniske ryggesmerter
• Hvad en diskusprolaps og en protrusion er – i lænd og nakke
• Nervesmerter, morfin og den akutte smertefase
• Inflammationens rolle i heling og hvorfor den skal “gøre sig færdig”
• Rødlysterapi, akupunktur og cirkulation i skadet væv
• Betydningen af søvn, regelmæssig kost og energi i restitution
Hvem er med?
Bruno Jensen og Martin Bundgaard i samtale med akupunktør Hans Erik Foldberg og vært Leon Rask Sørensen.
Lyt hvis du…
• Har ondt i ryggen eller nakken og vil forstå, hvad der sker i kroppen
• Lever med diskusprolaps eller overvejer operation
• Oplever stivhed og manglende energi efter en skade
• Ønsker viden om, hvordan du kan støtte kroppens egen heling
Podcasten findes på Spotify og YouTube.
Læs afsnittet:
Leon Rask Sørensen: Velkommen til Det Fantastiske Menneske. Hej, Hans Erik, også velkommen til dig. Vi skal tale om ryggen i dag, og så vil faste lyttere sige, jamen har de ikke har talt om ryggen før? Jo, det har vi faktisk lidt tidligere. Der var det med udgangspunkt i spinalstenose. Nu tager vi hele ryggen med, og vi går faktisk også lidt længere op, nemlig til nakken. Men lad os lige starte med ryggen. Hvorfor vi tager det op igen? Det gør vi, fordi det ikke er helt uvæsenligt. Tal viser, at op mod en million danskere lider af det, der hedder kroniske ryggesmerter. Og samtidig beretter 1,7 millioner danskere, at de har ondt i ryggen og problemer med ryggen. Det siger vel lidt om, hvor udbredt ryggeproblematikken i Danmark er.
Hans Erik Foldberg: Ryggeproblemer er et kæmpe område og kan skyldes mange forskellige årsager. Men det er jo egentlig også fantastisk, at vi er blevet skabt med en ryg, når det er så elendigt. Når så mange mennesker kan ende op med at have kroniske rygsmerter, eller så mange mennesker bliver berørt af rygsmerter, så kan man godt tænke, at er det simpelthen en dårlig konstruktion, vi har? Skal vi ned og løbe på fire ben igen for ikke at have de her problemer? Er det, fordi vi har oprejste væsner, der render rundt der, og det er ryggen slet ikke skabt til? Så skal vi huske, at en stor del af befolkningen som ikke har problemer med ryggen. Så det kan jo åbenbart godt fungere.
Leon: Og den ældre del af befolkningen vil sikkert også sige, at de har knoklet i marken og har givet råd og alt muligt i hele mit liv, og at de aldrig har haft problemer med ryggen, så det er bare os, der i nutiden er blevet svagere.
Hans Erik: Det skal arbejdes væk.
Leon: Sådan er det nogen, der siger. Om det er helt så simpelt, det bliver vi måske klogere på i løbet af to afsnit, som vi kommer til at lave om det her emne. Og som altid, så har vi også nogle gæster med. Vi har blandt andet Martin Bundaard, som kom relativt alvorligt til skade. Han beskriver det selv som, at han blev lidt forslået, efter han faldt tre meter ned fra en stige. Martin vender vi tilbage til, for vi skal starte med Bruno Jensen, for hvem er diskusprolapser ikke ukendt. Han har haft gennem årene et par stykker, som har gjort, at han har frekventeret din klinik. Det er gået godt for ham med de tidligere, men så sker der noget i foråret 2025.
Bruno Jensen: Jeg fik en diskusprolaps i nakken, og det gjorde jeg den 26. maj 2025, kan jeg huske. Jeg fik startet på medicinsk behandling, og blev skrevet op til en scanning tre-fire måneder derefter. I min morfindøs derhjemme, så ringede min kone med det samme til Foldberg og aftalte, at jeg kunne komme ud, og det gjorde jeg faktisk to dage efter, og så startede vi på akupunktur, hver anden dag i starten. Der gik ikke ret lang tid, jeg tror der gik 14 dage, så kunne jeg komme af med morfinen.
Leon: For mig at høre, så lyder det lidt som om, at behandlingen i den akutte fase, altså den første fase, er at få smertedækket, i Brunos tilfælde her med morfin. Hvorfor i alverden er det, at man gør det, når man hører så meget om, at morfin, det skal man, hvis ikke holde sig fra, så i hvert fald være påpasselig med?
Hans Erik: Morfin giver rigtig god mening, når vi har kraftige, kraftige nervesmerter. Fordi kraftige nervesmerter, det gør det uudholdeligt. Vi kan ikke være nogle steder, vi kan ikke finde en stilling at ligge i, hvis vi skal sove, og kan vi ikke komme ind og sove, så har vi i hvert fald meget svære kår for at få kroppen til at kunne restituere sig. Så morfin i en startfase, kan faktisk være rigtig god. Men det, der så gælder om, det er hurtigt at få kroppen igennem det stade, at man kommer ud af morfinen igen. Og det er faktisk det, vi gør her med Bruno, at vi kører hurtigt på med, og får skabt en tilstand, hvor der er mindre hævelse i tilknytning til den her diskusprolaps som er formenlig i spil ved Bruno. Når jeg siger formenlig, så er det jo fordi, vi har jo faktisk ikke set scanningen endnu, men vi ser med de symptomer, han har, han har strålende smerter ud i armen, og brændende følelsesløshed skiftevis ud i armen, så ved vi godt, at der er noget, der er ret alvorligt oppe i nakkeområdet.
Leon: Og de her smerter ud i armen, det skyldes, at der er noget nervetryk. Nu siger du også, at morfin bruger vi ved nerveskader, nervesmerter.
Hans Erik: Ja, altså når nerverne virkelig bliver pint, så er det er ligesom en kniv, der står og kører i nerverne, så kan morfin mange gange få det til at falde til ro, så det er tålbart. Og når jeg så taler om det her med, at det skal gå lidt hurtigt med, at vi kommer ud af det igen, så er det fordi, at morfinen har den fordel, selvfølgelig, at vi kan falde til ro og kan få den at hvile, men bagsiden er, at vi kan faktisk ikke mærke, hvor meget vi kan tillade os. Så det vil sige, at det, at vi bruger os selv og måske provokerer og irriterer det sted, hvor der er et nervetryk, ja, det kan egentlig holde en irritationstilstand ved lige, en hævelse ved lige. Det er sådan, at hvis vi har en skade, så vil kroppen forsøge at reparere den her skade, og det gør den ved at sætte en inflammationsproces i gang. Den sætter en proces i gang, hvor den simpelthen laver en form for betændelsestistand i vævet, i det væv, der har taget skade, for at kroppen så kan nedbryde det væv og få det Ƞernet, for så at kunne bygge det op i en sundere udgave. Og jo hurtigere, at personen kommer igennem den her inflammationsproces, jo hurtigere kan hævelsen fortage sig, jo hurtigere kan nerven få en sundere tilstand og trives i. Og hvis vi så får lavet den her lindring omkring nerven, så er der en god chance for, at man kan komme af med morfinen, og kan man komme af med morfin, så kan man mærke, hvis tingene ikke er i orden, hvad man kan tillade sig at gøre, og på den måde kan man undgå at forværre skaden eller holde skaden ved lige. Og det er det, der er så vigtigt i de her situationer, det er at få det taget rimeligt i optrækket, når det er gået i gang.
Leon: Så det er derfor, morfinen er god til en start, som du siger, fordi så er der ro til de her processer, og så overgører man det ikke og ødelægger noget og gør tingene værre.
Hans Erik: Yes.
Leon: Når vi nu taler om prolapser, som vi gør i det her tilfælde, så kan det være, at vi lige skal have på plads, hvad en prolaps egentlig er, og er der forskel på en diskusprolaps i ryggen og en diskusprolaps i nakken?
Hans Erik: En diskusprolaps i nakken og i lænden er sådan set det samme. De er lidt større diskus nede i lænden, end de er oppe i nakken. Vi har imellem vores knogler i vores led, der har vi sådan en bruskskive, og inde i bruskskiven, der har vi diskusen. Bruskskiven, der ligger imellem hvirvlerne, er beregnet til at virke som sådan en stødabsorberer, det er ligesom sådan en gang brusk, der er væskefyldt, og det, at den er væskefyldt, det gør, at det virker sådan lidt ligesom at have en pude imellem knoglerne. Så det kan tage noget af det her tryk, når vi går eller hopper og bevæger os rundt, sådan at knoglerne ikke står imod hinanden og gør skade mod hinanden. Men hvis der så sker en prolaps, så sker det det, at diskussen, der sidder inde i bruskskiven, så springer den ud eller bliver trykket ud, og den bliver trykket ud til siderne eller fortil, og når den bliver trykket ud og kommer i kontakt med en nerve, så er det, at vi får nogle af de her strålesymptomer, som brugerne har i det her tilfælde.
Leon: Og så kan der være, at vi lige skal have et andet begreb med også, nemlig en protrusion, som jo er lidt af det samme og så alligevel ikke?
Hans Erik: Ja, en protrusion, det er en skade i bruskvævet, hvor er diskusen sidder og er i gang med at trykke sig ud, men ikke trykker ud, så det er sådan en udbulning, der sker på brusken. Og den udbulning kommer jo så også ud og kan lave et tryk. Og hvis kroppen så ville have kureret på det her, så kan den komme i tanke om at nedbryde det her væv, fordi det er altså i gang med at tage skade. Og i forbindelse med den nedbrydning, så får vi en større hævelse, som vi kalder inflammation. Og den kan jo så fylde det mere, og så være med til, at det også trykker på nærheden.
Leon: Og nogle gange så opererer man jo, hvis man har en diskusprolaps, andre gange så gør man ikke, det kan være, at vi kommer ind på det lidt senere. Men inden vi kommer dertil, så skal vi lige have Martin Bundgaard i spil også, som jeg også fik nævnt indledningsvis, fordi han har også døjet lidt med ryggen.
Martin Bundgaard: Jamen jeg sidder her, fordi jeg faldt ned fra en stige først på år, og stigen den gled, den var ikke sikret godt nok. Der var glat. Ja, der er mange forklaringer på det. Men jeg faldt ned i hvert fald. Slår mig lidt, men jo ikke mere, end at man rejser sig op igen og fortsætter arbejdet lidt i hvert fald. Og tog på sygehuset og blev scannet. HR, eller MR, eller hvad nu det hedder. Og det viste ingenting. Der var ingen brud på ryggen eller andre steder. Og så blev jeg sendt til et fysioterapeut og gik der i et stykke tid. Og da de så ikke kunne give mig flere øvelser, så stoppede jeg der.
Leon: Martin kan altså glæde sig over, at der ikke er nogle brud på ryggen efter det her fald alligevel. Umiddelbart et rigtig godt tegn. Hvad så?
Hans Erik: Ja, men man kan jo godt tage skade på ryggen, selvom der ikke er brud. Og det, jeg kan huske, han nævner for mig, at han oplevede efter faldet, det var faktisk, at det gik nogenlunde den første dag, men så gik det bare retur. Og det er faktisk ret klassisk, når man får en skade, hvor der ikke sker det storelige når ulykken er sket, så er det typisk, fordi musklerne er taget så meget skade i det her. Der er noget adrenalin, der banker ud i systemet her, i forbindelse med, at man har fået et fald. Og det kan man egentlig godt leve lidt på. Og når man så kommer i ro, og så skal det i gang igen, jøsses, så begynder det at blive slemt.
Leon: Man ser det faktisk også i håndboldverdenen. Når målmanden får en bold lige i hovedet, så er der lige lukket mål de næste tre-fire afslutninger, indtil det så ikke går så godt. Det er vel også noget adrenalin, tænker jeg?
Hans Erik: Ja, det kunne det godt være. Der er mange andre situationer, der kunne være lige præcis det. Men det, der er her, det er egentlig, at vi ser det meget typisk, når ledbånd eller sener tager skade, så går det faktisk ok, så længe man er i gang. Og når man så har været i ro, og skal til og i gang igen, for eksempel efter en nats søvn, ja, så finder man ud af, at det er faktisk nok lidt alvorligt, det her. Og det er faktisk det, der lidt er kendetegnende for hans sygdomshistorie. Det er, hvordan hans ledbånd faktisk tager skade i den her sammenhæng. Men der kan vi jo lige høre, hvordan han fortæller om, hvordan han egentlig går til det, selvom han har været ramt, jo.
Martin: Jeg er fuldt funktionel, eller fuldt arbejdsdygtig i hele perioden. Jeg kan bare ikke arbejde ret længe af gangen, undtagen at ligesom at der skulle pause på, og det er jeg normaltvis ikke vant til. Jamen det gør, at jeg kommer bagefter. Det gør man jo, når der ikke er et timer nok i døgnet, så begynder man at gå og tænke på, hvad er der lige sket? Et af de steder, hvor jeg sådan bliver generet af det rigtigt, det var, når jeg sad ned og kørte bil, og det kunne bare være et kvarter, og så lignede man sådan en på 62, der hoppede ud af bilen, og skulle lige i gang igen.
Leon: Fordi du sådan var stivrykket, eller hvad?
Martin: Ja, altså det var, som om det satte sig på en eller anden måde i kroppen, så hver gang man kørte en tur til Skive, så skulle man lige ud af bilen, hvis man kaldte det, og så lige i gang, før man var gående igen.
Leon: Ja, Martin, han er jo en knokler, som bliver ved med at klø på, selvom det gør ondt. Ja, så tager tingene bare lidt længere tid. Nu er jeg er jo ikke eksperten, det er jo dig, men det lyder ikke særligt holdbart eller særligt fornuftigt sundt, hvad skal man sige? Er det en god taktik?
Hans Erik: Jamen, en gang imellem, så sker der jo faktisk ikke noget ved, at man bruger sig selv og knokler igennem. Fordi hvad er det, der skal det? Øvelser er jo egentlig at bruge sig selv, og netop lade sine muskler virke. Men det der er med Martin her, det er, at han bliver lidt fanget i, at selvom han bruger sig selv, eller selvom han laver øvelserne, så kommer det ikke rigtigt igennem, der bliver ved med at stå en inflammation i hans system. Og så længe den inflammation står der, så bliver man simpelthen bremset. Man kan godt forsøge at tvinge sig igennem, og det smertestillende, ja, det bruger vi ikke rigtigt, for det er jo bare lidt smerter, så det skal jo arbejdes væk her også. Og vi kan også nå langt, men jeg tror simpelthen i det her tilfælde, der var Martin lidt uheldig, at han blev taget på det forkerte ben, fordi hans system var faktisk ikke med. Ja, der var ikke energi nok i systemet til, at kroppen kunne klare at restituere den her belastning, der var fra faldet , restituerer den hjem.
Leon: Så allerede inden faldet, så var…
Hans Erik: Ja, så var han nok på minuspoint, ikke? Og jeg kan huske, da jeg undersøgte ham en tre-fire måneder efter faldet, der kunne jeg se ved nogle led, jamen der var simpelthen ømhed ved de her led, så det var tegn på, at der var inflammation, der var hævelser omkring leddene, og det giver altså en stivhed og manglende bevægelighed, og når man har det, ja, så skal der godt nok øvelser til, men hvis der står rester af blodet, som ikke kan komme i cirkulation, så kan det være med til at holde inflammation ved lige, og det er tit det, der sker, når vi forslår os, eller falder, eller får et skrub på fodboldbanen eller håndboldbanen, ja, så er det det, der sker, at der står noget blod, som ikke kan komme i cirkulation, som så ligger og kan holde inflammationsprocesser kørende. Så noget af det, vi gjorde med Martin her, det var, at vi så efter hurtigt at få sat behandling i gang. Vi skal have lavet noget cirkulation i vævet. Vi skal have lavet noget anti-inflammatorisk behandling, og det er her, vi bruger vores røde lys, fordi det røde lys, det er pokkers godt til at trænge ind i vævet til at reducere inflammationsprocesser og hjælpe kroppen på vej til en heling.
Leon: Men nu har du sagt så mange gange, at inflammationsprocesser er godt, og så siger du alligevel, at nu skal vi reducere.
Hans Erik: Når jeg siger reducere inflammationsprocesser, så er det egentlig at få inflammationsprocesserne til at køre igennem og køre færdigt. Det gode ved inflammationsprocesser, det er, at kroppen vil nedbryde noget væv, der har taget skade. Når man er faldet ned fra loftsniveau og så ned på et hårdt flisegulv, jamen, så er der virkelig væv, der har taget skade. Hans tilfælde, så var det ledbåndene, der havde taget godt skade. Jamen, de der inflammationsprocesser, nedbrydningsprocesser, de skal gøres færdige, for at der så kan bygges noget nyt væv op, som kan komme til at fungere normalt. Og det var han ikke stærkt nok til selv at kunne gøre. Det var der, der skulle noget energi i systemet. Det var der, vi skulle have noget rødlysterapi på, som også kører energi på systemet, samtidig med, at det får inflammationsprocesserne til at blive færdige.
Leon: Men ville man ikke have kunnet se det med ledbåndene, som du siger, på en scanning, der fik han jo bare konstateret, der er ikke nogle brud.
Hans Erik: Nej, det ser vi ikke der. Det ser vi ikke på scanningen, at vi har det problem. Der ser vi, om der er hævelser ind omkring, hvad hedder det, leddene omkring diskus, eller om der er taget skade ved diskus, eller om der er skade i forbindelse med knoglevæver.
Leon: Noget af det, jeg hæfter mig ved, det er det her med, at Martin æder smerterne i sig, uden at tage mere smertestillende end højst nødvendigt. Det, der går ham mest på, eller det, der går ham rigtig meget på, det er den her stivhed, som han har, når han har siddet ned i en bil, og skal rejse sig op, og mangel på energi. Det siger også lidt om, hvad han er for en type ting.
Martin: Ja, lige præcis. Men stivheden, jeg har set mange, når folk egentlig er kommet til at kunne fungere, nogenlunde med musklerne, så noget af det, der plager dem, det er, at stivheden bliver hængende. Og der skal vi sådan lidt ind og forstå, hvordan er kroppens måde at fungere. Og stivhed, en gang imellem, så hjælper det, at vi bruger os selv. Vi kommer ud at løbe, eller vi kommer på en cykel, og det skal arbejde væk, den her stivhed. Men hvis ikke der er ressourcer nok i vores organisme, så vil den her stivhed vende tilbage. Og det er faktisk noget af det, der har været kendetegnet fra Martin. Og det er også det, han siger, i forhold til det med at komme ind i en bil, og så kommer man i ro, og så skal man i gang igen. Og så er man ligesom en pensionist, der ikke er velfungerende, som skal ud af bilen igen. Der skal et overskud til. Noget af det, der skete for Martin her, det var, at da vi har haft fat i ham i en tre ugers tid, så er hans smerter faktisk reduceret med 70 procent. Så det viser lidt om, hvor hurtigt det kan gå, når man får sat ind med noget, der hjælper inflammationen til at gøre sig færdig, få genopbygget vævet. Jamen, så er vi godt i gang. Og når vi har reduceret smerterne med 70 procent, så er det min erfaring, at så virker træning og øvelser faktisk rigtig godt. Det er der, vi får den store gavn af det.
Leon: Og så er der blevet iværksat nogle andre ting, du talte om rødlys. Der har været akupunktur indover, og så også noget af det helt grundlæggende i forhold til at få en organisme til at fungere, nemlig at man får sovet nok, og man får sovet regelmæssigt og spist og drukket. Det er også noget af det, som Martin nævner, det har været lidt af en øjenåbner for ham.
Martin: Jeg har markant mere overskud. Og så er jeg jo blevet bevidst om nogle ting, som man jo sagtens kan blive bevidst om, uden at gå her. Men den banale øvelse, jeg lavede jo lige da jeg kom, det var en øjenåbner. Det der med at skrive op. Hvornår går du i seng? Hvornår står du op? Hvad spiser du? Hvad drikker du? Når man får sådan noget ned på et stykke papir, så kan man lynhurtigt se, der er et eller andet galt her. Og for mit vedkommende, så spiste jeg jo for lang tid efter efter jeg var stået op. Jeg drak alt for lidt vand. Så sådan en ting der. Det vigtigste er at få sin søvn, og hvad skal man sige, også at restituere, hvis man kan kalde det. At kravle ud, det gjorde jeg jo ikke. Men når jeg stod ud af en bil, som eksempel, det kunne også bare være at sidde på en stol, at man lige skulle op og i gang. Det har jeg ingen problemer med i dag. Jeg hopper bare ud af bilen, eller rejser mig fra stolen og går. Og det gjorde jeg ikke for to måneder siden.
Hans Erik: Ja, det der er interessant at se her med Martin, det er jo, at det går op for ham, hvad det betyder, at kroppen faktisk har noget at arbejde med. Og det helt banale, at vi får spist regelmæssigt, ofte kan vi komme til at overse det. Og specielt i en tid, hvor vi egentlig ofte tænker det her med at spise, som værende et problem i forhold til, at vi kan tage på. Noget jeg kan fortælle fra Martin er, at han faktisk har tabt en 4-5 kilo, selvom han har oplevelsen af, at han faktisk har spist mere, fordi han spiser regelmæssigt.
Leon: Og hvordan hænger det sammen så?
Hans Erik: Jamen det hænger simpelthen sammen på den måde, at jo mere kroppen bliver holdt ved lige på den gode måde, altså at vi får spist regelmæssigt, jo bedre kan den faktisk give slip på overflødig vægt. Så det laver bare en sundere tilstand, en sundere omsætning i vores organisme. Så vi skal ikke være bange for at spise, vi skal bare have respekt for at spise i forhold til, hvordan kroppen har behov for at få sin energi, også regelmæssigt.
Leon: Og noget af det, som jeg hæfter mig ved, Martin også siger, det er, at det “kunne jeg ikke for to måneder siden.” Så den der mobilitet og energien, som du også siger, er ved at være tilbage for Martins vedkommende, det var jo vel det, han var på jagt efter.
Hans Erik: Ja, det er dejligt at se en krop, der bliver velsmurt igen.
Leon: Vi skal lige huske Bruno, for det var faktisk det, at det hele startede, det her afsnit, og måske man tænker, hvad blev der egentlig af ham? Men ham kommer vi tilbage til nu. Han har jo været her i klinikken i 00’erne og noget behandling for nogle prolapser i ryggen. Den første, det gik godt forstået på den måde. Ingen behov for operation. Så kommer der en prolaps mere.
Bruno: Et par år efter, så får jeg en ny diskusprolaps ved at tømme en opvaskemaskine. Og på det her tidspunkt, så blev jeg ikke indlagt, men fik lægevagt og fik startet på medicinsk behandling og fik lavet en scanning, som gjorde, at på et privat hospital, fordi jeg havde en privat sikring, at jeg skulle på Mølholm og opereres. Men samtidig med, da der var gået nogle få dage, så kan jeg huske, at jeg fik min svigerfar til at køre til Foldberg og fik akupunktur. Næsten for dag 1 af, det vil sige, at der var gået 3-4 dage. Og der sker så det, at jeg tror det er efter 14 dage, at jeg skulle på Mølholm og blev kørt på Mølholm dernede og så laver han en ny scanning, og de fortæller mig så, at der var ingen grund til at lave en operation, fordi den diskusprolaps, jeg havde, den var trukket så meget tilbage, så hvis han skulle til at operere der, så kunne han operere alle, sagde han. Så jeg blev sendt hjem igen.
Leon: Så nu kommer Bruno altså med to eksempler på prolapser, hvor operationen i hvert fald ikke bliver nødvendig. Det er han selvfølgelig glad for, ikke desto mindre så kommer han jo igen, så kommer han jo tilbage 20 år efter med en ny prolaps denne gang i nakken. Tiden, den er ved at være gået for det her afsnit, det betyder også, at Bruno her skal vi vende tilbage til i næste afsnit, hvor vi også skal tale lidt mere om akupunkturens betydning for det her.
Hans Erik: Ja, vi skal ind og finde ud af, hvorfor de her diskusprolapser opstår. Og vi skal ind og finde ud af, hvordan er det, at vi præcis får de her ting til at kunne fungere. Fordi det er jo lidt vildt, at det kan lade sig gøre et eller andet sted.
Leon: Og en ting er, at man jo til tilsyneladende kan gøre noget ved prolapserne, når de er der. Men jeg ved, at du har også en…
Hans Erik: Nej, vi vil jo meget gerne formidle også noget viden om, at vi skal ikke derhen, hvor det er sådan, det bliver til diskusprolapser. Vi skal altså ind og have en bedre forståelse for, hvordan vi forebygger det. Men det er jo dig som lytter, der skal tage den her viden til dig, så du får reageret på tingene, inden vi kommer derud, hvor det går galt.
Leon: Og her til slut vil jeg bare lige minde om, at der findes flere afsnit i rækken, bl.a. klargøring til operationen, hvis man nu skal igennem en operation for f.eks. diskusprolaps eller spinalstenose, hvor der også ligger to særskilte afsnit om det. Bruno og ryggen og nakken, og det her emne, det vender vi tilbage til i det næste afsnit. Tak for i dag.
