Søvn er afgørende for restitution, mental balance og fysisk sundhed. Men hvad sker der i kroppen, når vi i årevis ikke får den nødvendige søvn – og hvorfor kan man være udmattet hele dagen, men alligevel ikke falde i søvn om aftenen?
I dette afsnit møder vi Vivi, som i 30 år ikke har haft en sammenhængende nats søvn, og Karine, hvis søvnproblemer starter i forbindelse med stress og overgangsalder. Begge beskriver en hverdag præget af overlevelsesmode, kaffe og stimulanser for at klare dagen – og en krop, der langsomt mister balancen.
Hans Erik Foldberg forklarer, hvad manglende søvn gør ved nervesystemet, hvorfor fem timers søvn er et absolut minimum for at fungere, og hvordan uro, varme og overstimulering kan spænde ben for den naturlige overgivelse til søvnen. Vi taler om power naps, koffeinens påvirkning af hjertet, og hvordan søvnunderskud kan føre til vægtøgning, smerter og identitetstab. Afsnittet giver indsigt i, hvorfor søvnproblemer sjældent er et isoleret symptom – men ofte et tegn på en dybere ubalance i kroppen.
𝐈 𝐝𝐞𝐭𝐭𝐞 𝐚𝐟𝐬𝐧𝐢𝐭 𝐭𝐚𝐥𝐞𝐫 𝐯𝐢 𝐨𝐦:
• Hvad der sker i kroppen og hjernen, når vi får for lidt søvn
• Sammenhængen mellem stress, overgangsalder og søvnproblemer
•Kaffe, sukker og stimulanser som en ond spiral
• Power naps og kroppens behov for grundsøvn
• Uro, overtræthed og hvorfor man ikke kan sove, selv om man er udmattet
• Søvnens betydning for vægt, smerter og mental balance
𝐇𝐯𝐞𝐦 𝐞𝐫 𝐦𝐞𝐝?
Vivi Refsgaard og Karine Lindgaard i samtale med akupunktør Hans Erik Foldberg og vært Leon Rask Sørensen.
𝐋𝐲𝐭 𝐡𝐯𝐢𝐬 𝐝𝐮…
• Kæmper med søvnproblemer eller vågner uden at føle dig udhvilet
• Bruger kaffe eller sukker for at klare dagen
• Oplever uro i kroppen eller tankemylder ved sengetid
• Vil forstå søvn som en forudsætning for både fysisk og mental sundhed
Læs afsnittet:
Leon Rask Sørensen: Velkommen til Det Fantastiske Menneske, også velkommen til dig Hans Erik.
Hans Erik Foldberg: Tak.
Leon: I dag skal det handle om søvn, eller måske snarere manglen på søvn. Hvorfor er det, at søvn er så vigtig for os som mennesker, og hvad gør det ved os, hvis vi ikke får den søvn, som vi har behov for? Det kan både være fysisk og mentalt. Vi bliver ramt på den her. Men kan du ikke lige, inden vi får præsenteret vores gæster, sætte et par ord på søvn? Hvad er det, og hvorfor er det vigtigt?
Hans Erik: Søvn er kroppens måde at slå os ud på. Hvorved kroppen kan restituere sig. Den skal restituere sig både fysisk, men faktisk også følelsesmæssigt og mentalt. Og de processer fungerer, når vi ligesom er fri af vågen bevidsthed. Der er nogle ting, som kroppen har brug for at få restitueret på hver nat. Der er nogle ting, som den godt kan udsætte og klare senere. Der er en basal søvn, vi helst skal have opfyldt. Og hvis ikke vi får den basale søvn, så kan vi ikke fungere i dagligdagen.
Leon: De fleste af os kender det der med at have perioder, hvor man ikke har sovet så godt, og så er man lidt træt, og man hænger lidt i bremsen, og så rammer man weekenden, og så får man indhentet alt det der, og så er man klar igen mandag morgen. Men for nogen bliver de her søvnproblemer jo altså hængende ikke bare i en uges tid eller i 14 dage. Den første gæst, vi skal møde, hedder Vivi, og hun har kæmpet med det her i 30 år.
Vivi Refsgaard: Jamen den har jeg døjet med i mange år, i cirka 30 år. Hvor jeg kan sige, at jeg ikke har haft en sammenhængende nats søvn. Og den kan være helt nede på 1, 2, 3 timer, når det har været værst. Og en god nat har været omkring 4-5.
Leon: Så hvordan har det påvirket din dagligdag, i forhold til at din søvn ikke har været på plads?
Vivi: Jamen den påvirker, samtidig med at man har kroniske smerter, så påvirker den jo med, at man står op. Jeg er i et fleksjob, men selvom jeg kun har sovet de der få timer, så er batteriet jo flad. Men jeg kører på arbejde, og så er jeg helt brugt, når jeg kommer hjem.
Leon: Tre årtier for Vivis vedkommende, hvor hun ikke har haft en nat med sammenhængende søvn. Hun drypsover, som jeg kalder det. Altså en time her, og to timer der, masser af opvågninger. Altså for mig er det jo imponerende, at hun kan sidde oprejst i dag. Hun må være dødhamrende træt. Hvordan i alverden kommer man igennem 30 år på denne her måde?
Hans Erik: Det er jo også svært. Og hun har jo helt sikkert bare slæbt sig igennem. Altså min erfaring er, at når vi har arbejdet med mennesker, som har været i afvænning, der skal man arbejde med det mentale. Og hvis man ikke får minimum, minimum de her fem timer, så er det svært at lave noget som helst om. Kognitivt lave noget om i sin mentale tilgang til tingene. Det kræver simpelthen en grundsøvn. Under søvnen, for eksempel, der skal hjernen vaskes for nogle stoffer, så vi kan blive klar i hovedet igen. Og det opnår man ikke på så lav en søvnperiode.
Leon: Men siger du så også, at man faktisk godt kan klare sig med fem timer søvn?
Hans Erik: Ja, man kan overleve med fem timers søvn. Man kan klare sig. Vivi har også overlevet/klaret sig. Men hvordan har hun klaret sig? Altså det er jo det her med at have det fysiske overskud. Det er jo med, at kroppen, sådan noget som smerter for eksempel, det tager til, når man ikke får den der grundsøvn, som er de der fem timer. Det er totalt grundsøvn, men det er stadigvæk ikke nok. Men det er en totalt grundsøvn. Og nogen har et system, som godt kan klare sig. Men det er ikke det samme som kroppen gør det med overskud, og det er også med større risiko. Altså at leve et liv på den måde, det er med større risiko for sit helbred.
Leon: Hvad risikerer man?
Hans Erik: Jamen altså det du risikerer, det er, at dit nervesystem tager skade. Søvnen i sig selv har jo taget skade af, at hun ikke har kunnet sove. Og det har været medvirkende til, at hun ikke har kunnet komme tilbage til søvnen. I nogle tilfælde sker der det, at mennesker de får en ordentlig gang feber. Altså en ordentlig infektion. Men hvis kroppen er i en væsentlig stresstilstand, som manglende med søvn bevirker, ja, så får man ikke nødvendigvis en ordentlig febertilstand. Fordi en febertilstand har faktisk den fordel, at det kan slå os ud. Så vi netop re-setter os, og så kan vi komme tilbage i søvnen. Så det her med infektioner kan faktisk godt være en fordel i forhold til den indledende fase, den første halve år, trekvarte år. Men altså igen, det er altså 30 år med Vivi. Det er vanvittigt.
Leon: Og så siger du det her med, at hun jo slæber sig igennem dagen, og det har hun faktisk også sat lidt ord på selv.
Vivi: Der er sådan en overlevelsesmode. Der er sådan et eller andet batteri indeni, som får det til at køre. Men selvfølgelig i de perioder, hvor det har været værst, så har man gået inde i sådan en osteklokke, hvor det kører på rutinen. Det har, altså nogle dage, der tænker jeg da også selv, man burde ikke sætte sig ud i en bil og køre. Men altså det gør jeg.
Leon: Ja, det siger jo lidt om, hvor presset hun er, når hun fortæller om den her osteklokke på arbejdet, rutinemæssigt, at arbejdet bliver.
Hans Erik: Og ja, man har bare ikke noget at rykke med. Det er jo egentlig det der er problemet. Hvis vi kigger ind i kinesisk medicin, så er der noget meget interessant i det her. Fordi en af de funktioner, der har behov for at få hvile, det er det energisystem, som knytter sig til leveren. Leveren er meget tæt knyttet til søvnen. Og hvis man benytter sig af power naps, for eksempel, så siger vi i kinesisk medicin, at det faktisk er det energisystem, som knytter sig til leveren, som skaber en køling af blodet. Hvis vi stopper med indtryk ind ad øjnene, og lige når vi er væk, her snakker vi om Winston Churchill-metoden, den her med nøglerne. Man sidder med nøglerne, og når man så falder i søvn og taber nøglerne, så vågner man igen. Og så er man klar i hovedet. Og det er den der klarhed i hovedet, vi gerne vil have, hvis det system bliver overbelastet, så bevirker det, at vi ikke får den cirkulation op over hovedet, som vi skal have. Det giver os det klokke fornemmelsen, for så kommer der simpelthen ikke energieop til hovedet. Det kan også give en tendens til det depressive, fordi en manglende flow op over hovedet, det er faktisk det, vi ser i forbindelse med depression også. Så vi er lidt nedtrykte.
Leon: Men en power nap, som jeg lige forstår, kan være en god ting, for der er også nogen, der siger, at de aldrig vågner efter at have sovet i et kvarter inde på sofaen?
Hans Erik: Nej, vi vågner totalt, hvis vi nøjes med at sove en kvarter inde på sofaen. Men hvis vi tillader os at sove 20 minutter derovre, så vågner vi ikke, så kommer vi for dybt ned i søvnen, og så er det her, det kan spille ind på, hvordan bliver min nattesøvneså? Bliver den ringer? Alt op til en 15-20 minutter, man må lige prøve det af med sig selv, er ingen problem power naps-mæssigt.
Leon: Men det er også der, det er sværest at fortælle sig selv, at nu skal man så op af sofaen igen.
Hans Erik: Man har et vækkeur eller en eller anden ting, en alarm, man sætter, så man ikke får mere.
Leon: Ja, men du ved godt, så kan man godt lige tænke…
Hans Erik: Ja, men det er her, vi ikke skal kunne sætte en ny dagsorden i gang, når det er sådan, vi vågner op. Den dagsorden skal vi have, inden vi går ind i søvn. Ja, op til 20 minutter, op til 20 minutter, nogle 17-18 minutter, men det må man finde ud af med sig selv. Men det her med power naps, for sådan en som Vivi her, det er oplagt, hvis man kan lykkes med at få power naps, til at dispensere for den totalt mange på søvn, hun har. Så kan en power nap være med til at erstatte op til en times søvn.
Leon: Jeg forestiller mig, at du er ret god til det der med power naps.
Hans Erik: Jeg er fantastisk god til power naps, det har jeg altid været. Når jeg har været ude og holde kurser, for eksempel, så jeg har typisk taget en power nap på bare fire minutter, og så er vi totalt friske til eftermiddagsundervisningen. Det kan noget.
Leon: Vi parkerer lige Vivi et øjeblik, fordi vi har også en anden gæst med, som vi lige skal have fundet frem. Hun hedder Karine.
Karine Lindgaard: Jeg begyndte for cirka fem år siden at sove rigtig dårligt om natten. Det var en kombination af, at der kom noget pres i mit arbejdsliv og i mit privatliv, men også, at jeg var på vej ind i overgangsalderen. Så jeg begyndte at have svært ved at falde i søvn. Det tog en til to timer at falde i søvn, og jeg sov mindre og mindre. Så skete der jo det, fordi jeg var nødt til at skulle have noget energi i dagtimerne, at så begyndte jeg bare rigtig meget kaffe og rigtig meget stimulanser på, altså snacks, sukker, mørk chokolade og kørt ind, for jeg var nødt til at skulle have noget energi. Det startede altså som en nedadgående spiral for mig, som gjorde, at jeg sov dårligere og dårligere og blev mere og mere overvægtig og kunne bare ligesom til sidst ikke se nogen vej ud af det her. Til sidst brugte jeg mellem tre-fire timer på at falde i søvn, og på en rigtig god nat sov jeg tre timer, men de fleste nætter lå jeg på en time og en halvanden. Så når man vågner om morgenen, så vågner man jo ikke rigtig om morgenen. Man vælter ud af sengen, og det her overgangsalder var også for alvor gået i gang, så jeg voldsvede om natten. Jeg kunne ikke ligge i min dyne og lå bare meget i natten og fantaserede om at ligge i en iglo, fordi jeg havde det så varmt, og jeg kunne ingen sted at være.
Leon: Det var altså, Karine, og der er masser af ting, vi lige skal have taget fat på her, fordi hun får det jo sagt, altså rigtig mange ting, altså problematiske ting på det her korte klip. For fem år siden, der begynder søvnen at svigte. Hun får en til to timer på sådan en sædvanlig nat. Så bliver man træt dagen efter, og så begynder hun at køre indenbords med kaffe og chokolade. Alt det der lige giver sådan et energi-boost. Og hvis vi lige stopper den der, for det er ikke godt.
Hans Erik: Nej, det er ikke godt. Og det her, tror jeg, der er meget, meget mere årsagen til vores vægtproblemer, end vi nok lige tænker.
Leon: Ja, for det nævner hun jo også, at det koster jo på vægten.
Hans Erik: Fordi vi kan sige, hvad er årsagen i den her til vægtproblemerne? Er det det, hun høvler ind, eller er det det, at hendes søvn begynder at svigte?
Leon: Og det kommer du som at svare på nu håber jeg…
Hans Erik: Det er helt klart, at det er søvnen, der begynder at svigte. For det er jo søvnen, der gør, at hun skal finde ud af, hvordan overlever jeg i det her? Fordi hun har en dag, hvor hun skal have til at fungere. Og så prøver man med stimulans. Vi tager kaffen. Problemet med kaffen, det er, at der er ingen energi i kaffen. Det giver en stimulansvirkning, som egentlig tager ekstra på vores batteri. Det interessante i forhold til søvn og det til at kunne gå ind i søvnen, det er, at vi skal have et vist overskud, altså en vis energi for at kunne gå ned i søvnen. Hvis man er i tvivl om det, så tænk på et barn, der er blevet overtræt. Ja, så kan man ikke gå ind i søvnen, fordi man har været for langt oppe at køre. Så det, der skal hjælpe en ned, det fungerer ikke. Men vi kan sige, at det er jo det samme for Karine i næste runde her. At efterhånden så kommer man så meget på stimulanser. Søde sager giver også energi, men det trækker også ekstra energi fra batterisystemet, der skal hjælpe kroppen til, at vi kan få roen til at falde ned igen. Så kommer hun rigtig ind i hendes runde cirkel. Og jeg kan bare se mange, som er blevet overvægtige, det ligger mange gange i, at det er det her søvnssystem, som har været forstyrret, som så gør, at der kommer nogle vaner i gang, som er knapt så heldige, og som giver en belastning på vores organisme.
Leon: Så allerede der i den tidlige fase, hvis man kan kalde det det, så kommer kroppen med sit første advarselssignal, som vi skal lære at tolke. Hvis man har brug over en periode, fordi man lige tager en kop kaffe en enkelt eftermiddag, fordi man skal noget om aftenen, så tænker jeg, at det går fint. Men hvis det ligesom begynder at blive et mønster, så skal man altså stoppe op og tænke, der er noget, der er helt galt.
Hans Erik: Alarm, alarm. Der er en eller anden skæv kurs, vi er i gang med her.
Leon: Så fortæller hun jo også Karine det her med, at hun har det ekstremt varmt om natten. Altså hun har ikke sovet med dyne i fem år på det her tidspunkt. Er det, fordi man spiser meget sukker, snacker den eller kaffe?
Hans Erik: Stimulanserne de gør det, at de brænder vores udholdenhedsenergi af. Hvis vi kigger ind omkring kinesisk medicin, jeg refererer meget til kinesisk medicin her, fordi kinesisk medicin beskriver så meget, hvad det er det hele drejer sig om. I kinesisk medicin der ser vi årsagen til lidelser som værende noget, hvor kroppen er kommet ud af en balance. Kan vi tale om, at vi er kommet ud af en balance, når vi har problemer med søvn? Ja, det kan vi. Hvis vi putter en hel del ting ind i vores organisme, som virker som stimulanser, så er det noget, der giver aktivitet. Det er for at fremme en aktivitet. Men altid, når vi vil fremme en aktivitet, altså vi supplerer med noget, vi kalder yang-energi i kinesisk medicin, ja, så dræner det på den modsatrettede energi. Altså yin-energin, det der er det kølende, det der skal hjælpe os til at give ro og til at komme ned i gear. Hvis det system bliver svækket, så kan vi jo ikke finde roen igen. Så kører vi bare videre, så kører vi bare videre, så kører vi bare videre. Og det er jo meget tydeligt det, som Karine fortæller. Og med den der energi, der kører videre, der har vi varmen.
Leon: Og jeg ved, at du kan se på ens tunge, hvis man snacker om aftenen, fordi det har du sagt til mig i sådan en henkastet bemærkning. Der var også lidt med min søvn, vi skulle have på plads på et tidspunkt. Du benytter dig af tungediagnosen; for nye lyttere så kan du se en hel masse i tungen og mærke pulsen. Og så gør du det på mig, og så siger du sådan, da du er på vej ud.På vej væk, så siger du… Og det der snackeri inden sengetid, det skal du stoppe med. Hvad var det, du så på tungen den dag?
Hans Erik: Ja, det kan jeg ikke huske.
Leon: Nej, men det kan jeg, for det var noget med en hvid belægning.
Hans Erik: Det er jo altid, når det giver nogle ændringer, end hvad det plejer at være. Så har vi sladrehanken i gang.
Leon: Så det var også bare for at sige, at det påvirker altså mere, end man sådan lige tror.
Hans Erik: Og når man fortæller dig det, så er det jo ikke for at slå en i hovedet. Det er egentlig for at gøre opmærksom på, at der er nogle ændringer i gang. Er du klar over, hvad det er, du lige har i gang i nu? Det er jo egentlig for at give et spejl op på den adfærd, man måske lige er uheldig at komme ind på. For at man ikke skal køre videre i en eller anden kurs, som er uheldig at arbejde imod det, vi har i gang i.
Leon: Og på et tidspunkt, så bliver Karine faktisk også opmærksom på den her adfærd, som hun er begyndt at udvise. For en dag, så går hun hen og bliver bange for, at hun rent faktisk fejler noget.
Karine: Der var jeg kommet til den konklusion, at jeg var nok nødt til at skulle forbi lægen, for jeg troede, jeg havde fået sådan en sove-sygdom. Det var sådan en, hvor man kan falde lynhurtigt i søvn, for jeg var begyndt at falde i søvn bag rattet. Jeg kører rigtig mange kilometer om året, og jeg var begyndt at falde i søvn, når jeg havde været på vejen i en ganske kort tid. Så jeg havde faktisk ikke talt på, hvor mange gange jeg i løbet af det første halve år af 2025, at falde i søvn ude i overhandlingsbanen på motorvejen med 135 timer, og jeg blev vækket af rumlestregerne eller rumlestriberne. Så jeg var faktisk kommet til den konklusion, at jeg havde nok fået sådan et eller andet.
Leon: Ja, det lyder jo voldsomt, det her, Hans Erik. Er det klassisk, at man så søger et svar i en sygdom, eller at man fejler noget rigtigt? Fordi det kan da ikke passe, at jeg bliver ved med at falde i søvn. Jeg må fejle noget.
Hans Erik: Ja, jeg tror, at mange mennesker har en forestilling om det her med, at en sygdom, det er noget, der pludselig opstår. Nu fejler jeg noget. Det der egentlig er, det er, at vi har en ubalance, som måske kan køre løs i nogle tilfælde, kan en ubalance køre løs i to uger, og andre tilfælde kan den køre løs i flere år, før det så slår over og bliver til noget, vi kan putte ned i en kasse og give en etikette, altså sætte et sygdomsnavn på. Og det her med at få et sygdomsnavn på, det er ligesom for mange, tror jeg, at nu er jeg ikke skør mere. Nu er jeg ikke forkert mere. Nå, så giver det mening. Det er jo, fordi jeg fejler det her. Og der er forskellige søvnssygdomme, som kan gå i gang, som vi så kan sætte en etikette på. Interessant med de her ting, om det er narkolepsi eller det er anden søvnssygdom, så er det oftest, hvis vi siger, at det er kinesisk medicin, egentlig bare et spørgsmål, om vi skal have den her organisme kørt tilbage af den sti, den kommer fra, for at komme tilbage til at få genoprettet det, og så vil kroppen kunne restituere sig ud af det igen. Men kunsten er jo at vide, hvordan man gør det, specielt når man er så langt ude i grøften, som både Vivi og Karine er.
Leon: Men hvad er det, der sker, når kroppen bare lige pludselig siger …
Hans Erik: Ja, altså kroppen er jo meget snusfornuftig. Når man lige sætter sig og har slappet af et stykke tid, så er det meget optimalt, hvis vi kan falde i søvn. Fordi så kan jeg vel det mindste få hentet de hængepartier hjem, som jeg har. Og der er bilen jo bare et lidt uheldigt sted, fordi det kræver ikke så meget at køre den bil der. Nu har vi jo sådan en, der gør, at bilen kan fortsætte med selv, kan holde spor og så videre. Men den kan jo begynde at bip, hvis det er sådan. Eller der kommer de der, hvad hedder de, de der linjer, der begynder at lave spektakel.
Leon: Rumlestriber.
Hans Erik: Og prøv lige at tænke på, hvor mange rumlestriber, der er blevet lagt ud på det danske vejnet. Altså det fortæller jo lidt om, hvad det her problem er. Og man kan også sige, hvordan kan både Karine og Vivi komme til, at vi egentlig kører bil, når vi har det sådan her. Men jeg tænker, at det er meget naturligt. Fordi de er jo i overlevelsesmode i den situation, de er i. Og der tænker man faktisk ikke på, at må jeg køre bil, eller må jeg køre bil? Og vi kan sagtens stå os, der ikke har haft det problem og at det er jo uansvarligt. Men jeg tænker, når man er i det overlevelsesmode, så prøver man bare at se, hvordan kan jeg fungere? Hvordan kan jeg komme videre?
Leon: Og det er jo også det der med, at de skal jo på arbejde, og de skal jo have de ting til at køre også. Men så gør Karine vel …
Hans Erik: Ja, det kan ikke nytte noget, at jeg ikke kan sove. Jeg skal jo fungere alligevel.
Leon: Men så gør Karine vel også noget rigtigt. Altså hun tænker, at de her tanker, at jeg må fejle noget af det her, det kan jo ikke blive ved med at gå.
Hans Erik: Ja, det er rigtig godt, hun gør det, fordi det er også der, vi bliver undersøgt. Vi kan også blive undersøgt for, hallo, er der faktisk noget galt med blodsukkeret? Og et blodsukker, der går for langt ned, altså den har også været årsag til trafikuheld. Det er lidt væsentligt. Og det er også sådan en gang imellem, når man ligesom begynder at henvende sig på det her, at man måske også får det der wake-up call. Hallo, du bliver nødt til at gøre et eller andet. Men jeg bliver bare nødt til at sige også her, at lægen er jo blevet lidt amputeret. Fordi hvis vi ser lige en ti år tilbage, så havde lægen jo mulighed for at give medicin, sovemedicin, så man kunne få sin grundsøvn for det meste. For der har altid været mennesker, hvor selv det, der var sovemedicin, det ikke virkede. Og det har jeg oplevet flere gange i min karriere. Altså at mennesker har været så langt ude søvnmæssigt, at der var ingenting, der kunne slå dem ud. Og så er man virkelig lost.
Leon: Men det her sovemedicin, det er jo også en kortsigtet løsning. Det er jo at hælde vand på bålet her nu….
Hans Erik: Sovemedicin er jo blevet afskaffet…
Leon: I gamle dage var det en uge, 14 dage, og så skal du lære at sove.
Hans Erik: I gamle dage fik man lov til at få sovemedicin derud og derind. Men da det er så meget vanedannende så satte man simpelthen stopper for det. Det er for farligt.
Leon: Karine og Vivi, de taler om, hvordan de lige pludselig bliver trætte. Og som du siger, når kroppen lige kommer ned og slapper af, så siger man, så sover vi. Udfordringen det er så, at når man så skal sove, altså når de kommer i seng, og nu er det tid til at sove, så opstår, ja problemerne. Det fortæller Vivi lidt om.
Vivi: Jeg er altid træt. Men jeg kan aldrig være så træt, at jeg kan sige, at nu er klokken ni, ti stykker, og så går jeg i seng og sover. Selvom man er så træt, så føler man, at nu kan man i hvert fald sove. Men så kommer den, der indre uro. Det er svært at forklare. Men det kan også godt være, at man bliver sådan lidt introduceret i, at man tænker, at inden man lægger sig til at sove, så tænker man, jamen det kan næsten ikke betale sig, for jeg kan alligevel ikke sove. Det er en meget ond cirkel, jeg kommer ind i. Og det behøver heller ikke være, fordi der er sket noget dårligt, eller jeg har det skidt psykisk. Det kan bare være, hvad man har lavet, og hvad man skal lave næste dag, og så begynder uroen. Og så kan jeg få uro i mit krop også, og så skal jeg bare op og gå og stå.
Leon: Jeg kender godt den følelse, som Vivi, hun fortæller, at man er så hammer-træt, og så bliver klokken 10-11 stykker, og det bliver sengetid, og nu skal vi i seng, og nu bliver det godt, og så starter uroen, så starter tankerne, og så kan man bare ikke sove. Så hvorfor er det, at Vivi, hun ikke kan sove, når hun så endelig får muligheden for det?
Hans Erik: Hvis vi taler kinesisk medicin, så er det sådan, at når vi har vores dagsbevidsthed, så søger blodet ud i vores organisme. Det styres totalt af hjertet, og hjertets aktivitet gør, at vi er vågne. Det er faktisk her, det kommer ind med koffein i forbindelse med kaffen, at når man tager kaffe, så er det stimulerende. Koffein er stimulerende. Koffein stimulerer hjertet. Så det gør bare, at blodet pisker lidt ekstra rundt. Det er altså det modsatte af, hvad det skal, når vi skal til hvile. I hviletilstand, der skal blodet søge til leveren. Vi siger, at leveren faktisk skal opmagasinere blodet. Vi bruger det udtryk omkring det. Men hvis der er uro i vores krop, hvis der er for meget varmeaktivitet i vores organisme, så kan vi ikke få den der ro, så kan den der overgivelse ikke indtræde. Så fortsætter kroppen med at piske blodet rundt. Kan I huske det her med, at vi blev overtrætte? Så kroppen skal have bevaret den her evne til at køle sig ned, således at serotoninen kan komme til at virke på en måde, så vi kan falde i søvn.
Leon: Så skal jeg lige spørge om noget, for jeg har hørt, at når man gaber, altså når man er træt, og man gaber, så er det også en eller anden måde for at køle et eller andet… Er det rigtigt, eller er det bare noget…
Hans Erik: Ja altså, gaberiet… Det er ikke for at køle ned, men det er for at give nogle signaler til hjernen om, at lave den her overgivelse, lave den her overgivelse, lave overgivelsen. Det er overgivelsen, vi skal bruge for at komme ind i søvnen. Men det er svært at komme med en overgivelse, når man føler uro. En måde, som nogen måske kender uroen på, det er, at man har uro i benene. Man kan ikke sidde stille med benene, eller man skal bevæge sig, og den uro, det er den samme. Og hvis man har de her tendenser, så er det altså bare med at komme hen og få sig lagt til ro inden kl. 11 om aftenen, og inden 11 om aftenen, der skal vi
gerne med at faldet i søvn. Og jeg oplever nogle patienter, der siger, at bare de når at falde i søvn inden kl. 11, så kan de sove. Hvis ikke de når at falde i søvn inden kl. 11, så kan der gå 3-4 timer, inden de kan falde i søvn.
Leon: Kan det også være, at man lægger et pres på sig selv? Åh, nu er klokken snart, og nu skal jeg…
Hans Erik: Nej, det tænker jeg ikke, at der er så mange, der er bevidste om det. Men jeg bare oplever, at der er nogen, der har opdaget det her af sig selv. Men nogen ved i hvert fald med presset, at det egentlig er mere det her med, at i morgen skal jeg op, og der skal jeg kunne fungere, så nu skal jeg sove. Jeg tænker, at det er mere det pres, som er kendt for de fleste. Og hvis der er noget, man ikke må være, når det er sådan, at man skal falde i søvn, så er det at stresse. Fordi stress, det er aktivitet. Og så kører tankerne op. Og så går vi i den der alertness. Og alertness, det er det modsatte af at falde i søvn.
Leon: Karine, hun fortæller lidt om det her med at miste kontakten til sin krop, miste kontakten til sig selv. Lad os lige prøve at høre, hvad det er, hun siger.
Karine: Jeg begynder at sætte spørgsmålstegn ved, for det første, at det her liv, jeg lever i, jeg er godt klar over, at der er noget galt, når jeg falder i søvn så hurtigt bag rattet, men ikke kan sove, når jeg kommer ind i min seng. Men jo også det her, at jeg kan jo mærke kroppen, fordi i takt med, at jeg tager på og tager på, og sover dårligere og dårligere, jeg får simpelthen så mange smerter, og jeg bliver så dårligt kørende fysisk. Hvilket jo også er en kæmpe ulempe i forhold til min sklerose. For jeg ved jo, at jeg har den med som den her usynlige lille blind makker, jeg altid har med mig, som jeg er nødt til at tage med ind i min hverdag, tage med ind i min ligning, som skal nurses lidt, den skal passes lidt, så den ikke popper op til overfladen. Så der er jo også en voksende, ikke at man kan kalde det selvhade, men i hvert fald selvbebrejdelse over, at jeg ikke kan tage mig sammen. Så spis dog ordentligt, kvinde. Så sov dog, så gør noget, men jeg er så toget ind i min hjerne, jeg kan simpelthen ikke finde vejen tilbage til det her sunde liv, det kan jeg bare ikke.
Leon: Så Karine hun er lige pludselig ude i en form for identitetstab, hun kan ikke længere kende sig selv, hun begynder at dunke sig selv oven i hovedet, hun er jo en frustreret, træt kvinde.
Hans Erik: Det her er tegn på udmattelse, og det er virkelig det, der er problemet i forhold til søvnenn, det er, at vi bliver totalt udmattede i det her. Alt rationelt er på prøve, og når man begynder at tvivle på sin egen identitet, jeg håber ikke for nogen, at de skal derud, hvor det er så alvorligt, som det har været med Vivi og Karine, fordi det er ekstremt at være derude, men Karine er jo bare så god til at fortælle om, hvordan er det egentlig, det opleves indenfor, og ja, vi begynder at blive selvdestruktive, når vi bliver totalt udmattede, så er det den reaktion, der går i gang, og det er jo ikke ligefrem det, der hjælper til den rigtige spiral, der skal køre opad, den kører typisk bare længere nedad.
Leon: Og hvordan vi får vendt den her spiral, det skal vi blive klogere på, det bliver ikke i det her afsnit, det når vi ikke, men der er et afsnit mere på vej, vi skal tale om i det her afsnit,
hvordan vi får vendt det hele, og hvordan man rent faktisk også i, nu afslører jeg det lidt, både i Vivi og Karines situation, kan komme tilbage på sporet.
Hans Erik: Ja, selv noget der er så umuligt, så svært som det her, det kan man faktisk komme ud af, men det er ikke i de her tilfælde, vi bare kan bruge de her lidt lettere metoder, de her gode vendinger til hinanden om, du skal gøre det, at du lader være med at spise de sidste to timer, inden du skal i seng, du skal være med at drikke kaffe om aftenen, du skal gøre dit og dat og så videre. Glem de. Når vi er ude på det skråplan, som de to her har været ude på, så er det alle de der velmenende råd, dem er vi henover. Men hvis man gerne vil have nogle af de velmenende råd, eller have et indblik i, hvordan kan man håndtere det, når søvnen bare er forstyrret og besværlig og måske kun 5-6 timers søvn. Så er dert virkelig nogle ting, man kan tage fat i. Og så kan det være rigtigt fint at begynde at studere søvnen.
Leon: Og der har vi noget til at ligge på vores hjemmeside. Derinde ligger forskellige videoer, hvor du fortæller om søvn – både fysiologisk og mentalt.
Hans Erik: Men det er igen, der er til når vi ikke er under 5 timers søvn. Under 5 timers søvn, så kræver det noget helt andet.
Leon: Så ind på linket der og se de her små videoer indtil vi er tilbage med næste afsnit.
