Langvarige søvnproblemer kan true både helbred, hormonsystem og mental balance. I dette afsnit ser vi på, hvordan man vender en søvnkrise – selv efter 5 eller 30 år med afbrudt nattesøvn. Vi følger op på Vivi og Karine, som i årevis har levet med 4–5 timers søvn eller mindre. Nu handler det om at genoprette døgnrytmen, finde ro i nervesystemet og forstå, hvorfor særligt tidsrummet mellem kl. 1 og 3 om natten er afgørende for kroppens restitution.
Hans Erik Foldberg forklarer, hvorfor frustration og arrigskab spænder ben for søvnen, og hvordan overgivelse er en nøgle til at få kroppen tilbage i balance. Vi taler om konsekvenserne af natarbejde, hormonel ubalance og langvarig søvnmangel – og hvorfor søvn er essentiel for immunforsvar, vævsheling og mental klarhed.
Afsnittet dykker også ned i floating-terapi og akupunktur som redskaber til at berolige et overbelastet nervesystem. Vivi og Karine beskriver, hvordan dyb afslapning gradvist fører til 6–8 timers sammenhængende søvn, mindre nattesved og en helt ny oplevelse af at vågne frisk og udhvilet.
𝐈 𝐝𝐞𝐭𝐭𝐞 𝐚𝐟𝐬𝐧𝐢𝐭 𝐭𝐚𝐥𝐞𝐫 𝐯𝐢 𝐨𝐦:
• Hvorfor tidsrummet kl. 1–3 om natten er afgørende for restitution
• Konsekvenserne af langvarig søvnmangel for immunforsvar og hormoner
• Overgivelse som modsætning til frustration og stress
• Floating-terapiens effekt på angst, uro og søvn
• Samspillet mellem akupunktur og dyb afslapning
• Hvordan 6–8 timers søvn forandrer energi, smerter og livskvalitet
𝐇𝐯𝐞𝐦 𝐞𝐫 𝐦𝐞𝐝?
Vivi Refsgaard og Karine Lindgaard i samtale med akupunktør Hans Erik Foldberg og vært Leon Rask Sørensen.
𝐋𝐲𝐭 𝐡𝐯𝐢𝐬 𝐝𝐮…
• Har haft søvnproblemer gennem længere tid
• Vågner om natten og har svært ved at falde i søvn igen
• Oplever hormonelle forandringer eller nattesved
• Vil forstå, hvordan søvn påvirker hele organismen
Læs afsnittet:
Leon Rask Sørensen: Velkommen tilbage til Det Fantastiske Menneske, og andet afsnit om søvn eller mangel på samme. Velkommen til dig, Hans Erik.
Hans Erik Foldberg: Tak.
Leon: Vi mødte jo både Karine og Vivi i forrige afsnit. Vivi, som igennem 30 år ikke har haft en særlig god søvn. En elendig søvn. Og Karine, som også har haft en elendig søvn. Ikke i 30 år, men i 5 år.
Hans Erik: Vi talte jo om det der 4-5 timer søvn derunder hele tiden.Det er virkelig ekstremt søvn og truende for vores helbred.
Leon: I dag skal vi så se, om vi kan afværge den her trussel. Hvordan får vi dels vendt billedet, hvis man er i en situation som Vivi eller Karine. Men forhåbentlig også lidt om, hvordan vi kan undgå at komme helt derud. Det er dagsordnen for det her program. Inden vi tager rigtig hul på det, så skal vi lige høre, hvad Vivi siger i forhold til at ændre døgnrytmer.
Vivi Refsgaard: Jeg kan huske indtil jeg kom herned for første gang, det er nok 10 år siden, der havde jeg en idé med, så kunne jeg bare sætte mig til at spise eller lave lidt om på dag og nat. Det sagde Hans Erik Foldberg til mig, det måtte jeg i hvert fald slet ikke. Så det holdte jeg med dengang. Så tager jeg lidt at drikke, og så går jeg lidt rundt i huset. Så prøver jeg at gå ind og lægge mig igen. Så går der en halv time til tre kvarter så prøver jeg igen. Så nogle gange har jeg været heldig, og så kunne jeg falde i søvn og sove – maks 3 timer.
Leon: Jeg kan godt genkende noget af det, som Vivi fortæller. Det her med, at man vågner midt om natten, og så blev man lige lidt sulten, eller man blev lige lidt tørstig. Eller man kunne også lige få tørret vindueskarmen af, mens huset sov. Lige få ordnet alle de der ting. Men jeg forestiller mig, at du vil sige noget i retning af, at det er en dum idé. Hvorfor?
Hans Erik: Fordi noget af det vi ser, det er, at når man begynder at omlægge sin døgnrytme, så bringer man faktisk sig selv og sin organisme endnu mere ud på kanten. Der er et essentielt tidspunkt af døgnet, hvor vi bare skal sove. Og det er tidsrummet fra kl. 1 til kl. 3. I kinesisk medicin har man erkendt, hvordan kroppens funktioner scorer ressourcer til sig selv på forskellige tidspunkter af døgnet. Og det er det her energisystem, som har med leveren at gøre, som nok fandt ud af i sidste afsnit, der har stor indflydelse på vores søvn. Det system skal score energi til sig selv fra 1 til 3 om natten. Og hvis vi så begynder at drifte vores organisme, begynder at spise, begynder at komme ekstra i aktivitet osv., så fratager vi faktisk kroppen muligheden for at få hvilen på det tidspunkt, hvor den har allermest brug for det. Det er simpelthen et biologisk ur, som kører. Forskellige funktioner har forskellige tidspunkter af døgnet, hvor de har deres berigelsestidspunkt. Og sådan noget som natarbejde, det har man konstateret, at en af de største ulemper, der er ved det, det er, at der er en øget risiko for sygdom, øget risiko for kræft, hvis man har natarbejde. Og det er faktisk, fordi det går ud over det her system, som har med leveren at gøre. Leversystemet er så afgørende ind i at hjælpe vores immunsystem til at sikre rent bord. Og hvis der er steder, hvor der kommer til at køre celler, som ikke skal være der – kræftceller -, jamen så kan leveren langt hen ad vejen få det hevet det hjem. Men hvis det system bliver svagere og svagere og svagere og svagere, så øges risikoen i det her. Der er altså flere faktorer, der skal ligge til i forhold til kræft. Men det er bare for at fortælle, det tidsrum, det er totalt vigtigt, at her skal vi have vores søvn.
Leon: Hvad så, hvis jeg hver nat vågner klokken halv to, for der skal hunden ud at tisse?
Hans Erik: Så vågner du klokken halv to og får hunden lidt ud at tisse. Og så går du ind og lægger dig igen, og så sover du igen.
Leon: Og så er der ikke de store problemer i det?
Hans Erik: Så er der ingen problemer i det overhovedet. Men en del mennesker, som virkelig har ubalance i det her system, eller har en tendens til, at der er lidt for mange tanker, der kører løs, ja, de får ikke hold i det på det her tidspunkt. Der kører hjernen løs. Nogle vågner op og har det her med at pling så er man lysvågen. Og det er klassisk faktisk i det her tidsrum, at så har man svært ved at falde i søvn igen, så bliver klokken halv tre, tre kvart over tre, før man kan falde i søvn igen. Så det er en ubalance inde i det her system. Og ja, der må man så finde ud af, hvordan får man det på sporet igen.
Leon: Og ubalance i systemet, det har Vivi også, vi talte om det både i forrige i afsnit, og måske også har nævnt det her, altså 30 år, hvor hun ikke har sovet godt. Hun har nærmest jo ikke sovet. Det stiller også krav til, hvordan man så indretter hverdagen i forhold til at komme igennem den, i forhold til når man skal noget. Og det har Vivi også fundet en løsning på.
Vivi: Altså hvis jeg ved, jeg skal noget fx tirsdag aften, så skal jeg ikke planlægge noget mandag eller onsdag aften. Har jeg en weekend, hvor jeg skal en masse, så skal jeg ikke planlægge noget mandag og tirsdag. Altså sådan er det. Jeg skal simpelthen have sådan, at jeg har nogle dage, hvor jeg bare ikke skal andet end at arbejde. Altså man lærer jo at acceptere det. At det er sådan, det er. Altså det er jo også… Søvn er frygteligt og forfærdeligt ikke at få. Men altså nu har jeg så også den der inflammatoriske tilstand, der gør i min krop, at jeg også har ondt. Så det kræver jo så også, at man skal ned at ligge. Og man finder sine begrænsninger. Så det hænger jo lidt sammen. Men i det, man så ikke får til søvn, så har man jo slet ikke energi.
Leon: Hun forsøger jo at finde en vej i det her uden energi og overskud. Når der er nogle ting på programmet, så kan jeg ikke så meget før. Jeg kan ikke efter. Jeg skal bare passe mit arbejde. Så skal jeg ingenting.
Hans Erik: Og det er rigtig flot. Fordi hun kan jo lige så godt være blevet hængende i frustrationen, frustrationen, frustrationen. Og hvis der er noget, der virker totalt modsat af søvn, så er det at være i frustrationen. Hvis der er noget, der virker totalt modsat af søvn, så er det arrigskab. Det er at blive gal. Blive gal på sig selv. Eller blive gal på, hvorfor kan jeg sove? Aldrig, aldrig, aldrig gå ind eller ned af den vej. Den er blind. Så hun bliver jo sådan, efter tid, simpelthen tvungen til – Det er ufrivilligt, det her – Tvungen til en form for overgivelse. Det er sgu lige meget, hvad jeg gør. Jeg bliver jo nødt til at overgive mig til det her. Og så bliver jeg nødt til at finde en vej i, hvordan jeg kan få et liv ud af det her. Jeg ved ikke, om jeg skal kalde det livskvalitet. Men i hvert fald få et liv ud af det, hvor jeg har mulighed for at leve mit liv. Og få nogle af de glæder, som man gerne vil have med.
Vivi: Hun kræver jo også sin plads eller sin ret til at være her. Også til at leve livet. Eller tage ud og se barnebarnet spille fodbold. Eller hvad det nu måtte være.
Hans Erik: Lige præcis. Og det er jo fedt, at man har kunne det, når man nu har været presset så langt ud. Fordi det er den ultimative afmagt, det er når søvnen ikke fungerer. Og hvis man er i tvivl, så kan man da lige stille sig selv det spørgsmål.Hvorfor er det det her med, at man har taget søvnen fra mennesker i torturøjemed? Det er jo fordi, man vil have folk i en total afmagt. Man bliver fuldstændig kulret i hovedet. Man kan ikke kende forskel på den ene følelse fra den anden. Tortur og hvor man bruger søvnen til at køre folk fuldstændig ud på overdrevet. Det virker.
Leon: Så det er bare for at sætte en streg under. Det er noget, der skal tages alvorligt, det her.
Hans Erik: Ja, meget alvorligt.
Leon: Foruden akupunktur, så har både Vivi og Karine, som vi har med i de her to afsnit. De har jo været i floating-terapi. Vi har talt lidt om det tidligere. Vi skal også høre, hvordan de så har oplevet det. Men for eventuelle nye lytter,e så fortæl lige helt kort. Floating-terapi, hvad er det for noget?
Hans Erik: Floating-terapi, det er en metode, hvor man hjælper kroppen til at komme i en totalt afslappet tilstand. Noget af det, som floating-terapi, terapeutisk, har dokumenteret effekt på, det er faktisk fraværet af søvnen. Hvordan kommer man på sporet med søvnen igen? Det er også kendt for, at det kan få angstprocesser til at falde til ro. Den her udmattelse, som de her to personer kommer i, vækker faktisk noget angst, nogle frygtmekanismer. Den totale udmattelse, den giver angst-/frygtmekanismer. Så her er det bare rigtig smart med floating-terapi at sætte det i gang.
Leon: Floating-terapi, det er, hvor man ligger i varmt vand, samme temperatur, luft og vand, 36 grader.
Hans Erik: Varmt vand og luften det samme. Så skrues den ned for lyset, og det bernes fuldstændig alt efter ønske. Ingen lyd kommer ind i det her rum.
Leon: Så man er bare sig selv i det her?
Hans Erik: Vi kører simpelthen tilbage til fosterstadiet. Hvordan vil det være for en lille baby at ligge derinde i mors mave? Det er dén opfattelse, vi skal have fat i.
Leon: Og med det oplæg, så skal vi en tur med Karine og Vivi. ilbage ind i livmoren, for de fortæller her om deres første oplevelser med floating.
Vivi: Det gør bare et eller andet. De første fem gange, jeg var derinde, der kunne jeg ikke rigtig slappe af i det. Der tænkte jeg bare ved, hvornår jeg får det her ende. For tre kvarter inde i det der, det kunne jeg bare ikke finde ro til. Men i dag har jeg i hvert fald sovet derinde. Og det gjorde jeg også for tre uger siden, jeg var hernede. Så hvad det gør ved kroppen, jeg ved det ikke. Men det får mig simpelthen til at slappe af.
Karine Lindgaard: Allerførste gang, det var en blandet fornøjelse. Det var ikke super behageligt de første 20 minutter. Det kunne jeg slet ikke. Jeg kunne ikke finde ud af, at det var så stille. Jeg kunne ikke finde ud af, at det var så mørkt. Jeg kan huske, at jeg havde det rigtig svært med at lade min telefon ligge ude i omklædningen. Fordi jeg tænkte, men hvad hvis nu er der nogen, der skriver til mig? Hvad hvis der nu er nogen, der ringer? Det havde jeg lidt svært med at lade den ligge derude. Så jeg brugte de første 20-25 minutter på at lægge det her kar og tænke, det kan jeg ikke det her. Det kan jeg simpelthen ikke det her. Og så, jeg ved ikke om det var bare kroppen, der begyndte at overgive sig. Og så sige, du har 45 minutter herinde, så nu bestemmer du selv, hvad du vil med de her 45 minutter. Så jeg fandt en lille smule ro i det første gang. Anden gang var det anderledes. Der brugte jeg også 10-15 minutter på at komme ned. Men så kom jeg ret hurtigt ned i sådan en stille og rolig afslappende tilstand. Det er næsten som at trykke på en knap. Jeg går ned i en dyb, dyb ro. En dyb tilstand. Og i de første 20 minutter, der vågner jeg mange gange op ved, at jeg glemmer at trække vejret. Fordi jeg går ned i så dyb, dyb en afslappende tilstand. Og så vågner jeg som regel cirka 5 minutter, før lyset bliver tændt, derinde vågner jeg. Og jeg kan mærke på mig selv, at jeg har været nede i noget enormt dybt drømmeløst. Følelsen er fuldstændig afslappet. Alt er sorteret væk.
Leon: Noget af det, jeg hæfter mig ved, han siger, ved det, de fortæller her, det er, at de slutter begge to af med at fortælle om den afslappede fornemmelse, de får. Men de fortæller også om, at de første par gange faktisk kan være en lille smule svært at falde derned. Så hvordan kommer man fra det svære til det gode, som de fortæller om?
Hans Erik: Ja, det er ret interessant. Nu har jeg fulgt mange efterhånden, som har været i det her floating. Og set, hvordan deres vej har været ind i, om man kunne overgive sig og kunne komme ned i den her afslapning. Og nogen kan jo komme ned i den her afslapning første gang. Men mange gør det efter to-tre gange, inden man kommer ned i den her afslapning. Og jeg har set mennesker, som er udfordret kognitivt, hukommelsesmæssigt, koncentrationsmæssigt osv., helt op til otte-ti gange, hvor man havde svært ved at komme ned i den her afslapning. Hvor vanvittigt det end lyder, at Vivi og Karine, som virkelig er udfordret på deres søvn, så er der mennesker, der kan være endnu mere udfordret på deres hjerne, faktisk på deres nervesystem. Det giver uro. Og den uro her kender de jo godt i forvejen. Og vi skal lige huske, det at ikke få søvn og udmattelsen, der er der, det gør, at kroppen tænder en form for frygt, angst, alertness, vagtsomhedsmekanisme i en. Det er jo den, de beskriver her, hvor svært det egentlig er i starten. Men noget af det, jeg har observeret i forhold til det her floating, det er, at selvom man har de her fornemmelser, selvom man har svært ved at komme ned i det, selvom det tager, og det her er ekstremt, otte-ti gange for at kunne komme ned i den her uro, så kan vi måle, hvordan de bygger deres ressourcer op og at der sker en ændring inde i deres organisme, hvordan deres nervesystem begynder at lave en forandring.
Leon: Så selvom man ligger derinde med uroen, så virker det stadigvæk?
Hans Erik: Ja, så virker det, pokker mig alligevel. Jeg synes, det er vildt. Jeg niber mig selv i armen og siger, hvordan kan det lade sig gøre? Hvordan kan det passe? Men det er det, vi kan konstatere. Der sker en transformation, og det er det, der er vildt med det her. Det lader simpelthen kroppen op. Og så er vi lidt tilbage til det, som vi omtalte i sidste afsnit med, at man kommer ud på et overdrev, hvor man bliver så træt, at man bliver overtræt og ikke kan falde i søvn, som et barn, der ikke kan falde i søvn. Vi guider dem faktisk på vejen tilbage fra den her overtræthedstilstand til at man begynder at kunne komme ned og overgive sig til bare at kunne være i det og give sig hen. Og hvad er det søvn går ud på? Det er jo netop at kunne give sig hen. Så på en eller anden fantastisk måde, så gelejder det kroppen ind i det forløb der. Og det er det samme, det gælder om i forhold til angst. Så når jeg siger det her med flovting og angst, jamen mennesker, som lider af angst, de har også behov for at kunne det her.
Leon: Og Karine, hun sætter faktisk lidt ord på, uden rigtig at vide, hvad det er, der sker, men hun fortæller ret fint, at noget sker i hvert fald med hende.
Karine: Jeg har det virkelig sådan, og nu lyder det sådan næsten helt guddommeligt, men jeg får virkelig sådan nogle klarsyn, hvor jeg ligesom kan se det her, jeg har haft gang i i rigtig mange år og bliver både bekymret og overrasket og også lidt vred på mig selv. Kan pludselig se omfanget af de her mange kilo, jeg har taget på. Kan pludselig se, hvad det har kostet på min krop, fordi jeg har det så fysisk dårligt. Men det er altså det her klarsyn, som ligesom vækker mig, som også gør, at jeg på det her tidspunkt drosler rigtig meget ned på mit arbejde, uden at blive sygemeldt og brugte faktisk rigtig mange uger på at holde mig under radaren. Jamen det her klarsyn, som jeg talte om tidligere, hvor jeg pludselig kan se, hvad det er, jeg har gjort ved mig selv, det gør jo, at jeg også brat fra den ene dag til den anden kan stoppe at lægge stimulanserne på hylden, stopper med alt det her snackeri og får kaffen væk og begynder at spise sundt, altså spise gode, sunde, lødige råvarer. Proteiner og grøntsager. Få noget godt ind, få nogle gode, sunde fedtstoffer ind. Og der går ikke ret lang tid, fra jeg har ligesom lavet det her meget bratte stop, til det begynder at give på pote søvnen. Søvnen bliver stadigvæk ikke sådan helt fantastisk, man kan godt mærke, at der kommer flere og flere halve timer på min søvn. Og så her for cirka 14 dage siden, der er det igen nærmest fra den ene nat til den anden, der får jeg lige pludselig de her mellem 6 og 8 timers sammenhængende søvn, for første gang, i hvert fald i 5 år. Hvilket også har betydet allerede på tredje natten, at jeg sopper med at svede om natten. Så jeg sover med dyne for første gang i 3-4 år. Jeg er begyndt at sove med dyne igen også. Så når jeg vågner om morgenen, så vågner jeg for første gang i lang tid med følelsen af, at jeg vågner af mig selv. Jeg vågner som regel lige lidt inden vækkeuret ringer, og vågner med følelsen af, at jeg er frisk og udhvilet. Jeg føler mig klar til at stå op.
Leon: Det er jo store ord, som hun får sat på den her oplevelse, Karine. Altså et klarsyn, det lyder næsten guddommeligt, og det er jo sådan, hun opfatter det. Hun mærker jo i den grad en forbedring.
Hans Erik: En forbedring, en forvandling, kan man jo sådan sige. For det er jo en forvandling, vi har gang i. Det er jo derfor, hun bruger de her ord. Og kan man forestille sig, hvis det er sådan, at man i så mange år af ikke har kunne være udsovet, ikke kunne føle sig ovenpå, ikke kunne tænke klart, så begynder man lige pludselig at se tingene for, hvad de er. Vi kan ryste på hovedet, hvorfor tager man sig sammen osv. Det er jo det, der er problemet, når man ikke kan sove. Det er, at man ikke kan tage sig sammen, man kan ikke drifte sig selv, for man har ikke det overskud til, at man kan komme på den anden side. Og det er jo det, hun så kan nu her. Og det, der er i det, det er, at vi har brugt floatingen som metodikken til at komme ned og få den dybe, dybe afslapning. Og vi har brugt akupunkturen til at hjælpe til at regulere kroppen, få kroppen i balance til, at den kan omsætte det ind i de systemer, som det nu skal omsættes ind i. Kunne floatingen have gjort det alene? Nej, ikke i så alvorlige tilfælde her. Kunne akupunkturen have gjort det alene? Nej. Og der kan jeg sige for Vivis tilfælde, jeg har faktisk forsøgt med Vivi, når vi går en 8-10 år tilbage, hvor hun var til behandling for noget andet, havde jeg faktisk søvnen med for at se, om jeg kunne få den på plads. Vi kunne ikke få den på plads. Altså, der var ingen vej, altså vores metodik var ikke stærk nok til at kunne modstå den kæmpe, kæmpe tyngde, der var i hendes problematik her. Så der er det jo fedt at have set, hvordan man ved at lave sådan en terapi, hvor man udelukker alle sanseindtryk fra nervesystemet, og hvordan nervesystemet så kan komme så dybt, dybt ned, at det kan begynde at restituere sig selv. Noget af det, der kan ligge i sådan noget, at man kan tænke, jamen kan det så blive godt, og er det noget, det kan holde? Det, vi skal forstå her med hensyn til søvnen, det er, at når først søvnen træder i gang og begynder at virke i vores organisme, jamen så er det jo egentlig det, der hjælper kroppen til at blive kørende på længere sigt. Det er jo det, de her to mennesker ikke har haft chancen for, fordi deres søvn har ikke kunnet fungere. Nu er de kommet hen et sted, hvor de begynder at kunne fungere. Og de skal nok blive godt kørende, begge to her.
Leon: Så når søvnen fungerer, så kan man også til en vis grad forvente, at så bliver den ved med at fungere, hvis der ikke sker alt muligt.
Hans Erik: Jeg har læst forskningsresultater, hvor man har fulgt op på det et halvt år efter, for at se, hvordan er søvnen så et halvt år efter. Og der kan man se, at det holder sig stadigvæk. Så når man først kan få kroppen til at falde i hak, få mekanismerne i vores organisme til at fungere, så er det god chance. Men det er jo ikke det samme som der er nogle ting, der kan køre det ud af sporet. Men den kan vi lige tage her i næste runde.
Leon: Men det er også derfor, at du altid hver morgen, når vi møder ind og siger, godmorgen, hvordan har du sovet? Så siger dejligt, som altid. Altså den har du altid, for den har du styr på. Hvis man kun lytter med på det her podcastafsnit, så synes jeg lige, at man skal prøve at finde videoen for noget af det, som jeg bemærker, at Karine gør, når hun fortæller det sidste. Det er, at hun lyser helt op, nemlig at hun er begyndt at sove med dyne igen. Og det har hun ikke prøvet i 3-4-5 år. Der kommer et glimt i hele hendes ansigt, jeg synes, man skal se, hvis man kun er med på lyttedelen på det her afsnit. I forhold til Vivi og den måde, hun oplever det på, skal vi også lige høre, hvordan hun har oplevet det her floating, og hvordan det har hjulpet på hende.
Vivi: Jeg tænker, at jeg sover… Jeg er oppe på toilettet og tisse et par gange, men jeg sover fra halv elleve-elleve, og så kan jeg være oppe og tisse. Og så går jeg ind og lægger mig igen, og så finder jeg roen. Ret hurtigt. Og har i hvert fald 6-7-8 timer. Jeg er et andet menneske. Jeg er jo ikke træt. Jo, jeg kan godt være træt, men jeg har ikke det der, hvor du simpelthen bare har, ligesom om du har en dyne nede overhovedet det hele taget. Øjnene svier ikke så meget. Jeg har også nætter stadigvæk, hvor jeg ikke sover de der 7-8 timer. Men de sidste 14 dage har været rigtig godt. Nu har jeg det også sådan nu, at jeg kan sagtens acceptere at have en nat, hvor det ikke er så godt. Fordi jeg ved med mig selv, at det kommer igen. Fordi så godt, som jeg har haft det med at sove de sidste to måneder, det har jeg ikke prøvet i 30 år.
Leon: De seneste to måneder har hun aldrig sovet bedre. Vi hørte også Karine før. Det gør bare noget ved de her to.
Hans Erik: Vi er afhængige af søvn. Og det at være så langt ud på kanten, som de har været søvnmæssigt. Jeg tror kun det er dem, der har prøvet at være derude, der kan forstå, hvor rækkevidden af det. Og det er også derfor, at taknemligheden er så ekstremt stor. Det der har været i det her, det var at få dem ned i den totale afslapning. Det har været at få reguleret deres organismer på plads.Kunne noget af det have stået alene? Nej, ikke noget af det er så alvorligt. Her er det virkelig et spørgsmål om at bruge forskellige tricks til at få kroppen til at fungere igen. Og de her to mennesker, de skal nok få en søvn, der bliver normal fremover. Hvor man også kan have en nat, hvor man ikke kan sove, ligesom alle andre mennesker kan have det. Hvor man kan have en aften, hvor man kan have svært ved at falde i søvn, fordi man begynder at spekulere over et eller andet. Og så kan vi bruge alle de der tricks eller gode, velmenende råd, som vi alle sammen går og smider rundt med os. Og de vil så faktisk virke.
Leon: Så det er der, man kan bruge det, når det grundlæggende er på plads.
Hans Erik: Ja, lige præcis.
Leon: Så man skal ikke være bange, hvis man har lidt af søvnproblemer, og man pludselig vågner op en dag og tænker, at nu starter det forfra…
Hans Erik: Men vi skal virkelig have respekten for det. Fordi når vi laver sådan en proces her, når kroppen heler op, så skal vi forstå, at det er faktisk ikke kun søvnen, den op på. Den heler op på hele organismen. Den heler op på det slid, der har været på hormonsystemet. Det er det, der gør, at hvis man har en overgangsalder, så får den lige en ekstra tand ud. Ja, man sover ikke med dyen i 4-4,5 år, fordi man har det for varmt, og man koger totalt op. Man får helet op på sin væve. Kroppen kan ikke hele op på sin væve, når vi er under fem timer søvn. Så vi løber sådan lidt rundt, som en tikkeende bombe, der kan ske lidt af hvert. Det bliver ikke helet let op. Lige så vel som ham, der kun får seks timer søvn, der er nogle ting, som er i større risiko for at lukke op for noget sygdom. Noget af det, vi mener i forhold til Alzheimer, det er faktisk, at mangel på søvn kan have været med til at give de her problemer. Så søvn er essentiel for vores organisme og dermed for vores velvære.
Leon: Og med det, så er vi færdige med de her to afsnit om søvn. Hans Erik: Om den helt vanvittige søvn. Vanvittige søvn.
