Læs afsnittet:
Leon Rask Sørensen: Så skal vi til det igen. Endnu et afsnit af Det Fantastiske Menneske. Hej Hans-Erik.
Hans Erik Foldberg: Det er dejligt. Hej, Leon.
Leon: I dag skal vi tale om senfølger efter corona. Og senfølger, hvad er det egentlig for noget?
Hans Erik: Senfølger, det er sådan noget ubehageligt noget, som man typisk hører, at man ikke kan gøre noget ved. Og som betinger, at man ikke får lov at leve det liv, man egentlig havde tænkt, som man skulle leve.
Leon: Og senfølger er jo noget, som størstedelen af danskerne bliver bekendt med, netop i forbindelse med corona, men det er jo ikke noget nyt.
Hans Erik: Senfølger har vi set efter influenzaer, altså hårdere influenzaer, som gør, at folks immunsystem er blevet så udfordret, at det har haft svært ved at få folk tilbage på sporet og kunne blive normalt fungerende igen. Altså, der er blevet nogle hængende symptomer. En af de kendte ved forbindelse med corona, det er, at man mister sin lugtesans. Jamen, det har vi egentlig haft kendskab til også i forbindelse med influenza, at det kunne ske.
Leon: Nu nævner du lugtesansen. Hvilke andre senfølger er der?
Hans Erik: Jamen, der kan jo være senfølger, som hovedpine, kvalme, træthed, tunghed i kroppen, luftvejsproblematikker, hjertet, der har været udsat for stor et pres i forbindelse med en infektion, og der dermed opstår hjertesygdom, hjertesvækkelse, fordøjelsesproblemer og så videre, der er igangsat selvfølgelig af en alvorlig infektion.
Leon: Og hvad det er, der er afgørende for, hvem der får senfølger og hvem der ikke får, hvem der får langvarige senfølger og hvem der får senfølger i en kortere periode, det skal vi blive lidt klogere på i dag. Vi skal have fat i nogle forskellige personer i dag, og den første, vi lige skal høre fra, det er en herre, der hedder Holger, som var ret hårdt ramt af corona.
Holger Søndergaard Larsen: Efter at have været igennem en voldsom gang corona, som nær taget livet af mig, så kom jeg til at slås med nogle senfølger, og det skulle jeg bare nok have gjort noget ved. Lægeverdenen kunne ikke hjælpe mig på nogen måde. De rækker sådan set bare hænderne op og siger, vi er kede af det, men vi har ingen værktøjer.
Leon: Holger her, han var altså temmelig hårdt ramt af corona, da han blev smittet i 2023. Inden vi går videre i snakken om senfølger, kan du ikke sætte lidt ord på, hvad der er afgørende for, om man bliver hårdt ramt af corona, eller om man ikke bliver så hårdt ramt?
Hans Erik: Jeg tror, jeg vil lave en billedlig sammenligning, hvor man kan sige, at hvad er det gør, at en bil, der bliver udsat for salt, bliver hårdt ramt af den her påvirkning af salt, altså med rust, eller en bil ikke bliver så hårdt ramt. Ja, der kan vi sige, at når der er salt på en lakeret bil, så kan den egentlig modstå en hel del ting, så længe saltet ret hurtigt bliver ekspederet. Hvis lakken ikke er for stærk, der er små huller i lakken, ja, så skal der meget, meget kort tid til, før bilen er hårdt angrebet af rust, altså som konsekvens af det med salt. Og det er akkurat det samme med hensyn til covid. Hvis vi som mennesker er robuste, hvis vi har et immunsystem, som virkelig lystrer os, og evner at modstå den påvirkning, der kommer udefra af corona, så kan vi egentlig med vores immunsystem ret let prelle det her af, medmindre vi har virkelig været udsat for en stor dosis, altså rigtig meget covid omkring os, altså nogen, der virkelig har været smittet med covid, hvor vi har fået rigtig meget virus ind i os, fordi så kan man blive hårdt ramt, uanset om man har et godt immunsystem. Men har vi robustheden, vi er ikke blevet ramt af stress, eller vi har været “kørt ned”, eller vi har ikke været ramt af dårlig søvn, eller haft infektioner forud for, som har flænset vores immunsystem, så vi er mere sårbare, jamen, så kan vi egentlig modstå det ganske godt. Men har vi været ramt på nogle af de her andre faktorer, ja, så er det, at vi bliver hårdt ramt. Og det er gængs hver gang, vi ser folk med covid.
Leon: Og Holger han var altså hårdt ramt, men kom også over det. Det havde så bare den pris, at han fik en senfølge med oven i hatten. Og senfølger er sådan lidt en diffus størrelse. Kigger vi på WHO, så definerer man, at noget er en senfølge er noget oprindeligt, altså fra covid for eksempel, hvis det har stået på i otte uger. I Danmark, der har man gået lidt længere og siger, at der skal være et symptom, der har været der til stede i 12 uger.
Hans Erik: Ja, vi er lidt mere vikinger.
Leon: Det er dig, der har behandlet Holger i forbindelse med hans senfølger. Det var blandt andet noget med energien og han havde lidt svært ved at fåluft nok, eller hvordan var det?
Hans Erik: Ja, altså, det ramte ham jo på luftvejsystemet, og det gav allergiske symptomer og en voldsom træthed. Han orkede ikke at gøre noget. Og det gjorde jo, at han blev uarbejdsdygtig og ikke kunne passe sit job. Han var indlagt, hvor han jo fortæller, at det var alvorligt det her. Det var ikke bare en almindelig infektion, som han var udsat for. Det var svært for ham at komme over det. Det, der sker typisk, når man har svært ved at komme over noget, så kan der nemmere komme betændelsestilstande efter virkninger af virus til stede. Og ja, så ryger man ind i at få en gang penicillin, for at slå det ned. Det er jo ikke virus, det kan slå ned, men det er jo, når man er svækket og så er man mere angribelig for, at der kan komme noget efterfølgende, så bruger man måske en gang penicillin. Han var uheldig i forhold til hans penicillin, fordi da han havde fået hans penicillinkur, så kunne han simpelthen ikke sove.
Leon: Men du skal lige uddybe den der lidt, fordi børnelærdommen er, at penicillin virker ikke imod virus, og nu taler vi coronavirus. Så hvordan kommer penicillin ind i billedet der?
Hans Erik: Penicillin kommer ind, fordi… Vi kender det for eksempel med en forkølelse. Når vi har en forkølelse, så topper det med den her forkølelsesvirus, og kroppen er ved at komme sig igen. Men efter vi har haft en forkølelse, så er der nogen, der er mere modtagelige for at få bihulebetændelse, eller børn, der er modtagelige for at få mellemhørerbetændelse. Jamen så går der en betændelsereaktion i gang, bagefter en lungebetændelse måske, og så kan vi være afhængige af, at vi skal have en gang penicillin til det, fordi vi får en betændelsesreaktion i vores krop, som er noget andet end virus, der skaber det. Og det sker også, når det er sådan, at vi har en eftervirkning af covid eller influenza for den sags skyld. Jamen så kan der gå betændelsereaktion i gang, og der er vi glade for at have penicillinen. Men Holger var pokkers uheldig, fordi da han fik hans antibiotikabehandling, så bevirkede det, at det gav ham så meget uro i kroppen, så han simpelthen ikke kunne sove ordentligt. Og så var han jo endnu mere nødstedt ovenpå det, han har været igennem, fordi kan man ikke få sin søvn, så har man svært ved at restituere sig, og komme ovenpå igen. Så på den måde var han rigtig ude at hænge bagefter, og havde svært ved at komme tilbage på sit arbejde, komme til kræfter.
Leon: Og i sidste ende så endte det ud i, at Holger fik en fratrædelsesordning med den arbejdsplads, som jeg har forstået, at han egentlig var rigtig glad for. Så var der bare lige det der med de der senfølger, som ligesom lagde en dæmper på den tilværelse, han så skulle have.
Hans Erik: Det er jo det, at man får frataget sine egne planer. Hvordan havde man egentlig tænkt sig ens tilværelse skulle være? Og det er også noget af det, der er klassisk, når vi ryger i alvorlig sygdom. Det er, når os mennesker bliver ramt af noget, der simpelthen tager tæppet væk under os. Ja, så mister vi selvbestemmelsen over vores liv. Vi mister kontrollen over vores liv. Og det er virkelig noget af det, der er alvorligt, også i forhold til at kunne komme op igen. For det er jo nogle af de bekymringer, der virkelig kan gå i gang og kan gøre, at vi får overtænkning, som jo egentlig besværliggør ekstra, hvordan vi kan komme ovenpå igen.
Leon: Og at det har konsekvenser, der rækker langt ud i privatlivet og arbejdslivet, også det har jeg et eksempel med på os, fordi vi har også Brian med en selvstændig erhvervsdrivende, som også har haft corona og som i den grad har fået et par senfølger med sig på vej.
Brian Højen: Jamen det påvirker jo en ret meget, når man har sin egen virksomhed, og jeg kun er mig selv. Det vil sige, der er kun mig til at køre den. Når man så ikke kan være på arbejde fuld tid, jamen så er det jo klart, at så mangler der jo også nogle penge. Og det giver jo en vis bekymring. Hvornår kommer den her bedring? Hvor lang tid skal der gå? Hvor lang tid kan jeg blive ved med at trække den her, før jeg er nødsaget til at lukke mit firma?
Leon: Brian her er altså udfordret på lidt af de samme parametre, som Holger. Bortset fra her, der taler vi om Brians egen virksomhed. Og der er tvivl om, hvor lang tid kan jeg holde den her virksomhed kørende, før jeg er nødsaget til at lukke, og skal den lukke, og bliver det bedre?
Hans Erik: Ja, og der kommer ingen indtægter…
Leon: … regningerne skal betales, og alle de her ting. I modsætning til Holger, så har Brian en lidt længere liste af forskellige senfølger, der gør, at han er ekstremt udfordret.
Hans Erik: Jamen han er udfordret. Han har hovedpine, han har muskelsmerter, han er anlægsgartner, så han er vant til at skal bruge sig selv. Samtidig så er han udfordret på sin kognitivitet, altså det at kunne koncentrere sig og samle tingene. Når man er selvstændig, så skal man kunne jonglere mange bolde i luften, samtidig med, at man skal levere en arbejdsindsats. Og det har han altså bare svært ved, eller rettere sagt, det er faktisk ret umuligt for ham. Og det er jo her, han virkelig er på den. Fordi, hvordan kan jeg hænge sammen i det her? Og hvordan, hvis jeg har givet tilbud på noget, kan jeg så levere det, jeg har givet tilbud på? Så her er sådan en, som Brian, jo voldsomt udfordret. Det her med, at man ikke kan koncentrere sig, det kan man måske sige, jamen sådan er der jo mange, der kan have det. Ja, men det at det bliver ved, det er jo nærmest ligesom en hjernerystelse, eller noget, de fleste mennesker måske har prøvet, det er, hvis de har haft en rigtig hård forkølelse. Der er undersøgelser på mus, der viser, at hjernen efter en forkølelse, eller i forbindelse med en forkølelse, der kan den være påvirket af viruspåvirkningen 24 dage efter forkølelsen er startet. Og det skal vi altså forstå, det er en lidelse, som er mere banal, end når vi står med en, der har haft covid, og det virkelig har været alvorligt, og man har senfølger af det altså, at hukommelsen er ramt, så er det altså ikke noget, der går over efter tre uger. Det er, at man har susen for ørene, man kan ikke holde tankerne flyvende i luften, man kan ikke jonglere tanker. Så han er virkelig hårdt ramt, og bliver så også i tvivl om, at hvis ikke jeg kan blive ved med at betale mine regninger, hvad så? Og det pres, det er jo egentlig bare med til at gøre, at det er endnu sværere at komme over den her sygdomstilstand, fordi det virker jo enormt tærende, og kan også spille ind på ens søvn, at man får en ordentlig søvn, og den vej igennem søvnen kan restituere sig.
Leon: Og vi har talt om det tidligere, netop de her spekulationer og bekymringer, og sådan nogle ting, hvordan det også bliver en dårlig spiral, og ikke gør noget godt for kroppens evne til at komme igennem det her. Både Brian og Holger har jo faktisk gjort rigtig meget for at komme de her senfølger til livs. De har opsøgt forskellige læger og behandlere, men hver gang så er de blevet mødt af en “så er der ikke rigtig mere, vi kan gøre ved det”.
Hans Erik: Lad os høre, hvad de siger.
Holger: Jeg gik til min egen læge på et tidspunkt, jeg skulle til kontrol om med luft og flere ting, og der spurgte jeg så ind til, om der ikke fandtes hjælp på en eller anden måde. Nej, det var desværre ikk. Jo, altså hvis det jo nu manglede min smagssans eller lugtesans og sådan nogle ting, så kunne jeg komme af sted til sådan noget. Og ligesådan, hvis det var noget med lungerne. Lungerne var faktisk ikke angrebet da jeg havde corona, jo lidt måske, men der var ikke nogen ting, de kunne hjælpe mig med. Blandt andet var jeg på Viborg sygehus på et tidspunkt, fordi jeg skulle opereres for vandbrok. Og der var der snak med en læge dernede om det, og hun så min journal og sad og kiggede igennem den, og så sagde hun: “Hold da kæft, du har været hårdt ramt. Det er da helt forfærdeligt, det du har været igennem. Hvordan har du det så nu?”. Sådan og sådan og sådan, og jeg har jo slåsset enormt med træthed, ingen energi, ingen overskud. – Det er jo generelt det, vi hører, siger hun. Og det er bare så forfærdeligt, vi kan ikke hjælpe dig på nogen måder. Vi har ingen hjælpemidler.
Brian: Jeg er en af de fem procent, som efter en covid-19 sygdom, er blevet ramt af en senfølge på den ene eller anden måde, hvor man ikke kan sige, at det er det her, eller det her, eller det her. Som han )lægen, red.) sagde, du skal nok komme der. Jeg kan ikke fortælle, hvor lang tid det går. Held og lykke. Det er hårde ord, når man er syg, at få det at vide, og man ikke kan se frem, hvad bedring der skal være i.
Leon: Både Brian og Holger har været i behandling her i klinikken, og selvom de kommer med noget forskelligt, forskellige senfølger, kan du så ikke prøve at sætte lidt opsamlende ord på, hvad det er, I har gjort ved dem?
Hans Erik: Når vi behandler en patient, så starter vi med at stille en diagnose. Diagnosen går ud på at se, hvad er det i den her krop, som gør, at den her person ikke af sig selv er kommet ovenpå. Hvad er det, der gør, at vedkommende har været så hårdt ramt? Som jeg sagde, det med lakken. Hvis lakken er for svag, så kan vi blive angrebet. Hvis vores modstandskraft er for svag, hvis vi har haft stress i vores organisme, haft problemer med søvnen, haft bekymringer, som har tæret på os, ja, så har det taget noget af robustheden fra os. Så altid, når vi starter med behandlingen, så skal vi have klarlagt, hvad er svagheden i den her organisme? Hvordan får vi generhvervet styrken igen? Hvordan får vi ryddet op efter den infektion, der har været inde og totalt hærge den her organisme, som vi står overfor, og som har bevirket kroppen ikke har kunnet rette op på de symptomer, der har været i forbindelse med senfølgerne. Så det er det billede, vi skal have skabt os fra starten af. Så f.eks. en Brian, som ikke kan koncentrere sig, som får ondt i hovedet, som får ondt i musklerne. Jamen, her bliver vi nødt til at se på, hvordan får vi normaliseret de inflammationsprocesser, der kører rundt i musklerne, som virker som en slags selvforurening af ham, som gør, at hvis han forsøger at bruge nogle ressourcer, så hvirvler han op i den her inflammationsprocess, som bare blokker hans hoved mere til. Det skal vi have stoppet. Det rydder vi op i. Så det er den første del af behandlingen, det er at få ryddet op. Næst efter, så skal vi se efter at få bygget nogle ressourcer op, så der kan komme en robusthed til, at kroppen indefra kan restituere sig tilstrækkeligt. Og det gør vi rent akupunkturmæssigt. Vi kigger på, spiser den her person, nogenlunde fornuftig. Og det, der er det vigtigste, det er, at man får mad. Så kan vi se på, om der er noget mad, der fremmer mere end andet. Men hvis man bare ser efter at spise noget og få sådan rimelig normal mad, så er vi egentlig nået ret langt. Vi skal nok ikke regne med, at vi skal leve af øl og cigaretter og søde sager. Men kroppen kan faktisk godt tåle nogle ting undervejs i sådan en opbygningsproces her. Men den skal have mad, og den skal have væske. Og får den det, så er det utroligt, hvad kroppen kan.
Leon: Så det er brændstof på bilen?
Hans Erik: Ja, lige præcis. Og når så, at kroppen har fået bygget eller tilegnet sig nogle ressourcer igen, og virkelig kan lave energi, og kan holde rent bord på inflammationssprocesserne, så skal vi bare have styrket det system, som naturligt skal restituere kroppen. På samme måde, som den hos alle os andre restituerer vores krop hver eneste nat fra de belastninger, der har været dagen før. Sådan, at vi kan vågne op den efterfølgende dag, og så være klar.
Leon: Så det, I gør, det er, at I rydder op, så kroppen selv kan sætte i gang med det, den nu er rigtig god til? Hans Erik: Ja. Leon: Og det er gået ret godt for både Brian og Holger, kan jeg godt sige. Lad os lige prøve at høre, hvordan de har det i dag.
Brian: I dag kan jeg tage på arbejde og komme hjem, uden at jeg er nødsaget til, at jeg skal sætte mig og hvile mig. Jeg kan godt mærke, at i og med, at jeg er anlægsgartner, så har jeg et fysisk arbejde. Og jeg kan godt mærke, at jeg har været ude i lidt over et år. Så musklerne er jo på ingen måde i den træning, som de har været. Så selvfølgelig bliver musklerne belastede og trætte. Men jeg er også kommet til et punkt, hvor dagen efter er det faktisk okay. Så er musklerne restitueret. Og det har også været en del af det her. Det er jo faktisk noget med at prøve at lave nogle ændringer i ens rytmer. Sørge for at få sin søvn, komme i seng i ordentlig tid. Spise, så kroppen har noget at arbejde med. Simpelthen nogle flere faste rammer. Man har lidt en tendens til, når man går hjemme og nærmest kun trisser rundt i sit eget hus, så skubber de her spiseintervaller og normale rytmer man har sig, bare fordi, at det bliver ligegyldigt. Men det har jeg jo så også erfaret efter, at det er faktisk ekstremt vigtigt, at vi holder de her rytmer. For det gør bare noget ved kroppen.
Holger: Det er jo skidegodt. Det er jo virkelig positivt. Og det var derfor, jeg valgte at sige ja til dem og pludselig spille teater igen.Det er jo en masse herlige mennesker, man er sammen med. Vi griner, vi pjatter, vi hygger os, når vi øver. Og det giver noget. Det er jeg virkelig, virkelig glad for. Det kan jeg virkelig mærke, at det booster mig lidt. Og det får jeg bekræftet en gang i ugen, fordi jeg går nemlig til… Nu har jeg ikke sunget i 40 år, så stemmen trængte jo ligesom til at bove hjulpet lidt. Så jeg har en aftale med en musiklærer en gang i ugen. Og han presser mig. Og det er også med, om der er luft nok. “Det er egentlig utroligt”, siger han. “Du kan jo synge en hel masse bare med en vejrtrækning”. Det er ingen problem. Og det jeg også godt mærke, det har jeg slet ingen bøvl med. kDet giver altså noget plus på kontoen. Det er jo rent en positiv ting, der sker. Det kan jeg også mærke, at nogle gange kan jeg jo have den herlige boblende fornemmelse i maven. Ej, det er lækkert det her. Det er fedt. Og nu er det forår, og nu kan jeg rigtig komme ud og gøre noget. Og jeg kan mærke, at energien vender tilbage. Så det er bare sådan en kurve, der er fuldstændig opadgående.
Hans Erik: Det vi ser her med Brian og Holger, det er, at vi ser to personer, som er godt i gang. De er godt oppe at køre. Det er jo finpudsning, der mangler nu. Og finpudsning, det er lige ting, der retter sig til, og de får sig trænet op til at få styrken igen. Altså den styrke, der hvor man kan holde til at bruge sig selv. Som Brian siger, jeg kan godt bruge mig selv lidt for meget, og så dagen efter, så er jeg tilbage på sporet igen. Han skal have trænet sig op til at kunne klare lidt flere timer. Og det skal han nok kunne komme til at kunne. Og Holger er et godt sted og har lyst til at dyrke revy og går til sang. Og når vi ser på dem, så se smilet og se, hvad overskuddet er. Det er for øvrigt et blik, som vi har meget for øje. Når vi ser et smil eller det der glimt, der kommer tilbage i os. Når det kommer til stede, så ved vi altid, så skal det nok komme til at fungere godt. Når lyset ligesom er slukket ved os mennesker, så er det faktisk alvorligt. Og det er der, vi skal få hjælpen.
Leon: Så skal man smittes med noget, så er det altså med smil hellere end med corona. Vil du høre lidt mere om at blive lidt klogere på, hvad senfølger er? Så nørder vi det lidt mere igennem i næste afsnit.
