Et stærkt immunforsvar handler ikke kun om at undgå virus – men om hvor robust din krop er, når den møder dem. I dette afsnit ser vi på, hvordan rytme, kost og søvn påvirker din modstandskraft.
Resume
I afsnit 31 af Det Fantastiske Menneske dykker vi ned i immunsystemet og kroppens evne til at modstå infektioner. Med afsæt i hverdagens vaner undersøger vi, hvorfor nogle bliver syge – og andre ikke – selv når de udsættes for de samme vira.
Hans Erik Foldberg forklarer, hvordan kroppens robusthed i høj grad afhænger af rytme og regelmæssighed i hverdagen. Vi ser nærmere på, hvordan kost, fordøjelse og tarmens bakterier spiller en central rolle i immunforsvaret, og hvorfor selv små forstyrrelser kan gøre kroppen mere sårbar. Samtidig bliver søvn, bevægelse og varme afgørende faktorer for kroppens evne til at restituere og holde sygdom på afstand.
Afsnittet giver også konkrete indsigter i klassiske husråd som suppe, havregrød og hyldebær – og hvornår de faktisk virker. Det handler i sidste ende om balance, og om hvordan vi skaber de bedste betingelser for, at kroppen kan gøre det, den er designet til.
Det taler vi om:
- Hvordan immunsystemet påvirkes af rytme og regelmæssighed
- Sammenhængen mellem fordøjelse, tarmbakterier og modstandskraft
- Hvorfor søvn er afgørende for kroppens evne til at restituere
- Betydningen af bevægelse og cirkulation for immunforsvaret
- Husråd som suppe, havregrød og hyldebær – og deres effekt
- Hvorfor det handler om balance frem for perfekte vaner
Hvem er med?
Akupunktør Hans Erik Foldberg i samtale med vært Leon Rask Sørensen.
Lyt hvis du…
- ofte bliver syg og vil forstå hvorfor
- vil styrke dit immunforsvar gennem hverdagsvaner
- er nysgerrig på sammenhængen mellem kost, søvn og sundhed
- ønsker en mere nuanceret forståelse af sygdom og forebyggelse
Praktisk
Podcasten findes på Spotify og YouTube.
Læs afsnittet:
Leon Rask Sørensen: Velkommen til Det Fantastiske Menneske, og også velkommen til dig Hans Erik.
Hans Erik Foldberg: Tak for det, Leon.
Leon: Vi talte rytme og regelmæssigheder i sidste afsnit, og det, jeg tog med mig derfra, det var, at hvis man fastholder de her rytmer og gør det regelmæssigt, så står man stærkere til dagen og til de udfordringer, der måtte komme af den ene eller den anden art i løbet af dagen og i løbet af livet generelt. Hvis man så alligevel rager et eller andet til sig, en infektion for eksempel…
Hans Erik: Så kan man sige, at hvis man er god til at holde en god rytme i sin hverdag, man får sin søvn, man får spist regelmæssigt dagen igennem, man får sin væske, egentlig står i et godt udgangspunkt. Så står man jo betydeligt bedre, hvis man bliver ramt af et eller andet. Et eller andet kan være en forkølelsesvirus, det kan være en forkølelsessmitte, det kan være influenza, det kan være covid også for eksempel. Så jo mere robust vi står, jo større chancer er det for, at kroppen faktisk kan afvise det ved fordøren. Vi har et fantastisk immunsystem, som egentlig er beregnet til at holde fra døren, hvad der skal trænge ind. Vi bruger engang mellem det her med, hvad er det, der gør os forkølet? Vi siger, at det er en virus. Man kunne egentlig også sige: Er det det er virus, der gør os forkølet, eller er det er vores forsvarssystem, som bare har været for svagt?
Leon: Og med det mener du, at vi lige har lavet døren stå lidt på klem?
Hans Erik: Ja, det er der jo noget, der betyder på, fordi vores immunsystem er jo fantastisk til at holde tingene ude. Fordi i sådan et rum som det her, der er måske 200 forskellige forkølelseviruser til stede. Og det betyder jo ikke, at du nødvendigvis bliver forkølet. Kan vi så sige, at det er en af virus, der gør os forkølet? Eller skal vi tænke mere? Hmm. Engang imellem så lukker jeg ladeporten op til, at nogle af de her virus får adgang til at angribe mig. Og så er jeg et let offer.
Leon: Det er sjovt, fordi når man er blevet forkølet, så leder man altid efter syndebukken. Torben var syg først.
Hans Erik: Han sad overfor mig. Skråt overfor mig til det selskab. han skulle være blevet hjemme.
Leon: Og det er hans skyld. Nu vender du så op og ned på det verdensbillede og siger, at det kunne være, at man skulle kigge. Altså hvis der skal tage… Skal man jo ikke tale om skyld på den måde, men…
Hans Erik: Men det gør vi jo alligevel.
Leon: Jo, jo. Men det er jo så det, at man så skal sige, hmm, altså hvorfor blev jeg forkølet? Og så skal man jo så tage den…
Hans Erik: Hvad har jeg for en stakkel, der kan tåle en smule virus? Hmm.
Leon: Det er sjovt. Eller interessant.
Hans Erik: Det er i hvert fald interessant, fordi vi bliver nødt til at konkludere, at hvis der er så mange vira, der suser rundt iblandt os, så er det vel ikke virus i sig selv, der er årsagen. Men de ligger som potentielle farer, der kan springe på os. Men der skal jo være en svaghed, hvor de sætter sig.
Leon: Så med rytme og regelmæssighed kan vi…
Hans Erik: Ja, så kan vi jo faktisk forbygge rigtig meget.
Leon: Er du aldrig syg?
Hans Erik: Jo da. Det er jeg da.. Altså, en gang imellem så er man jo så dum, at man ligesom lever sådan rytmisk, regelmæssigt. Måske spiser man for sent, eller der går lang tid imellem, at man får spist, fordi der er noget arbejde, der tager en eller en interesse, der tager en, eller man kommer til at snakke for meget med naboen, eller vi har lige noget, vi skal have ordnet, vi lige skal være færdige med. Ja, så er vi egentlig i gang med at tærre i vores robusthed, ikke? Og en gang imellem, så kan man også være uheldig og få noget at spise, som ikke er særlig lødigt. Man springer på en pizza, som måske er så meget understøttende for ens robusthed, så man er et lettere offer for at blive angrebet af et eller andet.
Leon: Men nu siger du så pizza. For jeg kan lige så godt bare krybe til korset og sige, jeg var alene hjemme i går, og jeg bestilte en pizza. Og den smagte dejligt, og den var god, og jeg blev ramt af kvalme bagefter.
Hans Erik: Du blev ramt af hvad?
Leon: Jeg var kvalm bagefter, for det er jo sådan, det er med pizza. Men det gjorde jeg. Er det så i det øjeblik, at jeg har spist den her pizza i går, at nu er mit immunsystem fuldstændig svækket, eller hvor mange pizzaer skal jeg have?
Hans Erik: Men bliver du kvalm, så er det jo et tegn på, at dit mavesystem har haft svært ved at omsætte det. Og hele vores immunsystem starter faktisk fra maven. På samme måde, som når vi spiser, så kommer maden ned i maven, og det møder et bakteriefilter, der siger SPAR TO, altså en syrekoncentration. Maven producerer mavesyre, som har et pH-niveau, der er nede på 1,5. Det er altså kraftig, kraftig syre. Det er ligesom saltsyre. Og den syrevirkning, der er nede i maven, den er der for at sikre sig, at det mad, der kommer ned, det bakterier, der måtte være, de proteiner, der er i bakterier, at de bliver nedbrudt af syren. Så er de uskadeliggjort, og kan lave ravage længere ned i fordøjelsesystemet, hvor vi så optager dem, og så er de suset ud i kroppen, når vi bliver syge af dem. Men når du får kvalme af din pizza, så er du faktisk i gang med at svække din naturlige første barriere til dit fordøjelsesystem, og er dermed lettere at angribe.
Leon: Så det går så stærkt?
Hans Erik: Det går forholdsvis stærkt, eller man kan sige det på en anden måde, de laver simpelthen forstyrrelse i din bakteriesammensætning ned i tarmsystemet. De her 1,3 kilo bakterier, der ligger nede i tarmene, de skal være i en rimelig balance. Hvis de er det, så ved vi, at de faktisk understøtter vores immunsystem. Og når de understøtter vores immunsystem, men pludselig bliver forstyrret, så er det en understøttelse af immunsystemet, som slår fejl. Og så er barrieren udad til, så er den mindre sikker, og så er vi lettere påvirkelige. Så de her 12-18 timer efter, du har spist, der er du mere modtagelig.
Leon: Og så spiser jeg pizza, og så siger du til mig, at der er 200 forskellige vira herinde, så jeg kan være stensikker på, at de næste par dage, der ligger her sammenkrøllet og i fosterstilling?
Hans Erik: Nej, nej, slet ikke. Det, der kan måske være, det er, når du har spist pizza, så slapper du måske godt af i forvejen, og hviler og bruger rigtig noget energi. Ja, så har kroppen jo egentlig mere energi du måske ville have brugt på andre ting, til at hjælpe til at lukke hullerne, og komme tilbage til ligevægten igen. Så det er jo ikke, fordi man bliver syg, fordi man spiser pizza. Pizza kan vi ganske udmærket. Og jeg vil våge at påstå, det at få mad, som ikke er lødigt, en gang imellem, så vi også tilvænner vores system, og kan tåle at få noget, der falder uden for skiven, af det, der måske er superfood, det hjælper altså også til vores robusthed. Fordi den, som spiser asketisk konstant, er ikke nødvendigvis særlig robust. Men der er jo forskel på at få noget en gang imellem, og så måske, at det er en tredjedel af ens kost.
Leon: Men hvis jeg så bliver ramt, hvis jeg bliver syg, ikke fordi jeg nødvendigvis har spist pizza i går, men fordi nu er det blevet min tur til at blive ramt. Hvad gør man så?
Hans Erik: Din tur til at blive ramt, det er jo, hvis du er svækket på en eller anden måde. Så kan der være nogle metoder, man kan bruge til at hjælpe, til at understøtte, at ens immunsystem kan fungere bedre. Noget af det, der er fremme af vores fordøjelsesystem, det er sådan noget som at spise suppe. En hønsekødssuppe, det er en suppe, som er ekstremt nærende, og som går direkte ind i det lag i vores immunsystem, som understøtter vores modstandskraft udad til, vi kan sige, vores soldater, der skal beskytte os. Suppe bringer balance i vores fordøjelsesystem, så hønsekødssuppe kan rigtig mange gange være en god idé at tage her. Og hvis vi har hobet noget op i os, fået crap-mad og skal finde balancen igen, så kan suppe også være en rigtig god ting til at hjælpe til at få den her balance. Vi ser, at når man får hønsekødssuppe, så hjælper det lymfesystemet til faktisk at fungere bedre, tynder lymfen og gør, at lymfen kommer bedre ud og virker og får ryddet op i vores organismer. Jo bedre kroppen har muligheden for at få ryddet op, jo hurtigere der rent bord i forhold til, hvad immunsystemet skal tage sig af, og jo mere konkret kan den være, hvis der er et virusangreb. Når et virus kommer i vores organismer, så er det jo typisk, at den kommer ind, hvis det er en luftvejsvirus, så er det jo typisk, at den kommer ind via næsen eller via munden, rammer vores slimhinder, og så går den til angreb dybere ind i vores system. Og så er det, vi kender i næsen, at vi får løbenæse eller er det en influenzavirus, så går det ud og virker i vores led og vores muskler og giver den her muskelømhed eller influenzalignende tilstand. Det er her hønskødssuppen også kan være fin. Men hvis vi skal lige kigge lidt tilbage, jeg kan godt lide at kigge lidt tilbage til, hvad vores forældre, bedsteforældre og længere tilbage har gjort. En af de der ting, som jeg kan huske, da jeg gik på efterskole, det var det der med havregrød, man kunne blive serveret for. Jeg kan huske på en efterskole, der var vi på et tidspunkt, der tænkte, at det kunne noget være fedt, at vi kunne få lov til at være syge. Sådan ret mange. Så halvdelen af efterskolen, der er syge, er over til forstander inden og så spørger om, jeg har det altså rigtig, rigtig dårligt. Du skal da lægge dig op i din seng. Og så var belønningen faktisk, at man fik havregrød. Og eventuelt kunne man få saft i også. Og nogen kunne jo godt lide havregrød, men det var altså ikke så mange. Så det betød, at 70-80 procent, de har erklærede sig altså raske, da de kom hen imod midteren, for så sjovt var det altså heller ikke at lægge syge.
Leon: Men du var glad for havregrød?
Hans Erik: Jeg kunne godt lide havregrød. Men havregrøden er lidt fantastisk, fordi der vender vi tilbage til maven igen. Når man får havregrød, så er det grød, det er varmebehandlet. Det, at det er varmebehandlet, det gør, at det er lettere fordøjeligt. Og mad, så er vi tilbage til suppen også, mad, der er lettere fordøjeligt, der er forarbejdet, altså hvad skal man sige, nedbrudt ret meget, det gør, at kroppen ikke skal tage sig ret meget af og nedbryde det. Så den skal bruge mindre ressourcer på at nedbryde maden, og har dermed mere overskud til at bekæmpe virus og virusinfektionen. Så det er noget af det, der kan understøtte et virusangreb, som man faktisk står bedre, når man skal gå den igennem.
Leon: Men siger du så også, at havregrød, som jo har været varmet op, er det så bedre end havregryn?
Hans Erik: Ja, fordi…
Leon: Fordi jeg spiser havregryn, ikke? Det giver mig en god mæthedsfornemmelse. Jeg er mæt langt op af dagen…
Hans Erik: Ja, det er fantastisk. Og det er alletiders i vores hverdag, ikke? Fordi havregryn, det er en superfood. Og jeg ved godt, der er nogen i dag, som vil påstå, at det ikke er en superfood. Men der vil jeg så bare gå ind og sige, ja, det er korrekt, hvis man så har problemer med sit blodsukker, og blodsukkeret har en tendens til at ligge for højt, så ligger der noget af det, vi talte om i sidste afsnit, der i hvert fald ikke er blevet opfyldt, ja, så kan sådan noget som havregryn faktisk gå ind og være en uheldig fødevarekilde, fordi den laver et højere blodsukker. Men den, som har et velreguleret blodsukkersystem, der er der ingen problemer med havregryn, tværtimod. Der ligger det et solidt grundlag til, at kroppen har virkelig noget at arbejde med.
Leon: Så når du siger havregrød, det er, hvis man har fået lidt infektion?
Hans Erik: Hvis vores organisme har travlt med at skulle bekæmpe en infektion, så kan det være godt at få noget rigtig mad, som vi også har talt om tidligere. Suppe er lavet på rigtig mad, havregrød er lavet på rigtig mad, altså havregryn, og når det er varmebehandlet, så er det lettere tilgængeligt fordøjelsesmæssigt.
Leon: Så der er et par husmortricks, hvor man kalder det husmorråd, men det, der er med husmorråd, det er også dem, der…
Hans Erik: Det hedder husråd, ja. Men det er jo husmoderen, der stod for at levere rådene.
Leon: Det jeg bare vil sige også, det er jo dem, der virker, det er jo dem, han altid vender tilbage til, for det er det, der virker.
Hans Erik: Og de virker, hvis vel at mærke, vi har vores system nogenlunde på plads. Fordi har vi ikke vores system på plads, har vi det der med rytme og regelmæssighed, som vi får levet på, ja, så bliver jeg nødt til at sige, så virker de gamle husråd, ikke? Og så kan man sige, er det fordi, de gamle husråd, de ikke er gode nok? Nej, det er simpelthen fordi, du er skvat. Altså, du har fået skabt en organisme, som er så meget ud af balancer, og er så lidt robust, at det, som normalt ville kunne virke, det virker ikke engang på dig. Og så er det bare ladeporten, vi har åbnet. Ej, så har vi åbnet direkte, dybt ind i vores system, og så er der virkelig mulighed for, at vira kan gå dybt. En covid, hvor vi står solidt i forvejen, er typisk ikke særlig farlig for vores organisme. Men en covid, som angriber os, hvor vi bliver fanget på det forkerte ben, altså, hvor vi er ustabile i forvejen, det er her, det er uheldigt. Noget af det , jeg har set adskillige gange i klinikken, med mennesker, som virkelig er blevet syge af covid, det er typisk, at det har været koblet med længere tid stress, eller man har været i nogle livssituationer, hvor man har været presset af et forhold, der jo vil gå i stykker, eller lige på en skilt, eller total overarbejde eller for meget mental aktivitet med arbejde, eller hvad den nu har bekymret en. Man har stået svær i udgangspunktet, desto dybere kan virus virke ind i vores system. Og det er det, vi skal have respekt for.
Leon: Så det handler om at få, altså hjælpe immunsystemet til at gøre det, immunsystemet er bedst til?
Hans Erik: Er skabt til at gøre, og understøtte det.
Leon: Og det gør man med sine kost, det gør man med at drikke, og det gør man med at få motioneret, og det gør man så også med søvnen.
Hans Erik: Ja, det du siger med at motionere, altså det er jo, det er at vi får rørt os. Når det bliver snakket om de her 10.000 skridt, som i undersøgelserne er de 7.000 skridt, som viser, at når vi har de 7.000 skridt, så har vi gjort, hvad der egentlig er væsentligt. Vi kan godt gå op på 10.000 skridt, det giver en lille smule mere, men det er egentlig ret meget. Så lad være med at blive disillusioneret, og få gået 10.000 skridt til 7.000 skridt, så er vi godt på vej. Men det hjælper til den her bevægelse og cirkulation i vores organisme. Og det er igen noget af det, vores immunsystem har brug for, det er at kunne komme frem og virke der, hvor det skal gøre gavn. Og det kræver altså, at vi får os rørt. Hvis ikke vi får os rørt så meget, så har vi en mindre modstandskraft. Men søvnen? Svækker det vores modstandskraft, at vi får for lidt søvn?
Leon: Jeg har lyst til at svare JA, det gør det.
Hans Erik: Så er du nok heldig, at det er faktisk også sådan.
Leon: Men vi ved godt, at søvnen er vigtig. Har man hørt nogle af de andre afsnit også, så har vi også været inde på det. Hvis man lige er stået til det her afsnit, hvorfor er det, at søvnen er så vigtig? Fordi hvis jeg ikke sover nok, så føler jeg mig bare træt dagen efter, og får ikke rigtigt præsteret. Men det kan jo blive farligt på langt sigt, hvis man ikke sover.
Hans Erik: Ja, der er nogle faremomenter i at ikke få sin søvn, fordi det går ud over kroppens evne til ikke at kunne restituere sig. Det der er i forhold til manglende søvn på den korte bane, det er typisk, at det immunsystemet, der kommer til at lide under det. Så de funktioner, som immunsystemet skal tage sig af og sikre barrieren udadtil. Det bliver svækket, og ens modstandskraft bliver simpelthen trukket tilbage i kroppen. Og dermed begynder vi så igen at lukke op for ladeporten. Så mange vil også kunne genkende, at de bliver ramt af infektion, når de har været ustabile på deres søvn. Mange kender også det, at jeg sov ikke ordentligt to nætter i træk, og så fik jeg min forkølelse, eller så fik jeg min influenza.
Leon: Og så vil man ofte sige, at jeg vidste, at der var noget på vej, fordi jeg har også sovet dårligt. Og så bliver forkølelsen den, der får skylden for, at man ikke har sovet godt nok.
Hans Erik: Ja, sådan kan det være, eller omvendt, at forkølelsen bliver lukket ind. Men det er lidt den der med at få øje på, hvad kom først? Var det vores egen svækkelse, vores egen mangel på robusthed, eller… Ja, virussen ligger i hvert fald på lur hele tiden.
Hans Erik: Og så ved jeg, at du har noget i forhold til at holde dig varm, altså holde sig varm. Jeg har en datter, som er et meget varmt barn, og hun tager altid sine strømper af. Og når hun så har haft sådan en forkølelsesstur, og hun render rundt i barfodet hjemme, så siger hun, at du skal tage nogle sokker på, tage nogle strømper eller nogle sutsko på. Og så siger hun, at jeg fryser ikke. Jeg fryser ikke. Og det er det, der lige slår hovedet på sømmen, med det du mener med, hold sig varm, er det ikke det?
Hans Erik: Jo, det kunne være en. En af dem i hvert fald. Jeg tror faktisk, at din datter taler ret, når hun siger, at hun fryser ikke. For hun oplever ikke, at hun fryser. Hvis du så mærker på hendes fødder, så er de iskolde. Men den, der registrerer temperaturen, thalamus heroppe, den sidder altså heroppe, den sidder ikke nede i tæerne. Så hvis temperaturen er fin opad til, så oplever vi det, ikke som om vi fryser. Hvis vi har en indre varme, ekstra indre varme i vores kerne, så suser den varme opad. Det er varmens natur, eller det er rent fysik, varme stiger opad. Så når vi får signal til hjernen om, at vi har varmet nok, så skal vi have det afkølet. Og så kan vi godt blive kolde derude i yderområderne. Det pokkers ved de der kolde fødder. Det her er, at vi ved, at er der kolde fødder, så er der også mindre gennemstrømning ved næseslimhænderne. Og mindre gennemstrømning, blodgennemstrømning ved næseslimhænderne, det betyder, at blodet trækker sig tilbage der. Og så kan næseslimhænderne nemmere blive angrebet af et virus. Og det var det der med ladeporten, der stod åbent. Så er der adgang.
Leon: Jeg begynder at fornemme den der røde tråde, du gerne vil have frem med i dag.
Hans Erik: Og skal vi så tage en af de der, som du kalder husmoderråd, som er et husråd; Så har vi jo tilbage i tiden, det her med at bruge hyldebærsuppe. Eller drikke hyldebærsaft. Og hyldebærsaft, det er en saft, der virker på vores organisme, faktisk ved at det laver en lille svedreaktion i overfladen af vores krop. En lille svedreaktion, det er faktisk at få blodet til at komme tilbage til slimhinder, overfladen, få blodet ud til overfladen og skabe en lille bitte svedreaktion. Gammelt princip i naturmedicin, når noget angriber ind i vores organisme, kan vi så lave en svedreaktion, så kan vi stoppe forkølelsen eller jage virus ud. Man har så siden hen fundet ud af, at der er faktisk et stof i hyldebærsaft, som er gunstig i modtræk til en forkølelsesvirus. Men den gamle iagttagelse, med den her lidt sveddrivende effekt, den holder. Men jeg skal sige det i forhold til hyldebærsaft, eller hvis man nu koger varme hyldebær, laver hyldebærsupper, så forstærker man jo den her varmeeffekt. Når man bruger det, så skal man bruge det i kort tid, så det er i starten af en infektion. Man skal ikke blive ved med det. For hvis man bliver ved med det, så åbner man porerne, og så lader man døren stå åben til at der kan søges endnu mere ind i vores organisme. Så det er i en startfase, der skal vi bruge det, og så skal vi stoppe. Og det har vi bare svært ved i Vesten. For hvis noget ikke er godt til en eller anden ting, så er det godt at få mere af det, og fortsætte med det. Nej. Der er et vindue for, hvornår det er optimalt. Det er i startfasen. Ud med skidtet. Og så er det færdigt.
Leon: Så kan vi lige have afklaret, hvad jeg tror er en myte. Det kan du så be- eller afkræfte nu. Jeg kan sætte mig op på en motionscykel, og så kan jeg svede den her virus ud. Det kan jeg i et kort vindue, til at starte med. Men jeg skal ikke gøre det gennem hele min forkølelse.
Hans Erik: Det har du fundet ud af.
Leon: Nej, for guds skyld. Jeg har ikke været på en motionscykel. Men det er bare sådan en tankegang.
Hans Erik: Ja, og det vil understøtte det. Specielt hvis du har levet med en rytme og en regelmæssighed, generelt i forvejen. Fordi så har du jo robustheden til, at kan levere den indsats.
Leon: Men det jeg spørger om, det er, om man under hele sin forkølelsesperiode, nu siger du den her varmereaktion, og med hyldesaften, kan skabe den her. Men det kan man jo også ved at svede det ud af, til at tage i motionscenter. Det må man gerne? Det kan man godt? Det hjælper?
Hans Erik: Ja, men du skal bare ikke udmatte dig. Du kan gøre det i kort tid.
Leon: Okay, men jeg må gerne gøre det i kort tid, flere dage i træk.
Hans Erik: Hvorfor skal du gøre det i flere dage i kort træk?
Leon: Fordi hvis jeg har gjort det i kort tid, den første dag, så er processen, den gode process.
Hans Erik: Så er der meget sandsynlighed for, at du har brændt det af. Og så er det det. For det optimale, det er, at du vil gøre det i 15-20 minutter. Men lad være med at udase dig. Bare kom op og sæt pulsen op, og du får den der lette svedereaktion. Det er ikke den kraftige svedereaktion, vi skal have fat i. Det er den lette svedereaktion.
Leon: Og så vil jeg gerne lige vende tilbage til det der med, at holde sig varm. Fordi det kan være, det ligger så latent i dig, at det giver helt fuldstændig mening. Men med at holde sig varm, betyder altså, inden du fryser. Hvad ligger der i det?
Hans Erik: Det at holde sig varm, det er, at man sørger for, at man ikke går og småfryser, når der er noget på vej. Hvis der er noget på vej, en virus, der er på vej til at angribe os, så gælder det om at holde sig varm. Det er der, man hører efter, hvad sin bedstemor eller oldemor sagde, i forhold til at klæde dig på og holde dig varm. Tag en jakke på, når du går ud. Tag et tørreklæde på, så du ikke bliver kold omkring halsen. Tag en hue på, hvis det er det, der er nødvendigt.
Leon: Det var også, da jeg var ung, min jævnaldrende i 7. og 8. klasse, der ligger mange år tilbage, der havde de der toppe, hvor man kunne se fra navlen og ned, og der sagde alle de gamle, det er maveskin, det bliver koldt. Der var faktisk en mening med at gå og sige det?
Hans Erik: Ja, det var der. Men der bliver jeg så nødt til at sige igen, hvis det er sådan, at mennesker har levet sig tilpas usundt, at der er en form for overvarmning i kroppen, så kan man godt tåle at være klædt på den måde. Så det er altid en spørgsmål, hvordan indtræffer balancen. Altid et spørgsmål om balance. Hvis vi er varmere af natur, så kan vi tåle mere afkøling. Hvis vi er koldere af natur, så er det, at vi skal klædes på og holde os varme. Altid bevare en balance.
Leon: Og var det opsummeringen i forhold til det her, altsså skal balancen være i orden? Hvis man kommer i ubalance, så kan man gøre noget for at komme tilbage i balance. Når man er i balance, så er kroppen og organismen…
Hans Erik: … i sin bedste tilstand af at kunne forsvare sig og holde os sunde og raske.
Leon: Hvis man har lyst efter at have lyttet til det her, og måske også for i afsnit, at gå tilbage og lytte til nogle af vores tidligere afsnit, så tror jeg faktisk, at man med det her i baghovedet kan få endnu mere ud af de andre afsnit. Selvom det handler om noget, som man måske ikke selv har. Det kunne være en hjernerystelse. Men så kan man tage det her med og sætte det ind i de afsnit. Så det skal man være velkommen til. Tak for en lærerig snak.
Hans Erik: Selv tak, Leon.
