I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan rytme og regelmæssighed påvirker kroppen, og hvorfor små justeringer kan gøre en stor forskel.
Resume
I dette afsnit af Det Fantastiske Menneske taler Leon Rask Sørensen og Hans Erik Foldberg om kroppens behov for stabile rytmer, og hvordan regelmæssighed kan være en forudsætning for at fungere optimalt.
Vi kommer omkring, hvorfor kroppen trives med en vis rytme i både søvn, måltider og væske, og hvad der kan ske, når de mønstre bliver for ujævne.
Hans Erik forklarer, hvordan mad tidligt på dagen kan påvirke kroppens energi og overskud til at sætte gang i vedligehold og reparation, og hvorfor mange oplever lavere energi, når de skubber dagens første måltid for langt.
Samtalen folder også ud, hvordan væskebalance spiller ind på kroppens regulering, og hvorfor vand som udgangspunkt er det mest stabile valg. Afsnittet runder desuden faste, stimulanser og begrebet lødig mad som mad, kroppen faktisk kan omsætte og få energi af.
I dette afsnit taler vi om
• Hvorfor kroppen fungerer bedst med rytme og regelmæssighed
• Morgenmad og tidspunktet for dagens første måltid
• Energi, overskud og kroppens reparations- og vedligeholdsprocesser
• Faste, spisevinduer og forskellen på at overleve og at have overskud
• Væske, vand og hvorfor ujævn væskeindtagelse kan mærkes i kroppen
• Lødig mad, stimulanser og hvad kroppen kan omsætte
Hvem er med?
Akupunktør Hans Erik Foldberg i samtale med Leon Rask Sørensen.
Lyt hvis du…
• … vil forstå hvorfor din energi kan svinge, selv når du gør det rigtige
• … har svært ved at få stabile vaner med søvn, mad eller væske
• … er nysgerrig på faste, spisevinduer og hvad der giver bedst effekt i praksis
• … vil have en jordnær forklaring på, hvad kroppen har brug for for at fungere godt
Læs afsnittet:
Leon Rask Sørensen: Velkommen til Det Fantastiske Menneske, et jubilæumsafsnit, afsnit nummer 30. Velkommen til, og tillykke med det, Hans-Erik.
Hans Erik Foldberg: Selv tillykke.
Leon: Vi er nået ekstremt langt omkring, når vi sådan ser tilbage, og det er ikke fordi, vi skal lave sådan et sammenklip og et potpourri af alt, hvad vi har været igennem. Men vi starter med hjernerystelse, vi har talt om senfølger, vi har talt om søvn, vi har haft noget med ryggen, vi har haft alle mulige ting…
Hans Erik: Øjne og fertilitet…
Leon: Vi har været næsten hele vejen rundt og så alligevel ikke, for der er masser, vi kan tale om endnu.
Hans Erik: Ja, det er utroligt, hvad mennesker kan komme i tanke om – at fejle.
Leon: At komme i tanke om at fejle… Men det har måske alligevel noget, ikke at man kommer i tanke om, at man fejler noget, men uden at pege fingre; ofte så skal man måske kigge lidt indad i forhold til, hvad man begynder at fejle, i nogle tilfælde i hvert fald. Det skal jeg lige prøve at forklare lidt nærmere om lidt. Det, jeg gerne vil sige med alle de her afsnit, vi har været igennem, der ligger sådan et underliggende tema i forhold til, at vi skal gøre tingene rigtigt, og vi skal gøre tingene regelmæssigt. Og derfor skal vi tale rytme og regelmæssighed i dag. Var det en meget lang indflyvning til det her?
Hans Erik: Ja, det er fedt. På den måde har vi inviteret lytterne godt med rundt. Og hvem havde gættet, at den endte lige præcis her?
Leon: Jeg havde ikke, da jeg startede, det må jeg erkende, men det er det, vi skal tale om. For det der med at bryde rytmer i forhold til at følge et manuskript og sige, at nu gør vi det, det kan også være sundt en gang imellem at bryde lidt ud af det. Men nu skal vi altså tilbage til rytme og regelmæssighed. Hvorfor er det så vigtigt?
Hans Erik: Leon, jeg skal lige høre noget først. Hvordan har du det bedst: Hvis dit hjerte kører fuldstændig regelmæssigt? Eller hvis det er sådan lige lidt slinger i valseen? Hvordan har du det bedst?
Leon: Jeg har det allerbedst, når jeg ikke opdager, at det slår. Altså når jeg ikke tænker over, at det slår, fordi det bare kører
Hans Erik: Altså lykkelige uvidenhed?
Leon: Nej, men fordi jeg vil opdage det, hvis det begynder at slå, atypisk. Og det er det, jeg mener med, at hvis jeg ikke opdager, at det slår, så har jeg det rigtig godt.
Hans Erik: Man har faktisk opdaget, at risikoen for at få et hjertetilfælde er større, hvis hjertet kører fuldstændig i skabelon, i stedet for at den har en lille variation.
Leon: Hvordan hænger det så sammen med det, vi skal tale om i forhold til, at det skal køre?
Hans Erik: Ja, det er jo det der med rytme og regelmæssighed. En vis rytme er rigtig sund, men en gang imellem noget, der lige rører lidt ved regelmæssigheden eller rytmen, det kan måske være fint. Men prøv at lægge mærke til, at jeg sagde ordet her, rører lidt ved rytmen eller regelmæssigheden. Jeg sagdeikke , at det rører voldsomt meget ved rytmen og regelmæssigheden. Hvordan tænker du, hvis det var sådan, at hjertet banker voldsomt igennem?
Leon: Jamen, det kommer lidt an på, hvordan og hvorfor det gør det.
Han Erik: Hvis du er forelsket, så vil det være i orden?
Leon: Ja, så vil det være i orden. Eller hvis jeg lige skulle løbe efter en bus, fordi jeg var kommet for sent ud af døren, så ville det også være i orden.
Hans Erik: Men helst i en vis form for rytme?
Leon: Ja, jeg ved ikke, hvordan man imiterer et hjerteslag på både billede og lyd, men hvis det bliver uregelmæssigt, så vil jeg også gerne have, at det ret hurtigt finder tilbage til sin rytme.Ligesom når man siger, at der sprang hjertet et slag over, fordi man blev kortvarigt forskrækket, men så ryger det jo ligesom tilbage igen. Så vil jeg gerne have det.
Hans Erik: Så er vi trygge…
Leon: Hvis vi så lige skal holde snuden lidt mere i spor, og lige har ridset op vigtigheden af det her regelmæssighed, hvad ligger du så i det?
Hans Erik: Jamen regelmæssighed er en væsentlig forudsætning for, at vores krop kan yde optimalt. Altså hjælpe os til, at den leverer det, vi gerne vil have den til at levere. Hvis vi kigger på vores organisme, kigger i brystkasseområdet, så har vi to ting, som repræsenterer en vis rytme, en regelmæssighed. Det er vores vejrtrækning. Altså vi trækker vejret ind en 15 gange i minuttet. Og venter vi på pulsen, eller yder hårdt, eller hvad vi nu gør. Men alt sådan en 15 gange i minuttet, og pulslsaget ligger på cirka de her 60. Og det er Det er en gang i sekundet. Så det viser det her med, at kroppen har ind i dens natur indbygget, at det er en fordel at holde en vis rytme. Hvis vi så helbredsmæssigt bliver påvirket, så kan vi se, at pulsen kan komme til at blive højere. Jeg har en hurtig puls, den ligger og kører op på 80, der må være noget galt med mig. Jeg har en meget lav puls, den ligger og kører under de 60. Det er her vi så ser mange sportsudøvere, som er så stolte af, at pulsen ligger på de her 55 -50 stykker, fordi det er et tegn på, at jeg har en god kondition. Det bliver bare nødvendigt at sige, at det kan også være et tegn på, at du er på vej til at udtære hjertesystemet. Fordi på et tidspunkt så dykker den ned, og så er det måske en pacemaker, der skal til. Det er ikke altid bare lige et sundhedstegn.
Leon: Jeg er en gang blevet opereret, og da jeg skulle vågne fra narkosen, så bliver man jo også monitoreret. Og mens jeg lå der og var stadigvæk bedøvet og lidt vågen, så røg det, som jeg bilder mig ind af min hvilepuls, så langt ned, så alle de der alarmer, de bimlede og bamlede jo hele tiden. Og så kom de jo også løbende, alle de der sygeplejersker, og tænkte…
Hans Erik: Var dette trick du kunne?
Leon: Nej, og det var da smadret irriterende, fordi man er meget, meget træt, når man lige vågner op, for de bliver jo ved med at sige, hallo, er du der? Ja, for pokker!
Hans Erik: Vi vil gerne have det inden for et eller andet vindue, fordi det er et tegn på, at så kører det godt. Det er ligesom bilen, vi vil gerne have, at den kan køre i tomgang, men vi vil helst have den til at køre så langt ned i tomgang, at den faktisk går i stå. Og det samme er det med vores system. Så det her med en rytme, det er åbenbart noget af det, der er gældende for os mennesker. Vi har også en rytme i, at vi står op og er vågne og i aktivitet, vi giver ned, og så går vi mod natten, hvor vi sover, og så er vi ligesom i den fase, hvor vi lader systemet op og genopbygger systemet, og så vender den rundt, og så har vi sådan en cyklus der, døgnet igennem. Og vi ved, at mennesker, som er gode til at holde en vis rytme i det her, de fungerer bare bedre. Vi har jo hørt det i flere år, med hensyn til skolebørn, de skal altså have deres søvn, fordi ellers kan de ikke fungere og præsterer i skolen, og holdda op, som det har slået igennem. Når jeg tænker tilbage på, da jeg var barn, så var forældrene så var forældrene ikke så gode til at få deres børn i seng, i hvert fald ikke klokken syv om aftenen. Da jeg var barn, så ville det jo blive opfattet, som om man ikke kunne lide sine børn, så det var derfor, de skulle puttes i seng. Men det her med en god længde på søvnen, det har vi fundet ud af, det har en kæmpe effekt for os. Det gør, at så er kroppen in charge, altså den har et godt bundniveau, hvor den kan rykke fra. Men noget af det, jeg synes, der ofte kan knibe i forståelsen af det her med rytme, det er det her med at spise.
Leon: Men det er fordi, når du siger det der med, så står vi op, og så går vi i gang, og så klarer vi hele dagen, og så går vi i seng, og pulsen og vejrtrækning, det er sådan rytmer, som jeg tror, mange af os tager for givet. Det er jo sådan, det er. Det er jo sådan, vi altid har gjort. Altså hjertet og vejrtrækningen, det klarer sig selv. Det behøver vi ikke engang at tænke over. Vi tænker faktisk heller ikke over, tror jeg, at nu står vi op og skal i gang, og nu går vi i seng, fordi det er så indkorporeret i os, at det er sådan, det er.
Hans Erik: Så det med børstænder, altså?
Leon: Børstænder, hvis det ikke er blevet lagt ind som en vane, det tror jeg ikke, man sådan tænker over, men man siger, at man skal huske at gøre børstetænder.
Hans Erik: Kroppens måde, kroppens værne, det er at have hjertet til at slå inden for en vis vindue, kunne man sige. Eller trække været inden for en vis vindue. Men hold op, hvor kører det så nemt?
Leon: Så kører det jo.
Hans Erik: Det kører så nemt, fordi vi behøver at tænke over det. Det ordner sig selv. Gad vide, om vi kunne hjælpe os selv til at have godt nok med brændstof på vores system, tænker jeg, ved at måske også lægge sådan noget med at spise ind i en vis rytme.
Leon: Men det behøver man ikke, fordi i mange år har jeg ikke spist morgenmad, fordi jeg ikke er sulten af morgenen, jeg har ikke nogen appetit. Jeg skal lige have min kaffe, og så til formiddag eller måske til frokost.
Hans Erik: Du skal have din æter, der ligesom vækker dig. Jeg kan huske, da jeg var barn, så puttede vi sådan noget æder i om vinteren, når motoren alt vil starte, så lige lidt æder ind i indsugningen, og så kunne vi pisse den kolde motor i gang. Det er jo lidt den måde, du bruger kaffe på, eller har brugt kaffe på, måske.
Leon: Og så er det ikke altid, at der har været tid til at spise morgenmad og sætte sig ned og gøre det i systemet. Så bliver det en rytme og en regelmæssighed, at så spiser jeg til formiddag eller til frokost, hvis jeg er sulten.
Hans Erik: Havde du altid masser af energi?
Leon: Nej, det havde jeg ikke, men at lave den kobling til at sige, at det er nok noget med det, jeg gør, der var jeg jo ikke. Og selvom, at man har fået tudet ørerne fuldt af, at man skal spise sin morgenmad, det er det vigtigste måltid, så er jeg ikke sulten. Jeg spiser, når jeg er sulten, og det er jeg ikke.
Hans Erik: Hvorfor skal du spise, hvis ikke du er sulten? Det er jo det argument, der typisk kommer i gang. Jeg har altid haft det lidt sjovt, når sådan nogle mennesker har sagt, at de kunne tage fem kilo på, uden at opdage det, og så tænkte jeg, at det er noget sludder. Det kan ikke lade sig gøre. Indtil jeg fik mit femte barn, og så havde jeg lidt problem med at få spist morgenmadden faktisk, og begyndte at trække ud med den. Pludselig stod jeg på vægten, og så havde damen taget fem kilo på, uden at opdage det. Og wow, det var så opskriften på, hvordan man tager på. Det har jeg faktisk mange, mange år, og alt kunne finde ud af at tage på. Så ved jeg også at begynde at lave uregelmæssighed med at spise min morgenmad, så kom den faktisk uden i opdager. Wow, kæmpegevinst. Hvilket jo nok de fleste synes, at det ikke er en gevinst, bare lige at tage på. Men rigtig mange gange har jeg set, at nøglen til at tage på, på den uhensigtsmæssige måde, og den overraskende måde, og det man ikke ønsker, ja, det er faktisk at begynde at blive uregelmæssigt i det, man gør.
Leon: Men hvad er det så, der ligger i det regelmæssige, i forhold til, at man får spist, når man står op, og man får spist til formiddag, og til forkoster, og lidt til eftermiddag, og så til aften, og så?
Hans Erik: Det, der er rigtig godt ved det, det er, at når vi får spist inden for den første time af, at vi står op, så kan vi se, at, og det er jo sådan, at vi kan afsløre i pulsen, vi kan se, at kroppen simpelthen omsætter det, man får at spise, og giver grundlaget for, at der er masser af energi til kroppen at trække på. Og det betyder, at når der er masser af energi, så går kroppen op i et niveau, hvor den siger, jeg tør godt at sætte gang i masser af processer. Jeg tør godt at sætte gang i reparationsprocesser, vedligeholdsprocesser i organismen, det er kroppens tilgang, det her. Fordi der er jo netop overskud. Hvorimod, hvis kroppen ikke får præsenteret noget mad inden for den første time, ja, så begynder den ligesom at justere ind på at sige, hey, vi skal lige passe på, vi sætter for meget gang i processer, som kræver for meget energi, for der er smalle steder i bredgade her, der er ikke for meget mad, vi bliver nødt til lige at geare lidt ned. Vi skal jo have personen her til at kan drifte.
Leon: Og det kan man jo trække tilbage til førstenalderen, altså hvorfor det er inkorporeret i vores organisme i dag. Perioder, meget gamle dage, hvor der var mangel på mad, eller hvor man selv skulle ud og skaffe sig mad, eller nedlægge et bytte for at få noget mad. Hvis man ikke lige kunne det, så kunne der jo gå lang tid, før man fik mad, og så allerede der har kroppen justeret sig ind til at have den der tankegang, eller hvad?
Hans Erik: Ja, det kan du i hvert fald sige. Man kan i hvert fald sige, at i den tid, hvor vi har levet meget af kornprodukter, der er den tankegang, som jeg beskriver her med, at kroppen skal have det inden for en times tid, der er den totalt gældende. Vi kan så sige, at hvis det er sådan, at vi lever mere kødagtigt, altså protein tilgangen, eller mere fedtvejen, hvor vi ikke kører rigtigt i kuldhydrater, ja, så kan kroppen godt finde ud af det, hvis den har mere på lager, at den kan finde ud af at trække af det. Dog bliver jeg bare nødt til at sige, at noget af det, jeg har observeret, altså vi har de her kost-trends, hvor man for eksempel siger 8-16, altså man spiser inden for en vindue af 8 timer, og så har man en faste periode på 16 timer. Det vi kan se, det er, når mennesker netop ser efter at komme i gang med deres morgenmad først på dagen, altså inden for den første times tid, også efter det princip der, så får vi faktisk den bedste effekt af den her 8-16 halløj. Og man kan også se, at de undersøgelser, der er lavet på det, de viser faktisk den bedste effekt af den her tilgang, netop når man får det startet fra morgenen med at spise. Men det bliver bare lidt svært ind i den kultur, vi har måske, fordi hvis jeg starter med at spise kl. 8 om morgenen, og kun må gøre det 8 timer frem, så er jeg lidt på den socialt i forhold til min aftensmad, fordi den ligger måske ved 5-6-tiden, så ryger jeg i bekneb med det her. Men undersøgelserne af den metode viser de bedste resultater af metoden, når man netop får spist morgenmad, og så er det, at vi begynder at gradebøje i det. Men det er også der, vi ser, at så er der altså mindre energi, power i organismen, når man skubber det til at starte til middag. Man kan sagtens overleve på det, og det er jo det, der er interessant med alt det her med kosten, men vi kan jo gøre så mange ting, som måske er helt optimale for vores krop, vi skal nok overleve på det. Spørgsmålet er bare, hvilken livskvalitet vil vi have.
Leon: Så om vi vil overleve, eller om vi vil leve?
Hans Erik: Om vi vil overleve, eller om vi har masser af overskud at overleve med.
Leon: I forhold til den her faste-diæt, nu har du så lært mig, at jeg skal spise 28 gange om dagen, flere gange om dagen, men jeg hører så ikke, at du siger, at det her faste er noget skidt?
Hans Erik: Nej, overhovedet ikke. En af fordelene ved, at når man har de der faste-perioder, faste er blevet brugt i mange forskellige religioner, og det er der jo en grund til, altså det er en periode på året. Så det der, at kroppen får lov til at brænde slaggeren af, kan man sige, hvor der er perioder, hvor der bliver puttet noget ned i fordøjelseskanalen, det har den gunstige virkning, at kroppen får tømt sine depoter for energi, og på den måde går ind i en lidt bedre oprydnings-mode, og der er der nogle gunstige ting ved. Man ser også, at nogle celler bliver nedbrudt og bliver bygget op igen, altså den proces går bedre i gang, når man laver det her faste, eller det, at man ikke spiser konstant. Jeg tror, vi skal se det meget i kontrast til, altså når kroppen bliver brændt ren, at se det som en kontrast til det her med, at vi går og snacker, at der hele tiden er noget, der bliver fyldt på, og så om aftenen, når vi har fået vores aftensmad, så er vi for øvrigt ikke rigtig sultne, fordi vi har spist uregelmæssigt i løbet af dagen, så der skal vi altså have noget en time efter, vi har fået vores aftensmad, og så spiser vi ligesom løs i løbet af aftenen også. Det er meget uhensigtsmæssigt.
Leon: Jeg har et meget godt billede på den der, fordi vi skal ti år tilbage til mobiltelefonerne. Hvis man sådan gik og klatladede på sin mobiltelefonsbatteri, så mistede det faktisk effekten, og hvor lang tid det kunne holde det måske meget godt…
Hans Erik: … Ja, det er lidt pudsigt, at menneske faktisk fungerer lidt på samme måde.
Leon: Når vi så har snakket mad, det skal også skylles noget, tænker jeg. Vi skal have noget benzin på motoren, og så nævnte du noget om faste og religion, og jeg ved, at væske for dig er jo også næsten en religion, som du gerne vil udbrede og ud og missionere lidt med.
Hans Erik: Jeg bliver nødt til at sige, at det her med væske og det med vand, det har så stor en betydning for vores velbefindende, stor betydning for, hvordan vores krop fungerer. Det er det mest basale råd, det mest basale hjælp til, hvordan vi kan føle os godt fungerende, at der er væske på vores organisme. Rigtig mange problematikker i vores krop opstår, som følge af, at vi enten drikker uhensigtsmæssigt, altså med kæmpe afstand, og går i minus-væskebalance indimellem, eller går i overfyldt med væske på nogle tidspunkter. Det at kunne få det jævne godt ud på dagen, det har en kæmpe fordel. Hvis vi ser, når vi står op om morgenen, så har vi ligget om natten og sovet, måske svedt en lille smule, men i hvert fald trukket vejret, og ved at trække vejret, der kommer der fugt ud af næsen, munden, hvordan vi nu trækker vejret, og det betyder et tab af væske. Det her tab af væske, det skal reetableres. Så at få noget væske ned på det tidspunkt, det er alfa og omega. Og er man typen, der måske vågner op om natten, så er der ingenting i vejen for at tage et helt glas vand der om natten, for lige at få kroppen hydreret igen. Hvis kroppen går i minus på væske i løbet af dagen, så er der nogle reguleringsmekanismer, som har svært ved at fungere. Vores hormoner for eksempel, de suser rundt i vores organisme via blodet, og også ud via kropsvæskerne. Hvis vi er i minus med væske, ja, så er der en ringere passage og mulighed for hormonerne at komme ud og virke. Så ved at være godt hydreret, der hjælper vi til, at det kan fungere. Vi har masser af affaldsstoffer. Danner en masse af affaldsstoffer i vores organisme. Når vi brænder energi af, så er der affaldsstoffer, der skal ud. Der er CO2, der skal ud. Der er mælkesyre, der skal ud. Det kender vi. Mange forskellige stoffer, som skal transporteres rundt.En tilstrækkelig væskebalance, hvor vi er med med væsken, ja, det hjælper til, at vi bedre kan få lavet den her udskiftning. Hvis ikke vi kan få lavet den her udskiftning, men væsken går lidt i minus, så begynder vi at hænge lidt og bliver trætte. Måske får vi poser under øjnene. Poser under øjnene, kan du huske i dine unge dage, hvorfor du fik poser under øjnene?
Leon: Jeg har sikkert været i byen. Sovet for lidt.
Hans Erik: Så når vi sover for lidt, så tærer vi på batteriet. Vi tager faktisk på vores nyer. Og nyernes evne til at holde væskebalancen, den bliver ringere. Interessant er det også, når man er gået i byen, så har man måske fået lidt for meget alkohol i. Og øl, de virker vanddrivende. Så de driver væsken ud, så får vi de hævede poser under øjnene også.
Leon: Men hvis vi så skal blive i min vilde ungdom med byture og sorte rander under øjnene. Og så er man jo hamrende tørstig.
Hans Erik: Når du kom hjem fra byen, så gik du altid ud og tog et kæmpe glas vand, inden du gik ind for at sove?
Leon: Ved du, hvad jeg gjorde, når jeg kom hjem fra byen? Efter jeg havde lavet noget alt muligt mærkeligt i friture. Jeg tog et stort glas vand, og så tog jeg en spiseskefuld salt.
Hans Erik: Åh, du havde læst rådet til.
Leon: Ja, men det virkede i hvert fald. Rørte det rundt, og så var det ellers bare ned med det.
Hans Erik: Ej, du tog ikke en spiseskefuld.
Leon: Jeg kan ikke huske, hvor meget det var. Jeg tror, det var en halv til en hel tilfælde. Det kan være. Jeg husker det som værende enormt meget. Og det synes jeg faktisk virkede. Ja, for det binder væske dagen efter.
Hans Erik: Ja, lige præcis. Og tømmermændene. Det er mangel på væske. Men mange af de her reguleringsmekanismer i vores krop, de er afhængige af væske. Så sørger vi for at få væsken ind i løbet af dagen. Mit råd er at drikke hver gang, inden du spiser. Hvis du drikker inden du spiser, så ryger væsken vandet og vi taler om vand i den her sammenhæng. Det ryger ned i mavesækken. Det ryger igennem mavesækken, fordi det skal ikke fordøjes. Og så er det lige pludselig til rådighed for vores organisme. Så når vi begynder at spise noget efterfølgende, så trækker kroppen simpelthen på den her væske, for at begynde at producere mavesaft til nedbrydning af den mad, vi nu får ned. Og interessant er det, når folk er rigtig gode til at drikke noget vand, inden de begynder at spise. Jamen, så virker spytkirtlerne faktisk. Så man kan spise uden at skal drikke det ned, eller skylle det ned. Forudfor, så er der ingen problem med det.
Leon: Så hvor meget skal man drikke, og hvor tit skal man drikke?
Hans Erik: Altså det vi regner med, det vi regner med, de her 20-25 milliliter per kilo kropsvægt. Så det betyder, hvis man er en person, der vejer 60 kilo, så er det halvanden liters væske/vand, man skal have ned. Og er man på de 80 kilo her, så er det op ved de to liter. Og så drik væsken på en måde, hvor det er sådan, hvis du nu tager for eksempel fire deciliter vand, inden du spiser din morgenmad eller din frokost, så prøv at holde øje med, at du ikke skal ud på toilettet og tisse i løbet af de første 20-25 minutter efter, du har drukket. For hvis du skal det, så er det, fordi du ikke kan absorbere, optage den mængde væske, der er kommet igen. Ja, så løber den igennem. Så må man lige skære lidt ned, indtil kroppen vender sig til den her metodik. Og når man har vænnet sig til det, så har man en kæmpe fordel af, at kroppen har væsken til rådighed og har gavn af det. Og så har vi alle de her reguleringsmekanismer, der kan fungere ganske fint. Til understøttelse af vores lungesystem, til understøttelse af vores kredsløbssystem, det gør os gavn på mange måder.
Leon: Og så siger du, at når du siger ordet væske, så er det vand. Vi drikker vand. Og vi er faktisk blevet spurgt nogle gange, om vi har noget i de her krus, men det har vi, men der er altså vand i krusene foran os.
Hans Erik: Nu fik vi et afsløret.
Leon: Sorry. Jeg ved godt, at du siger vand. Så er der noget i forhold til det her med cola, energidrikke og noget. Det kan man godt erstatte med.
Hans Erik: Nej, det er altså godt at erstatte det med. Det er i hvert fald der, vi begynder at pille lidt ved vores effekter af at have energi og have overskud. Mange bliver jo efterhånden afhængige af de her kunstigt søde drikke, cola zero, pepsi max. Det er jo lige så vanedannende, som kaffe kan være for den sags skyld.
Leon: Men det er vel ikke så skidt, når det er cola zero eller pepsi max, altså det er uden sukker.
Hans Erik: Der er i hvert fald færre kalorier i det. Om det er sundt eller sundt, ja, det ved jeg sgu ikke. Altså, hvornår er kemi blevet sund? Det som er genkendeligt for vores organisme, det har leveren meget lettere ved at kunne forholde sig til. Og det den kan forholde sig til, ja, der går den ikke i panik eller den går ikke i uhensigtsmæssig mode. Der omsætter den bare tingene. Jeg synes, der er en talemåde, der hedder, hvis du spiser det, som din bedstemor kunne komme i tanke om at sætte på bordet til hendes dejlige barnebarn.
Leon: Åh, grønlangkål her til jul, for eksempel.
Hans Erik: Så går du nok helt galt i byen. Det er mad. Men når vi begynder med de der forarbejdede fødemidler, som er blevet mishandlet, eller kunstige sødemidler, så er vi i gang med at putte en gang kemi i vores krop. Og det er det interessante at se, at hver eneste gang, der ryger der kemi i, altså, se på undersøgelserne af aspartam, som er et kunstigt sødemiddel, hvad undersøgelser der ligger på det. Ja, så ved jeg sgu ikke, hvor eftertragtet det er. Men det er måske en eftertanke, man skal gøre, hvis man arbejder lidt i den der varende med at køre på de her ting. Noget af det, jeg har observeret, når vi kører stabilt vægttab med mennesker, så har vi observeret, når vi har haft grupper, at mennesker, som spiser det samme, men hvor den ene person holder sig til at drikke Cola Zero eller Pepsi Max, og den anden drikker vand, så kan vi se, at der er cirka et dobbelt så stort vægttab hos den, som holder sig til vand i forhold til den, der drikker energi, eller hvad hedder det, kunstigt sødede, hvor der er ingen kalorier i.
Leon: Altså sodavand uden sukker?
Hans Erik: Ja, for det er da interessant. En af de ting, der også har slået mig lidt, det er, at det er interessant, at vi aldrig ser reklamer for kunstigt søde drikke. Altså, drik Pepsi Max, og du tager ikke på. Eller, drik Pepsi Max, og du taber et halv kilo i ugen. Med den besparelse på sukker, som man ellers ville have fået.
Leon: Og det tror jeg simpelthen er for farligt.
Hans Erik: Måske er det tankevækkende, hvorfor der ikke er reklamer for det. Det burde da være den bedste markedsføringsstrategi. Men det er mennesker, som måske har lidt for mange kalorier på sidebenene. Det er det, vi skal gøre.
Leon: Ja, for der er noget i det der, du siger, fordi nu har du lidt for meget på sidebenene, og derfor så drikker du Cola Zero eller Pepsi Max, fordi så får du i hvert fald ikke sukker ind den vej. Men så er der det der med det kunstige kemi.
Hans Erik: Ja.Men det vi i hvert fald kan sige, hvis vi gerne vil understøtte det her med, hvad det er kroppen kan, og at den kan levere energi, vi skal føle os friske. Som voksne sker der jo ingenting ved, at vi har den samme energi som et lille barn. Altså et barn på sådan to-tre år, der er vi jo ikke i tvivl om, at der er energi, så det basker en ting. De kører jo hele tiden. Og hvis det er sådan, at du er på stimulanser, om det så er kaffe, du driver den på, eller det er Cola Zero, eller almindelig cola, sodavand, eller hvad det er, du bruger af stimulanser, hvis du kan følge med et barn på to-tre år, og blive ved med at følge med, så skal du bare fortsætte på den måde, som du gør. Fordi så er det superfood, du kører. Hvis ikke du kan følge med, så vil jeg anbefale at gå over på noget mad, der giver energi. Men det er jo frit for. Vi kan jo leve, eller vi kan overleve, eller vi kan…
Leon: Der er også den risiko, at hvis man som voksen mand/kvinde, følger med energiniveauet på en to-tre år, så bliver jeg stemplet som en, der har ADHD, men det er måske værd at have den med også.Nu sagde du superfood. Mad, det skal vi tale om lige om et øjeblik. Bare lige helt kort om mad. Vi har været lidt inde på det her en cirka, men du sagde et ord, som jeg blev mærke i, nemlig superfood. Jeg tænker, at hvis jeg spiser superfood, så får jeg det der aktivitetsniveau som en to-tre årig. Spørgsmålet er så bare, hvorhenne i supermarkedet går jeg hen og finder superfood?
Hans Erik: Ja, men i dag kalder vi det jo superfood. Eller vil vi måske bruge de udtryk. Hvis vi så spoler lidt tilbage til det, så vil vi måske bruge udtrykket lødigmad. Altså et gammelt udtryk, men lødig betyder egentlig bare mad, der er mad i. Og hvis vi har en organisme, der er velfungerende, så er der faktisk et bredt spektrum for, hvordan kroppen kan fungere rigtig godt. Hvis vi ser en person; en grønlænder, en gammel fanger, så er den måde, som han har vænnet hans krop til at spise, jamen, der har det været superfood for ham. Hans krop har tilpasset sig det, der var tilgængeligt for ham at kunne spise. Altså, han spiser kød, fisk og fedtholdigt mad. Det er jo noget, da vi blev fedtforskrækket for 40-50 år siden, der var det jo helt forkert at spise fedt. Der begyndte jo at køre kampagne på, hvordan vi kunne få fedt ud af vores kost. Det er da egentlig pudsigt, hvordan pokker vi så ved at have så mange mennesker, der stadigvæk dør af hjerte-kar-sygdomme. Så der må da være en eller anden ting, der er galt. Og det er igen noget med, at hvis kroppen ikke kan omsætte det, vi får, så lødig mad eller superfood, det er mad, som kan omsættes. Mennesker, som lever meget af groft og korn og grøntsager, for måske kød eller for ikke kød, men bønner og linser, altså det, at de kører i lødig mad, mad, der giver energi, jamen det gør også, at de får en velfungerende krop. Jeg har set masser af vegetarer, som virkelig har haft velfungerende kroppe, som kunne en masse. Jeg har også set vegetarer, som har manglet noget, og så har de måske haft et misbrug af ost, som så gjorde, at selvom du lever af en kost, som skulle hjælpe dig til at have mindre risiko for at få gigt, så har de fået gigt alligevel, fordi de har fyldt kroppen op med ost. Altså det har virket som stimulans for det. Og man kan se en tendens til, at hvis kostene hænger helt sammen for mennesker, så har vi en tendens til at hoppe over på stimulanser. Ost, af min erfaring, det er noget af det værste, man kan tage fra folk
Leon: Må vi ikke spise ost mere?
Hans Erik: Vi må godt spise ost igen, bare vi kan omsætte det. Kaffe må vi gerne få, bare vi kan omsætte det. Dog er der store befolkningsundersøgelser, der viser, at drikker man over fem kopper, og jeg sagde krus, fem kopper kaffe om dagen, så øges risikoen for hjerte-kar-sygdomme med tre gange. Så det har åbenbart noget at sige, hvad det er, vi putter i os.
Leon: Og hvis man ryger en smøg over sin morgenkaffe… jeg ved ikke om der er undersøgelser for det, men så er det bare endnu mere skidt.
Hans Erik: Det kan det jo være. Hvis vi ser på den sydlandske, altså middelhavskosten, hvor man spiser pasta, ja, så er det jo faktisk noget af det, der kører risikoen for hjerte-kar-sygdomme længere ned. Vi har talt om middelhavskosten tilbage i tiden, som har inspireret til de kostvejledninger, vi har haft i Danmark. Og hvad hedder det? Jamen, der er det interessant. De kan godt leve af hvidtbrød, de kan godt leve af pasta, og så egentlig have et ganske fungerende kredsløb. Så hvordan vi får spist, det der er det allervigtigste i forhold til mad, superfood, det er, at vi kan omsætte det og få det brændt af. Så det giver nogle uhensigtsmæssige ophobninger i vores krop. Typisk inflammationsprocesser. Det er der, vi har haft det her med antiinflammatorisk kost, der kommer ind. Altså kost, som hjælper til, at kroppen ikke går i inflammationstilstande, som er årsagen til mange af vores sygdomme. Så superfood, det er lødig mad, det er mad, som giver energi, og som giver slip fra vores krop igen, så vi føler os energiske og bevægelige og har lyst til at tage fat.
Leon: Og jeg ved at det her, det er et emne eller nogle begreber, som du kan tale lang tid om, og det har du også gjort i dag. Det betyder også, at vi er færdige med det her første afsnit om rytme og regelmæssighed. Og med det ligger der også lidt i kortene, at der kommer et afsnit mere, hvor vi tager fat i noget andet, som også er beslægtet med rytme og regelmæssighed.
