Forhøjet blodtryk er en af de mest udbredte, men også mest oversete risikomarkører for vores helbred. I dette afsnit ser vi nærmere på, hvad blodtryk egentlig er, hvorfor det stiger, og hvad kroppen forsøger at fortælle os.
𝐑𝐞𝐬𝐮𝐦𝐞
Denne gang har vi fokus på forhøjet blodtryk. Sammen med akupunktør Hans Erik Foldberg undersøger vi, hvorfor op mod hver anden med forhøjet blodtryk ikke ved, at de har det. Blodtryk giver ofte ingen tydelige symptomer, men kan på sigt belaste både hjerte, nyrer og kredsløb.
Vi møder Svend Erik på 76 år, som først opdager sit forhøjede blodtryk ved et rutinetjek hos lægen. Hans historie viser, hvordan forhøjet blodtryk kan være en stille belastning, og hvordan arbejdet med kroppens samlede balance kan føre til positive forandringer langt ud over selve blodtrykket.
Hans Erik Foldberg forklarer blodtryk som en risikomarkør frem for selve problemet og sætter fokus på overbelastning, stress og kroppens evne til midlertidigt at skrue op for ydeevnen. Afsnittet giver en grundlæggende forståelse af, hvorfor blodtryk hænger tæt sammen med livsbelastning, restitution og kroppens selvregulering.
𝐃𝐞𝐭 𝐭𝐚𝐥𝐞𝐫 𝐯𝐢 𝐨𝐦:
• Hvad blodtryk er, og hvornår det betegnes som forhøjet
• Hvorfor forhøjet blodtryk ofte kaldes den stille dræber
• Blodtryk som risikomarkør frem for selve sygdommen
• Overbelastning, stress og kroppens ekstra gear
• Hvid kittel-syndrom og hjemmemåling af blodtryk
• Betydningen af balance og funktion i hverdagen
𝐇𝐯𝐞𝐦 𝐞𝐫 𝐦𝐞𝐝?
Svend Erik Svith og akupunktør Hans Erik Foldberg i samtale med Leon Rask Sørensen.
𝐋𝐲𝐭 𝐦𝐞𝐝 𝐡𝐯𝐢𝐬 𝐝𝐮…
• vil forstå forhøjet blodtryk ud over tal og medicin
• er nysgerrig på sammenhængen mellem stress, belastning og blodtryk
• har forhøjet blodtryk eller vil forebygge det
• ønsker indsigt i kroppens evne til at regulere sig selv
Læs afsnittet:
Leon Rask Sørensen: Velkommen til, Hans Erik
Hans Erik Foldberg: Tak for det, Leon.
Leon: Blodtryk er jo noget, som jeg ligesom meget andet tager lidt for givet. Det er noget, jeg har, men jeg ved ikke rigtig, hvorfor jeg har det, og hvad det gør, og hvordan jeg skulle kunne opdage, hvis det ikke er, som det skal være.
Hans Erik: Hvis ikke du havde et blodtryk, så havde du ikke stået op her.
Leon: Nej, så langt jeg er med.
Hans Erik: Så har du lagt dig ned. Og når der er et blodtryksfald, bang, så ryger du ned.
Leon: Så ryger jeg ned. Og nu snakker du blodtryksfald, fordi det, vi skal tale om i dag, det er egentlig det modsatte, nemlig når trykket stiger. Så hvis vi skal have en definition på forhøjet blodtryk, hvad er det så?
Hans Erik: Forhøjet blodtryk er defineret til, at når vi har et målbart blodtryk, som er over 140-90, ja, så er trykket for højt. Og hvad betyder det? Ja, det betyder, at hvis vi har et tryk, der ligger over det niveau, så ved vi, at det slider på vores system. Det slider på vores nyrer, og er der for stort pres på nyrerne er der for stort pres på hjertet. Og er der for stort pres på hjertet, ja, så kan det bevirke, at hjertet bliver forstørret. Og et øget blodtryk ved vi også, at det slider på kredsløbet generelt. Og noget af det, vi er bange for der, det er, at hvis blodtrykket så pludselig suser op og virkelig bliver for højt, ja, så kan det forårsage dannelsen af blodpropper. Og blodpropper, det er noget rigtigt skidt, fordi det kan virkelig lave ravage i vores system.
Leon: Så forhøjet blodtryk, det skal vi gøre noget ved.
Hans Erik: Det skal vi gøre noget ved.
Leon: Nu sagde du lige de der to tal, noget over noget andet.
Hans Erik: 140, det er tryk, som hjertet skaber, når det presser blodet ud i karrene. De 90, det er det tryk, der er på hele systemet, når blodet så går ind i hjertet for at være klar til det næste tryk.
Leon: Og skal begge tal der så være forhøjet, før man taler om forhøjet blodtryk, eller er det bare et af dem der?
Hans Erik: Bare et af dem. Det er bare et af dem.
Leon: Hvis vi lige skal prøve at sætte et par tal på i forhold til, hvor mange danskere, der render rundt med forhøjet blodtryk. Hjerteforeningen anslår, at det er en halvanden million af danskerne mellem 30 og 79 år, og at dem er 44% udiagnosticeret. Altså, de har ikke fået at vide endnu, at de har forhøjet blodtryk, og det er jo heller ikke sikkert, at de får det at vide. Men det er sådan tallene 20-25% af den danske befolkning. Men det her med lige knap halvdelen, der er udiagnosticeret, er det problematisk?
Hans Erik: Ja, det kan jo være, at det er problematisk, fordi det er, at du går rundt, med et ikke opdager et forhøjet blodtryk. Det er jo her, at det kan være, at der er større risiko for, at der kan ske noget, som voldsomt kan spille ind på de talebredde, altså spolere nyrerne, overbelaste hjertet, eller give øget risiko for blodproblemer. Så på den måde kan det jo være et problem. Så vi skulle helst få øje på den her risikomarkør, fordi det er det, blodtrykket er. Det er en risikomarkør. Men der er mange andre ting, der også er et problem, som egentlig fører til det her. Og jeg kunne så godt tænke mig, at vi blev dygtige nok til at forstå, at det ikke er blodtrykket, som sådan, vi skal se som problemet. Når en patient får at vide, at “du har forhøjet blodtryk”, så bliver fokus rettet i retning af det her blodtryk.
Leon: At det skal man have sænket?
Hans Erik: Ja, og det skal man også. Men det er jo egentlig lægens opgave. Fordi hvis patienten vælger, at det her skal klares med en blodtrykspille, for eksempel, der lige sænker markøren, altså markøren, der viser, at kroppen er på et skråplan, ja, så burde patienten jo egentlig få rettet opmærksomheden på, hvad der egentlig er årsagen til, at det her blodtryk bliver skabt. Og hvad er årsagen til forhøjet blodtryk?
Leon: Jamen det kan være mange ting. Det kan være, at man er…
Hans Erik: Nej, det ved man faktisk mange tilfælde jo ikke.Vi kan have en forestilling om, hvad der er årsager. Men vi ved det faktisk 100%. Hvis vi skal se sådan videnskabeligt på det, ja, så ved vi stort set ikke hvorfor.
Leon: Nej, nu kan jeg faktisk godt huske, hvorfor jeg røg i den fælde, og hvor du gerne vil have mig hen. Fordi er det 95%, hvor man siger, man genner ikke årsagen til det her blodtryk, hvorfor det bliver forhøjet? Men hvordan i alverden… Altså, så giver man en pille, og vi ved ikke rigtigt, hvorfor, men nu falder blodtrykket, og så er alt godt.
Hans Erik: Og det er fedt. Fordi det, vi skal have blodtrykket ned, det må ikke ligge at køre i for højt et overgear. Kører det i et for højt overgear, så er risikoen for ødelæggelse i vores organismer. Og vi skal have det der med, at vi bliver grøntsager. Men vores opmærksomhed skal i den grad gå på, hvad er det, der sætter gang i det her, med det forhøjede blodtryk? Og når vi vestligvidenskabeligt ikke kan se helt præcis, hvorfor får vi det her forhøjede blodtryk, så bliver vi altså nødt til at søge måske nogle steder hen, hvor vi måske bedre får svaret. Og jeg synes bare, at kinesisk medicin er pokkers god i forhold til det her, fordi vi regner med sådan lidt forskellige årsager ind i det. Men det er årsager i forhold til, hvordan er kroppen blevet overbelastet? Og hvis jeg sådan lige skulle summe dem sammen, så kan vi sige, at et forhøjet blodtryk, det fungerer egentlig på den måde, at et menneske kører løs med sin organisme. Man bruger sin organisme, og hvis kroppen så ikke kan følge med til at yde, det den skal yde, så har den den her fantastiske evne til, at den kan lige skrue op for trykket, fordi så kan vi lige klare lidt mere. Og det er jo fantastisk lige at kunne skrue op for trykket, fordi så kan det her menneske, som har en eller anden ting, der er meget, meget vigtig, som vedkommende skal have gjort, få udført det her meget, meget vigtige ting. Problemet for de moderne mennesker, det er bare kun én ting, der er meget, meget vigtigt. Der er flere ting. Men så kan man få ordnet det, og så når den belastning er ovre, så kan kroppen sige, så nu er vi ovre situationen igen. Nu er det godt at skrue ned for pumperne. Nu er vi med igen. Og det, der er interessant ved det her med, at vi har den her evne til at have det der ekstra gear, at vi kan skrue op for pumperne, det er jo genialt, fordi der er jo mange tilfælde, hvor vi har brug for lige at kunne yde noget ekstra. Problemet opstår jo så, når det er sådan, det er ligesom noget, der bliver en gentagende proces, altså det ligesom går i halen af hinanden, så vi ligesom begynder at køre op i det gear. Fordi kører vi oppe i det gear, jamen så giver det en overbelastning på systemet. Og efter en tid, så vil det begynde at tære så meget på, hvad skal man sige, det overskud, vi har, og dermed begynde at tage noget af det, kroppen skal bruge til at kunne regulere sig selv. Og så er det, vi risikerer at blive en del af, den der statistik, måske de 44 procent, som ikke er opdaget endnu, eller at vi begynder at få nogle symptomer på det.
Leon: Fordi nu begynder jeg at blive en lille smule nervøs, fordi jeg kunne sagtens at være en del af de der 44 procent, altså jeg ved ikke, om jeg har forhøjet blodtrykken, det tænker jeg da, jeg skal have undersøgt så snart som muligt. Hvad er det, jeg skal være opmærksom på, hvis jeg skal tolke det som at være et symptom på forhøjet blodtryk?
Hans Erik: Altså det, det er, at de fleste oplever ingen symptomer, ved det forhøjede blodtryk. Det er det, der er det lumske i det her. Det er derfor, at det forhøjede blodtryk bliver kaldt “den stille dræber”, fordi opdaget man det er, så kan det jo eskalere og køre løs og så ende med de der farlige situationer, som vi taler om. Men de symptomer, man kan risikere at få øje på, det kan jo være, at man bliver svimmel, eller man får hovedpine, eller man får ånden ud, eller pres for brystet, hvis det er mere alvorligt. Altså sådan nogle symptomer, som kan være et tegn på et forhøjet blodtryk.
Leon: Men så trigger vi muligvis hypokonderen inde i mig, fordi det der, det kan jo også være et tegn på alt muligt.
Hans Erik: Ja, det er fantastisk.
Leon: Og det her med ikke at kunne mærke, at man har forhøjet blodtryk, det er Svend Erik et godt eksempel på.
Svend Erik Svith: Jeg tror ikke, man kan mærke, at man har forhøjet blodtryk. Faktisk. På samme måde, at nu har vi så kørt den her periode, og nu er jeg gået fra 100 milligram om dagen til 0. Det har jeg jo egentlig heller ikke kunnet mærke. Andet end, at jeg har ikke haft nogen ubehag ved at gøre det, men har så også følt mig tryg ved, at Hans Erik og Idag sikrer sgi, at de måler at være blodtrykket. Det har jeg også selv gjort det derhjemme. Så jeg har egentlig følt, at det har været en meget sikker og fin proces.
Leon: 76-årige Svend Erik fra Struerkanten, som vi har med i i dag, han bekræfter jo egentlig det, som du også fik sagt lige før. Det der med, at man ikke umiddelbart og nødvendigvis kan mærke, at man har forhøjet blodtryk.
Hans Erik: Og det er jo det, der gør det svært. Fordi den store gruppe, som ikke kan mærke det, det er jo sådan lidt heldigt, at man får det opfanget. Men vigtigt.
Leon: Og når du siger heldigt, at man får det opfanget, er det sådan ligesom med alt andet, at jo før vi kan få taget hånd om det her, jo bedre er det?
Hans Erik: Ja.
Leon: Hvordan opdager man det så? Ja, det fortæller Svend Erik lidt om for sit vedkommende her.
Svend Erik: Det kom jo ved et af de der halvårlige eller helårlige, jeg ved ikke, hvor tit jeg gik til læge dengang, hvor han måler blodtrykket og måler nogle andet også. Han tager en masse blodprøver og alt sådan noget. Og så finder han så ud af, at blodtrykket ligger i den høje ende. Og så siger han så, at du skal have lavet noget hjemmemåling. For blodtryk, det kan man ikke lige komme ind fra gaden og så få målt. Så er der ikke ro på systemet. Så jeg valgte så at købe en blodtryksmåler selv, så jeg selv kunne bestemme, hvornår jeg ville tage de der blodtryk. Og så tog jeg nogle hjemmemålinger. Og konklusionen, da jeg kom ned til ham, det var, at blodtrykket var for højt.
Leon: Svend Erik finder altså ud af, at han for højt blodtryk ved det her årlige tjek nede ved lægen, hvor der bliver taget nogle prøver, og så måler vi også lige blodtrykket, nu vi er i gang. Er det den typiske måde, man så finder ud af, at man har for højt blodtryk på?
Hans Erik: Ja, der hvor man ikke opdager symptomer selv, eller beklager sig over nogle symptomer selv, så er det jo klassisk sådan en måde, man finder ud af det. Og ja, man kan jo også komme ind med nogle andre ting, og så tager man det lige pludselig med, fordi vi vil have helhedsbilledet af det. Men det, der er så vigtigt, det er jo at få det fanget. Og ja, der er jo stadigvæk, selvom man måske lige umiddelbart synes, man har nogle symptomer på det, så er der måske noget i den adfærd, som vi har, eller den måde, som vi har brugt os selv på, som godt kunne have givet os en indikation om, at her kunne faktisk godt blive opstået et for højt blodtryk.
Leon: Ja, hvis vi så var opmærksomme på det, og ikke bare skubbede det hen til, at…
Hans Erik: Hvis vi havde en større forståelse af de her ting, så var det flere gange, vi kunne opdage et for højt blodtryk. For eksempel en af de ting, som kan være med til at sætte et for højt blodtryk i gang, det er faktisk, når det er sådan, vi har haft en ordentlig gang influenza eller en gang covid, jamen så på bagkant af sådan en tur her, hvor kroppen virkelig har været belastet, der kan kroppen godt bruge lang tid om egentlig at komme over den her infektion. Og den periode, der har man måske noget hoste, der kører løs i tre uger, fem uger, otte uger efter, man egentlig skulle være kommet over influenzaen eller coviden. I den periode, der er kroppen faktisk i væsentlig overbelastning, fordi den kæmper både med at komme over en infektion, som den kan have svært ved at komme over, samtidig med, at vi skal også ligesom tilbage til vores almindelige hverdag, vi har også nogle ting, vi skal have gjort, og vi skal også passe på vores arbejde. Sådan en periode, der er, det er typisk en belastningsperiode. Og det samme kan man faktisk mange gange se ved vacciner. At i forbindelse med en vaccine, så har man sat en sygdomsreaktion i gang i vores organisme, og det kan kroppen også have lang tid om at komme over. Jeg har set mange mennesker, som når de har fået deres vacciner, og nu skal I ikke høre det her med vacciner, som det er noget dårligt, for det har ikke noget med det at gøre, men mange gange har jeg set, at når folk har fået deres vacciner, så spørger jeg dem, om de har kunnet mærke, at de har fået deres vacciner. Nej, de har ikke kunne mærke det. Men tre uger efter, der har vi set meget, meget tydelige tegn i pulsen på, at hallo, der er fået taget en vaccine her. Man kan se, at immunsystemet kører virkelig i belastning. Det er det samme. Det er også en overbelastningsfase, som folk ikke nødvendigvis selv er bevidste om, at kroppen er i en overbelastningsstresstest ovenpå det. Og det er en af grundene til, at et for højt blodtryk kan sættes i gang. Så hvis ikke vi er i stand til at mærke det her, så er det jo klart. Hvordan skulle vi så måske være i stand til at kunne mærke et for højt blodtryk?
Leon: Men så ud af den halvanden million danskere mellem 30 og 79 år, som har for højt blodtryk, og af dem er 44 procent ikke diagnostiseret endnu. Vi talte om det også, at jeg er jo lige i den målgruppe. Det er du vel også lidt endnu, et par år endnu, ikke? Bør vi ligesom Svend Erik, som qua hans alder får det her tilbud, altså bør vi også ringe til lægen og gå ned og få tjekket det her engang imellem?
Hans Erik: Det er sundt at få tjekket sin blodtryk. Men igen, det kan snyde, ikke? Men det er jo sådan ligesom en indikator på, hov kører jeg i et overgear eller kører min organisme i et overgear? For eksempel er de årsager, som lige er nævnt her? Eller noget andet, fordi man kan jo også blive overbelastet mentalt. Man kan være i nogle svære situationer, noget frustration og irritation i forbindelse med sit arbejdsliv, eller noget, der irriterer en, eller man arbejder ikke så godt sammen med sine kolleger, og det kan godt bygge sig op indvendigt igen, uden at vi tænker på, at det egentlig er noget. Fordi det jo bare sådan livet er. Men det er i de tilfælde, hvor blodtrykket faktisk kan pifte op, og så vise, at der er stress i det her system.
Leon: Og har man for højt blodtryk også, så skal man også i mange tilfælde som Svend Erik, så bliver man sendt hjem, og så skal du måle selv. Jeg tænker nogle gange, om det er det her, hvor lægen springer over, hvor gad jeg lave, så kan du lige klare det her selv, eller er der faktisk en dybere mening?
Hans Erik: Ja, det er det i den grad. Det man fandt ud af, det var jo for år tilbage, at det her med at få målt sit blodtryk hos lægen, mange gange så kunne det være påvirket af den situation, man sad i med lægen. “Nu håber jeg bare, at han finder et eller andet, eller jeg fejler et eller andet.” Og bare det, at man får den følelse i sin organisme, det kan få blodtrykket til at stige. Jeg ser i min klinik, at 8 ud af 10 har et højere blodtryk, når de får målt det hos lægen, end de har, når de er her. 8-9 stykker ud af 10. Og så ser jeg faktisk også nogle enkelte, der har det lige modsat. Så det er jo noget med, hvad har man fået knyttet sammen. Den her forestilling om, hvad der skal ske, eller jeg ikke helt kan forudse, hvad der skal ske, det kan i sig selv hæve vores blodtryk. Og det er jo det, vi kalder Hvid Kittel- syndrom. Og der fandt man så ud af at lave nogle undersøgelser på, hvor godt virker det, da vi fik de der elektroniske målinger, hvor godt virker det egentlig at måle sit blodtryk hjemme? Er det egentlig mere sikkert at måle det derhjemme, eller i hvert fald bruge det også som en indikator på, hvad er det folk selv måler, når de sidder derhjemme, for at være mere sikker på, at vi også rammer rigtigt, at det er reelt et for højt blodtryk, og det ikke bare er en psykologisk fænomen.
Leon: Og der er også noget med nogle rutiner, tænker jeg. Så gør vi det tre gange om dagen i en periode, og så gør vi det på samme måde, og så har vi niveauet for det.
Hans Erik: Det har man fundet ud af, at det faktisk er ret gunstigt. Der er også mennesker, som har tendens til angst. Og har de tendens til angst, så kan vi være ret sikre på, at de har et for højt blodtryk, når de er hos lægen. Men det er ikke det samme som, at de har en sygdomsmæssig for højt blodtryk. Det er måske bare en måling af deres angst. Der har jeg set mange, som har den der tendens. Når jeg ser dem inde i klinikken, så har de et blodtryk, der ligger på måske 120 over 70. Det er så situationsbestemt et forhøjet blodtryk. Og de skal jo ikke ind i hele møllen med hensyn til, som om de havde en for højt blodtryk.
Leon: Og at for højt blodtryk kan spille ind på mange forskellige ting, eller måske, hvis man ser et lidt bagvendt at når man får styr på det for højt blodtryk, så kan det også have nogle positive effekter på nogle andre ting. Lidt rodet indflyvning, men det er det, som Svend Erik fortæller om:
Svend Erik: Der sker jo mange ting, da jeg starter heroppe, fordi der kommer jo igen det der, jeg ved ikke om det er et introduktionsforløb, eller hvad I kalder det, hvor man ligesom får tjekket op på kroppen, og ser hvad der sker, og vi snakker sammen. Men det var ikke kun blodtrykket. Fordi når man kommer heroppe, og er 76 år gammel, så er der jo nogle andre skavanker, som er kommet med tiden. Og det var egentlig det, vi nok fokuserede mest på i starten, at få styr på dem. Og det var en meget, meget vigtig ting for mig, det var balancen, som blev meget bedre. Jamen det gør jo, at min gangart, eller hvad skal man sige, måden jeg går på, den bliver jo mere anstrengt, hvis balancen ikke fungerer rigtigt. Og hvis jeg skulle op og stå på en taburet, eller første trin på stigen, så følte jeg mig usikker. Vi har sådan nogle vinduer, der skal have olie en gang om året. Og for 2 år siden… eller inden jeg kom herop, der var det svært. Og jeg holdt faktisk op med at gøre det. Jeg har en god søn, der kan komme og hjælpe mig. Men i år, der lavede jeg det selv. Og det var dejligt bagefter at se, at hold da op, nu er der sket en ændring.
Leon: Jeg synes, det er fedt at høre det her med Svend Erik, der finder en glæde i en opgave, som jeg måske ville være, altså i den generation, jeg er en lille smule træt af. Men det der med at kunne få olieret sine vinduer, en gang om året, og klare det selv, hvor han før har fået hjælp af Sønnikke. Og han så siger, hold da op, det var rart, det kunne jeg selv klare. Hvad siger det om Svend Erik?
Hans Erik: Jamen, det viser det, som jeg synes, rigtig, rigtig meget, mange mennesker gerne vil. Det er, at de vil gerne kunne blive ved med selv, og kunne gøre tingene. Altså, det starter jo helt nede fra, at vi er to år, og vi selv tager tøj på, og vi selv tager det af, og vi kan ikke finde ud af det, men vi får det lært på et tidspunkt. Og hvad vi nu ellers gerne vil selv, kunne. Som teenager ville vi helst ikke kunne det hele, fordi der er nogle andre, der kan gøre det for os. Men så kommer det der med, som vi vil gerne bevise os, vi vil gerne, at vi kunne. Og når vi kommer op i alderen, skal vi bare være klar over, vi vil helst ikke have lov til at miste evnen til at kunne noget. Det her, det holder vores selvopholdelsesdrift i gang. Og det er så vigtigt. Og det er jo totalt modpolen til det her, som jeg desværre hører en hel del mennesker, der får at vide, du skal også tænke på din dåbsattest, og du er ved at blive gammel, og så videre. Kan vi så holde op med det!?
Leon: Ja, for det kunne godt forklare svimmelhed, eller balance.
Hans Erik: Ja, lige præcis. Og hvis man er så uheldig, at man hopper på dén, eller man vælger at hoppe på den, fordi man kunne egentlig godt lide det der med teenagelivet, hvor man ikke kunne finde ud af noget. Men hvis man er så uheldig at hoppe på det, så har vi altså bare gang i, at gøre vores ramme lidt mindre, i forhold til, hvilken ramme vi kan fungere indenfor. Og det er jo netop det, Svend Erik gør opmærksom på her, det at kunne komme tilbage til, og kunne fungere igen, og kunne gøre det her. Ja, det er absolut ikke banalt når vi kommer op i alderen, så vil vi bare gerne kunne blive ved at gøre det.
Leon: Så der er ros til Svend Erik?
Hans Erik: Det er så vigtigt det her. Fordi jo bedre, vi kan holde os selv i gang, og kan blive ved med at kunne tingene, jo mere bevarer vi vores selvopholdselsesdrift. Og det har faktisk en stor indflydelse på, hvordan vores organisme, hvad skal man sige, forsinkes i at ældes. Vi ved med motion, de mennesker, som holder sig i gang motionsmæssigt, de klarer sig meget bedre. Dem der holder sig i gang med huslige pligter, jamen de klarer sig bare bedre. Altså ældreplejen har i den grad gang i, hvordan kan vi få folk til selv, at gøre tingene, for vi ved, det har de bare allerbedst af. Og så skal for pokker ikke komme i tanke om, at hoppe på den her med, at du er også ved blive gammel. Altså den skal vi se efter snart i vores samfund, og få udryddet. Men mindre det selvfølgelig er helt klart, at man ikke kan, og man bare bliver ved med at kæmpe. Men det er jo ikke det, vi snakker om her. Men det her med at kunne bevare sin balance, og kunne stå på første trin på en stige, eller gå længere op, det er bare et tegn på, at vi bevarer vores livskraft. Når vores organisme går nedad, så er noget af det, der smutter, det er balancen. Men for Svend Erik der er det her ikke bare det her med balancen, det er jo egentlig også, at hans krop kommer i balancen. Og som man siger, det er noget af det, vi bruger en del tid på i starten. Ja, vi bruger tid på, at få kroppen i balance. Vi bruger faktisk tid på at få, hvad skal man sige, vækket vores organismes evne, til at kunne tage vare på sig selv. Og jo bedre kroppen kan tage vare på sig selv, så er det, vi får de her sideeffekter. Det er sgu nogle af de gode sideeffekter.
Leon: Og positive bivirkninger, det kan vi jo godt lide. Det er jo fedt for os Svend-Erik, at der er kommet styr på det her med balancen og hvordan det så går med blodtrykket, for det fik vi jo ikke talt om. Det skal vi se lidt nærmere på i næste afsnit, hvor vi også skal tale en lille smule om medicin mod forhøjet blodtryk.
