I dette afsnit går vi et lag dybere og ser på, hvorfor blodtrykket stiger, hvad der belaster kredsløbet over tid, og hvordan kroppens egen regulering spiller en afgørende rolle.
𝐑𝐞𝐬𝐮𝐦𝐞
I del 2 om forhøjet blodtryk vender vi tilbage til Svend Erik Svith og følger op på hans forløb. Her bliver det tydeligt, hvorfor forhøjet blodtryk ofte omtales som “den stille dræber” – ikke fordi man skal være bange, men fordi belastningen kan udvikle sig uden tydelige symptomer.
Hans Erik Foldberg forklarer, hvordan et kredsløb i overgear slider på hjerte, nyrer og blodkar, og hvorfor det ikke er nok kun at sænke trykket, hvis de underliggende belastninger fortsætter. Vi taler om kroppens evne til at kompensere, om dårlig gennemstrømning i væv og organer, og om hvordan tegn som træthed, uro og nedsat balance kan hænge sammen med kredsløbet.
Afsnittet giver indsigt i, hvordan medicin kan være nødvendig og livsvigtig, men også hvorfor forståelse for kroppens samlede funktion er afgørende, hvis man vil reducere risiko og støtte et mere stabilt kredsløb på sigt.
𝐃𝐞𝐭 𝐭𝐚𝐥𝐞𝐫 𝐯𝐢 𝐨𝐦:
• Hvorfor forhøjet blodtryk er en alvorlig, men ofte skjult belastning
• Blodtryk, kredsløb og risiko for følgevirkninger som blodpropper
• Kroppens kompensation, når væv og organer ikke gennemstrømmes optimalt
• Puls- og tungediagnose som indblik i kredsløbets tilstand
• Medicinens rolle – og hvorfor årsagen stadig er vigtig at forstå
• Svend Eriks forløb og gradvis forståelse af kroppens balance
𝐇𝐯𝐞𝐦 𝐞𝐫 𝐦𝐞𝐝?
Svend Erik Svith og akupunktør Hans Erik Foldberg i samtale med Leon Rask Sørensen.
𝐋𝐲𝐭 𝐦𝐞𝐝, 𝐡𝐯𝐢𝐬 𝐝𝐮…
• vil forstå forhøjet blodtryk som mere end et tal på et apparat
• er nysgerrig på sammenhængen mellem kredsløb, belastning og restitution
• har forhøjet blodtryk eller vil forebygge hjerte-kar-problemer
• ønsker indsigt i kroppens evne til at regulere sig selv over tid
Læs afsnittet:
Leon Rask Sørensen: Andet afsnit om forhøjet blodtryk. Hej Hans-Erik, velkommen tilbage. Hej Hans-Erik.
Hans Erik Foldberg: Hej, Leon.
Leon: Vi talte om Svend Erik i sidste afsnit, og ham skal vi også vende tilbage til lidt senere i det her afsnit, så vi lige får rundet ham af. Men noget jeg godt kunne tænke mig, er at vi lige får sat en tyk streg under det der med, hvorfor er det så vigtigt, at vi har styr på det her med blodtrykket?
Hans Erik: Blodtrykket er ekstremt vigtigt. Vi tænker en gang imellem på det med blodtryk som Den Stille Dræber. Og det er, fordi har man ikke opdaget, at har man et forhøjet blodtryk, ja, så er det noget af det, der kan slå os ihjel. Altså, der kan forårsage pludseligt hjertestop. Og der er det bare væsentligt, at vores krop ikke kører i et overdrive, hvor blodtrykket ligesom er oppe at køre i et tempo, hvor det slider alt for meget på vores system. Det forhøjet blodtryk kan belaste vores nyrer, det kan belaste vores hjerter, det kan belaste vores kredsløb i det hele taget. Det kan forårsage et slid på vores blodkar, være med til at gøre, at der opstår rifter i vores kar, hvor der kan opstå blodpropper, som så bevæger sig et eller andet sted hen og sætter sig og laver død og ødelæggelse. Altså, vi kan få lammelser i vores krop, vi kan risikere ikke at kunne tale, vi kan risikere at få blodprop i hjertet med større risiko for død til følge, eller ødelæggelse af hjertemusklen. Der er rigtig mange ting, der er vigtige her i forhold til det her med blodtryk. Så blodtryk, det skal vi bare have respekt for.
Leon: Og så sagde du, at den stille dræber, og så tror jeg, at jeg fik nævnt i forrige afsnit, at det er også det, der dræber flest mennesker i den vestlige verden i hvert fald, det her med for højt blodtryk og alle de der følgevirkninger. Skal vi gå rundt og være bange for det her?
Hans Erik: Hvis vi er bange for det, så stiger blodtryk bare noget mere. Så det er måske ikke så smart at tage den approach til det. Nej, vi skal bare have overblik over det. Vi skal lære at vide med os selv, hvornår vi er i balance. Og det her med at få lært sig selv at være i balance, det er nok noget af det, mange mennesker har svært ved. Og vi taler altid om det der med, at mænd er dårlige til at gå til læge. Ja, fordi hvis ikke de mærker noget, så har de jo den opfattelse, hvorfor skulle jeg så gå til læge? Ja, du skal gå til læge for eksempel for at få lavet et helbredstjek, når du når op i en vis alder, for blandt andet at opdage måske et for højt blodtryk, som du ikke har kunnet mærke, at du faktisk har. Og jeg nævnte også i sidste afsnit det her med mennesker, som har haft en infektion, jamen så skal vi bare videre igen. En lungebetændelse, en influenza, en covid, det er ofte nogle, der kan trække en hale efter sig, der kan tage en måned eller to at komme over. Og i den periode, der er kroppen på ekstra overarbejde med at komme over den infektion, samtidig med at man måske skal klare det, man plejer at skulle klare, eller når man har været væk fra arbejde i fem dage, så har man også en pukkel, som man også skal have klaret, der er der faktisk stor belastning på vores organisme. Og hvis ikke man kan mærke, at kroppen er på overarbejde, og man tager hensyn til de ting, så tilvænner man sig lige så stille til at tro, at det er normalt for mig, og det er normalt at have det sådan her for mig. Og så kan blodtrykket lige så stille stige, og begynde at lave det her slid på hele vores kredsløb med risiko for uheldige følgevirkninger.
Leon: Men det kræver jo også, at man kender sig selv godt nok, at man ved, hvordan det er at være i balancen, netop så man kan spotte, når der er noget, der stikker lidt ud. Men måske også det der med at sige, … altså stillersig de her spørgsmål? Du siger, at nu hænger det efter en infektion, og man har haft influenza og alt muligt, og det kan ikke rigtig komme over den, men det er der jo så mange, der kæmper med. At vi måske så bliver bedre til at sige, det er jo da også pokker, altså hvorfor er det, at jeg ikke kan komme videre, altså komme ovenpå igen?
Hans Erik: Og det tror jeg, det er virkelig noget, det vi opdager i klinikken, når vi har mennesker i behandling, så gør vi jo det hver eneste gang, at vi mærker på folks puls, vi kigger på deres tunge, det er ligesom vores vej ind i at se, hvad foregår der i den her organisme, men også at se, hvordan udvikler det sig? Og når vi mærker pulsen og ser, hvordan det udvikler sig der, så kommer vi typisk med en kommentar om, hvad er det, der sker nu i kroppen, eller hvad er det nu, den rydder op i, eller nu er der belastning på af en eller anden art? Og så får folk typisk nogle refleksioner, genkendelse af, Nå, det Ida eller Hans Erik, der står og fortæller om, det kan jeg godt genkende. Og oversætter det så ind i deres egen tilværelse. Og på den måde, så får de faktisk lidt en fornemmelse af, Nå, det var jo det, jeg skulle læse, som det var en større belastning. Nå, det at jeg havde den uro der i kroppen, som gjorde, at jeg ikke kunne sove der om natten, nå, der var nogle sammenhænge i det. Nå, nu begynder jeg at forstå. Ja, så er det jo logisk nok, at kroppen er ekstra på overarbejde eller i belastning. Nå, det er de situationer, jeg skal tage vare på, hvordan jeg egentlig hjælper kroppen til at komme hen over de ting. Ikke fordi, jeg skal gøre mig selv sølle eller pylret. Nej, egentlig bare at være ret tidligt bevidst om, hvornår er det, du skal passe på dig selv, og hvornår er det, du kan give den gas.
Leon: Men sådan en som Svend Erik, så kommer ind til dig og siger, det har jeg fundet ud af, vi skal have styr på noget med noget blodtryk her. Og Svend Erik eller mig eller hvem der nu kommer ind, rækker tungen ud. Hvad kigger du så på efter? Altså, hvad er det, du i det tilfælde kan se ud fra tungen?
Hans Erik: Ja, for eksempel, hvis vi nu bare taler generelt i forhold til kredsløbs problematikker, så er sådan noget, der sker i forbindelse med et forhøjet blodtryk, det er, at hvis det er uopdaget, ja, så bliver karrene med tiden faktisk hårdere. Det er noget af det, vi kan mærke i pulsen. Pulsen bliver hårdere, egentlig for at kan modstå den her ekstra tryk, der er i karrrene. Og når de bliver hårdere, bliver de stivere. Det betyder også, at kroppens evne til at sende blodet ud i de sværere tilgængelige områder, den bliver reduceret. Og nu kommer der så måske noget, der er lidt interessant, fordi hvis den har svært ved at sende det ud i nogle områder, så kan vi af og til faktisk se det på tungen. På den måde, at der opstår violette pletter på tungen, eller violette farver generelt på tungen. Og så kan man sige, hvad er det nu for noget? Det lyder lidt mystisk. Nej, det er sådan set meget logisk, for det er sådan, at hvis vores blod bliver ilte tilstrækkeligt, eller er mere iltfattigt i områder af vores krop, så opstår det automatisk en blålig farve. Vi kender det fra venerne, som kan være synlige på vores fødder, ben eller hænder. Venerne er jo blå, og det er et tegn på, at blodet er iltfattigt. Hvorimod blodet er iltet igennem lungerne og bliver sendt ud fra hjertet, det er iltmættet, og derfor er det en total ryddelig farve.
Leon: Er det derfor, at man får blå hænder i kulde også?
Hans Erik: Der bliver cirkulation, altså blodet kommer langsommere tilbage, og det bliver sendt mindre derud, og dermed bliver der virkelig hevet ilt ud af det blod, der er derude. Og det vil vi også kunne se på tungen. Og når vi har et forhøjet blodtryk, så arbejder hjertet ekstra med at pumpe blodet ud. Det her forhøjede blodtryk, vi taler om det der i mange tilfælde, så ved man egentlig ikke, hvad der er årsagen til det. Vi taler om sekundære årsager. Det kan være årsager, hvor man ved, hvad der er galt. For eksempel at karen i nyrerne kan være blevet hårde, og derfor stiger blodtrykket tilbage. Vi ved, at mennesker, som har søvnapnø for eksempel, de får typisk også et højere blodtryk, fordi de ikke får den hvile, de skal have, de får ikke den søvn, de skal have. Så dermed kommer kroppen bagefter med at restituere sig, og på den måde kommer den på overarbejde. Så søvnapnø er en anden ting, som mange heller ikke opdager i tid. Men er man mere træt, når man vågner om morgenen, så kan det være årsagen, at man får den gavn af søvn. Men sådan noget kan være med til at lave vores forhøjede blodtryk. Men vi kan også få et forhøjet blodtryk, ved at vores væv i sig selv uden for karrene har en ringere evne til at blive gennemstrømmet. Altså når blodet når ud i de helt små blodkar, så skal det for eksempel derfra diffundere, passere igennem vores muskler, igennem vores sener. Hvis den passage bliver mere træg, så er det ikke ualmindeligt, at kroppen skruer op på blodtrykket. Hjertet kommer til at pumpe noget kraftigere. Og i den der proces, der er det, vi kan se, den her blålige farve, den går i gang. Og nu kommer det så. Nu bliver det spændende, fordi vores blodtryksmedicin, det vil vi gerne have på, for ikke at overbelaste hjertet. Men hvis vi ikke får behandlet for eksempel det her dårligere flow ud i vores væv, og bare skruer ned for trykket, så bliver vi jo ved med at have et dårligere flow ud i vores væv. Så kan det være, at vi har fået nemmere til at få kramper for eksempel. Det er jo et tegn på, at der mangler ilt ude i nogle muskler. Det kan også være, at der ringer et flow op til hjernen, altså at hjernen fungerer lidt langsommere. Måske er der så meget frikapacitet, at vi ikke opdager det.. Eller måske igen, er vi så bevidste om vores egen situation, så vi egentlig opdager det. Du er blevet lidt langsom, siger ægtefælden så måske til en. Og hvis ægtefællen der siger, i rette sætter en og ligesom hentyder til, at man er blevet dårligere, så skulle hun i hvert fald ikke have ret. Vi benægter det måske. Men det her dårligere flow, hvis vi bare skruer ned for blodtrykket, så har vi jo ikke fået repareret det dårlige flow.
Leon: Nej, men er det ikke det, man så er nødt til at affinde sig med? Hvis man får noget medicin, nogle piller, nogle tabletter for højt blodtryk, ja, så vil der være nogle bivirkninger. Så får du blodtrykket ned men så vil der være lidt….
Hans Erik: Jamen jeg ved ikke om jeg vil kalde det bivirkninger. Jeg vil sige, så er der bare nogle konsekvenser på, at det er den beslutning, du tager. Det er meget vigtigt at få blodtryksmedicin, hvis det er sådan, at ens blodtryk er for højt. Men det er også vigtigt at sige, hvis det er for højt, så skal jeg have fundet ud af, om der ligger andre årsager til grund, end hvad man ellers kan opdage af grunde. Og i kinesisk medicin, der ser vi det meget præcis, hvad er årsagen til det her. Og den grund skal vi have fundet, fordi ellers tillader vi faktisk noget af det, der er begyndt at gå skæv i vores organismer, at det bare får lov at udvikle sig videre med tiden.
Leon: Og det er jo sådan en lidt anden tilgang, som lægerne i den vestlige verden i Danmark har, fordi de siger, at vi skal have blodtrykket reduceret, det skal vi have sat ned, så du får noget medicin. Og vi kan ikke kigge på de andre årsager, fordi vi skal have styr på det her først.
Hans Erik: Ja, vi skal have styr på det her først. Men det er fint nok, at vi skal have styr på det her, og det er vi fuldstændig enige om. Vi skal have styr på det her, for vi skal af død og ødelæggelse, vi skal have reduceret risikoen for at danne blodpropper. Det er det, der er meget, meget vigtigt. Men når vi så ligesom har fået det, vi har fået stoppet ulykken, kan vi sige, så er det næste jo så ligesom at finde ud af, hvordan forebygger vi så kommer i nærheden af den her situation, som kunne være blevet farlig. Det er her, vi skal tage det næste skridt. Og der synes jeg egentlig, Svend Erik er et pokkers godt eksempel, fordi det, han omtaler i hans behandling, den første tid blev der brugt behandling på, hvordan kunne vi få organismen til at fungere. “Jeg opdagede, at min balance fungerede bedre”. Ja, det var egentlig bare hans balance med at holde balancen på stigen, for eksempel. Balancen kan jo være opstået at være et problem simpelthen, fordi der ikke kom blodet nok til hovedet. Nej, det var også balancen i, at vores organisme egentlig er at få vores organisme til at fungere noget bedre. Det er jo den, der bliver genskabt.
Leon: Og alt imens han var i behandling her i klinikken, i hvert fald da han kom her til en start, der var han jo også på blodtrykssænkende medicin. Og jeg sagde, “var”, og så har jeg allerede afsløret lidt, hvor vi skal henne i det her afsnit også. Men vi skal lige have sådan status på Svend Erik også, for han startede i sin tid her med 100 milligram, hvad hedder det så? Lotarsan? Lotarsan, ja.
Hans Erik: Blodtrykssænkende medicin. En rigtig effektiv medicin. Og hvis det så er, at ens blodtryk virkelig er kommet op, og man har haft svært ved at kunne kontrollere den, så er det en, der virkelig kan slå blodtrykket ned efter en stykke tid. Virkelig god medicin.
Leon: Og det har virket på Svend Erik også, og så har du sat nogle nogle nåle i og gjort noget forskelligt ved ham her i klinikken også. Og så skal han jo en gang imellem til sin læge også, for at have kontrolleret det her, eller så der bliver holdt øje med det her. Og det har han selvfølgelig også været.
Svend Erik Svith: Det var jeg der midt i forløbet, hvor jeg var nede på 25 milligram. Og der havde jeg jo lavet hjemmemålinger, og jeg kunne se, at jeg målte det samme, som Hans Erik målte i kliniikken. Og så kørte jeg så op til lægen der og sagde, at vi skal have lavet en recept om. For du kan se, at min måling er her, og det er baseret på 50 milligram, og recepten står egentlig til, at det skal være 100 milligram. Og det accepterede min sygeplejerske egentlig meget hurtigt, at det så fint ud. Det gør vi bare sagde hun.
Leon: Så hos lægen var de egentlig tilfredse og trygge og rolige ved at…
Svend Erik: Ja, og så tror jeg også, at… Jeg fortalte jo, at jeg gik heroppe, at det ikke var noget, jeg var selv eksperimenteret med. Og derfor var hun meget hurtig til at sige, at det er fint.
Leon: Så Svend Erik får altså konsulteret egen læge en gang imellem og får så talt lidt med den her sygeplejerske, som får overdrevet opgaven med at kigge på hans blodtryk, og de konstaterer så, at det ser fint ud. Vi kan godt gå lidt ned i mængde i forhold til medicinen. Jeg var egentlig af det indtryk, at når man først var kommet på blodtrykssænkende medicin, så var det ligesom for life, ikke? Så var det ligesom resten af livet, man skulle være på det med.
Hans Erik: Og det er det typisk også for folk. Fordi hvis man ikke gør noget ved det, så har man jo stadigvæk problemerne. Så der er vi jo lidt tilbage til, at hvis ikke man gør noget ved det, så har vi det her med, at kroppen jo egentlig kører et eller andet sted med, at speederen er trykket lidt i bund. Det kører i et overdrive, ikke? Og når man så har opdaget, at det er for højt blodtryk, jamen hvis man så bare holder sig til medicinen alene, så trykker man på bremsen samtidig med. Men det her misforhold, det kører videre. Altså med, at speederen er trykket lidt for meget i bund, men vi holder lige lidt igen med bremsen. Der er ingen, der vil køre bil på den måde. Det får man i hvert fald ikke lov til, hvis det er sådan, at der er en mand med i bilen, og det er kvinden…
Leon: Det synes jeg var meget… Den står for egen regning, den der.
Hans Erik: Nå, jeg har bare set nogle billeder af sådan noget. Men, hvad hedder det? Det er meget uhensigtsmæssigt. Og ja, det slider på systemet. Så, hvis ikke man får gjort noget ved det der underlæggende, som gør, at kroppen kører i et overdrive, så er det jo klart, så er man jo bundet til en blodtrykspille for livet.
Leon: Men han går jo ned i mængde, om ikke andet, ikke?
Hans Erik: Han går ned i mængde, fordi der er jo blevet lukket op i det her. Altså, det er jo meget vigtigt, at man ikke bare stopper med sin blodtryksmedicin, der er en grund til, at man får det. Og det var jo det der med, at vi ville have toppen af skidtet, for det løber løbsk. Men, hvis man får ligesom løsnet i, hvad der er årsagen til, at den her speeder, den er kommet op og kører i et for højt gear, jamen, så bliver vi jo nødt til at få bremsen væk på et tidspunkt. Så er der ingen grund til det mere. Og for Sven Erik her, jamen, han kommer ud af hans losartan kalium, får dog stadigvæk en lille mængde vanddrivende medicin. Og det er noget af det, man skal være klar over, når man først er begyndt med det vanddrivende, og har taget det i en længere periode, så kan det være meget svært at komme ud af det vanddrivende medicin, fordi kroppen vænner sig til det. Og hvis man så forsøger at tage det væk, så vil vævet typisk svulme op, og simpelthen mangle det.Så det er en af de ting, som, hvis man først er kommet ind i det, og kroppen har vænnet sig til det, så kan den være svær at få folk fuldstændig ud af.
Leon: Men ikke umuligt?
Hans Erik: I nogle tilfælde er det umuligt at få folk ud af det sidste medicin. Sådan en som Sven Erik, når man ser på, hvad belastning han har, og hans diabetes oveni, så har han faktisk gjort det rigtig godt med at kunne komme ud af en stor del af hans blodtryksmedicin.
Leon: Og det er vel de færreste af os, som elsker at proppe os med medicin?
Hans Erik: Hellere bolsjer.
Leon: Hellere bolsjer, hellere bolsjer end medicin. Svend Erik har det lidt på samme måde, det der med, jo færre medikamenter, jo bedre.
Svend Erik: Hver gang du får en pille ekstra, så slider det på kroppen. Fordi det er jo ikke sådan et naturmiddel, der bare lurer stoppet ind. Det er jo stærke medikamenter. Og derfor er det jo super, at man kan sige, Nå, det var det. Og så skal kroppen ikke arbejde med det mere. Det giver en ro, og jeg får så at vide heroppe, at min puls, altså de bruger meget tid på at måle puls, at pulsen har det fint nu og kroppen kan tåle det, som vi har sat i gang nu.
Leon: Så Svend Erik får sat lidt ord på det, som du har brugt næsten to afsnit på også. Det klarer han lige på et halvt minut. Altså, jo færre piller, vi kan tage, jo bedre er det, og jo bedre oplever han det jo også, og han får jo også sagt, at han får at vide, at pulsen er bedre, og kroppen er med, og alle de her ting. Så han er vel et klasseksempel på, at det godt kan lykkes.
Hans Erik: Absolut. Det her med for højt blodtryk, det er noget, vi har behandlet rigtig mange med. Det er en af de grupper af problemstillinger, som vi har behandlet allermest i vores klinik. Og der skal vi så også lige huske, at det jo ikke bare er blodtryk, der kan være et problem, når vi snakker et kredsløbsproblem. Har man koblet en diabetes til, så er man mere, hvad skal man sige, belastet. Har man den uvane at ryge, så har man endnu en ting, der kan være med til at gøre, at ens kredsløb kan blive ringere. Har man forhøjet kolesterol, så er risikoen for forkalkning endnu mere tilstede, og de samme risikoer forværres som vi har talt om i forhold til det her med blodtryk. Så der er sådan en helt pakke, vi sådan skal have rimelig styr på. Men har vi styr på det, så står vi også godt kredsløbsmæssigt, så står vi godt til ikke at blive en del af den her tredjedel af befolkningen, der faktisk dør af hjertekarsygdom.
Leon: Så få tjekket op på blodtrykket, er det rådet fra dig?
Hans Erik: Tjek op på blodtrykket. Få lært lige så stille, hvordan man tager vare på tingene. Svend Erik her er et klassisk eksempel på, hvordan Ida har hjulpet ham på vej til at få en forståelse for hans krop og opleve, at det er sådan, at din krop skal føles, når det er sådan, at den er i balance. Så det er fedt.
