Læs afsnittet:
Leon Rask Sørensen: Velkommen til Det Fantastiske Menneske, som i dag skal handle om stofskifte og skjoldbruskkirtlen. Hej Hans-Erik.
Hans Erik Foldberg: Hej Leon.
Leon: Du skal gøres klogere på det her, men allerførst vil jeg lige kloge mig en lille smule, fordi det her med stofskifte, det er noget, som rigtig mange af os i løbet af livet kommer til at opleve, enten forbigående eller som en kronisk sygdom. Det, som der er værd at bemærke i forhold til, om du og jeg også skal igennem det, det er, at 80 procent af de her stofskiftepatienter er kvinder. Kan man sige noget om, hvorfor det oftere er kvinder, der får en stofskiftesygdom sammenlignet?
Hans Erik: Det vi kan sige, det er, at stofskifte bliver reguleret af hormoner. Kvinder har meget mere regulering i deres, blandt andet på grund af deres cyklus, har meget mere regulering af hormonerne. Og den regulering tænker man, den kan også smide af på netop reguleringen til stofskiftet.
Leon: Men er der også noget i det her med, at man siger, at mænd heller ikke går så meget til lægen, så man ikke finder ud af, at mænd har stofskifteproblemer?
Hans Erik: Altså, man kan jo have den fordel ved at være mand, at man ikke har gået til lægen, at man er lykkelig uvidende. Men har man virkelig stofskifteproblemer, så er man jo altså også hårdt ramt.
Leon: Når vi taler stofskifteproblemer, så kan stofskiftet både være for højt og for lavt. Hvis vi lige sådan skal have slået for højt stofskifte på plads, hvad betyder det så egentlig?
Hans Erik: For højt stofskifte, det betyder jo egentlig, at hele systemet er speedet op. Vores skjoldbruskkirtel styrer hele vores organisme. Cellerne i vores organisme, i hvilket omfang skal de køre løs. Hvis det kommer til at køre i en overfart, så har vi det, vi kan kalde forhøjet stofskifte. Så er det der, vi har hurtig puls, hjertebanken, vi kan have uro, tankemylder osv. Altså det hele kører for stærkt. Og så kan vi være i den anden ende, altså hvor vi har et for lavt stofskifte. Jamen så er det ligesom, at hele organismen sløver ned. Hvis kroppen mangler væsentlig, væsentlig, væsentlig energi, så kan det faktisk være en god taktik for kroppen at lige skrue lidt ned for stofskiftet, for at se, om den kan spare noget energi op på den måde. Bøvlet ved det, det er bare, at det hele sløver ned, at det hele går langsomt, og vi bliver mere trætte. Tunghed, tung i hovedet, uklarhed i hovedet, har svært ved at koncentrere sig, tænke klart. Det er nogle af de symptomer, man skal være lidt opmærksom på. Men det er også symptomer, som man ofte ser i forbindelse med stress. Så det er her, det tit kan blive forvekslet, at hvis man har været oppe at køre stressmæssigt, og så får den der efterreaktion, jamen så kan man jo godt få at vide, at det er måske bare stress. Og det kan egentlig være godt nok et eller andet sted, fordi på den måde, så får man måske et hint om, at man skal geare ned, og så kan man satse på, at kroppen kan nå at få det på plads. Men det der med stofskifte, det er, at hvis de her balancer med stofskifte ryger for langt ud, altså vi kommer for langt ud i grøften, så kan det være svært at komme op på vejen igen og komme tilbage på sporet. Og så er det tit, at man må ty til hjælpen og få medicin for forhøjet stofskifte eller får lavt stofskifte.
Leon: Og i dag, der skal vi fokusere lidt på det, altså når stofskiftet er for lavt. Det er bare, så vi lige får kredset det lidt ind, så må vi se, om vi tager forhøjet stofskifte den anden dag. Men den her gang, der handler det om for lavt stofskifte, noget som 200.000 danskere er i behandling for. Sådan, altså lige nu havde man jo sagt, men altså 200.000 ad gangen. En af dem, der har for lavt stofskifte, det er Anna, som vi skal møde i det her afsnit. Og vi kommer ind på et tidspunkt i Annas fortælling, hvor hun egentlig starter på noget medicin i forhold til det her stofskifteproblem.
Anna Mylliin: Jamen, jeg startede med at få medicinsk behandling for mit stofskifte. Det viste sig, at dem fik jeg nogle alvorlige bivirkninger til, som gjorde, at min krop mere eller mindre gik i alarmberedskab. Med høj puls og dunkende hovedpine, og jeg kunne ikke koncentrere mig. Og generelt bare være i sådan en alarmtilstand i kroppen. Og så blev jeg faktisk sygemeldt fra mit arbejde, og så viste det sig, at jeg ikke kunne tåle den medicin, jeg var kommet på. Og så blev jeg sat i anden medicinsk behandling, og troede faktisk, at jeg sådan, så var jeg ved at være på rette vej. Så viste det sig, at jeg fik en inflammationstilstand i skjoldbruskkirtlen, der gjorde, at jeg havde forhøjet infektionstal. Og har faktisk fra juni 25, hvor jeg startede tilbage på arbejde efter længere tid sygemelding, haft forhøjede infektionstal indtil december 25.
Leon: Vi skal blive meget klogere på Annas forløb her, fordi der er nogle ting, der godt kan miskmaske billedet lidt og forvirre en lille smule. Det vender jeg lige tilbage til, og så kan det godt være, at forvirringen er blevet endnu større allerede der. Noget af det, som Anna siger, som jeg gerne vil starte med, det er det her med, at hun kommer på medicin for for lavt stofskifte. Så kommer der nogle bivirkninger, så skifter hun medicin. Så går det egentlig godt, oplever hun, og så oplever hun så igen, at det går ned ad bakke. Hvordan hænger det sammen?
Hans Erik: Altså i første omgang, hvor hun kommer på Eltroxin, som er det klassiske middel, man bruger til at for lavt stofskifte, jamen der sker der det, at hun egentlig begynder at få reaktion, som om hun havde forhøjet stofskifte. Og det er jo voldsomt ubehageligt, at det løber løbsk med hurtig puls og hjertebanken, og hvad sker der heroppe på øverste etage? Det løber afsted med tankerne. Og så ser vi det som om, at hun ikke tåler medicinen, men så går man ind og finder en anden medicin, som går lidt mere gelinde ind og rammer hendes problem. Og får det bedre, men får det så lidt værre igen. Og jeg synes, det her viser meget vel, hvad det er, vi er lidt ude i, når vi har med stofskifte at gøre. Og hvorfor stofskifteproblematikker virkelig kan være svært. Fordi det er et svært område. Det er et område, hvor man ikke bare lige går ind, nu giver vi lige medicin, og så kører det bare. Nej, det er virkelig noget, man skal føle sig ind på. Giv medicin. Går det godt? Kan det tåles? Er det den rigtige dosis? Skal vi have lidt mere på i dosis? Fik vi for meget på i dosis? Skal vi lige lidt ned? Og så videre. Det er virkelig mange, der kommer til at opleve. Og det er fordi, det er jo et totalt styrende system, vores stofskifte, på hele vores organisme. Så hvis den her balance den ikke rammes rigtigt, eller kroppen, som jeg ser det, ikke har kapaciteten til at kunne regulere det her på plads, og egentlig omsætte medicinen heldigt fra starten af, så får vi de her totale svingninger. Som mange kommer ud for, når de har stofskifteproblemer. Og der skal vi lige lidt tilbage til, hvad er det egentlig med hensyn til stofskifte? Når vi taler stofskifte i østerlandsk medicin, ja, så er det egentlig ikke stofskifte, vi ser i vores gamle bøger. Sådan har vi slet ikke set det. Nej, vi ser det meget mere ind i, at forskellige funktioner arbejder uhensigtsmæssigt. Og når forskellige funktioner i vores organisme ikke arbejder optimalt, så går det ud over hele energiproduktionen den vej igennem. Det går ud over kroppens evne til at kunne regulere sig. Og så ser jeg rigtig meget stofskifte som et sekundær problem, der så bliver skudt i gang.
Leon: Måske mere som et symptom på, at der er ubalance i det der.
Hans Erik: At noget andet er kørt ud af balance. Og når vi så har et sekundært problem, som vi begynder at tilgå vesterlandsk som et primært problem, fordi vi kan jo se, at stofskiftet er uden for de normale værdier, jamen så begynder vi jo virkelig at have et usikkert system, vi vil forsøge at regulere på. Og jeg tænker simpelthen, at det er det der er årsagen til, at mange oplever det her med stofskiftet. Det er ikke bare lige piece of cake at komme i gang med det, og så kører det bare. Nej, kroppen skal ligesom rette sig lidt til i forhold til den medicin, der nu pludselig kommer ind. Og hvordan skal jeg så som organisme regulere mig i forhold til det?
Leon: Er det fordi det er sådan hårdfine reguleringer hele tiden?
Hans Erik: Ja, det er virkelig hårdfine reguleringer. Når det er sådan, at stofskiftet kommer ud af balance, eller vi kan sige det på en anden måde, når kroppen kommer ud af balance, så har vi sådan en fantastisk funktion deroppe på øverste etage, en hypofyse og en hypothalamus, som har så stor indflydelse på at opfange ubalancer i vores organisme. Og så går de automatisk ind og prøver at justere, og noget af det de justerer på, det er bl.a. signalerne til vores skjoldbruskkirtel. Og det gør de i forhold til, hvordan vi regulerer den her skjoldbruskkirtel. Skjoldbruskkirtel og hjernen står i tæt forbindelse med nyrerne, binyrerne. Og i kinesisk medicin ved vi, at grundlaget for den energi, vi bygger op under søvnen, det skal sørge for, at vores binyrer, vores nyrersystem, energimæssigt kan fungere optimalt. Men hvis der drives rovdrift på f.eks. vores søvn, og det kan det jo gøre af mange forskellige årsager, så kommer det til at påvirke, hvordan hjernen kan regulere nogle ting, og så har vi ligesom gang i en kædereaktion.
Leon: Og det er derfor, at søvn er så vigtig for dig, hvis man taler restitution, det er det, at det ligesom starter?
Hans Erik: Det er så afgørende med søvnen, og det er jo også det, vi har fundet ud af de senere år, at søvnen er en vigtig mekanisme, fordi søvnen er det, der giver os muligheden for at komme tilbage til udgangspunktet igen. Nu er vi klar. Nu er kroppen klar til en ny dags udfordringer. Og er der så gået kludder i søvnen, ja, så er vi ikke så klar. Men så går det også ud over, hvordan kroppen har kapaciteten til at kunne finregulere sig selv, finjustere sig selv. Når de her ting begynder at komme ud af balance, så svarer det jo til, at hvis man har en bil, som gerne skulle have evnen til at kunne holde sig i tomgang, pludselig så kommer den ned i nogle lavere omdrejninger, så begynder den sådan at huk huk huk Så er det svære at køre med den her bil. Huk, huk, huk.Så er det svære at håndtere den her bil, for hvor har jeg den henne? Og parallelt med hensyn til kroppen.
Leon: Og så skal vi tilbage til det her, at det måske bliver en lille smule forvirrende. Fordi nu taler vi lavt stofskifte hos Anna. Det skal vi finde både i hypofysen, men også i skjoldbruskkirtlen. Lad os bare lige høre, hvad hun siger, så skal jeg gøre lidt klogere alle sammen lige om lidt.
Anna: Jeg starter anden medicinsk behandling i starten af juni måned. Og jeg begynder at få det bedre i min krop. Jeg begynder at få lavere puls. Jeg begynder at koncentrere mig igen. Jeg kan mærke, at min krop er mærket af de her store udsving, der har været. Men jeg føler mig egentlig klar til at begynde at starte på arbejde igen lige så stille. Og så begynder jeg lige så stille hen over sommeren at blive ramt meget af sygdom. Sådan snot og hoste. Og sådan nogle sygdomsdage, der ikke rigtig bliver til influenza og de her ting. Og dem bliver jeg ramt af cirka hver måned. Så jeg har cirka 3-4 sygedage hver måned på mit arbejde, hvor jeg ikke rigtig kan komme ovenpå. Og min krop er bare sådan helt nede i energi. Og så er det, at jeg får taget en blodprøve, som så viser lægen, at jeg har forhøjet infektionsceller. Og de tror jo, at jeg har været sådan syg med en infektion på det tidspunkt, men det har jeg faktisk ikke. Det kommer først senere. Lægerne er ret hurtige til at sige, at den sidder i min skjoldbruskkirtel. Fordi jeg har haft så stor udsving i min stofskifte, så er min skjoldbruskkirtel, der i forvejen har været på hårdt arbejde, er ligesom blevet provokeret af de her store udsving. Så derfor er den gået i et nedbrydningsarbejde mod sig selv. Så de mener ret hurtigt, at min skjoldbruskkirtel inflammationen stammer fra.
Leon: Godt, så nu holder vi lige tungen lige i munden. Jeg gør i hvert fald. Skjoldbruskkirtlen styrer stofskiftet sammen med hypofysen op i hjernen. Og nu er der så samtidig gået inflammation i skjoldbruskkirtlen. Er det sådan, at man altid kan sætte lighedstegn mellem de to ting? Hvis der er problemer med stofskiftet, så er det også sandsynligt, at der kommer en inflammationstilstand?
Hans Erik: Det kan det gøre. Det behøver det ikke at gøre. Det, der er, det er, når en funktion eller et organ, celler i det hele taget, bliver overbelastet. Så ser kroppen det som om, at de her celler tager skade. Når det sker, så er det, at kroppen kan gå i gang med en inflammationsproces. En inflammationsproces er tit noget, vi hører som noget dårligt. Og det kan det også være på den måde at forstå, at det laver noget bøvl. Det, der er problemet med inflammationsprocesser, det er egentlig selve inflammationsprocessen. Det er, at det trækker ud med, at kroppen bliver færdig med den her inflammationsproces. En inflammationsproces er skabt for at nedbryde noget, som ikke fungerer, som det skal. Nogle celler, der har taget skade. Kan vi få dem betændte, få de hvide blodlegemer til at ^erne dem, få bygget nogle nye op, så vi står i et bedre udgangspunkt, så er tingene egentlig løst. Det er det, der er formålet med inflammationsprocessen. Men tit kan det ske i et stresset system, i et belastet system, at kroppen først får sat inflammationsprocessen i gang, men ikke gør det færdigt. Og i det her tilfælde med skjoldbruskkirtlen, så sker der simpelthen det, at inflammationsprocessen bliver en del af, hvordan kroppen begynder at angribe skjoldbruskkirtel-cellerne. Og så har vi gang i en irriterende proces.
Leon: Og det er det, hun så oplever med 3-4 sygedage om måneden, hvor hun ikke rigtig bliver syg, men alligevel syg nok til ikke at kunne tage på arbejde.
Hans Erik: Ja, fordi når et stofskift kører som det skal, så påvirker det også immunsystemet. Og immunsystemet kommer til at køre dårligt. Et system, som er træt, et system, hvor vi hjernemæssigt kan overskue tingene, hjernetåge svært ved at koncentrere os osv., det koster så mange flere ressourcer at have det på den her måde. Og det her er virkelig karakteristisk, når vi møder de her mennesker, som er på vej ud i stofskifteproblemer, eller har stofskifteproblemer. Det er så svært at overskue ens hverdag. Det er så svært at overskue, hvad er det, jeg skal stå op for i morgen? Og kan jeg i det hele taget det? Fordi der er den her tunge træthed og en tunghed i hovedet, så man ikke kan tænke klart. Så det bliver svært at overskue tingene. Og mange gange de her mennesker, det er jo ikke helt tilfældigt, hvem der får de her problemer.
Leon: Nej, det kunne jeg forestille mig, at du vil sige.
Hans Erik: Men de her mennesker, som får de her problemer, det er typisk også mennesker, som er vant til at håndtere rigtig mange ting og kan have styr på rigtig mange ting. Men så forestill dig lige, at der går kortslutning i, hvordan hjernen fungerer og skarpheden fungerer. Pludselig kan du ikke overskue de ting mere. Det bliver jo et ekstra, ekstra stress på organismen. Og har vi brug for det i sådan en situation? Nej. Og det forstærker hele moletjavsen.
Leon: Vi startede med at sige, at skjoldbruskkirtlen har kontakt til alle celler i hele kroppen. Og der, hvor symptomerne så kan vise sig… altså, der er jo et hav af symptomer på for lavt stofskifte. Altså, kan de skifte? Eller er det altid, at man er træt? Eller er det altid, at man er noget af de andre symptomer, den ene dag og så den anden dag?
Hans Erik: Trætheden følger typisk med. En anden ting, der følger med, det er, at maven ikke fungerer helt, som den skal. Maven kan blive forstoppet. Det hele kører lidt langsommere. Der er ringere omsætning i det hele taget. Og en ringere omsætning i vores organisme, hvis vi skal se det sådan lidt østerlandsk. Så begynder vi også at se, at kroppen begynder at håbe affaldsstoffer op. Fordi det hele kører på et lavere niveau. Og så skal kroppen jo lige pludselig til at tage sig af det. På samme måde, som jeg nævnte det med at tage sig af tankerne. Som normalt har kørt på et højt plan. Jamen, skal den til at tage sig af affaldsstofferne også, jamen, så er det, at systemet begynder at brænde lidt sammen. Og det er jo virkelig sådan, at de her mennesker føler det. De føler som om, at de er ved fuldstændig nedsmeltning.
Leon: Og det er også noget af det, Anna fortæller, at hun oplever.
Anna: Hvis man tager bivirkninger ud af ligningen, så var jeg plaget meget af træthed. Altså sådan en træthed, man ikke kan sove sig fra. Altså, jeg kunne ligge mig ned og sove i to timer, og jeg ville vågne mere træt, end da jeg lagde mig til at sove. Sådan et mindre overskud til min hverdag og til arbejde. Og nu arbejder jeg som sygeplejerske, så det er ikke lige et arbejde, som… det tager også hårdt på en, når man i forvejen har en krop, som er presset. Og så mit humør. Jeg var enormt påvirket på mit humør. Både med udsvingning både i form af vrede og frustration, men også til den anden side, at jeg blev ked af det. Og sådan lidt modløs, fordi jeg tænkte, kan det da ikke bare snart være ovre? Og når jeg lige tænkte, at nu har jeg det bedre, end jeg har haft det længe, så blev jeg slået tilbage i skak. Fuldstændig. Jeg havde det faktisk, inden jeg fik diagnosen for lavt stofskifte. Der havde jeg faktisk i en lang periode over flere måneder, hvor jeg havde den der træthed, hvor jeg tænkte, det var da helt imponerende, at man kan være så træt. Men jeg var jo lige startet i arbejde, i fuldtidsarbejde. Mit første fuldtidsjob. Så jeg tillod det nok, at det er fordi, jeg er startet på arbejde, og jeg skal lige lære den rutine, og det er nok derfor, jeg er træt. Og så begyndte jeg jo at blive svimmel. Jeg har tidligere haft øresten, og jeg tænkte faktisk, at det var det, jeg havde igen. Jeg havde sådan en følelse af, at jeg var fuld hele tiden. Også når jeg gik på arbejde. Og så var det jo faktisk, at jeg gik til lægen og fandt ud af, at jeg havde for lavt stofskifte. Han var sikker på, at jeg havde øresten. Men fordi min mor havde for lavt stofskifte, så sagde hun, prøv lige at få lægen til at tage den blodprøve. Og så viste det sig jo faktisk, at det havde jeg. Og i den periode, der har jeg også haft nogle psykiske symptomer, altså en psykisk sårbarhed. Jeg var meget plaget af mørket i den vinter. Det vil sige vinteren i 2024. Der var jeg meget påvirket. Og jeg tænkte, hvorfor er jeg det? Det plejer jeg ikke at være. Så der kunne jeg mærke en psykisk ændring i mit humør og i min måde at tænke på. Og den gik faktisk væk i forbindelse med, at jeg fik diagnosen, og jeg startede på medicin. Men i takt med, at jeg fik inflammation, og jeg blev ved med at køre i en presset tilstand, så sneg det sig ligesom lidt tilbage igen. Fordi det påvirkede mig, at jeg ikke rigtig kunne styre noget. Det var ud af mine hænder.
Leon: Ja, her der sætter Anna jo faktisk ord på noget af det, du også lige før var inde og berøre. For mig lyder det til, hun har hele pakken. Der er noget med den der træthed. Der er noget med humøret. Og så er der den her svimmelhed, som lægen jo er ret hurtigt til at afskrive som værende øresten.
Hans Erik: Ja, det er jo det der er lumsk. Fordi det der med at stille diagnoser, man skal virkelig passe på, at man ikke kommer til at gribe en eller anden ting i luften, men man får spurgt ind til det. Det er jo her travlheden… Altså vi som behandlere virkelig skal passe på ikke at have for travlt. Vi skal have tiden til at få spurgt til, hvad er der egentlig af andre symptomer, så vi får udelukket, at det for eksempel er stofskiftet, der er bøvlet i det her.
Leon: Så siger du så, at lægen her har haft for travlt?
Hans Erik: Nej, jeg ville bare sige, at det er at komme forbi mange patienter… Jeg plejer at have det kriterie, at når jeg arbejder med mennesker og skal stille en diagnose, så vil jeg gerne have syv tegn, der peger på, at det jeg ser som værende galt, at det har jeg også beviser sig på, at det er galt. Fordi er der syv ting, der peger den samme vej, så plejer jeg at sige, at så er vi ikke i tvivl. Så ved vi også, hvad vi behandler, hvad vi går efter, og så har vi også den sikreste chance for, at vi rammer målet. Svimmelhed kan man jo have af mange forskellige årsager. Det kan man have af øresten, det kan man have af stofskifteproblemer, man ja, det er sgu vigtigt at få afklaret, hvad der er det ene eller andet. Ellers er det, at tiden går, og i forbindelse med et langt sygdomsforløb, som Anne her jo faktisk har haft, altså hvor det starter op med at være træt, lang tid før diagnosen bliver stillet, så er der godt nok rigtig store chancer for, at der kan blande sig nye ting ind i problematikken af et stofskifteproblem.
Leon: Og jo ikke bare trætheden, men noget jeg også hæftede mig ved, det var de her humørsvingninger, som når hun tænker tilbage, var det egentlig en ret mørk vinter for hende. Hvor man jo også på det tidspunkt måske foranlediges til at tro, at jeg måske har fået en vinterdepression, altså uden man kobler det til et stofskifte.
Hans Erik: Så der kan vi også igen komme ud på noget andet. Men igen synes jeg, at det her viser bare rigtig meget, at et stofskifteproblem måske netop er et sekundært problem, altså et symptom på andre ting, der ikke fungerer. Derfor kan det hive så mange ting med, der er så mange muligheder i det. Og det er noget af det, vi skal have snakket lidt om i næste afsnit, hvor vi måske får et lidt bredere billede af det her med ubalancer, som vi i kinesisk medicin bruger som udtryk for, at en krop ikke er fungerende, velfungerende. Det er når den er kommet ud af balancer, og det kan godt lyde sådan lidt løst. Men i forhold til stofskiftet, så synes jeg, det giver så god mening, at en ubalance kan sætte mange andre kædereaktioner i gang.
Leon: Og der, hvor vi starter i afsnit 2, det er ved de her infektionstal, som man i den vestlige medicinske verden bruger som en guideline til at fastslå, om der er en inflammation til stede eller ej. Og det må man bare sige, det var der i den grad i Annas tilfælde. Og i næste afsnit, der skal vi også blive lidt klogere på, hvordan vi så kommer det her til livs, for det fik Anna i første omgang i hvert fald ikke ret meget hjælp til.
