Når smerter ikke kan forklares – og kroppen stadig siger fra. I dette afsnit dykker vi ned i vævsskader, og hvorfor smerte kan eksistere, selv når scanninger ikke viser noget.
𝐑𝐞𝐬𝐮𝐦𝐞
Vi møder vi 19-årige Sofie Hunnerup Nielsen, som oplever voldsomme rygsmerter uden nogen klar diagnose.
På trods af MR-scanninger, fysioterapi og gentagne undersøgelser får hun at vide, at der ikke er noget galt – og at hun må lære at leve med smerterne. Samtidig mister hun både sin hverdag, sin sport og sit sociale liv. Hans Erik Foldberg forklarer, hvad en vævsskade er, og hvorfor heling ikke kun handler om tid, men også om kroppens evne til at genopbygge sig selv. Vi ser nærmere på, hvordan smerter kan opstå uden synlige strukturelle skader, og hvordan manglende flow af blod og energi i kroppen kan spille en afgørende rolle. Afsnittet giver også indsigt i, hvordan frustration, afmagt og mentale belastninger kan forværre fysiske smerter – og hvordan kroppen reagerer, når den ikke bliver mødt eller forstået. Det er en samtale om smerte, heling og behovet for en bredere forståelse af kroppen.
𝐃𝐞𝐭 𝐭𝐚𝐥𝐞𝐫 𝐯𝐢 𝐨𝐦:
- Hvad en vævsskade er, og hvordan kroppen heler
- Hvorfor smerter kan opstå uden synlige fund på scanninger
- Sammenhængen mellem blod, energi og smerte i kroppen
- Hvordan frustration og afmagt kan forstærke fysiske symptomer
- Forskellen på strukturelle skader og funktionelle ubalancer
𝐇𝐯𝐞𝐦 𝐞𝐫 𝐦𝐞𝐝?
Sofie Hunnerup Nielsen og akupunktør Hans Erik Foldberg i samtale med Leon Rask Sørensen.
𝐋𝐲𝐭 𝐡𝐯𝐢𝐬 𝐝𝐮…
- har smerter uden en klar diagnose
- oplever, at din krop ikke bliver forstået i sundhedssystemet
- er nysgerrig på sammenhængen mellem krop, smerte og energi
- vil forstå, hvorfor heling ikke altid er ligetil
Læs afsnittet:
Intro, Sofie: Man kunne ikke finde noget i forhold til min ryg, og der blev lagt op til, at det var noget inde i mit hoved, det foregik, og at jeg skulle leve med de her rygssmerter.
Leon Rask Sørensen: Velkommen til Det Fantastiske Menneske, hvor vi i både det her afsnit og det næste afsnit skal tale om skader på væv. Velkommen til Hans Erik.
Hans Erik Foldberg: Tak for det, Leon.
Leon: Hvad er en vævsskade?
Hans Erik: En vævsskade er, hvor et væv, det kan være bindevæv det kan være muskelvæv, det kan være senevæv, ledbånd, det kan være et led. Altså noget væv har taget skade, hvor kroppen bliver nødt til at tage sig af det, nedbryde det for så at bygge det op i en sund tilstand igen, for at det kan fremstå stærkt og tjene det formål, det har, altså at understøtte vores organismer.
Leon: Og Sofie, som vi lige fik en lille snas af lige før, hende tager vi udgangspunkt i i dag. Og hvad det er for en skade, hun har, det skal vi også vende tilbage til. Allerførst så kunne jeg godt lige tænke mig at tegne et billede, nemlig det første, der popper op, når du siger om alle de der forskellige vævsskader til mig, det er en forstuvet ankel, altså hvor man vrikker rundt på foden, så får man at vide; Slap af, hold den i ro, og så efter noget tid, ja, så bliver foden god igen. Det samme ser man med, hvis man brækker armen, så går der også efter en periode, så er knoglen den ligesom hele op igen. Og den bare er sat ordentligt sammen.Så skader på væv kræver tid for at så blive godt igen.
Hans Erik: Ja, der er en tidsfaktor i det, men der er også en faktor i, hvordan er vævet i stand til at gå helt op igen. Nogle mennesker er meget langsomme om at hele op. Vi har før talt om det her med, at hvis man ryger, så tager en opheling op til 50 procent længere tid. Det er noget af det, man også tænker på i forbindelse med operationer. Altså det at ryge, at være ryger, når man gennemgår en operation, det forlænger bare ophelingstiden. Og på samme måde er der andre tilstande, der kan være i vores organisme, som gør, at vi har svært ved at hele op. Er man en person, som har diabetes fx., så ved vi at helingstiden er en 30-40 procent langsommere. Eller vi ved behandlingsmæssigt, at der skal 30-40 procent mere behandling til, for at kunne hele op på vævet hos en person, som har en diabetes fx. Så der er nogle tilstandsformer i vores organisme, som kan være med til at langsommeliggøre en opheling. På samme måde er der også nogle tilstande, man kan fremme, som fremmer, hvordan vævet heles op. Og det er det, vi skal prøve at udfolde lidt i det her podcast.
Leon: Og inden vi udfolder det, så er jeg nødt til at stille det omvendte spørgsmål. Hvad er det så egentlig, der sker, når tiden ikke er helt op?
Hans Erik: Ja, så har man god tålmodighed. Så er det tålmodighed, vi træner. Fordi så er det et spørgsmål om, hvor lang tid har vi nu tålmodighed til at være vidne til, at min ryg bliver ved med at gøre ondt, min fod bliver ved med at gøre ondt, mit knæ bliver bare aldrig bedre. Og hvordan sådan nogle forløb virkelig kan blive opslidende. Og det, der er meget værre i det, det er, hvad er konsekvensen af, at et væv har svært ved at hele op? Og der synes jeg, det er godt, at vi kan lige kigge lidt over på en Victor Axelsen, for eksempel, som jo lige har meldt ud, at nu er det slut med hans karriere.
Leon: Badmintonspilleren.
Hans Erik: Lige præcis. “Kinesisk” multitalent.
Leon: Ja, det skal jeg love for. Han lærte sig kinesisk, så han kunne forstå, hvad de sagde over på den anden side af banen, så han forstod taktikken. Dobbelt OL-guldvinder, dobbelt verdensmester.
Hans Erik: … At sådan en mand skal fanges i, at hans væv ikke får helet ordentligt op. En mand, der er så punktlig og systematisk i hans træning og hvordan han bruger sig selv. Det er jo ikke tilfældigt, at man bliver verdensmester eller OL-mester, men alligevel så er det noget, man helt har styr på i forhold til, hvad kan man tillade sig i forhold til den her organisme. Det er meget interessant. Og det tænker jeg også lidt i forhold til Sofie, vi får ind over banen her.
Leon: Og du bringer selv Sofie på banen, så lad os bare høre, hvad det er, hun siger som det første.
Sofie Hunnerup Nielsen: Jeg har altid spillet rigtig meget fodbold og dyrket rigtig meget idræt. Gik også på sådan en elite-orden med en masse idræt. Og så begyndte jeg at få ret ondt i min ryg på et tidspunkt. Og var til læge der og var til en masse undersøgelser og MR- scanning og alverdensting. Fysioterapeut og massør. Men man kunne ikke finde noget i forhold til min ryg. Og der blev lagt op til, at det var noget inde i mit hoved, der foregik. Og jeg skulle leve med de her rygsmerter. Og jeg kunne jo nærmest ingenting, fordi jeg var træt hele tiden. Og jeg kunne ikke dyrke det idræt, jeg var vant til. Jeg kunne ikke holde sig siddende. Jeg kunne ikke holde sig stående. Jeg mistede også et efterskoleår på det, fordi jeg ikke kunne noget idræt overhovedet.
Leon: Sofie får det lige nævnt helt kort. Det er ryggen, hun har sine udfordringer med. Hun opsøger også en masse eksperter. Blandt andet så bliver hun MR-scannet for at få et svar på, hvad det er, der forårsager de her smerter. Hun har jo været enormt aktiv tidligere. Lige pludselig kan hun ingenting. Hun siger også, at MR-scanningerne ikke giver noget svar. Det undrer mig jo lidt, fordi er det ikke netop derfor, man bliver scannet, så man kan se, det er det her, der er galt, eller det er det her, der ikke er galt?
Hans Erik: Jo, man kan sige i hvert fald, at når vi har med MR-scanninger at gøre, så er det jo, fordi vi leder efter, om der er noget strukturmæssigt galt i ryggen, i nogle muskler, i nogle sener, nogle nerver, der kommer i klemmer, eller et eller andet, for at finde ud af det. Men smerter er jo så meget mere, end bare sådan nogle strukturting, der kan jo gå galt. Og i vestlige lægevidenskab, der har det jo undret meget, at man ikke altid har kunnet finde en årsag, når der er noget galt. Og jeg kan huske, når jeg går tilbage i min karriere sådan 30 år, så var det sgu altid noget psykisk, der var galt. Hvis det var sådan, at jeg kunne finde en årsag til et eller andet, så var det psyken, det var galt med. I dag bliver det lidt mere i retning af, at det er generne, der er noget galt med. Jeg tror, hvis vi lige går lidt mere ydmygt til det, så tror jeg, at kinesisk medicin har et godt bud på, hvad der egentlig kan forklare det med smerter, eller at vi skal have en bredere opfattelse af, hvad det er, der giver smerter. Og det budskab gælder både, hvis der er noget strukturelt galt, lige så vel som, hvis ikke vi kan se noget strukturmæssigt, der er galt.
Leon: Og når du siger struktur, det er, når noget er hævet eller brækket?
Hans Erik: Gået i stykker eller rykket fra hinanden, altså fibresprægninger eller skade på væv på forskellig vis. Hvis vi så lige tænker lidt ind i, hvad vi kender alle sammen måske i hverdagen. Altså, vi har gjort et eller andet for meget. Måske har vi gjort en ensidig bevægelse, eller været ved at male loftet og får ondt i armen. Ja, så kender vi det her med, at vi går ind og nulrer vævet eller masserer vævet lidt, og så føler vi ligesom, at nu går det bedre igen. Hvad er det så egentlig, der er sket? I kinesisk medicin beskriver man det som, at smerter opstår, når der ikke er et tilstrækkeligt flow af energi eller blod igennem vores væv. Så manglende energiflow, manglende energi eller manglende blod, og her kan vi oversætte det til dels til ilt, hvis ikke der kommer ilt nok frem til noget væv, så begynder kroppen at skabe smerter. Det er her, man kan ligesom sige, at der går en gul advarselslampe i gang, eller en rød advarselslampe i gang, altså en gul advarselslampe, der giver smerter og siger, hallo, der er noget galt her, stop nu med det der. Altså, hvis du bliver ved med at male det deroppe, så skal jeg nok sørge for, siger kroppen, at du ikke kan bevæge dig ret meget mere, fordi så skal jeg nok lave så mange smerter, at du får hold i det igen. Og det er jo sådan kroppens måde at prøve at få os til at forstå proportionerne i, hvad kan vi tillade os at byde vores muskler her. Og hvis vi så netop går ind og masserer og nulrer lidt osv., så kommer ilten igennem, blodet kommer igennem, energien kommer til sted igen, så cellerne, fibrene kan begynde at fungere igen, og så kan vi holde til at gøre noget igen. Og kunsten er jo at gøre det her i et tilpas omfang, altså hvor kroppen kan følge med til at gøre tingene. Skadesmæssigt, hvis ikke vi forstår det her.Hvis ikke vi kan forstår den her balance. Igen, kodeordet i kinesisk medicin, det er balance. Vi ser at vi kan finde ud af at finde den balance i forhold til, hvilken belastning laver vi på vores væv, og i hvilken grad kan vores væv modstå den her belastning. Hvis ikke det har den rette balance. Ja, så begynder vi at forårsage skade. Og det kan være den simple skade, eller simplere også skade, hvor der ikke nødvendigvis kan ses noget i første omgang, eller over i de mere alvorlige skader. Her kan vi se en for eksempel på Axelsen. Hvad hedder han?
Leon: Victor.
Hans Erik: Victor Axelsen, vores badmintonspiller der, som desværre må kapitulere, fordi nu kan hans krop ikke mere. Her er jo et godt tegn på en mand, som har været ude over kanten. Der har også været diskusprolapser inde over, og nogle nervesmerter, som han har døjet med. Her har man været ude over kanten af, hvad kroppen kunne præstere på nogle tidspunkter. Og når noget så går galt, og over en vis grad, så begynder vi at komme med de her fantastiske operationer, som kan gå ind og rette op på en diskusprolaps. Men det bliver jo aldrig lige så godt, som det var tidligere. Og det er jo faktisk det, når vi kommer til at tale lidt mere om det her med Sofie, jamen hun kunne også gå i gang med at skabe sig sådan en vej. Og hvor er det fedt, at MR-scanningen så viser, der er noget galt, der er ingen diskusprolaps, der er ikke noget alvorligt med nogle nerver, der er klemte. Nej, det kan hænge sammen på en anden måde.
Leon: Allerede der, når MR-scanningen ikke viser noget, så er der heller ikke nogen kirurg, der står klar med skalpellen, fordi de ved ikke, hvad man skal tage fat i.
Hans Erik: Og vi synes jo, det er fedt, når der er noget at se på en scanningsbeskrivelse, fordi så er det et tegn på, så ligger det lidt mere funktionelt, vi skal have systemet til at fungere.
Leon: Ja, det synes du er fedt.
Hans Erik: Det er fantastisk for patienten, fordi det er et tegn på, at der ikke er noget alvorligt nedbrudt. Nu skal vi bare finde ud af, hvorfor kan kroppen så ikke holde sit væv ved lige. Hvorfor kommer energien, hvorfor kommer blodet ikke tilstrækkeligt igennem det her væv og sikrer en normal funktion? Når der er en normal funktion, så kan vi gå, så kan vi bevæge os, så kan vi stå uden at begynde at få ondt i ryggen og det trækker ned i benet, som Sofie beskriver. Det er der en god nyhed.
Leon: Jo, jo, det er det. Du fangede mig bare lidt for hurtigt i forhold til den punchline, jeg lige havde dukket op. Fordi når en patient får at vide, at der ikke er noget at se, at der ikke er noget, der forklarer… så siger du, at så bør patienten måske være glad. Fordi jeg tror, at der er mange, der går hjem og siger, hvad er det så? Uden at man tænker, hold op, det er godt nyt.
Hans Erik: Ja, og jeg forstår godt, hvorfor de siger, hvad er det så galt? Jamen, her er jo en indsigt, der er et indblik her i, hvordan vores krop naturligt fungerer, som ligesom er hægtet af. Det er jo ligesom at give en halv forklaring. Jamen, der er ikke noget galt. Du fejler ingenting. Det er jo en halv forklaring. Hvis man har ondt, så vil man jo gerne mødes i; hvorfor har jeg så ondt? Men det er virkelig her, vi har svært, i vores lægevidenskab. Fordi så er vi ligesom ude i, og skal sige, at omgang imellem, så laver kroppen sådan nogle mærkelige symptomer, og nerverne begynder at sende nogle signaler, som den skal sende. Vi kan selvfølgelig give dig noget medicin, som bare lukker ned for de der nerveimpulser til hjernen. Så kan kroppen for pokker holde op med det. Og det er jo omgang imellem sådan nogle løsninger, der bliver lavet. Og for mig er det underforstået, at kroppen er lidt dum. Og at påstå, at kroppen er dum, når vi tænker på, der hvor vi står i dag, så står vi på flere hundredtusinde års evolution for mennesket. Så er vores organismer nok ret kløgtig. Jeg tænker i hvert fald, når jeg tænker på kinesisk medicin, der kun har de her 4.000-5.000 år på bagen, på et rimeligt højt plan, og så vi tænker 100.000 år, så må vi vist have respekt for den fantastiske udvikling, naturen har været igennem. Hvor den har kunne skabe os individer så sofistikerede, som den har gjort.
Leon: Og alligevel så får Sofie indtrykket af, at lægevidenskaben ligesom lægger op til, at det er noget, hun bilder sig ind. Og så er vi tilbage til, at nogle gange sender kroppen noget, der er lidt diffust og lidt mærkeligt. Men det ændrer ikke på, at Sofie hun har ondt i den her ryg, og det er også noget, der i den grad hæmmer hende.
Sofie: Til kiropraktor sagde de, at det var et forskudt bækken eller noget i den stil. Men man fik ikke ud af, hvad det skyldets. Men ja, det skulle jeg lære at leve med, fik jeg at vide. Der er sådan lidt stilstand i det hele. Vi har opgivet alle de der behandlingsformer, som ikke virkede. Altså det påvirker mig virkelig meget mentalt også. Fordi jeg kunne ikke holde til noget, som helst. Jeg mistede også ret meget socialt, fordi at jeg kunne, som sagt, ikke holde til noget. Jeg lå bare derhjemme og var lidt ked af det hele.
Leon: Ja, lige pludselig, så er der altså ikke kun fysisk for Sofie. Nu begynder der også at sætte sig mentalt. Hun er jo ked af den situation. Det er der jo ikke noget at sige til, tænker jeg.
Hans Erik: Nej, for det ender jo op i en form for afmagt. Man forsøger at gøre noget, man forsøger at finde ud af nogle ting, og der er ligesom ikke rigtig noget, der vil flytte sig. Et forskud bækken, eller der er i hvert fald noget fejlfunktion nede i bækkenet. Det interessante med sådan noget, som kiropraktoren har fat i, det er, at en af de medvirkende årsager til, at hun faktisk ikke kommer sig, at hun faktisk går i afmagt eller frustration over den her manglende bedring. Nu har vi haft et par podcasts, hvor vi har talt lidt om det her med følelser, og hvad følelser gør ved os. En ret interessant ting i forhold til det at sidde fast i en situation, der er uhjælpelig, det er, at man føler sig ud af magt. Og når en organisme føler sig ud af magt, eller man er væsentligt frustreret, så giver det en spænding i vores organisme oppe i den her del af organismen, altså i hovedet. Og på øverste etage, der går man og bliver smådeprimeret og frustreret. Og det interessante, det er, at den spænding, der opstår heroppe, den forplanter sig ned til nederst i ryggen. Så der opstår faktisk en større spændingstilstand omkring bækkenet, omkring musklerne, som går ud over ballerne, og som i den grad kan være med til at forværre den situation, hun er i i forvejen. Så det er godt nok vigtigt, når vi har med en patient at gøre, og vi skal lave en bedring, at vi så også har en jævn bedring, så patienten kan opleve, at der er fremgang. Fordi en mangelende fremgang, lige præcis i det, Sofie fejler her, det kan være med til at give bagslag, altså egentlig forværre en situation, som måske var på vej til at blive bedre. Det kender jeg fra vores behandling af de her patienter. Så det er meget vigtigt, når jeg står med sådan en patient, at vi kan disponere af den her fremgang til at lige så stille som organismen nu bliver bygget op og bliver i stand til selv at kunne tage vare på det der er et problem, at så skal følelserne følge med, og vores mentale oplevelser af, at det her det går fremad, den er bare vigtig.
Leon: Men så siger du det her med, at det er frustrationerne, der kan være medvirkende til, at det her det bliver ved. Det er jo svært at smide de der frustrationer, når man som Sofie og givetvis også mange andre får at vide, det er noget du bilder dig ind. Og for Sofie er smerterne jo ret reelle.
Hans Erik: Jeg tror ikke, at et menneske med vilje forsøger at bilde sig noget ind, var man hypokonder, så tror jeg heller ikke, at man gør det med vilje, at man vælger at være hypokonder. Det er et spørgsmål om, at man har en struktur følelsesmæssigt, som gør, at man bliver håbløst tænkende, og bliver håbløst bekymret for en situation. Det er jo ikke noget, vi bilder os ind. Det er jo ikke noget, vi vælger frivilligt. Vi vælger jo ikke at lide frivilligt. Vi vælger at komme i retning af at få det bedre. Men der er en risiko for, at der kan opstå fastlåsninger. Så det er vores fornemmeste opgave faktisk, som behandler og guide til den her bevægelse. Det her, at kroppen får sendt sin energi og sit blod ud og gør gavn i forhold til det problem, der nu måtte være. Det er noget af det, vi skal kigge lidt længere ind i i næste podcast-afsnit. I forhold til, hvad skal det egentlig til for, at systemet kan hele op?
