Migræne er langt mere end “bare hovedpine”. I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan migræne hænger sammen med kroppens regulering, stressniveau og nervesystem.
𝐑𝐞𝐬𝐮𝐦𝐞
I dette afsnit dykker vi ned i de mange facetter af migræne. Hans Erik Foldberg forklarer forskellen på migræne med og uden aura, hvorfor symptomer som synsforstyrrelser, kvalme og lydfølsomhed opstår, og hvorfor migræne ofte bliver så invaliderende, at hverdagen sættes helt på pause.
Vi møder 61-årige Tove Bro Jensen fra Glyngøre, som har levet med migræne siden puberteten. I perioder havde hun migræneanfald flere gange om ugen og nogle gange to gange om dagen. Hun oplevede, at både smertestillende medicin og migrænemedicin gradvist mistede effekt.
Samtidig beskriver hun et liv præget af højt tempo, indre uro og følelsen af konstant at være bagud.
Akupunktør Hans Erik Foldberg fortæller, hvordan kinesisk medicin ser migræne som et udtryk for ubalance i kroppens regulering og energiflow, og hvordan stress, hormonelle udsving og belastninger kan være med til at vedligeholde migrænen.
Vi hører også, hvordan ændringer i tempo, restitution og behandling hos akupunktør Ida Riisgaard Jensen blev en del af Toves vej mod færre anfald og mere overskud i hverdagen.
𝐃𝐞𝐭 𝐭𝐚𝐥𝐞𝐫 𝐯𝐢 𝐨𝐦:
– Forskellen på migræne med aura og uden aura
– Synsforstyrrelser, kvalme og lydfølsomhed ved migræne
– Hvorfor kvinder rammes oftere af migræne end mænd
– Sammenhængen mellem stress, højt tempo og migræneanfald
– Hvordan kroppen og nervesystemet påvirker migrænetendensen
𝐇𝐯𝐞𝐦 𝐞𝐫 𝐦𝐞𝐝?
Tove Bro Jensen og Hans Erik Foldberg i samtale med Leon Rask Sørensen.
𝐋𝐲𝐭 𝐡𝐯𝐢𝐬 𝐝𝐮…
… lever med migræne eller tilbagevendende hovedpine
… oplever at stress eller uro forværrer dine symptomer
… vil forstå forskellen på forskellige typer migræne
… er nysgerrig på kroppens og nervesystemets rolle i migræne
Læs afsnit:
Leon Rask Sørensen: I dag skal det handle om migræne, noget som et sted mellem 500.000 og 600.000 danskere lider af. Du skal gøre os klogere på det her emne i dag. Hej Hans- Erik.
Hans Erik Foldberg: Hej Leon.
Leon: Når jeg siger 5-600.000 danskere, der lider af det her, så er det måske værd at bemærke, at 79 procent af dem er kvinder. Lige om lidt skal du forklare os en hel masse om forskellige typer af migræne, men er der noget, der indikerer, hvorfor kvinder oftere bliver ramt af migræne end mænd?
Hans Erik: Ja, det er der. Fordi kigger vi ind i kinesisk medicin, så er der nogle systemer, som skal regulere vores organisme. Og de her systemer, hvis ikke de kan regulere godt nok, så har vi lettere ved at få migræne. Og en af de ting, der spiller væsentligt ind på det her, det er menstruationer. Så de svingninger, der er måneden igennem, de bliver påvirket ekstra meget af menstruationen og har let til at gå over og påvirke vores migræne.
Leon: Jeg troede jo egentlig, at migræne det bare var hovedpine med lidt ekstra swung. Det er ikke det rigtige ord, men lidt værre end bare sådan en almindelig hovedpine. Og det har jeg så forstået, at det kunne ikke være mere forkert. Kan du lige prøve at løbe os igennem bare et par eksempler, for der er mange typer af migræne.
Hans Erik: Det kan jeg godt. Vi er ofte interesseret i det her med, om en hovedpine, migræne,er med aura eller uden aura. Er den med aura, så er det, at vi kan have det her zigzag-syn, altså hvor der ligesom er linjer ind i synsfeltet, eller man kan have sådan et blinkende lys. Man kan også have blinde områder eller sløret syn. Der kan også være sådan prikkende, stikkende fornemmelse i ansigtet, der kan være talebesvær, der kan være svimmelhed. Det er sådan når at vi “opererer” med aura. Så kan der være migræne uden aura, og der har man den der mere hårde hovedpine, dunkende hovedpine. Det kan være med… typisk når vi siger migræne, så er det ensidig hovedpine. Hvis vi har det i begge sider, så benævner vi det mere med en kraftig hovedpine. Ikke ualmindeligt med synsforstyrrelse, eller at vi ikke bryder os om lyd. Synsforstyrrelse er det der, hvor vi bruger at udtrykke, at man gerne vil ligge for nedrullede gardiner. Altså man bryder sig ikke om lys. Og så kan der være kvalme og opkast, som spiller med ind i det. Så det her er sådan det klassiske, vi ser omkring migræne. Men meget invaliderende, kraftig hovedpine, hvor man ikke rigtig kan noget.
Leon: Det sidste du fortæller der, jeg synes jo mange af de symptomer, der så kommer ind, minder meget om det man har med hjernerystelse. Men så kan man sige, at ved hjernerystelse har man fået et slag, og migræne behøver ikke at være udløst af noget udefrakommende på den måde. Men er der ellers nogle ligheder mellem de to ting, eller skal vi skille det helt af?
Hans Erik: Jeg tror vi skal skille det rimelig ad. Vi kan se i forbindelse med en hjernerystelse, at der kan man også have ondt i hovedet. Og det udløser nogle af de samme symptomer. Migræne er jo egentlig bare en kasse, man har lavet, hvor vi definerer, at når vi har de her symptomer, så kalder vi det migræne. Når vi har de her symptomer, som er udløst ved et slag på kraniet, så kalder vi det hjernerystelse. Og derfor kan det jo godt være, at nogle af symptomerne går igen. Det er jo egentlig forstyrrelser af, hvordan evner kroppen at få reguleret sit energiflow hen over hjernen. Hvis vi kigger ind i kinesisk medicin, så kan vi se, hvis ikke du bare har podcasten her som lyd, så kan du se her, hvordan der er nogle kanaler, der forløber her op over hjernen. De her kanaler har forbindelse til galdeblæren i kinesisk medicin. Ikke fordi det direkte har noget med galdeblæren at gøre, men fordi der er et kanalsystem, som har forbindelse med galdeblæren, som forløber op over hjernen. Og det dækker hele siden af hovedet. Og det er typisk de her steder, hvor migrænen kan sætte sig. Altså egentlig allerøverst på siden af hovedet, eller fremad til øjet, eller ind bag ved øjet. Det er sådan klassiske steder, hvor det kan ses. Er det mere hormonbetinget migræne, så er det ret klassisk, at det vil sidde lige her i tindingen på overgangen til øjet. Men det følger de her energikanaler. Og hvis ikke det er det naturlige flov i de her kanaler, så kan det udløse, at blodkarrene udvider sig. Og det er det, vi tænker, der sker i forbindelse med migræne. Der er en udvidelse af blodkarrene.
Leon: Så det er det, man fysisk kan mærke, når man siger, at det føles som om, at det hele dunker og er ved at sprænge.
Hans Erik: Ja, altså er jeg ved at få en blodprop i hjernen? Det er jo den mistanke, en del kan have, når de første gang får en migræne. Er mit hoved ved at eksplodere?
Leon: En, der ikke har haft migræne bare én gang, og ikke bare to gange, det er Tove fra Glyngøre, som vi lige skal have på banen.
Tove Bro Jensen: Jeg har haft lidt migræne siden jeg kom i puberteten. Og det har fulgt mig i alle år. Men sidste år begyndte det at stikke fuldstændig af. Hvor jeg slet ikke har kunne styre migræneanfaldene. Det kammede fuldstændig over og blev til 3-4 gange om ugen. Nogle gange to gange om dagen. Til sidst så søgte jeg læge, for der måtte jo være noget, man kunne gøre. Men de startede jo med at scanne og tage blodprøver. Der var lang ventetid til ikke at komme ind, og det tænkte jeg, det har jo tid til at vente på. Så tænkte jeg, at prøvede jeg en alternativ behandling. Det var jo også med henblik på måske at kunne ende ved en neurolog, og hvad finder de så på? Så tænkte jeg, at jeg ville prøve en alternativ behandler, for jeg havde en kollega, der har haft gode resultater med at komme her (i klinikken, red.) og blive behandlet mod migræne.
Leon: Tove beslutter sig for, at nu skal der gøres noget ved den her migræne. Det kan jeg godt forstå. Hun siger det her med, at hun har den 3-4 gange om ugen. Nogle gange to gange om dagen. Hvis det ligesom er konsistent, så lever hun fuldstændigt op til definitionen på det at have kronisk migræne, som er over en måned,såå skal du have 15 dage med spændingshovedpine, og af dem skal 8 dage så være med migræne. Det lever hun jo mere end rigeligt op til.
Hans Erik: Ja, og ifølge hendes dagbog over migræne og hovedpine, så kan man se på over et helt år, at det er jo det niveau, hun har ligget på. En anden ting, jeg lige hæfter mig ved, som hun jo siger her, det er jo det her med, at det starter i hendes pubertet. Og det gør det for en hel del. Hos andre kan det starte efter graviditeter. Det kan starte ved børn, altså når de kommer op i 8, 9, 10, 11 års alderen, så går der nogle hovedpiner i gang, som er atypiske hovedpiner og tangerer over i at blive migræner. Så der kan det også gå i gang. Men vi ser også hovedpiner, som kan komme efter voldsomme belastninger eller stresstilstande, eller folk, der har været udsat for hjernerystelse, hvor det slår over og bliver migræne-lignende på den længere bane, eller mennesker, som har været udsat for fald eller har slået nakken på anden vis. Så der er mange veje ind i, hvordan migræne også kan opstå.
Leon: Og lige det, du nævner der det sidste, med at man kan pådrage sig migræne ved et fald, det ser vi faktisk også nærmere på i næste afsnit. Lige nu kører vi på almindelig migræne, og i næste afsnit ser vi lidt nærmere på migræne ved et fald.
Hans Erik: Ja, og der kan nemlig opstå noget andet netop. Er det så migræne, eller er det egentlig noget andet? Og her bliver det der med, hvad er årsagen til, at migrænen er kommet i gang? Og er det i det hele taget migræne eller hvad er det, vi taler om her?
Leon: Vi skal lige høre Tove fortælle lidt om, hvordan hendes migrænesmerter føles, og så bringer jeg også lige et begreb ind, som hedder sådan lidt stressende adfærd, som Tove har haft gennem hele sit liv. Og så skal vi også lige have med, at det er jo faktisk ikke dig, der har behandlet Tove, men du kender selvfølgelig hendes forløb. Det er Ida Riisgaard Jensen, som også arbejder her i klinikken, der har taget sig af Tove. Og Ida, hende taler Tove nemlig også om.
Tove: Jamen jeg kunne jo efterhånden se, når jeg snakkede med Ida (akupunktør), at jeg var alt for god til at sætte farten op hele tiden. Nærmest fra jeg stod op om morgenen var allerede i hvert fald 5-10 minutter bagud, så nu skulle jeg skynde mig, fordi jeg skulle jo på arbejde eller også havde jeg en anden aftale, som jeg skulle skynde mig til. Og det har jeg jo fundet ud af, at der er jo ingen grund til at stresse sig selv på den måde. På ingen måde. Så det har været noget med at sætte farten ned, og i det hele taget have mere ro på. For det var faktisk sådan, at jeg hele tiden kunne mærke pulsen i baghovedet og helt iden følte, at hjertet sad oppe i halsen. Det strammer jo fuldstændig til oppe i hovedet, og strammer ned over hele hovedet som en hjelm, der er for lille. Og så trækker det ned over øjnene. Og så har man bare brug for at få noget for at modvirke det for at kunne slappe af igen.
Leon: Jeg kan jo ikke sige, om Tove er stresset, men jeg blev næsten stresset af at høre hende fortælle det her. Det der med hele tiden at have en fornemmelse af, at være bagud, og jeg skal skynde mig, og så er der lige en anden aftale. Hvor meget spiller det ind i forhold til hendes bedring?
Hans Erik: Jamen det er jo egentlig interessant, at vi siger det på den måde. Hvor meget spiller det ind i forhold til hendes migræne? Er det noget, der påvirker migrænen? Ja. Men hvorfor er hun sådan af natur? Ja, det er jo her, virkelig det her med det helhedsorienterede syn på en patient, kommer til udtryk. Fordi det her, det er jo noget, der bliver produceret af, sådan er Tove. Og sådan er hendes system blevet, eller sådan er hun blevet, fordi hendes system er, som det er. Der er et system i kroppen, der skal lave det, vi kalder et godt flow af energi og blod. Og hvis kroppen har svært ved at lave det her flow, så kommer der sådan en slags belastning på, som faktisk gør det, at det udvikler en form for varmereaktion, der stiger op til hovedet. Og når sådan noget stiger til hovedet, så bliver vi sådan lidt ekstra hurtige i det, og vi skal nå mange ting, og vi kan blive sådan lidt forvirret. Måske er det ikke sådan helt optimalt, hvordan vi går til tingene, men vi har i hvert fald travlt med, at vi skal nå mange ting i det her, og det gør, at der kommer alt for meget energi til hovedet. Den her overenergi gør, at man bliver på den måde, at man agerer på den måde. Så når Tove, hun fortæller om, at de her ting, jamen, de spiller ind, ikke? Ja, så det, at hun er blevet bevidst om det, gør også, at hun igennem sin behandling, hvor Ida går ind og behandler kroppens måde at lave sit flow på, det faciliterer faktisk, at hun også bliver i stand til at kunne geare ned i et andet tempo.
Leon: Og det fortæller hun lidt mere om lidt senere, så der skal vi helst ikke springe for langt hen endnu.
Hans Erik: Ja, men det er jo egentlig interessant, fordi vi tænker, hvordan spiller det ind på migrænen? Jeg vil hellere sige, hvordan spiller det ind på hele vores organisme? Og det er vores organisme, der producerer migrænen. Migræne, det ikke er noget, der bare står og opstår ud af det blå. Det er noget, der opstår som følge eller som konsekvens på, hvordan vores organisme fungerer.
Leon: Og så kan man jo tage en masse medicin, og det er jo også typisk det, man gør, når man har fået konstateret, at man har migræne, så kan man få noget migrænemedicin. Og har man haft migræne i så mange år, som Tove har, ja, så kan man også godt fornemme, åh åh, nu er der noget, der er under opsejling, eller nu skal jeg igennem det her, så nu plejer jeg at få et anfald. Så tyer hun faktisk til noget forebyggende smertestillende en gang imellem.
Hans Erik: Og hvis man har det der, der ånder en i nakken, hvad gør det så ved ens hurtighed, eller at man stresser lidt op? For man er jo også bange for, hvornår kommer den migræne? Så ja, lad os høre.
Tove: Når jeg fornemmer, at nu er det ved at trække op til et anfald og “uha, det har jeg virkelig ikke tid til. Nu er jeg nødt til at gøre noget”, så kunne jeg godt finde på at tage, ikke migrænemedicin forebyggende, men tage noget andet smertestillende for at prøve at få det dysset lidt ned. Treo for eksempel, det skulle jo også kunne virke imod en let migræne. Og det kunne det også i nogle tilfælde.
Leon: – Oplevede du på et tidspunkt, at Treo så ikke virkede mere?
Tove: Ja. Jeg synes at til sidst, inden jeg kom her, at nu har jeg slet ikke kontrol over det mere. Nu skulle der bare ske noget andet.
Leon: For mig giver det jo sådan umiddelbart god mening, når man har haft migræne i så mange år, som Tove har haft, at når man så kan mærke, ups, nu er der ved at komme et anfald på vej, så lige tage en pille, og så få det dysset lidt ned. Problemet for Tove, det er jo bare, at lige pludselig så virker det jo ikke mere.
Hans Erik: Nej, det er jo det der med, når man bliver ved med at tage medicin, eller har brug for det i den mængde, som Tove har haft brug for det her, jamen så kommer det til et punkt, hvor tingene ikke fungerer mere. Altså, vi kender det lidt fra rotter. Altså, rotter, de har den her evne til, når de bliver udsat for gift, hvis de får det bare i en lille mængde, ja, så kan de lige så stille tilvænne sig og kunne få mere og mere. Og den menneskelige lever er også sådan indrettet, at den laver sådan nogle små fabrikker dernede, som tager sig af kemien. Medicin er kemi. Og når den her kemi, gift, kommer i vores organisme, ja, så skal kroppen sørge for at få det her ud af vores system. Og hvis den er rigtig god til at få det ud af systemet, og det er den hvis, at man tilvænner sig til et vist niveau og får det, så bliver den rigtig god til at få det ud. Og så bliver det bare sådan, at medicinen bliver mindre og mindre potent, og så virker den endda bare nær så effektivt mere. Og det er jo noget af det, vi faktisk også ser, når vi så behandler mennesker. Det, vi har gang i, det er jo egentlig at få kroppen til at fungere noget bedre. Og når vi får organismen op at fungere noget bedre, ja, så sker der det, at så kan man faktisk klare sig med mindre medicin igen. Fordi så har man igen mere gavn af den medicin, som man har fået.
Leon: Men i det her tilfælde, hvor det forebyggende medicin, som Tove forklarer, så ikke virker, ja, så må man så formode, jamen så kommer der så et migræneanfald. Det findes der så også noget medicin til.
Hans Erik: Ja, vi har medicin også til selve migræneanfaldene. Og det er medicin, der er opfundet til at kan hjælpe nervesystemet til at blive mindre sensitivt, altså at dæmpe migræne, eller at dæmpe nogle reaktioner i vores nervesystem. Men det er sådan set det samme med de midler. Det kan også komme til et punkt, hvor de så begynder at blive svagere for vores organisme i deres effekter. Og det er jo det, Tove var kommet hen til.
Leon: Og det er jo også præcis, som du siger, det er jo det, hun mener, nu skal der gøres noget ved det. Og en ting, og det er ikke for at bagatellisere det, men en ting er jo det der med at have ondt. En anden ting er, hvordan det påvirker humøret.
Tove: Jamen, det har da helt sikkert også været udfordret i perioder, hvor man godt kunne have lidt ondt af sig selv, eller synes, at “det er faktisk hårdt at være mig”. Hvis folk de vidste, hvor ondt jeg egentlig har haft, og hvor træls det har været nogen gange. Men… jeg har været supergod til at stresse mig selv, og det har jeg simpelthen øvet mig på nu i over et halvt år at lade være med. Eller jeg har i hvert fald sæt tempoet betydeligt ned. Og det hjælper altså meget på det.
Leon: Jeg hører jo egentlig ikke en Tove, som sådan piver og har ondt af sig selv. Men noget af det, hun siger, det her med, altså hvis folk vidste, hvor ondt jeg har haft, og så begynder hun så også der med at stresse lidt ned, og så sige, at det hjælper faktisk en lille smule på det hele.
Hans Erik: Ja, det er jo det her, som jeg talte om fra starten, at i forbindelse med migræne, så er der en tendens i vores organisme til, at den løfter alt for meget energi op til hovedet af os. Og i forbindelse med det, så bliver vi bare hurtigere i det, og vi stresser mere op. Og det er forværrer egentlig migrænetendensen. Og det her med, at når der kommer for meget energi til hovedet, blodkarrene udvider sig ekstra. Når der kommer varme til et område, så udvider det sig, og så kommer der kulde til et område, så trækker det sig sammen. Så det er det her, det bevirker. Samt at når vi har den her ekstra energi, der kommer til hovedet, så påvirker det også vores humør. Så vores evne til at regulere vores humør, er også rigtig meget med i det her system. Når vi ser sådan noget som det at føle magt over tingene, eller være ude af magt, så er det noget af det, der følger det her system, når det er ude af balance. Så kan man selv regulere sig til ikke at komme så meget ud i yderpunkterne, jamen så vil det hjælpe det på vej. Men igen, det er jo her, det er så væsentligt, at man også får sit system på plads, så man ikke skal overkontrollere sig selv på den måde også. Fordi så kommer vi igen på overarbejde, og det er faktisk også noget af det, der kan holde migrænen ved lige. Så de her velmenende råd til, hvad man kan gøre, de skal egentlig følges op med, at vi fysiologisk også kommer til at fungere bedre. For ellers bliver det bare ekstra uhensigtsmæssige kontrolfunktioner, vi kommer til at gøre oveni, oveni, oveni.
Leon: Og det her med at stresse lidt ned og geare lidt ned, det er jo noget, Tove har klaret på egen hånd med hjælp fra Ida, altså med råd og vejledning, og så har Ida ligesom ført nålen. Det er ikke så bestialsk, som det lyder. Men det har i hvert fald virket, den her kombination, for det er ret længe siden Tove sidst har haft et migræneanfald.
Tove: Jamen, det er flere måneder siden. Så det er jo helt fantastisk nu helt at være fri for det. Jeg tænker nok, at det kan dukke op igen på en tidspunkt, hvor man ikke lige kan styre det, men jeg har godt nok lært at tage den mere med ro og sætte tempo ned, så jeg meget bedre kan styre det. I det hele taget at kunne styre den der proces med, at man ikke bliver så stresset, fordi så er det jo, at det hele kramper til og strammer til så man slet ikke kan slappe af. Så det er jo noget helt andet, at man slet ikke bruger energi på at have ondt. Så starter man jo bare frisk hver morgen. Det er jo noget helt nyt. Så det er en fantastisk dejlig følelse, at man har mere energi til alt muligt andet.
Leon: Jeg tror vi alle sammen kan fornemme det overskud, der stråler ud af Tove. Det her fra at have migræneanfald flere gange om ugen, nogle gange flere gange om dagen, til at det nu er flere måneder siden sidst.
Hans Erik: Det er jo det her, der er så fascinerende. Jeg har altid haft det godt ind i det her fag, fordi det vi gør, det er, at vi får organismen til at fungere. Og for at få kroppen til at fungere, så skal vi have bygget et overskud op. Og så er det, at kroppen tager sig af lidelsen. Så behøver vi ikke tænke så meget mere på lidelsen. Og hun er bare et mønstereeksemplet på det.
Leon: Og hun er også bare ét migræneeksempel. Noget af det, vi også lige fik nævnt tidligere, det er, at vi i næste afsnit skal tale om, hvad det så egentlig betyder, når migrænesymptomer opstår som følge af en ulykke for eksempel.
Michelle Buchhave: Jeg er faldet af en hest til et stævne, som har givet et piskesmældslignende ryk i nakken. Sådan som det er blevet beskrevet. Den stopper på et spring, og jeg falder af. Og i det, jeg falder af, så svinger min nakke sådan bagover. Selvfølgelig i fart og lidt voldsomt. Og så er der egentlig ikke rigtig så meget lige med det samme, udover at jeg er lidt øm. Men så kommer alle de her problematikker så for senere. Jeg får også tildelt migrænemedicin. Og den reagerer jeg helt vildt voldsomt på. Altså, så kan jeg slet ikke være nogen steder.
Leon: Michelle er altså med i andet afsnit, og det er jo en patient, som du har behandlet, Hans Erik. Hvad er der at sige om hende helt kort?
Hans Erik: Det, der bliver lidt interessant i næste afsnit, når vi tager os af Michelles historie her, det er det her med, at migræne er jo dybest set i vores lægevidenskabelige tilgang, at patienten skal passe ned i en eller anden kasse. Men der er rigtig mange, der ikke passer fuldstændig ned i migrænekassen. Og så bliver det måske til migræne, uden nødvendigvis at være migræne. Men måske bliver man hen ad vejen tilvænnet, at det er migrænemedicin, man skal have. Og så kan man også være fortvivlet over, at det måske ikke virker helt optimalt. Men det kigger vi mere ind i, når vi tager fat i Michelle.
Leon: Og inden vi tager fat i Michelle, så skal vi have givet det sidste ord til Tove, fordi hun oplever faktisk mange andre positive ting i sit liv lige for tiden.
Tove: Jeg er holdt op med at bruge kolesterol-sænkende medicin. Fordi det var jeg lige startet med, inden jeg kom her. For det syntes min læge, at nu var mit kolesterol-tal ved at være lige i den høje ende. Min alder (61 år) betød også, at det var fornuftigt nok at starte med det. Men efter en kort periode, så skulle jeg så ind og have taget en blodprøve, fordi de lige ville følge med i, hvordan det virkede. Og så skrev hun (lægen) så til mig, at “hvad du end gør, så virker det. Du har ikke brug for kolesterolsænkende medicin. Det kan du godt holde op med”. Så det er jo fantastisk. Og næste gang jeg kom til tandlæge, så kiggede han bare ind i min mund og sagde: “Hvad er der sket her?”. Jeg svarede, at “der er ikke sket noget andet end jeg har gået til akupunktur”. Mit tandkød så meget sundere ud og jeg havde ikke længere så meget tandsten, som jeg før har haft. Så det er jo fantastisk! Jeg føler, i det hele taget, at mit helbred er blevet mere robust. For de tilbagefald, jeg havde i starten med migræne, der kunne vi (Ida og Tove) sådan snakke os frem til, hvad det var, der udløste det. Og der var jo altid en grund; der havde været et dødsfald i familien og sådan nogle udefrakommende omstændigheder, som man jo ikke er herre over, og så kan man ikke altid bremse sådan noget (tilbagefald). Men det er jo naturligt nok, at man reagerer på sådan noget. Når jeg tænker tilbage, så har jeg jo overhovedet heller ikke været syg i vinter. Jeg har hverken været forkølet eller haft influenza, som næsten alle omkring mig har haft. Der er ingenting, der er bidt på mig. Så det synes jeg jo heller ikke er tilfældigt.
