Migræne og svimmelhed kan opstå længe efter en skade. I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan et fald fra en hest, belastning i nakken og et presset nervesystem kan udvikle sig til migrænelignende symptomer – og hvorfor kroppen nogle gange reagerer med hovedpine, svimmelhed og udmattelse for at beskytte sig selv.
Resumé
I afsnit 54 af Det Fantastiske Menneske møder vi Michelle Buchhave, som efter et voldsomt fald fra en hest udvikler svimmelhed, hovedpine, sløret syn og symptomer, der senere bliver beskrevet som migræne. Symptomerne opstår ikke med det samme, men vokser gradvist frem, samtidig med at hun forsøger at passe studie, arbejde og hverdag.
Hans Erik Foldberg forklarer, hvordan migræne og migrænelignende symptomer kan hænge sammen med både skader, stress og manglende ressourcer i kroppen. Vi hører om, hvorfor kroppen kan reagere med svimmelhed, udmattelse og hovedpine, når belastningen bliver for stor, og hvorfor det kan være afgørende at forstå den bagvedliggende årsag frem for kun at dæmpe symptomerne.
Afsnittet kommer også ind på forskning i akupunktur og migræne, forskellen på overreaktioner og svaghedsreaktioner i kroppen, og hvordan behandling og individuel vejledning kan hjælpe kroppen tilbage i balance.
Det taler vi om:
• Hvordan migrænelignende symptomer kan opstå efter et fald og nakketraume
• Sammenhængen mellem stress, belastning og svimmelhed
• Hvorfor symptomer nogle gange først opstår uger efter en skade
• Migrænemedicin og kroppens forskellige reaktioner på behandling
• Forskning i akupunktur som behandling ved migræne
• Hvordan kroppen forsøger at beskytte sig selv gennem symptomer
Hvem er med?
Michelle Buchhave Mortensen og akupunktør Hans Erik Foldberg i samtale med Leon Rask Sørensen.
Lyt med, hvis du:
• … oplever migræne, svimmelhed eller hovedpine uden at kende årsagen
• … har fået symptomer efter en skade eller et piskesmældslignende traume
• … vil forstå sammenhængen mellem stress, belastning og migræne
• … er nysgerrig på kroppens signaler og alternative perspektiver på behandling
Læs afsnittet:
Leon Rask Sørensen: Andet afsnit om migræne eller migræne-symptomer. Velkommen til, Hans Erik..
Hans Erik Foldberg: Tak for det, Leon.
Leon: I sidste afsnit mødte vi Tove. Lad os lige høre, hvad hun egentlig var for en.
Tove Bro Jensen: Jeg har haft lidt af migræne, siden jeg kom ind i puberteten. Det har fulgt mig i alle år, men sidste år begyndte det at stikke fuldstændig af hvor jeg slet ikke kunnet styre migræneanfaldene. Det kammede fuldstændig over og blev til 3-4 gange om ugen. Nogle gange to gange om dagen.
Leon: Så vidt altså Tove, som havde haft migræne lige siden puberteten i et voldsomt omfang. I det her emne skifter vi lidt i forhold til, hvordan migræne og migræne-symptomer kan opstå.
Hans Erik: Noget af det, vi skal ind og tale lidt om, er netop, at migræne er en interessant ting at behandle. På den måde forstå, at en hel del ting måske i første omgang er lidt uklare, om det nu også er migræne, der er tale om. Jeg har sommetider tænkt på, at bliver de her patienter, som ender op med, at de måske har en migræne, egentlig ved deres medicinering skudt ind i, at det bliver til en migrænereaktion folk får? Eller hvad er det egentlig, der er i spil? Er det nogle svagheder, der er i spil? Er det nogle fysiske påvirkninger, der kan gå ind og sætte det her i gang? Eller hvad er det? Migræne er et område, som inden for akupunktur, eller med hensyn til akupunktur, faktisk er det område, der var med til at bringe akupunktur ind i Danmark, hvor vi fik øje på, at der er noget her, der har en effekt. Det var her, vi så nogle Ude & Hjemme-historier, som var blevet kureret for migræne med få behandlinger med akupunktur, eller var kommet af med sin migræne gennem så og så mange år. Jeg kan huske en patient, jeg havde for 36-37 år siden, som havde haft migræne i 44 år. Forestil jer 44 år, hvor man havde levet med migræne-symptomer, og hvordan hun så blev det kvit. Det er virkelig noget, akupunktur har haft en kraftig virkning på. Tit ser vi også ind på det her med, at det nu også er dokumenteret osv. Med hensyn til migræne tænker jeg, at der er faktisk masser af forskning, der viser, at migræne kan behandles ret så effektivt med akupunktur. Jeg kan huske, at jeg var på kursus i 2019, hvor man havde fundet en hel del forskning frem, som satte akupunktur op på siden, eller egentlig var mere effektiv end den forebyggende medicin til behandling af migræne. Så kunne man jo tænke i sådan et land, som vi har her, at så ville det jo være den behandling, man ville vælge at foreslå, fordi Sundhedsstyrelsen lægger jo op til, at vi skal bruge de behandlingsformer, der er mest effektive til de patienter, som nu lider af en eller anden ting. Men det er lidt svært, og jeg bliver også nødt til at sige, at det er et lidt svært område alligevel, fordi det, jeg tror, vi kommer til at se med Michelle, det er, at er det tillempet, at det er migræne, vi har med at gøre, eller hvad er det? Og der er vi inden for akupunkturen lidt ligeglade med, om det er en af migræne, vi står med, eller migræne-lignende symptomer, vi står i. Fordi det, vi skal have gjort, det er, at vi skal sikre os, at vi får organismen til at fungere på højt niveau. Noget af den forskning, der blandt andet findes i forhold til migræne, jeg har dykket ned i, det er forskning, hvor man har kigget på 1562 deltagere ud fra 32 det man kalder randomiserede, kontrollerede undersøgelser.
Leon: Og hvad betyder det?
Hans Erik: Ja, det betyder, at man har siddet og studeret forskellige forskningsartikler, 32 forskellige forskningsartikler, og så har koblet det sammen, og så set på, hvad kan vi uddrage af, hvad viser forskningen i forhold til at behandle med akupunktur? Og noget af det, den her artikel gik ind og kiggede på, det var, at akupunktur kunne reducere antallet af migræneanfald med ca. 4 gange. Og så kan man sige, jamen, det betyder jo så, at der er nogen med migræne, der faktisk ikke bliver helbredt. Og der tror jeg, at vi skal lige kigge lidt ind i det her med Tove for eksempel, hvordan Tove hun engagerede sig i behandlingen af sin migræne, og forstår at gå ind og lave om på, at jeg skal ikke have sig travlt, eller jeg skal ikke køre mig selv sådan op, eller jeg skal ikke presse mig selv sådan. At det er faktorer, der spiller ind. Og typisk også noget, der følger mennesker, som har migrænelignende symptomer, det er, at de er faktisk ret gode til at presse sig selv. Og det kan gøre, hvis ikke man får skabt den rigtige balance omkring det, så er det måske en migrænereduktion. Og en migrænereduktion, hvor man kan forestille sig, at man kan nøjes med at få hver fjerde migræne, det er jo egentlig ret godt.
Leon: Ja, det er ret godt.
Hans Erik: Men kan man få den her individuelle sparring samtidig med, at man får behandling, får sin krop til at fungere bedre, og så kan tage noget af den individuelle vejledning til sig og virkelig omsætte det til praksis, så er vores erfaring jo, at man kan komme, hvis ikke helt ud af migræneanfald, så ned på meget, meget, meget få migræneanfald. Så det her område, det er noget, hvor der er opbygget en form for adfærd, som er med til at forværre, at man får migræne. Men der findes masser af forskning i brugen af akupunktur. En gang imellem skal vi måske bare kigge lidt mere i den retning, hvor den her forskning faktisk findes, i stedet for at kigge i den modsatte retning af, hvor forskningen er. Fordi så er det jo klart, at der er jo ingen dokumentation. Så kan man komme med sådan en påstand, og det beklager jeg. Altså med vores internet og vores mulighed for at søge i databaser i dag, det ligger altså et helt andet sted, end det gjorde for 20 år siden.
Leon: Men der er forskning, det er det, du gerne vil frem til. Michelle, hun er også kommet i en kasse, der hedder migræne. Det er ikke noget, der er opstået i puberteten. Det opstod nemlig ret akut, kan man måske godt sige det.
Michelle Buchhave Mortensen: Jeg falder af en hest til et stævne, som har givet et piskesmældslignende ryk i nakken, sådan som det er blevet beskrevet. Den stopper på et spring, og jeg falder af, og i det, jeg falder af, så svinger min nakke sådan bagover.Selvfølgelig i fart og lidt voldsomt, hvilket man også kan se på videoen, at den får sådan et ordentligt ryk tilbageover. Ja, og så er der egentlig ikke rigtig så meget at lige med det samme, udover at jeg er lidt øm, men så kommer alle de her problematikker så først senere. Og så begynder behandlingen jo så, og samtidig med, at jeg stadigvæk går til læge, hvor han begynder at beskrive det med migræne. Jeg får også tildelt migrænemedicin, og den reagerer jeg helt vildt voldsomt på. Altså, så kan jeg slet ikke være nogen steder.
Leon: Jeg troede jo egentlig, at når man kommer ud for det, som Michelle beskriver her, så vil der opstå et eller andet med det samme, altså når nu vi taler migræne. Hvorfor er det, at det først kommer senere?
Hans Erik: Jamen, det er jo ret interessant. Da jeg modtager Michelle i klinikken, så starter vi jo op med at tage et interview og prøve at blive klog på, hvad er dit problem? Hvad er det, du døjes med? Og der får vi en række symptomer på bordet, og da jeg ser de symptomer, så tænker jeg, hmm, det var da lidt pudsigt. Hvorfor er det begyndt at komme? Er det simpelthen, fordi du er overbelastet? Stresset i forbindelse med din uddannelse? Og Michelle har det her med heste ved siden af. Så det vi lige så her med, at hun falder af hesten, eller hørte hun falde af hesten, ja, det var jo egentlig ikke med i vores interview lige i første omgang. Det var ikke det, Michelle bragte frem, så koblingen til, at hun falder af hesten, og på den måde, som hun falder af hesten, var ikke i interviewet de første 10 minutter. Og nu er det jo, altså, det er vigtigt, at vi har tid til vores interview, fordi hvis vi kun har 10 minutter til rådighed, når vi skal præsentere, hvad det er, man kommer med, så er det ikke altid, man måske får frem, hvad det er, det drejer sig om. Jeg insisterede så efter en 12-14 minutter i, hvad ligger foran, hvad arbejder du med, osv. Og så kom det jo så frem, at hun var der faldet af en hest, og så spørger jeg til, har du en video på det her? Og ja, det havde hun så faktisk, og så begyndte koblingen egentlig at komme til, okay, der er jo en hest med inde i billedet her, og jeg har behandlet mange piger, der er faldet af de her store og farlige heste, og Michelle, hun slipper heldigt fra det, fordi jeg har set dem, der er sluppet betydeligt værre fra at falde af en hest. Og da vi så kommer til at se på billederne og videoen og ser, hvordan ryggen og hovedet opfører sig under det her fald fra hesten, ja, så bliver det lige pludselig tydeligt, hov, det her, det kan meget vel være noget, der faktisk spiller ind på det. Og det kommer så egentlig til at spille ind på, jamen, vi skulle så undersøge, hvordan føles nakken, hvordan føles den øvre del af ryggen her, og så begyndte vi at kunne se, jamen, der er jo faktisk en gammel skade, der ligger her. Så der er forbindelsen til, at det kunne være med til at tricke til migrænesymptomer. Så når du siger, Leon jamen, symptomerne kom jo i første omgang.
Leon: Nej, det siger hun jo selv, der gik jo noget tid.
Hans Erik: Så er det fuldstændig ret, fordi vi kan godt have nogle, hvad hedder det, efter en ulykke, jamen, så kan man måske være lidt øm og så videre, og det forklarer vi jo med, jamen, det er jo meget logisk, jeg er lige faldet af en hest og er kommet lidt galt af sted, og så tænker vi ikke meget mere over det, og så går der måske en uge, to uger, tre uger, og så begynder der at komme nogle svage migrænelignende symptomer, ikke? Og så får vi jo ikke nødvendigvis koblet det med, at, altså, hvad var det for en ulykke, jeg var udsat for? Vi ser måske ikke den kobling.
Leon: Men nu siger du gentagende gange, du siger migrænesymptomer og migrænelignende symptomer. I det her konkrete tilfælde, hvad skal jeg lægge i, når du siger migrænelignende symptomer?
Hans Erik: Ja, det er fordi, at migræne, når man er i sådan en situation, hvor man er ramt, man er måske belastet, hun er belastet i forbindelse med en uddannelse, hun har nogle ting, hun skal klare, ja, så giver det jo en ekstra belastning på vores organisme. Og en organisme, der bliver belastet, den kan i sig selv producere migrænelignende symptomer. Så lad os lige prøve at høre, hvad hun har med her at sige. Og så skal jeg gerne lige få lidt mere ud af det her.
Michelle: Jeg bliver nervøs. Altså, hvad skal jeg gøre? Også fordi, at der var så mange ting, jeg ikke kunne til sidst. Det gik ud over min hverdag. Jeg er ved at studere. Så det gik ud over rigtig, rigtig mange ting. Jeg havde ingen energi, ingen overskud. Altså, jeg kunne kun ligge og sove i et mørkt rum hele tiden. Altså, jeg tager i skole det, jeg kan. Man kan også godt mærke, at koncentrationen og hukommelsen og sådan noget, det er helt væk. Så jeg får ikke så meget ud af at være i skole. Og jeg bliver helt tåget og svimmel. Har haft flere gange, hvor jeg har nødt til at sætte mig ned, fordi jeg troede, jeg skulle besvime og sådan nogle ting. Men ellers er jeg simpelthen blevet hjemme, fordi jeg ikke kunne tage afsted. Og jeg kan ikke køre bil og synet det slører og sådan noget. Nu har jeg været så heldig, at jeg har kørt sammen med en. Så det har ikke været mig selv, der skulle køre hver gang. Men jeg har været frustreret over ikke at kunne fungere. Så jeg har prøvet så vidt muligt at fungere i arbejde og alting. Fordi det skal jeg passe. Selvom jeg nok ikke helt har kunnet eller burde. Det med ikke at kunne køre bil, det forhinder mig i mange ting. Også fordi vi bor ikke lige i byen, hvor der er butikker og sådan noget. Så det er man nødt til. Så det var sådan ret frustrerende.
Leon: Ja, der er jo ikke noget at sige til Michelle er frustreret?
Hans Erik: Når man ikke fungerer i sin hverdag. Man skal have en dagligdag til at hænge sammen. Man har sløret syn. Kan jeg køre bil? Kan jeg ikke køre bil? Hvordan får jeg det hele til at hænge sammen? Hvad gør det så ved et menneske? Ja, man føler sig jo ude af magt. Man har ikke magt over situationen. Man har ikke magt over dagen. Man har ikke magt over det, man egentlig skal klare. Man svigter sit arbejde. Man svigter sit studie. Det tærer altså på os. Det laver sådan en nedadgående spiral i vores ressourcer. Og når det sker, så går det lidt ud over det her system, som jeg før har talt om. Med hvordan kroppen kan lave det, vi kalder godt flow af energi og blod. Hvis kroppen ikke kan lave tilstrækkeligt flow, og vi er i den der lidt håbløse, frustrerende situation, så begynder kroppen at koncentrere sin energi i kroppen og får ikke sendt energi nok op til hovedet. Hvis ikke der kommer energi nok op til hovedet, så har vi sværere ved at tænke klart og gennemskue den situation, vi er i. Vi får de her svimmelhedsreaktioner, som hun også beskriver her. Og mentalt og følelsesmæssigt er det enormt belastende. Og det her, det er faktisk opskriften på, hvordan mange migræner bliver skabt hen ad vejen. For det er de her svagheder, det er de her kampe, som man kan have på den måde, som hun har haft det, hvor det så er en ulykke, der har stille og roligt sat det her i gang. Men det kan lige så godt være en situation, hvor man har mistet sit job eler man er røget ind i en længere periode med stress, fordi man har haft usikkerhed i forhold til et barn. Ens barn der ikke har fungeret i skolen, eller man skal holde styr på sin mand, og hvad har han nu gang i?
Leon: Eller kone…
Hans Erik: Okay, det kan også ske, tænker du et eller andet sted. Men alt det der, som kan give en masse spekulationer og bekymringer, og hvor man ikke kan slå til i det, man kan overskue sin situation, det er det klassiske grundlag for, at migræne kan skabes. Så på det tidspunkt her, der har hun ikke migræne…
Leon: Der har hun ikke migræne?
Hans Erik: … ikke hvis jeg skal se det ud fra kinesisk medicin. Men svagheden, det er det udgangspunkt, der typisk kan udvikle sig til migræne.
Leon: Nu siger du, at ud fra kinesisk medicin, så har hun ikke migræne.
Hans Erik: På det tidspunkt.
Leon: Men det tror jeg faktisk heller ikke, at man mistænker i den vestlige medicin som udgangspunkt. Det fortæller hun i hvert fald lidt om i det her klip.
Michelle: Det der med, at når der ikke bare er nogen, der satte noget på, hvorfor. Jeg havde det bare skidt, og det kan man måske godt have en enkelt dag, men når det sådan var længerevarende og jeg havde hovedpine hver dag og var voldsomt svimmel, så kunne jeg i hvert fald ikke blive ved. Fordi jeg var sådan, der er ikke noget galt, men der er et eller andet, der ikke fungerer, som det skal. Og det var lidt frustrerende, ikke at vide, hvad det er, og så blive sendt lidt rundt til lægen fra den eneste til det andet, og så tilbage igen, og tilbage igen. De vidste ikke helt, hvad de skulle gøre. Jeg fungerer ikke, og der er et eller andet, der ikke er, som det skal være, uden at kunne sige, at det er herfor, eller komme med en grund til det, eller noget, der virker.
Leon: I første omgang føler Michelle sig lidt som en kastebold. De prøver at finde ud af, hvad er det, der er galt med Michelle, hvad er det, der er årsag til de her symptomer, uden man rigtig bliver klogere. Til sidst vælger lægen sig at udskrive migrænemedicin.
Michelle: Det var lidt ligesom, at det, der egentlig gerne skulle blive bedre, svimmelheden, hovedpine, jeg var sådan helt tåget i hovedet, det blev egentlig værre, og det stak sådan helt i skuldrene, ikke i hjertet, men sådan her i øverste del af brystet, og sådan helt i skuldrene, og så kunne jeg i hvert fald slet ingenting. Så jeg var nødt til at være derhjemme, eller jeg var glad for, at jeg var derhjemme, og jeg kunne jo ikke noget i, jeg tror, der gik seks timer, før det aftog, det her medicin her. Så det var lidt sådan en voldsom… Hvor jeg så læser bivirkningerne bagefter og kan se, okay, det er mange af de ting, der godt kan ske, når det er…
Leon: Var det skræmmende? Nu beskriver du det som voldsomt, men…
Michelle: Ja, jeg synes, det var skræmmende, for jeg havde jo egentlig troet, at det ville hjælpe, hvor det så egentlig bare efterlod mig ringere, end jeg egentlig synes, jeg havde det i forvejen. Eller lige der, eller det blev dobbelt så slemt, som når det var værst. Ja, hvor jeg egentlig troede, det ville fikse det.
Leon: Medicinen her skulle så egentlig gøre det bedre for Michelle. Hvorfor er det så, at den gør lige det modsatte og lidt til?
Hans Erik: Jamen altså, hvis vi kigger i bivirkninger på medicinen, så er det jo ikke ualmindeligt, når man får medicin for en ting, så kan medicinen skabe det samme problem, som man egentlig skal behandles for. Og når man giver en migrænemedicin, så er det jo noget, der skal prøve at dæmpe hendes overreaktioner. Men Michelle har ikke overreaktioner, som kan stå op imod den medicin. Hun har egentlig nogle svaghedsreaktioner, og ved svaghedsreaktioner, der vil man typisk få det værre. Og man kan også sige, hvis det her skulle have virket, så kunne det godt være, man skulle have ventet et halvt år på, at symptomerne havde udviklet sig til at blive til migræne for alvor. Så kunne det jo godt være, medicinen ville have virket.
Leon: Men så fordi, at hun ikke har migræne, men…
Hans Erik: … Altså vi kan i hvert fald sige, at jeg en gang imellem har hørt af nogle patienter, som har fortalt mig historien om, at så har de fået migrænemedicin, og så har de ligesom testet, at hvis det er sådan, de har reageret godt på det, så er de migræne. Havde de ikke reageret godt på det, så var det jo ikke migræne. Sådan kan man måske også lave diagnoser, det skal jeg ikke kunne sige. Men faktum er i hvert fald, at det gik ind og lavede en større belastning på hende, end der var til gavn for hende.
Leon: Og hun stopper så også med det her migræne medicin, fordi det har simpelthen været for voldsomt for hende. Så kommer hun så her i klinikken og bliver behandlet. Hvad er det så, du gør med hende i det forløb, der kommer?
Hans Erik: Jamen i det forløb, vi gør med Michelle, altså det her var jo egentlig igang at af, at hun har en skade. Hun får en skade efter sådan en ulykke, som hun er udsat for med hesten der. Så går kroppen i gang med at forsøge at udbedre den skade. Sådan en skade, den kræver energi. Den kræver kapacitet. Den kan være med til at gøre, at vi bliver lidt ekstra trætte. Og hvis energien ikke rigtig slår til, og ikke kan sende tilstrækkelige ressourcer til hovedet, så bliver vi svimle. Altså får svimmelhed. Og så er kunsten jo egentlig at sikre sig, at der er tilstrækkelige ressourcer til at kunne klare det her. Og der har Michelle bare været for presset, i det hun har stået med – job og studier – til at kroppen har kunnet levere varen. Og så er hun lige så stille sunket ned i, at kroppen ikke kunne følge så godt med mere, og begynder at producere flere symptomer. Så det vi har gjort for hende, det er jo egentlig at hjælpe hende til at få ressourcerne til, at kroppen kan få gjort rent bord på skaden, og næstefter få lavet tilstrækkelige ressourcer, så kroppen ikke har behov for at levere migræne-lignende symptomer. For et system, der har overskud, leverer ikke migræne-lignende symptomer. Det er et system, der er i underskud, der gør det.
Leon: Og det går også fremad for Michelle.
Michelle: Lige pludselig har jeg ikke hovedpine hver dag. Så er det måske kun hver tredje dag og sådan nogle ting. Det sker ikke af én gang. Altså det er ikke fra det sekund, jeg træder ud herfra. Det er lige pludselig sådan, at nu er det måske en uge siden, jeg har haft hovedpine. Og så er det sådan, at jeg ikke svimmel, og jeg kan gå udenfor i solskin, eller ikke lige tænke på, om det blæser udenfor, så jeg måske ikke kan se noget på vej ind. Så lige stille går jeg herovre (i klinikken, red.) og snakker også med Hans Erik, for det hjælper bare. Og nu behøver jeg ikke at planlægge ud fra, at der er nogle ting, jeg ikke kan, eller at jeg skal sørge for at få hvilet mig, inden jeg skal noget senere. Eller sådan, at jeg i hvert fald ikke skal noget inden, hvis det kan trigge mine øjne, til at det bliver slemt. Jeg er på vej. Tæt på. Jeg tror, jeg er tilbage til starten. Inden det går galt, hvor jeg ingenting kan. Så jeg er tilbage til, hvor det bare generer lidt. Men det kan jeg sagtens fungere med. Men det er også rart nok at vide, at jeg kan slippe af med det.
Leon: I forhold til, hvordan Michelle har fortalt, at hun har haft det, så siger hun nu, at hun er på et punkt, hvor hun sagtens kan fungere med det, at hun er tilpas med, hvor hun er. Er det så tilfredsstillende?
Hans Erik: Ja, hvis det niveau, hun er på, er tilstrækkeligt til at være fundament for, hvordan hun gerne vil fungere i sit liv. Hvad hun gerne vil, hun kan klare i hverdagen. Studiemæssigt, der kan komme eksamen, og arbejdsmæssigt ved siden af, at hun også kan slå til til de ting. Så har man tilstrækkeligt ressourcer til den belastning, man gerne vil kunne leve op til. Så kan det jo være ganske udmærket. Så det er jo egentlig det, vi går ind og kigger på. En af de ting, vi også gør, når vi behandler, det er jo faktisk at køre vores patienter igennem nogle spørgeskemaer, hvor vi så kan se, hvad de kom fra, og hvor vi er kommet hen. Og der har vi bl.a. en spørgeramme, hvor vi er inde og måle på vitalitet. Hvor meget energi, livskraft, robusthed, har man fået bygget op i ens organisme. Og der har sådan en som Michelle et pænt fremskridt i vitalitet. Så der har vi sådan set ud fra, hvad hun selv besvarer, en rigtig god måling ud fra et hollandsk system, som viser, at der er øget robusthed her. Og det er jo den robusthed, der skal gøre, at hun egentlig kan levere varen. Og den robusthed, vi taler om her, det er den robusthed, som egentlig er gældende for de fleste, der har migræne- eller migrænelignende symptomer. Robustheden har ike slået til, at man har villet eller skullet mere, end hvad kroppen har kunne levere. Og så kommer kroppen ud af at kunne regulere sig selv på bedste vis. Og hvad er det så bedre for kroppen at gøre, end at lave migræne- eller migrænelignende symptomer og svimmelhed? Ja, så kan personen da for pokker, tage dem med ro, og så får kroppen lige en pause til, at den kan følge med igen, og så kører det jo.
Leon: Altså, jeg kender ikke nogen, der kan fortælle noget så entusiastisk, som er så frygteligt for alle mulige andre. Men det er jo ret genialt, det kroppen gør, ikke?
Hans Erik: Men kroppen skal hele tiden arbejde på, hvordan overlever jeg den her situation? Hvordan sikrer jeg, at det væsen, som jeg skal bære rundt på her, kan fortsætte med at have et liv i et eller anden omfang?
Leon: Michelle er altså tilbage til et punkt, hvor hun føler, at hun kan fungere igen, og hun er tilpas med det her. Du nævnte lidt tidligere den tilgang, vi bruger her i klinikken i forhold til interviews og sådan nogle ting. Lad os lige prøve at høre, hvordan Michelle egentlig oplevede det.
Michelle: Jeg tror, at forskellen ligger i, at her, der synes jeg, det virker mere, som om vi finder ud af, hvad der er årsag til det her. At der kan være flere forskellige ting, vi overvejer. Der bliver også snakket om migræne her, og det ville han kunne hjælpe mig med. Men vi snakker yderligere, hvor ved lægen virker det ikke helt til, at der bliver gået ind i det på samme måde. Så det bliver sådan, at du kan tage det her, og så fikser vi det. Det kunne det måske også godt have gjort, men det er jeg i tvivl om det overhovedet ville blive løst på den måde, at jeg bare var kommet på migrænepiller. Nu synes jeg, at vi har fået arbejdet med skaden, hvor jeg er blevet hel igen og har fået mit liv tilbage.
