Forstyrrelser i nervesystemet kan vise sig som tab af balance, varme- og prikfornemmelser eller diffuse symptomer uden en klar forklaring. I dette afsnit undersøger vi, hvad der sker, når nervesystemets regulering kommer ud af balance – og hvordan kroppen kan støttes tilbage mod normal funktion.
𝐑𝐞𝐬𝐮𝐦𝐞
I afsnit 34 af Det Fantastiske Menneske dykker vi ned i nervesystemets rolle, når kroppen begynder at sende forstyrrende eller fejlagtige signaler.
Vi møder Annagrete Ingstrup Nielsen, der efter flere rygoperationer oplever alvorlige balanceproblemer, og Jeppe Bjerg Mikkelsen, som uden forudgående operation udvikler vedvarende varme- og føleforstyrrelser i underkroppen. Hans Erik Foldberg forklarer, hvordan arvæv, manglende restitution og ubalance i kroppens ressourcer kan skabe “støj på linjen” i nervesystemet.
Afsnittet giver indsigt i, hvorfor symptomer ikke altid skyldes tryk eller skader, men også kan opstå, når nervesystemet ikke får mulighed for at restituere tilstrækkeligt. Der sættes fokus på arbejdet med kroppens regulering gennem blandt andet akupunktur og rødlysterapi, som i dette afsnit bruges til at understøtte nervevæv, bindevæv og kroppens evne til selvreparation.
Et afsnit, der giver sprog og forståelse til symptomer, mange oplever som både reelle og svære at forklare.
𝐃𝐞𝐭 𝐭𝐚𝐥𝐞𝐫 𝐯𝐢 𝐨𝐦
- Hvad nervesystemet gør – og hvad der sker, når reguleringen forstyrres
- Arvæv efter operation og dets betydning for nerver og balance
- Varme-, prik- og brændefornemmelser som tegn på nervemæssig ubalance
- Sammenhængen mellem søvn, restitution og vedligeholdelse af nervevæv
- Akupunktur og rødlysterapi som en del af arbejdet med nerveforstyrrelser
- Forskellen på at dæmpe symptomer og at understøtte kroppens egen regulering
𝐇𝐯𝐞𝐦 𝐞𝐫 𝐦𝐞𝐝?
Annagrete Ingstrup Nielsen, Jeppe Bjerg Mikkelsen og akupunktør Hans Erik Foldberg i samtale med Leon Rask Sørensen.
𝐋𝐲𝐭/𝐬𝐞 𝐦𝐞𝐝, 𝐡𝐯𝐢𝐬 𝐝𝐮…
- oplever diffuse nervegener, som er svære at forklare
- har balanceproblemer eller føleforstyrrelser efter operation
- vil forstå sammenhængen mellem nervesystem, søvn og restitution
- er nysgerrig på, hvordan akupunktur og rødlysterapi indgår i arbejdet med nervesystemet
𝐏𝐫𝐚𝐤𝐭𝐢𝐬𝐤
Podcasten findes på Spotify og YouTube.
Læs afsnittet:
Leon Rask Sørensen: Velkommen til Det Fantastiske Menneske, og også velkommen tilbage til dig Hans Erik.
Hans Erik Foldberg: Tak for det, Leon.
Leon: I sidste afsnit talte vi jo om tinnitus, og der blev jeg også meget klogere på, at jeg kunne forstå, at det relaterer sig en hel del til nervesystemet, og det kan det gøre. Og derfor blev vi også enige om, at vi nød til at tale lidt mere om det, ikke om tinnitus, men om nervesystemet, eller måske mere præcist forstyrrelser i nervesystemet. Hvis man lyttede med til de foregående afsnit, så var du lige kort inde på, hvad nervesystemet er for en størrelse. Men hvis du alligevel lige skal prøve igen at gøre det med forstyrrelser in mente hvad er nervesystemet så egentlig for noget?
Hans Erik: Altså, nerveystemet har til opgave at regulere vores organismer, altså at sende signaler ud til f.eks. vores muskler, vores blodkar, om hvordan de skal udvides og trække sig sammen. På samme vis skal nerveystemet også sende informationer tilbage til hjernen, så den ved, hvad der foregår nede i foden. Har vi trådt på en sten, så vil vi gerne vide, at den sten faktisk kan ødelægge vores fod, hvis vi får den smidt væk fra skoen.Nervesystemet står i en konstant levering af informationer, både den ene og den anden vej. Og i det her spil, så kan det så ske, at nervesystemet begynder at have støj på linjen på den måde, altså sende nogle impulser, som er uhensigtsmæssige eller noget, der ikke er brugbart.
Leon: Og det kan udmønte sig i alle mulige forskellige ting, og det er noget af det, som vi kigger lidt ind i i de her kommende to afsnit. Den første, vi lige skal møde i dag, det er Annagrete, som efter et par operationer pludselig mærker, at noget ikke er, som det skal være.
Annagrete Ingstrup Nielsen: Min balance er fuldstændig væk. Jeg er opereret to gange for spinalstenose, og et par måneder efter den sidste operation, der kunne jeg næsten ikke gå. Der var min balance helt væk. Det er i 2019 i juni, jeg bliver opereret. Den store operation. Og 5 år efter 19, det er så 2024 bliver jeg opereret med robot. Den er ikke så stor. Der frigør de bare. Og det går så godt et par måneder, men pludselig forsvinder min balance fuldstændig, så jeg næsten ikke kan gå mere. Det store problem, det var, når jeg skulle stå stille i længere tid. To minutter, så skulle jeg hen og op ad en væg. Jeg kunne ikke holde balancen.
Leon: Så det går jo egentlig meget godt for Anna Grete efter de her operationer. Og alligevel, så kommer der noget til. Hvorfor er det, der gør det?
Hans Erik: Altså, det klassiske, man formoder, når man er kirurg, det er, at efter de her 2-3 måneder, der ser vi, om det er vellykket, det går godt i ophelingsfasen. Når det begynder at danne arvæv så sker det typisk 2-3 måneder efter, at vil det give problemer. Så er det der, det opstår. Så begynder nervevævet at blive påvirket ned i benene. Og der kan opstå nogle udfald.
Leon: Og det er så efter operation, at hun oplever de her problematikker. Men nervesystemet er også så komplekst, at man behøver ikke at være opereret, før man får problemer eller forstyrrelser i nervesystemet. Det er Jeppe, som vi også har med i dag, et eksempel på. Ham vender vi tilbage til lige om lidt. Men jeg vil først gerne blive lidt klogere på det, du siger her, med forstyrrelser i nervesystemet efter en operation. Fordi spinalstenose, som Annagrete blev opereret for, er jo der, hvor der ikke er for godt med plads, så nerverne bliver klemt. Det har de været inde og frigøre og give plads til. Hvad er det så, der sker, siger du? For mig hører, så er det jo fikset.
Hans Erik: Ja, men efter et indgreb skal kroppen jo reetablere området. Og en del af reetableringen, det er bl.a. at danne arvæv. Og nogen er værre til at danne arvæv end andre. Og hvis man danner arvæv kan det komme til at blive dannet på en måde, hvor det kommer til at trække på nerverne, som går ned i benene, ja, så kan det give forstyrrelser ned i benene. Og det er klart det, som Anna Grete oplever her.
Leon: Og det er så også derfor, at man nødigt opererer 3-5 gange?
Hans Erik: Ja, fordi så bliver det mere udbredt.
Leon: Men er arvæv et problem?
Hans Erik: Arvæv behøver overhovedet ikke at være et problem. Jeg har behandlet arvæv i alle de år, som jeg har fungeret som akupunktør, og vi har en glimrende metode til, hvordan vi blødgør arvevet.
Leon: Ja, for du fjerner vel ikke arvævet med det, du gør?
Hans Erik: Man kan blødgøre det. Og hvis det er blødgjort, så sidder det ikke og skur på nerverne på samme måde. Og så kan nerverne sagtens komme afsted med at sende de impulser afsted, som de skal ned i benene.
Leon: Og lad os lige høre, hvad det er, Jeppe han er for en fyr. Fordi han er ikke blevet opereret. Prøv lige at høre, hvad han selv fortæller om, hvad det er, han døjer med.
Jeppe Bjerg Mikkelsen: Jeg oplever en mærkelig varme på ballerne og baglårene. Og det er ligesom om, det slet ikke vil forsvinde. Og den måde, jeg bedst kan beskrive det på, det føles som om, jeg sidder i en balje af varmt vand hele tiden. Og da jeg har oplevet det et stykke tid, så har jeg først prøvet det offentlige system, og der fandt jeg ikke rigtig nogen hjælp. Jeg fik konstateret, at der var følelseforstyrrelser, men der var ikke lige nogen hjælp at hente. Og det er egentlig ikke kritik, men det var bare sådan, det var. Jamen det er noget, der sker over tid, og så er det der, og så forsvinder det, og så er det der igen. Men til sidst blev det egentlig konstant. Ikke voldsomt, men bare en mærkelig følelse.
Leon: Jeppe’s case er jo helt anderledes i forhold til Annagrete. Hvad er det, der pludselig opstår hos Jeppe med den her varmefornemmelse?
Hans Erik: Ja, der er jo forstyrrelse i nervesystemet. Det, der sker i hans tilfælde, det er, at hans nervesystem bliver bedøvet. En normal, sund næring og vedligeholdelse af nervesystemet. Det er sådan, at vores væv i det hele taget skal vedligeholdes og det bliver slidt. Og så er vi tilbage i den med søvnen igen. Altså om natten, når vi sover, så gør kroppen det, at den prøver at rydde op og reparere på det slid, der har været på vores celler, på vores væv. Og nervevævet skal også restitueres. Og hvis ikke det bliver restitueret ordentligt i bund, så kan der begynde at opstå fejl eller mislyde fra nervesystemet. Når vi har en asfalteret vej, så sker der også det, at når der bliver kørt på den, så bliver den også slidt. Vi har vind og vejr, der spiller ind på vejen. Vi har frost, der spiller ind på, hvordan underlaget er i forhold til vejen. Det tager skade. Det skal repareres, det skal vedligeholdes. Hvis det ikke bliver vedligeholdt, så får vi bare en dårligere funktion. På samme måde er det med vores nervesystem. Hvis kroppen ikke er i stand til at vedligeholde sit nervevæv, så begynder der at opstå udfald. Og en af udfaldene, eller nogen af udfaldene, er det her med brænden, eller svien, eller en varmefornemmelse, eller en stikken, eller en prikken, eller en hævelsesfornemmelse. Det er ofte de her ting, der bliver beskrevet.
Leon: Men hvad er det, der er på spil hos Jeppe konkret? Fordi, Annagrete, forstår jeg, der er noget arvæv, der muligvis sidder og trykker lidt, eller irriterer lidt på nervebanen. Men det er der ikke hos Jeppe. Så hvad er det, der er afgørende for, at det her bliver varme?
Hans Erik: Så logikken i det her er, at der skal være noget, der irriterer, eller der skal være noget, der trykker på, for at det kan give nogle forstyrrelser? Nej, det behøver der ikke at være. Det, at et nervesystem ikke kan reparere sig selv, holde sig selv ved lige, det giver udfald. Og så kan det begynde at give nogle fejlsignaler. Så kan du sige, hvorfor bliver det så til brænden? Eller hvorfor bliver det til en varmeudvikling? Ja, det afhænger af, hvad det er for nogle del i det sensoriske system. Nu bliver vi tekniske. Hvad er det for nogle dele i, føle-sanserapparatet, der falder ud? Og hvis man har en organisme, som har en tendens til ekstra varme, indvendigt i vores organismer, så vil det typisk være varme, brændende tegn, der vil komme i nervesystemet.
Leon: Måske bliver jeg endnu klogere. Jeg synes, det er svært, det her med nervesystemet, fordi det er komplekst. Og det kan også, selv for dem, der er ramt af de her forstyrrelser, være sådan en lille smule diffus at sætte ord på, hvad det egentlig er, der går, hvad det er, der sker. Prøv at høre, hvad Jeppe siger.
Jeppe:Det sidder på ballerne allermest, og nede i baglårerne. Jeg følte faktisk nogle gange, at det var helt koldt. Så det var ikke sådan noget, jeg kunne mærke udenpå. Og jeg kunne godt undre mig lidt over, at det føltes koldt. Men indeni var det varmt.
Leon: Ja, så her opstår det der lidt diffuse. Lidt ned over ballerne. Ned i baglårerne, så er det varmt indeni, men når han lægger hånden på, så føles det egentlig lidt koldt.
Hans Erik: Nu presser du mig jo simpelthen. Jeg bliver nødt til at forklare lidt, hvad der der foregår. Fordi… Nu kommer vi til at tale kinesisk medicin og forståelse. Kroppen er jo ret præcis. Den danner ingenting som tilfældigt. Hvis vi skal kigge på nervesystemet, så bliver nervesystemet styret af en funktion, som virker som en slags batteri. Når vi sover om natten, så lader vi batteriet op, og i løbet af dagen, så bruger vi ressourcer fra det her batterisystem til at holde os ved lige. Hvis det batterisystem er for svagt, så kan der begynde at komme udfald i forbindelse med nervesystemet. Og det er i spil i sådan en som Jeppe her. Jeppe har diabetes, og når man har diabetes, så er det her system altid ude af balance. Det her system skal også sørge for at holde…
Leon: Altså batterisystemet?
Hans Erik: Ja. Det her system skal sørge for at holde lænden ved lige. Skal holde lænden varm. Skal holde cirkulationen nede i benene. Holde cirkulation og varme. Hvad skal man sige? Hold varmefornemmelsen. Holde den ved lige, så huden ikke bare bliver kold. Men da der er svækkelse i det her system, så har kroppen svært ved at kunne gøre det. Så derfor får den en kuldefornemmelse. Men når et nervesystem ikke får den regulering, som den skal have, så går den typisk varm. Og det samme ser vi i forbindelse med diabetes. Diabetes presser på og giver ekstra varme reaktioner.
Leon: Men gør det også i de tilfælde, hvor man som diabetiker… Er velreguleret?
Hans Erik: Ja, det gør det. Fordi man kan godt være velreguleret, men man ligger stadigvæk ubalancemæssigt. At blodsukkeret ligger relativt højere, og et relativt højere blodsukker, giver altid forstyrrelse på nervesystemet. Og det er med en større belastning på nervesystemet. Den varmeudvikling, som det giver, det irriterer nervesystemet, og hindrer dens restitution. Og så er det, at vi får brænden, eller varmen fornemmelse fra nervevævet. Så det føles som om, at det er varmt, men når jeg sætter hånden på, så føles det koldt. Så har vi den divergens. Bag på kroppen, altså på lænden, og ned bag i benene, der har vi nogle kanalsystemer, som har forbindelse sig til det her batterisystem. Og når det system er for svagt, og er ude af balance, så begynder vi at få de der afvigelser fra det normale. Altså det normale, hvor huden bliver holdt almindelig varm, og hvor nervevævet bliver holdt normalt ved lige. Det er derfor, vi har det her begreb i kinesisk medicin. Når vi har lidelse, når vi har noget sygdomsmæssigt, så har vi en ubalance.
Leon: Og det her er jo i den grad afspejling af ubalance. Og en ubalance, hvis man så skal oversætte det til nutidig dansk, for min skyld, så betyder det, når noget ikke er, som kroppen oprindelig havde tænkt, at det skulle være. Det er sådan, vi kan forstå det i hvert fald. Så kan man jo tage piller og sprøjter med alle mulige ting, og det forestiller man sig også, at det kunne Jeppe måske også medicinere sig ud af det her. Og det blev han faktisk også tilbudt.
Jeppe: Jeg får tilbudt noget medicin, som jeg husker kun, at jeg ville få at vide, at det kunne have en effekt, og jeg ville sandsynligvis tage en del på, hvis jeg fik det. Det kunne jeg få, og jeg kunne også vælge at leve med det, som det var. Og jeg valgte det sidst. Jeg ville ikke have noget medicin med den bivirkning, som det havde, og så ikke engang med en garanti om, at det ville hjælpe mig. Men det kunne vi forsøge. Så tænkte jeg, at så ved jeg, hvad jeg har, og så kan jeg leve med det.
Leon: Jeppe blev jo præsenteret for et valg. Altså, vil du have det her medicin med de mulige bivirkninger, der er, eller vil du fastholde status quo? Sådan er det jo tit, tænker jeg. Altså, vil du opereres? Der er det her, du risikerer. Måske bliver det godt, måske gør det ikke. Og du kan også blive her, måske bliver det værre, måske bliver det ikke. Et klassisk eksempel på at træffe et valg.
Hans Erik: Ja. Og man kan sige i det her tilfælde jo rigtig godt, fordi de her mediciner, som kan bruges for at undertrykke de her forstyrrelser, det er mediciner som Pregabalin eller Gabapentin. Det er mediciner, som ganske rigtigt gør, at du kan risikere at tage godt på af dem. Måske har de en effekt. Måske er du en af dem, der i løbet af den første tre dage, måned, halvanden måned, er ude af dem igen. Altså, rigtig mange stopper med de her mediciner igen, fordi de bivirkninger, der er ved dem, dem bryder de sig ikke om, når de kommer i gang. Og der er det jo fedt, at Jeppe får det her præsenteret, fordi på den måde, så har han et oplyst grundlag at tage stille på. Jamen, der er den her risiko. Jeg ved, hvad jeg går ind til. Jeg ved på den anden side også, hvad jeg har. Jamen, så er det nok værre end, at så kan jeg godt håndtere det, som jeg har.
Leon: Men det der Gabapentin, altså, nu går jeg sådan lidt ud af det, vi egentlig har forberedt, men det er, fordi vi taler så tit om Gabapentin, og vi taler med mange mennesker, der har fået Gabapentin, som så stopper med det igen, fordi de der bivirkninger… Jeg har ikke talt med nogen, og jeg siger ikke, at det er sådan, at det er, men jeg har ikke talt med nogen, som siger, Gabapentin, det er bare lækkert.
Hans Erik: Det har jeg. Der er virkelig mennesker, som har uudholdelige smerter, nervesmerter, som er heldige at få gavn af Gabapentin. Gabapentin er bare noget, der er så indgribende i vores nervesystem, og hvordan vores nervesystem kommunikerer. Så en gang imellem, så fucker det vores system fuldstændig op, og så kan man ikke omsætte medicin, det kan være med den. De laver simpelthen for meget forstyrrelse, og så må man opgive det. Men andre, de får simpelthen den her kæmpe forlettelse af uudholdelige nervesmerter, og det er så virkelig et gudsgave, som man har oplevet. Så de mediciner her, de har deres berettigelse. Man skal bare forstå, det er ikke alle, der er så heldige at få den der virkelig god effekt.
Leon: Det var heller ikke, fordi vi skulle tale om Gabapentin, jeg blev bare lige nysgerrig på den. Jeppe, han vil altså ikke have det her medicin, han vil i hvert fald ikke risikere de her mulige bivirkninger, som kan følge med den her medicin, han får tilbudt. Så siger han, så kan jeg leve med det, jeg ved, hvad jeg har. Ja, det kan han jo så i et vis stykke tid, fordi så kommer han jo alligevel her i din klinik for at få gjort noget ved det.
Hans Erik: Ja, så bliver det åbenbart lidt træls. Det er jo den der konstante (følelse af), at der er noget, der irriterer, der er noget, der minder mig om, der er noget, der føles virker forkert. Og det kan vi typisk godt holde ud et stykke tid, og så vil vi alligevel gøre noget ved det.
Leon: Jeppe, han sætter faktisk lidt ord på, hvilke tanker han gjorde sig i forhold til at tage næste skridt.
Jeppe: Jeg tænkte bare, at jeg må kunne gøre sådan noget, for det er jo ikke naturligt. Og så ved jeg jo, at folk siger, at Foldberg kan noget, som andre ikke kan. Nå, men jeg har oplevet lige så stille, at der bliver længere mellem de der varme følelser, og til sidst så er de faktisk forsvundet.
Leon: Ja, lige pludselig så er det altså væk hos Jeppe, den her varme og irritation. Det er jo ikke noget, der bare går sådan, han siger det også. Så langsomt, så bliver der længere og længere mellem de her anfald. Hvad har du gjort ved ham?
Hans Erik: Jeg kan huske, at når vi behandler sådan noget som det her, så er der flere faktorer, vi har fat i. Vi har noget nervevæv, som ligger i bindevævet. Og bindevævet, det er det væv, der er udsat, når man har diabetes. Så er der en øget inflammationsniveau i kroppen. Og når vi går ind og styrker kroppens rydden op i bindevævet, men også næringen til bindevævet, så laver vi en sundere tilstand omkring nerverne. Og en sundere tilstand, det gør, at så er kroppen nemmere ved at køre helt op på det. Men samtidig har vi kørt hans ressourceniveau op, så kroppen er blevet i stand til, under hans søvn, at kunne restituere hans nervevæv helt i bunden. Og lige så stille som det blev restitueret i bund, så kom vi helt bundt med hans oplevelse af udfald, altså den her varme fornemmelse i forbindelse med nervevævet, det som gjorde, at han følte, at han sad i en balje vand. Så der er sådan nogle steps i det. Første step, når vi får bindevævet til at fungere bedre, så får vi typisk reduceret symptomerne med 50%, 40-70%, det område der. Og når så kroppens evne til at restituere på nervevævet kommer igen, så får man lige stillet det sidste med. Så det var processen her med Jeppe. Og man kan se, at den medicinske vej, det er at gå ind og blocke for, at hjernen ikke observerer de her udfald og satser på, at det er det, der kan komme igennem. Her kan vi risikere at fucke nervesystemet op, og dem, det fucker for meget op ved, det er dem, der kommer til at måtte opgive medicinen. Vi går ikke ind og fucker op i, hvordan systemet normalt fungerer. Nej, vi går ind og understøtter, hvordan vi kan få kroppen tilbage til at have muligheden for at kunne fungere på normal vis igen, så den kan hente sine hængepartier hjem, sine udfald hjem, så vi kan få en normalisering af erhvervet igen. Så det er den her forskel i tilgang. Vores vesterlandske tilgang, det er altid, er der noget, vi kan dæmpe, er det noget, vi kan undertrykke? Det er tanken i den vesterlandske medicin i mange tilfælde. Den østerlandske medicin, det er at skabe balance og få skabt normaliteten igen. Og de steder, hvor det kan lade sig gøre hjem, der har vi med vores akupunktur, vores kinesiske medicin, der har vi forskerne og kan komme godt igennem, og det giver nogle gode resultater. Og i andre tilfælde, hvor der kan være noget, der måske, som jeg sagde med garbapentin, uudholdelige smerter også, der hvor den medicinske tilgang virkelig kan komme igennem, jamen der er det jo det, der er totalt ønskelig.
Leon: Er det det samme, der sker, når man tager en panodil, fordi man har hovedpine, så fjerner man jo ikke hovedpinen, men man fjerner signalet om, at man har hovedpine?
Hans Erik: Nej, det er ikke det samme, der sker, det er to forskellige mekanismer, men resultatet er det samme. Når tingene virker, så er man glad som patient.
Leon: Og Jeppe, han er også glad for at opleve, at det her er forsvundet, og så klapper vi vel i vores små hænder, eller du klapper i hvert fald i dine tænker.
Hans Erik: Jeg er lykkelig på Jeppes vegne. Så alt godt for Jeppe med hensyn til varme og prikken ned gennem ballen og i baglåret også.
Leon: Inden vi er helt færdige med det afsnit, så startede vi jo faktisk ud et helt andet sted, nemlig hos Anna-grete med operationerne og det her arvæv. Og hende når vi jo så ikke at blive færdige med i dag, men hvis vi så alligevel skal tale lidt om, hvad det er, vi kommer til i næste afsnit omkring Anne-Grethe, hvad skulle det så være?
Hans Erik: Ja, så skal vi hen og kigge på, hvad er der af paralleller imellem de her to, og hvad var der ekstra i spil i forhold til Annagrete? Der var noget med at gå. Går hun 300 meter, måtte opgive at kunne holde til at stå en par minutter, og så måtte hun have sat sig ned igen. Svimmelhed eller manglende balance. Det er jo ret alvorligt. Det er jo ikke ting, man bare lige kan undertrykke. Det er jo noget, der hæmmer ens bevægelsesfrihed. Ja, noget som man jo har kunnet altid.
Leon: Så noget helt basalt, der lige pludselig forsvinder. Det ser vi nærmere på i næste afsnit. Tak fordi du så og lyttede med.
