Vedvarende tinnitus hænger sjældent kun sammen med øret. I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan et overbelastet nervesystem kan forstærke lydoplevelser – og hvad der skal til, for at hjernen igen kan sortere støjen fra.
𝐑𝐞𝐬𝐮𝐦𝐞
I afsnit 33 af Det Fantastiske Menneske følger vi op på historierne om Lena Hjorth og Ole Ingvartsen, som begge lever med tinnitus – men med vidt forskellige belastninger i kroppen.
Lena oplever tinnitus sammen med følelsesløshed, hjertebanken og uro i kroppen, tæt forbundet med stress og manglende restitution. Ole har haft mangeårige nakkesmerter, som har holdt hans nervesystem i konstant alarmberedskab og forstærket tinnitusen.
Hans Erik Foldberg forklarer, hvordan tinnitus ofte opstår og vedligeholdes, når det sympatiske nervesystem kører i overgear, og hvorfor søvn, dyb afspænding og restitution er afgørende for, at hjernen igen kan regulere sanseindtryk. Vi får indblik i, hvordan både akupunktur og tiltag som floating bruges til at støtte nervesystemets evne til at falde til ro. Afsnittet giver forståelse for, hvorfor tinnitus kan træde i baggrunden – ikke nødvendigvis forsvinde helt – når kroppen får de rette betingelser for at genopbygge overskud og balance.
𝐃𝐞𝐭 𝐭𝐚𝐥𝐞𝐫 𝐯𝐢 𝐨𝐦:
- Sammenhængen mellem tinnitus og et nervesystem i overgear
- Stress, søvn og manglende restitution som forstærkende faktorer
- Følelsesløshed, uro og nakkesmerter som signaler fra nervesystemet
- Det sympatiske og parasympatiske nervesystems rolle i tinnitus
- Hvorfor tinnitus ofte aftager, når kroppen igen får overskud
- Akupunktur og floating som støtte til regulering af nervesystemet
𝐇𝐯𝐞𝐦 𝐞𝐫 𝐦𝐞𝐝?
Lena Hjorth, Ole Ingvartsen og akupunktør Hans Erik Foldberg i samtale med Leon Rask Sørensen.
𝐋𝐲𝐭/𝐬𝐞 𝐦𝐞𝐝, 𝐡𝐯𝐢𝐬 𝐝𝐮:
- lever med tinnitus og oplever, at stress og uro forværrer lydene
- har søvnproblemer eller svært ved at finde ro i kroppen
- vil forstå tinnitus som mere end et lokalt problem i øret
- er nysgerrig på nervesystemets rolle i regulering af sanseindtryk
Læs afsnittet:
Leon Rask Sørensen: Andet afsnit om Tinnitus. Velkommen til. Hej Hans-Erik.
Hans Erik Foldberg: Hej Leon.
Leon: Det er en uges tid siden vi stod her sidst. Der hvor vi sluttede sidst var med Tonny som er mekaniker, hvor det her bildæk sprang op i øret havde jeg nær sagt – det gjordet ikke; det sprang og lavede noget ravage…
Hans Erik: Ja, virkelig tinnitus og handicappet i forhold til hans arbejde.
Leon: Og vi fik også en afslutning på ham i forhold til, hvordan det går med ham i dag, og så fik du faktisk også nævnt lidt, at du forventer faktisk at kunne flytte endnu mere på Tony i positiv retning. Vi skal lige have sådan en lille tilbageblik på, hvad vi også talte om, og hvem vi talte om og med, for vi havde også Lenaog Ole med. Lad os lige høre noget af det, de sagde i sidste afsnit.
Lena Hjorth: Over noget tid har jeg opbygget en mega stress i kroppen, som jeg slet ikke kunne komme af med igen.
Ole Ingvartsen: Min tinnitus er mange år tilbage, jeg kan ikke helt huske hvordan, men det var til en rockkoncert med Bruce Springsten i Parken, som han holdt aldrig op med at spille.
Lena: Det er kun mit højere ører, der er ramt, og det er meget susen i forskellige højder.
Ole: Det er en hyletone. Altså i gamle dage, når man tænder en blitz på et fotografierparat, det var den lyd, der kører i begge af mine ører, altså så betydeligt kraftigere end den blitz.
Lena: Jamen der har jeg det bestemt ikke godt. Det har jeg virkelig ikke. Jeg har enormt meget i hjertebanken, og jeg er bare svært ved at finde ro.
Ole: Det oplevede jeg med hensyn til, at jeg faktisk ikke havde lyst til at leve. Jeg gik jo ogspekulerede på, at det var nemmere at gøre det i stedet for, at det her skal larme hele tiden.
Leon: Således opdateret på, hvad der skete i sidste afsnit, har man ikke hørt det, så vil jeg som altid anbefale, at man får hørt hele afsnittet, fordi så er den forståelse, man kan opnå, formentlig langt større i forhold til det her afsnit. Noget af det, som vi fløj lidt let og elegant hen over, det er det her, som Lena fortæller, at ikke nok med, at hun har tinnitus, hun oplever en fornemmelse af følelsesløshed omkring det øre, hvor tinnitusen sidder.
Hans Erik: Ja, det er jo simpelthen taget hele nervesystemet med på den ene side af hovedet her. Og det, vi talte om i forhold til Lena, det er, at hendes nervesystem er overbelastet. Der har været nogle situationer, som virkelig har sat belastning på hende, og det der med at bruge sig selv lidt for meget eller lidt for effektivt, hvorved nervesystemet kører op i en form for overgear, så er det, det kan sætte sig. når det sætter sig ved Lena i den højre side…. Vi tænker jo typisk på sådan noget som, det er jo bare tilfældigt, at det har sat sig i højre side, eller tilfældigt, at det har sat sig i venstre side, eller om det sætter sig på begge ører. Jeg bliver bare nødt til at sige, at vores organisme er vanvittigt præcis.
Leon: Det har du sagt før.
Hans Erik: Det har jeg sat før, og det er jo også vores titel, Det Fantastiske Menneske, for det er virkelig vildt, hvor præcis vores organisme er. I sådan en tilfælde som Lena hvor det er sådan, at det sætter sig i højre side, kendetegnet, det er, at når en organisme går i væsentlig, væsentlig afmagt, altså ude af magt over en situation, så er det typisk den højre side, der bliver ramt. Altså når vi ikke er i stand til at styre eller navigere og få kontrol over vores organisme, så er det den højre side, der står af. Og i hendes tilfælde her, det er jo så i forbindelse med øret og siden af hovedet, I andre tilfælde kan det være skulderen, den højere skulder, der bliver ramt, eller den højere albue. Kroppen er vanvittig præcis, og her skal vi forstå, hvordan vores organisme er belastet mentalt eller følelsesmæssigt. Det har væsentlig indflydelse på, hvordan det sætter sig i vores organisme, eller hvordan vi bliver brændt ud, så kan det spille mere ind på den venstre side. Der ligger nogle informationer i det her. Men jeg skal bare sige, det er ikke tilfældigt. Kroppen er vanvittig præcis.
Leon: Jeg ser jo mig selv som en meget sådan middel-agtig fyr. Og hvis det er tilfældet, så betyder det også, at dem, der sidder og kigger og lytter med, nu sidder og gennemgår hele kroppen og siger, hvornår har jeg ondt i højre side, og hvad for en situation var jeg i. Det er sådan næsten ligegyldigt, hvad der er. Jeg sidder og kobler mine tidligere diskusprolapser, som var højresidige ind, og hvor jeg så i øvrigt i kølvandet på det, og også bliver sygemeldt med stress. Har det også indflydelse på det, du siger der?
Hans Erik: Kroppen er præcis. Det der med, at vi tror, at det var lige en trailer, vi havde ved, og jeg løfter den, og det var det, der var også indtil diskusprolapsen, så skal man bare lige tænke på, hvor mange gange har man løftet en eller anden trailer, hvor man har fået en diskusprolapsen. Og hvorfor skete det lige præcis på det tidspunkt? Tror vi virkelig, at det er så sølle et system, vi render rundt med? Altså, vi er skabt så vanvittigt fantastisk. Det er klokkepræcis. men altså det kan vi selvfølgelig også gøre noget forfærdeligt noget ud af eller hvad vel men vi bruger det bare til at iagttage altså det spiller os meget præcis ind på hvad er det vi skal have fat i fordi det er jo klart at hvis der er en følelsemæssig eller mental faktor der spiller med i en eller anden lidelse så kan det jo være nødvendigt at få trukket patienten ud af den belastning altså behandlingen virkede ikke nej det tror jeg det var godt vi måske gennemskuet, hvad det var, der lå bag, hvad det var, der skabte, hvad det var, der fortsatte med at køre videre i den her organisme. Vi ikke vi ser det. Altså, det kan godt være, vi sætter en nål i, men det er det ikke det samme som nålene, der bare kan kurere en eller anden belastning, der kører 24-7. Vi siger, du bliver hvad du spiser. Ja, tak. Den belastning er den trods alt kun, når vi spiser og så et stykke tid efter. Men når vi kommer til, hvordan hjernen kører løs og kan køre i vores underbevidsthed, når vi sover, så skal jeg bare give dig belastning. Så de her ting, dem bliver vi nødt til at have fået på. Når vi kigger på nervesystemet i forhold til, når vi taler om nervesystemet, vi skal måske lige have et billede af, hvad er det for noget med det her nervesystem? Nervesystemet, det er jo sådan et system, som, vi har sådan et overordnet kontrolsystem, der sidder heroppe i hjernen, som kontrollerer, hvad der foregår ud i vores organisme. Og for at den kan kontrollere det, så har den jo så en masse nervevæv ned gennem rygmarven, ud til alle dele af vores krop, ud til vores muskler, ned til vores storetå, ned til hjertet, ud til ørene, ud til øjnene osv. Altså et opfangesystem, et sansesystem, som kan sende nogle informationer tilbage til kontrolcenteret, til hjernen. Og hele det der finmaskede netværk af nervetråde, det står i en konstant senden besked ud til nogle muskler, der skal gøre et eller andet, eller sende besked, informationer tilbage til hjernen om, hvad det er, der foregår derude. Og det her system, når det skal køre, så skal det holdes ved lige. Samtidig med, at de her ting kører, så sker der jo også nogle oprydningsprocesser. Hjernen sender besked om, at vi har noget lymfesystem herude, der er belastet. Der er nogle affaldsstoffer, der skal samles op. Ja, det har nervesystemet også indflydelse på. Og hvis det sympatiske nervesystem er det, der bliver aktiveret, når det er sådan, at vi er rigtig oppe på dupperne, vi skal skynde os med noget, eller den klassiske med tigeren, der er efter os…
Leon: Det er den kamp/flugt…
Hans Erik: Ja, lige præcis. Hvis den er aktiveret, så kan det godt være nogle af de her oprydningssystemer, så bliver de stillet lidt på standny. Fordi det har vi altså tid til, og det har vi ressourcer til nu. Så der gør hjernen det, at den prioriterer, hvad det skal køre. Og det er der, vi er lidt gearet op. Vi sanser mere. Vi hører mere. Vi får adrenalin på, måske i systemet, der gør, at vi kan yde noget mere. Det her system, det kunne vi kalde speederen. Og det her system, den kan speedes ekstra op, når vi har tinnitus. og det virkelig kører løs, ja, så er det typisk, fordi vores nervesystem er godt og grundigt op at køre i forvejen, altså oppe i et gear, hvor den måske knapt nok kan følge med. Og der ved vi bare, at så bliver tinnitusen værre. Så når vi har den der helt forfærdelige spektakel i ørene, der er, hvor det drøner løs med støj, sus eller hylen, så er vores nervesystem voldsomt oppe. Og når den er oppe, så kniber det også med søvnen. Vi kan i hvert fald til ro. Vi spænder op, og alle de der reaktioner, det er altså et nervesystem, der kører i et overgear. Hvis det får lov at køre videre, og jeg har ikke set nogle tinnituspatienter, der er kommet til mig, hvor det der system ikke har været oppe at køre i det gear der, ja, så er man fanget i det. Og der har vi altså noget fantastisk i vores nervesystem, fordi der er et modtræk til det her overgearede system, og det er vores parasympatiske nervesystem. Det er det system, som gerne skal slå til, når tigeren står derneden for træet, og vi er nået at komme op i toppen af træet, og nu er vi i sikkerhed. Eller når vores bedre halvdel har været efter os, hvad skulle vi nu lave og få udrettet osv., så kender vi jo godt det der, når vi kan gemme os ude på værkstedet, eller udenfor i haven, eller hvad det kan være at køre hjemmefra, så kan den falde til ord. Jeg kan høre det noget helt andet ved dig, Leon…
Leon: Nej, jeg har det mere sådan: “Årh, dét nåede jeg lige, inden hun kom hjem. Det var dejligt!”.
Hans Erik: Det er jo decideret frygt det der, og hvis vi står i det der frygt og angst, så kan du glemme alt om det parasympatiske nervesystem. Det er for slet ikke grobund. Men når den så slår til, og vi får den der ro, så begynder kroppen at kan slappe af. Så begynder kroppen at kan falde til ro. Og skal vi sove, s kan vi sove. Og når vi kan sove, så kan kroppen restituere sig. Det kan den også om dagen. Men når vi skal have restitueret på nervesystemet, så skal vi i den grad ned i total afslapning, for at nervesystemet kan hente sig selv hjem og kan blive velfungerende igen. Og når vi har tinnitus, som er en form for overreaktion, der har været på nervesystemet, når det skal restituere sig, så har det vist sig at være ekstremt vigtigt, hvor langt vi kommer ned i vores nervesystem.
Leon: Det troede Lena jo egentlig, hun havde fuldstændig styr på. Og det vi lige skal have med i forhold til det klip, vi skal høre nu her, vi har omtalt det før, men hun nævner floating, altså det her bassin med vand med højt saltindhold, hvor man kommer ind og ligger og flyder. Der er ikke nogen tryk på kroppen, temperatur i luft og vand er det samme, der er ingen udferakommende impulser. Der er ingen støj.
Hans Erik: Fuldstændig fravær af støj. Ingen ambulancer.
Leon: Ingen ambulancer, der kører forbi. Det kan godt være, at de kører forbi udenfor, men du hører dem ikke. Det er floating, sådan meget kort fortalt. Lad os lige høre, hvad det er, Lena, hun egentlig fortæller omkring sin søvn.
Lena: Altså egentlig taget, så har jeg jo altid sagt, at jeg har en fantastisk nattesøvn. Men så var jeg jo inde i floating. Og det gav mig i hvert fald en god nattesøvn, det kunne jeg mærke. Altså lige pludselig så sov jeg jo til vækkeuret ringende. Men jeg har aldrig haft problem med at falde i søvn, og jeg har også syntes, at jeg sovet godt. Men jeg har tit vågnet tidlig, altså ved en halv fem-fem-tiden. Og så kunne jeg ikke sove mere.
Leon: Og hvad med tinnitusen?
Lena: Jamen, den bliver jo også mindre og mindre. Og det er sjældnere og sjældnere, jeg mærker til den.
Leon: Ja, så selvom Lena, hun altså havde en idé om, at hun sov faktisk meget godt. Ingen problemer med at falde i søvn. Nå ja, vågner altid lidt før vækkeuret ringede, Men har ikke sådan opdaget, lyder det til, at hun har sovet for lidt,
Hans Erik: Ja, det er klassisk. Altså vores opfattelse af det der søvn og hvad det betyder. Altså langt hen ad vejen, så den opfattelse, hun har haft, den holder jo. Men bare ikke når det er sådan, at vores organisme virkelig er blevet presset ud et sted, hvor den har afleveret nogle symptomer, som vi gerne vil være fri for. Og når de symptomer gælder, så nervesystemet, så er det bare no-go. Så nu er det noget af en søvn, der hedder 5-6 timer søvn, 6,5 timer søvn, hvor vi ikke får restitueret i bund. Og det er jo der, vi virkelig bruger floating, når vi totalt skal have et menneske ned og slappe helt dybt af. Og så bruger vi faktisk floating til at få bygget en vis mængde energi op i kroppen. Og det står vi og læser direkte ud af pulsen, hvor meget er den her person faktisk restitueret op, hvilket restitutionsniveau ligger den her person i. Og når vi nu har været nørdede og ikke har lavet andet i så mange år, så har man jo så fundet ud af, hvad er det for en styrke, der skal til, for at man kan restituere på noget, som har med en tinnitus at gøre. Andre fejlfunktioner i vores organisme, de kan kræve andre niveauer af restitutionsreserver bagved. Men i sådan et tilfælde som Lena her, der skal vi altså have en vis styrke bagved.
Leon: Nu siger jeg, supplerer du så op med akupunkturen, eller så supplerer floating op med akupunkturen. Men der er jo noget akupunktur med inden. Det er jo ikke ligegyldigt, hvad fejler…
Hans Erik: I sådan et tilfælde som det her er bare nødvendigt i forhold til at få aktiveret nervesystemet, og få nervesystemet til at transformere sig selv. Altså til at begynde at skabe den tilstand i systemet, som gør, at der ikke bliver opfattet eller sendt mere støj til hjernen, end at hjernen kan holde det under kontrol. Vores organisme er faktisk i stand til at selv justere, skrue op og ned for input, der kommer til hjernen. Altså, når du slår dig på tommeltotten, så kan det godt være, at vi siger, at det er tommeltotten, der gør ondt. Men det er altså den heroppe, der registrerer, at det gør ondt ned i tommeltotten. Og hvor voldsomt det gør ondt, det er altså hvad der er sket ned i tommeltotten. Det er hvordan vi reagerer op i vores hjerne. Et nervesystem, som er bygget op, et nervesystem, som er udhvilett, altså en organisme, som er udhvilet den kan klare ekstremt meget smerte, eller lidelse, eller støj. Og det er faktisk det, vi bygger mennesker op til, for at kroppen kan cope med tinnitus.
Leon: Er det det samme, der sker, når man har relativt små børn, som falder afhængig af vores reaktion. Hvis vi siger, åh nej, så gør det rigtig ondt.
Hans Erik: Hvis det er sådan, du er belastet som forælder, så skal du få et barn, der reagerer fuldstændig vanvittigt. Så jeg siger bare velbekomme. Du bestemmer selv, hvor sjovt du vil have det. En god idé, det kan være som forældre at have overskud. Det er lidt barsk sagt, men det er vidderligt sådan, det hænger sammen.
Leon: Og når der kommer styr på det her, vi vender lige tilbage til Lena igen. – kommet godt styr på hende. Både fysisk, men der går også et lys op for hende, når hun får en forståelse af, hvad der er vigtigt.
Lena: Det er sådan, jeg selv tolker det. Det har noget at gøre med, hvordan mine batterier er lavet op. Hvis de har det godt, så kan jeg også klare et større pres, uden at min krop reagerer på det. Det er sådan lidt en balancegang. Det i hvert fald blev en meget fokus for mig at få min nattesøvn og gå ordentlig tid i seng. Sørge for at få noget væske. Og jeg har også begyndt at gå mange flere ture for at få renset hovedet og få gang i kroppen. Ja, det har jeg virkelig sat fokus i for at hjælpe på det. Så jeg har lært meget af det der med, at det er vigtigt at lytte til sin krop. Og når man er træt, så er man også nødt til at lytte til det. og gøre noget ved det. Og det har jeg ikke været god til før. Det har jeg ikke.
Leon: Så det er blevet en prioritering?
Lena: Ja, det er blevet meget en prioritering. Ja, det er det.
Leon: Ja, det lyder som om, at Lena, hun sådan efterhånden er godt kørende. Er du stolt af hende, når du hører hende fortælle det her?
Hans Erik: Ja, det er jeg faktisk, fordi det, der har været med hende, det er jo, hun har været belastet og også haft noget i hendes natur, hvordan hun arbejder eller går til tingene eller planlægger tingene være på forkant hele tiden. Og det er jo en måde, man kommer lidt i overgear. Altså apropos det, vi taler om med nervesystemet lige før her, at vi vil jo gerne have kroppen ned i en afslapningstilstand. Det gælder egentlig om, at vores krop kommer i en afslapningstilstand i en vis periode af vores hverdag. Og det har hun lært sig, hvordan man gør ved at gå nogle ture, og ved at koble fra, og ved at værne om at fremme hvordan hun får en god søvn. Vi skal, når vi har et problem i nervesystemet, op at have en vis mængde søvn, for at kroppen kan restituere sig fuldt i bund.Det er det, der er vigtigt i det her.
Leon: Så hun har i den grad rykket sig, og har også fået det bedre, og hvor godt hun så har det, vender vi tilbage til. Men vi skal vende tilbage til Ole også, fordi nu har vi talt om Lena, og de her føleforstyrrelser, oplevelse af en smerte omkring øret. Men Ole, som faktisk også har døjet med lidt, det sidder bare i nakken.
Hans Erik: Han har haft problemer i nakken, altså med smerter i nakken. Og smerter i nakken er også noget af det, der kan spille ind i forhold til, hvordan en tinnitus kan køre løs. Har man smerter i nakken, så bliver de der smerter, det bliver noget, der gør os ekstra alert. Det bringer os op i en form for spændingsniveau hele tiden, hvor nervesystemet så er på ekstra overarbejde. Og det skal vi have en forståelse for, hvordan det her spiller ind, og dermed også, hvordan vi passer på os selv. Nogle skal have at vide, når det er sådan, at de har smerter i nakken, at de skal klæde sig ganske simpelt med et tørklæde, for ikke at de får kulde ind på nakken, som spænder det ekstra op. Ligesåvel som Lena skulle have en forståelse for, hvordan hun skulle agere i hendes hverdag, for ikke at være med til at stresse hendes nervesystem. Og så er det, at vi kan hjælpe kroppen på vej at komme rigtig langt. med de her problemer.
Leon: Og Ole, han har jo også oplevet at komme langt og har rykket sig et støt. Lad os lige høre, hvad han siger om det.
Ole: Altså, i dag er jeg smertefri med hensyn til nakkesmerter og spekulerer ikke på min tinnitus i hverdagen. Altså, den proces med hensyn til at fjerne nakkesmerterne helt frit, har absolut påvirket også med tinnitus i positiv retning. I dag er min tinnitus parkeret langt væk. Altså, den er der, når man hører efter den, men er ikke noget, jeg spekulerer over i hverdagen. Det eneste tidspunkt, den kan optræde igen, det er egentlig, når man ligger og kører i en bil. Altså, så kommer tinnitussen tilbage, men en time, to efter køreturene, så er den parkeret igen. jamen i hverdagen spekulerer jeg ikke over, at jeg har tinnitus. Altså nu, når vi nu sidder og snakker om Tinnitus, så kan jeg godt høre min Tinnitus, men den er fuldstændig nede på faktisk nul.
Leon: Ole, han er der et sted i dag, hvor Tinnitus’en er der, hvis vi minder ham om det, altså når vi sidder og taler om den, så kan han godt høre den, men lige om lidt, så har han glemt det igen, og så lægger han ikke mærke til det.
Hans Erik: Så træder den i baggrunden.
Leon: Ja, for den er der jo stadigvæk.
Hans Erik: Ja, den er der jo stadigvæk, me træder i baggrunden, og det er det, der er interessant med de her tilfælde. Altså, jeg har sådan et kriterie, der hedder, jamen, de her mennesker, vi hjælper med tinnitus, enten så skal de helt derned, hvor de overhovedet mærker den, eller også skal den ligge totalt i baggrunden, hvor man ikke lægger mærke til det, men hvis de sammen lige lytter efter, eller ja, er der egentlig noget, ja, så kan vi høre det svagt, svagt i baggrunden, fordi så er der ingen, så bliver man terroriseret af det, så bliver man ødelagt af det, rent udsagt. Og det, vi skal huske med tinnitus, Tinnitus er virkelig en kompleks sag. Nervesystemet er ufattelig komplekst. Og for at et nervesystem kan komme til at fungere, som det nu gør for Ole og som det gør for Lenas, men også som vi så i sidste afsnit med Tony, der faktisk kunne få et liv igen på et værksted. Altså have et arbejdsliv, hvor man ikke er ødelagt, når man kommer hjem fra arbejde. for at vi kan komme derhen, så kræver det, at vi får skabt virkelig et overskud i organismen. Og at vi også i en vis grad, for nogens vedkommende, får dem lært op til, at de forstår, hvordan de selv kan agere med at få sig selv gearet ned. Når mennesker har forstået det, dem der har brug for det, så kan man få en total livskvalitet tilbage igen. Hvilket er noget af det, der stryger for de fleste mennesker, der får tinnitus. Det er livskvaliteten, der er ude. De bliver mærkelige, og de kan risikere at miste deres forhold på det. Fordi de ikke har overskud. De kan rumme andre mennesker. Det tror jeg pokker hvis man har sådan en støj i øren. Jeg synes lige, vi skal nævne lidt i forhold til forskning. Fordi tit siger vi, at sådan noget som tinnitus er dokumenteret, at man kan gøre noget ved det. Der er jo studier på Tinnitus.
Leon: Tinnitus går jo langt tilbage, og det er jo tit sådan med os mennesker. Hvis der er et eller andet, som vi på nuværende tidspunkt ikke kan fikse, så vil vi gerne kunne fikse det. Men det, der er med forskningen, i hvert fald når vi taler akupunkturen, altså kan akupunkturen hjælpe? Der findes masser af studier. Der er også noget i de her studier, der viser, at det tyder på, at akupunkturen kan hjælpe men de studier, der er lavet af indtil videre for små, så man ikke kan sætte et stempel på og sige, at det virker. Men når man forskningsmæssigt siger, at der er noget, der tyder på, så siger man også, at vi kan i hvert fald ikke udelukke, at det ikke virker. Og når man så sammenholder den formulering med, at der er noget, der tyder på, med det, du kan se, altså dine kliniske undersøgelser her fra klinikken…
Hans Erik: Ja, så bliver det meget, meget tydeligt, hvad det er, det drejer sig om. Fordi der er ingenting, der fits all, når vi har med tinnitus at gøre. Og så er vi tilbage til kompleksiteten igen. Det er så forskelligt, hvad der kan udløse. Vi så Ole, hvor nakken spiller med ind i spillet her. Vi så Lena i forhold til, at hendes stressvirkning eller belastning på hendes nervesystem spiller ind. Vi så Tony, hvor det er sådan, at han er i et arbejdsmiljø, hvor der bare er luftværktøjer og hammeren og slåen på metal. Jamen, vi skal forstå det her i en sammenhæng. Og der kommer vi aldrig til at se, at forskning på de her ting, der bare er én ting, der kan få det til at virke, det er et samspil af flere faktorer. Men jeg kan sige, vi kan jo bare høre på det her, hvor taknemmelige de er i forhold til, hvordan de er blevet hjulpet. Vi kan bare sige, at hvis man så i det mindste kan læres, hvordan man kan få det på plads, og man kan få hjælp til, at ens nervesystem kan rette det på plads, jamen er det ikke så godt nok?
Leon: Det vil være fint at kunne få det sikret at komme derhen, hvor vi ikke behøver at døjes med tinitus, som i dag er en kronisk tilstand. Kronisk, det betyder jo ikke nødvendigvis, at det er skidt. Altså; det kan godt blive bedre som også, at det du arbejder hen imod. Her til slut, så synes jeg også lige, at vi skal høre, hvordan det så går med både Lena og Ole i dag.
Lena: Altså det er som regel der, når man kommer til at sætte stille om aftenen, så kan jeg godt en gang imellem tænke, at det er der egentlig taget længe siden, jeg har mærket noget til det.
Leon: Hvad med det, der oplevedes som en følelsesløs?
Lena: Det har jeg ikke mærket i meget, meget lang tid. Det er, så at sige, helt væk. Jeg kan stadig have lidt susen, men det er heller ikke sådan… Det er endnu mere sjældent nu, hvor det er det, der gør mig opmærksom på det. Fremfor det er mig, der tænker: “Hov der er lidt i dag.” Altså, hvor det er et irritationsmoment. Det er faktisk meget sjældent, jeg har det endnu.
Ole: I da har jeg det godt, helt generelt. Og hvis der kommer en eller anden ting, så går jeg over og får nåle (akupunktur, red.) i, fordi det hjælper på min tinnitus og for mig har besøg hos Hans Erik været en stor hjælp.
