Følelser opstår ikke kun i tankerne – de sætter sig i kroppen. I dette afsnit ser vi på, hvordan tab af helbred, identitet og arbejdsevne kan skabe følelsesmæssige reaktioner, der påvirker både energi, livsglæde og vores mulighed for at komme videre.
𝐑𝐞𝐬𝐮𝐦𝐞
I dette afsnit dykker vi ned i følelser i relation til tab – ikke kun ved dødsfald, men ved de forandringer i livet, som mange oplever, når kroppen eller livet ikke længere fungerer som før.
Vi taler om, hvordan kronisk sygdom, smerter eller nedsat arbejdsevne kan føre til en oplevelse af at miste både funktion, fællesskab og identitet. Hans Erik Foldberg forklarer, hvordan disse tab ofte sætter sig som en fysisk spænding i kroppen og kan blokere for glæde, energi og fremtidstro.
Afsnittet giver indsigt i, hvorfor følelsesmæssige reaktioner kan fastholde kroppen i en fastlåst tilstand – og hvordan nye perspektiver, accept og fysisk behandling kan være med til at skabe bevægelse igen. Vi ser også på, hvordan livets naturlige skift spiller en rolle, og hvorfor evnen til at se muligheder i forandring er afgørende for livskvaliteten.
𝐃𝐞𝐭 𝐭𝐚𝐥𝐞𝐫 𝐯𝐢 𝐨𝐦:
- Tab af helbred, arbejdsevne og identitet – og hvordan det påvirker os
- Hvordan følelser kan sætte sig fysisk i kroppen og påvirke energien
- Sammenhængen mellem sorg, livsglæde og kroppens funktion
- Hvorfor forandringer i livet kan opleves som tab
- Hvordan fastlåste følelsesmæssige processer kan forværre sygdom
- Vejen til at genfinde mening, muligheder og livskvalitet
𝐇𝐯𝐞𝐦 𝐞𝐫 𝐦𝐞𝐝?
Akupunktør Hans Erik Foldberg i samtale med Leon Rask Sørensen.
𝐋𝐲𝐭 𝐡𝐯𝐢𝐬 𝐝𝐮…
- oplever, at sygdom eller smerter har ændret dit liv
- føler dig begrænset af noget, du tidligere kunne
- har svært ved at finde retning efter en stor forandring
- ønsker at forstå sammenhængen mellem følelser og krop
𝐏𝐫𝐚𝐤𝐭𝐢𝐬𝐤
Podcasten findes på Spotify og YouTube.
Læs afsnittet:
Leon Rask Sørensen: I dag fortsætter vi snakken om følelser, og som vi fik nævnt i forrige afsnit, så skal vi i det her afsnit tale om følelser i relation til tab, og ikke dødsfald, som man ofte forbinder følelser og over ordet “tab” med. Hej Hans Erik.
Hans Erik Foldberg: Hej Leon.
Leon: Når vi taler sådan følelser i relation til tab, hvad er det så for nogle tab, vi skal ind på i det her afsnit?
Hans Erik: Jamen noget af det, jeg møder ofte, hvor mennesker har oplevet tab, det er jo tab af helbred. Altså en kronisk sygdom, hvor sygdommen hindrer en i at kunne gøre nogle af de ting, man altid har kunnet gøre. For eksempel at en kronisk sygdom bevirker, at jeg kan ikke være fri i at bruge min krop. Gymnastik eller at kunne løbe, altså bruge sig sportsmæssigt. Men man kan jo også have et tab i forhold til ens erhvervsevne, at man pludselig ikke kan klare et eller andet job, og måske skal omskoles. Man kan også have tab af identitet. Altså det her med, at jeg kender ikke mig selv, eller jeg kan ikke kende mig selv i, at jeg ikke kan nogle ting.
Leon: Ja, eller skal nogle ting. Nu tænker jeg på, når man går på pension for eksempel, hvem er jeg? Hvem er jeg så når jeg ikke skal gå på arbejde og passe det? Hvem bliver jeg så?
Hans Erik: Og der er det jo ikke ualmindeligt, at et menneske går igennem det her identitetstab, eller en identitetsforvandling, som godt kan være svær at gå igennem. Ofte noget der ikke bliver talt så frygteligt meget om, men imellem ægtefæller, der kan det virkelig fylde meget at være i den overgang der.
Leon: Altså når man går fra, når man opdager…
Hans Erik: Med arbejdsduelig og aktiv, og så over i, hvordan udfylder jeg nu mit liv?
Leon: Nu siger du så, ægtefælle kan tab, kan det også i den her kontekst. Kan det også være, hvis man skal igennem en skilsmisse for eksempel, at så taber man den?
Hans Erik: Det er også et tab, et relationstab, men det tænker jeg, det er noget af det, vi kommer til at snakke om i næste afsnit.
Leon: Hvad skal vi så tale om i det her afsnit? Hvordan sætter de her følelser sig så i kroppen?
Hans Erik: Altså, hvis vi nu tager den her med helbredet, så kan man se, at i forbindelse med, at man har måske opdaget, at jeg har fået leddegigt, nu er der nogle ting, jeg ikke kan. Mine led de hæver op, og man har måske været i gang med en behandling medicinsk, som skulle forsøge at få styr på immunsystemet, så immunsystemet ikke skulle løbes, men det måske ikke virkede helt så godt, som man havde ønsket, at det skulle virke. Og hele ens liv, der har man været del af et fodboldhold, Serie 3, weekenden har været ret vigtig, men som følge af, at jeg har det her leddegigt nu, så kan jeg ikke være en del af det på samme måde. Så kan man jo sige, at man kan jo godt komme alligevel…
Leon: Man må godt komme og heppe og spise nogle pølser og huje, når der bliver scoret, men så er man ikke rigtig en del af holdet.
Hans Erik: Så er man ikke rigtig med alligevel. Så det er ligesom, at det er sgu lidt surt, det er lidt trist, men man oplever ikke den der glæde og begejstring, det er ved at være inde på vandet. Så her har man tab af funktion, som bevirker, at der bliver en anden setting omkring ens sociale liv, og man kommer til måske at trække sig, fordi det er ikke det samme, som det var.
Leon: Og det skal man ikke gøre?
Hans Erik: Jamen, det giver jo en sorg, en sorgfølelse i kroppen og en bedrøvethed, at man bliver trist til mode. Man kan altid prøve at se, om man kan handle sig ud af den. Jeg vil være med dem, og så videre. Jeg er den, der sørger for flaskerne, så vi stadigvæk kan…
Leon: Så kan man altid blive vandbærer, ikke?
Hans Erik: Ja, for eksempel.
Leon: Og det er en vigtig funktion!
Hans Erik: Ja, men den var så bare optaget, hvad så?
Leon: Jamen, så gør man noget andet, og så hjælper man med det.
Hans Erik: Men igen, hvis det er sådan, at man synes, det der var det fede, det var at være med i begejstringen osv., ja, så bliver man jo tvunget til at gå ind i en forandringsproces. Og det, der er væsentligt i de her tabsting, det er, at vi bliver typisk tvunget, føler vi, oplever vi, ind i en forandring, som jeg ikke frivilligt selv har ønsket. Og det er deri, der ligger det her tab. Det er deri, der ligger en sorg over ikke at kunne være en del af det, jeg altid har kunne være en del af.
Leon: Og hvordan forplanter det sig så? Fordi det lyder jo, det kan man jo blive sådan helt depressiv over.
Hans Erik: Ja, det kan give nogle depressive følelser, faktisk. Når vi kigger ind i kinesisk medicin, så stedet, hvor det her, det sætter sig, det er faktisk ind i vores brystregion. Og det sætter sig som den her sammentrækning, som tager glæden fra os. Der er ikke noget, der ligesom er sjovt mere. Hvis vi skal se i kinesisk medicin, så ser vi lungerne som stedet for sorg, eller det at føle sig sat udenfor. Den følelse trækker sammen. Og hvis vi så skal se på sådan noget som glæde, livsglæde, livslykke, lykkefølelse, kender du det?
Leon: Ja, lykkefølelse?
Hans Erik: Lykkefølelse, kender du den der sprudlende fornemmelse?
Leon: Ja, lige her er jeg lykkelig, for eksempel.
Hans Erik: Ja, for eksempel. Så tilhører det faktisk hjertet. Men det er sådan, at når der går en sorglignende proces i gang, så lukker det simpelthen af, for den her lykkefølelse, den kan ikke finde vej. Og så beskriver man det også som en slags tilbageholdt lykkefølelse, når man er i sorg. Og det er det, der bliver udløst i de her tabsreaktioner. Og det kan vi måske godt forstå, hvis man føler, at man er blevet sat af fodboldholdet, fordi man ikke kan være med mere. Jamen, så har man den her tristhed over det, og der ikke noget, der er noget ved.
Leon: Nej, så hvordan, altså det påvirker jo også en, altså mentalt, eksistentielt, altså hvad gør det ved tankerne om sig selv?
Hans Erik: Ja, hvem er jeg så? Er jeg den samme? Jeg har jo levet og åndet for det her et par gange i ugen, hvor vi mødes med gutterne og har det sjovt, mens de har det sjovt i 3. halvleg, ikke? Så det smutter. Men det, der er fælles for alle de her ting, det er, at det kalder på en forandring, eller kalder på noget andet eller noget nyt.
Leon: Ja, eller noget, der træder i stedet for, somm kan komme ind og fylde det hul ud.
Hans Erik: Og hvis vi skal se på, hvordan er det, vi skal gå til som nogle ting her, så er noget af det, der er karakteristisk, det er, at man skal måske prøve at kigge lidt ind i eksistentielt, hvordan er det at være her i livet? Der er nogle perioder for forskellige ting. Vi starter op der i barndommen. Man er hjemme ved mor og far. Dengang jeg var barn, der blev man derhjemme, måske indtil man var 5-6 år og skulle i børnehave.
Leon: Og troede du skulle til at sige, at du er er så gammel, at så skulle du ud og tjene.
Hans Erik: … og der bliver en skolesmæssig sammenhæng, man er inde i. Noget afsluttes. Noget nyt starter op. Man kommer i skole. Man kommer op igennem de der 1.-7. klasse. Og udvikles meget følelsesmæssigt. Der er rigtig mange følelser i spil, når man er i skolelivet. Der bliver ikke færre følelser, når man kommer op i teenageårene. Men så bliver det en anden form for følelser, end nogle andre sociale sammenhæng, man indgår i. Man leger ikke, man hænger ud.
Leon: Man er sammen.
Hans Erik: Ja, man er sammen. Så der sker nogle skift der. Og de der skift, dem skal vi sådan i livet lære os. Og når vi bliver ældre igen, jamen vi skal ud på arbejdsmarkedet eller i en uddannelse. Der er også et skift. Og skift i, hvordan er det, vi er sammen. Hvis vi håndterer de her skift godt, jamen så er det måske knap så svært når man har en sygdom, som fratager en at være en del af fodboldholdet, så siger man, det er bare et skift ligesom alle de andre.
Leon: Jo, men hvordan gør man lige det, hvis det er noget, man har svært ved, eller der er et eller andet.
Hans Erik: Men hvis man nu har oplevet, at det har man fået lært undervejs i livet, så kommer det som en helt naturlig ting. Nå, men det er jo så bare det her, det er jo den del af livet. Men nu skal jeg videre til at opleve noget nyt. Altså det er jo lidt fedt, hvis man kan tage det på den måde.
Leon: Det er sådan at tage det hele som det kommer.
Hans Erik: Som det kommer, ja. Og man kan tage det som det kommer, hvis man har et overskud. Men det er her problematikken opstår jo netop, når der er en sygdom. Fordi i forbindelse med sygdom, så er det typisk et underskud. Fordi ellers var sygdommen ikke brudt igennem. Altså, sygdom opstår typisk på grund af nogle blokeringer. Noget der hober sig op, affaldsstofmæssigt. Immunsystemet der går i selvsving på nogle måder, der skaber inflammationsprocesser. Og så går sygdommen i gang. Som bryder ned i vores energi. Så det tager vores overskud. Vi har ikke det overskud. Og så er det, at det kan blive svært at lave de her overgange. Og når vi har svært ved at lave overgangen, så kommer følelserne ind over os. Og egentlig vanskeliggør det mere. Gør det sværere for os. Og så er det, at sorgprocessen kan begynde at blive en fastlåst ting. Som bare forværrer tingene. Og det er faktisk tit det, jeg ser. Hvis jeg for eksempel har en med leddegigt som kommer til mig, som ikke har fået den hjælp af den medicinske verden, som mange trods alt får. Så er det ikke ualmindeligt, at det er den følelsemæssige proces, der måske har låst det ned. Og har gjort kroppen af at komme ovenpå.
Leon: Så du igen fokuserer du ikke i første omgang på selve leddegigten. Men på, hvad er det, der har forårsaget, at den her person var …
Hans Erik: Hvad er de begrænsende faktorer? Hvad er det, der begrænser den her person mest? Hvad er det, der skal løsnes op i? Og det kan sagtens være en følelsemæssig reaktion, som man skal have fat i. Og så kan man sige … Jamen, så skal man bare snakke med den her person omkring det. Men min erfaring er … Det har de sådan set gjort rigtig meget i forvejen. Fordi når noget følelsemæssigt presser, så begynder man at tale om det. Og hvis man er en af dem, der ikke taler om det, så har man helt sikkert en kæreste eller en ægtefælle, som er ens modsætning, som rigtig gerne vil tale om det. Og så hold det væk fra mig.
Leon: Men kan der jo også være noget negativt i det der, i forhold til at tale om det og blive ved med at tale om det?
Hans Erik: Jo, det er jo det, der kan. Så en metode, vi bare bruger inden for akupunkturens verden, det er egentlig at sige, at det er ikke alt, der nødvendigvis behøver at blive talt væk. Det at kunne tale, det at kunne få en indsigt i noget og en forståelse for noget, det kan hjælpe noget på vej. Men en gang imellem, så kan man faktisk også bare behandle sig ud af det. Altså, vi har erfaring for, at det følelsemæssigt … Når vi sætter gang i energien og sætter gang i flowet, sætter gang i flowet op i det her område, så letter det simpelthen af sig selv. Så de følelsemæssige belastninger, der kan ligge i vores organisme, når det får energi og overskud igen, så er der en tendens til, at det naturligt preller af os igen. Lidt som jeg snakkede om i sidste afsnit med det her med gråden. Hvad gråden har af indflydelse på sorg. At det får lungerne til at kunne bevæge sig igen og ventilere sig. Altså, den spænding, den fastlåst tilstand, der er der, den spiller ind på, at skyerne letter, tågen letter, og man begynder at kunne se mulighederne igen. Nu har jeg også fået lyst til noget, som jeg aldrig har fået taget mig tid til. Jeg er begyndt at gå til skak eller noget med træhalløj, hvor det ikkekræver så meget fysisk, så det kan min leddegigt faktisk godt være med til.
Leon: Men det er vel også sådan noget med, nu nærmer vi os foråret og sommeren, når vi optager det her. Det skulle jo gerne være, tror jeg det er for mange i hvert fald, en årstid, hvor det hele springer ud og blomstrer op, og det gør humøret og overskuddet og energien også. Hvis man går igennem sådan en hel sommer og tænker, jeg kan ikke sådan rigtigt…
Hans Erik: Det er surt.
Leon: Det er lidt surt, ikke? Så skal man være opmærksom på det og tænke, der er et eller andet her, der begrænser mig, og så kan man risikere at få leddegigt. Jeg ved godt, det er ikke altid en lige linje.
Hans Erik: Men det kunne også være, at ledergigen var gået i gang, og så bliver jeg hængende i den. Så når du siger, det begrænser os, hvad er det så, vi skal tænke? Ja, så skal vi tænke, hey, hvorfor begrænser det her mig? Eller hvorfor kan jeg slippe den her følelse i forhold til et eller andet? Hvordan får jeg det til at?
Leon: Og det kræver så, at man er opmærksom på, at man er i den tilstand. Fordi hvis det så har været sådan, og man bare tænker, det er jo bare sådan, det er. Det er jo sådan, det er farligt. Det er bare sådan, det er.
Hans Erik: Så det er den, vi skal passe på ikke at blive hængende i. Og hvis den så kommer oven i den der, der hedder, jeg også ved at blive gammel osv., så er vi jo allerede ved at blive lukket ned. Den skal vi ud af. Så det skal vi gerne undgå. Men tit i forbindelse med kronisk sygdom, når en kronisk sygdom går i gang og har været et stykke tid i kroppen, så binder der sig bare følelsesmæssige reaktioner til. Og den her tabsoplevelse af, at der er noget, jeg ikke kan mere, eller der er nogle fællesskaber, jeg har lyst til at trække mig fra, så er kunsten, hvordan kan man så lige få overskuddet til at have lyst til at få noget bevæget et andet sted hen. Det har en gunstig virkning i forhold til, hvordan vi håndterer det, og kan faktisk betyde, at den lægemedicin, vi har fået, faktisk begynder at virke igen. Jeg har set flere tilfælde, hvor det ikke rigtig har virket for folk. Så er de fundet ud af, at de vil ud af det her, fordi de synes, det giver dem for mange bivirkninger. Og det vi så bare har gjort, det er, at vi har hjulpet dem til, at deres krop er begyndt at fungere igen. Og når den begynder at fungere igen, så begynder leddegigten også at gå i baggrunden igen. Så jeg har set mange tilfælde, hvor mennesker er kommet ud af medicinen for leddegigt. Jeg har også set andre tilfælde, hvor jeg bare har skudt systemet noget i gang, og så er de blevet så glade for, at den medicin, de fik, der kun virkede delvis, den er begyndt at virke på fuldtryk. Og om det er den ene eller anden løsning, det er jo en hip som hap, bare man får livskvaliteten tilbage igen.
Leon: Og en anden ting, som jeg også lige kunne tænke mig, at vi skulle tale lidt om, Hans Erik, det er det der med, når man ser ind i en ny del af sit arbejdsliv for eksempel, hvor man ikke nødvendigvis kan arbejde i det omfang, man har kunnet indtil nu.
Hans Erik: Det der at blive ramt af, at man har en skulder, der er stået af, eller en ryg, der er stået af, et knæ, der går på tværs, og man har forsøgt at genoptræne osv., men kan ikke komme tilbage til det, og man kan ikke komme tilbage til at klare sit job. Det er jo tit noget af det, vi ser folk i. Og så er det jo igen den fysiologiske skade, som man føler, der står i vejen. Men her er der også tit en følelse, der ligger sig ind over, altså det her tab af at kunne have den der livskraft, vi gør evner til bare at kunne tage fat, men jeg kan bare ikke gøre det for skulderen, knæet eller ryggen, eller hvad det nu er.
Leon: Så der er du begrænset, der er du fysisk begrænset.
Hans Erik: Der er man igen begrænset, og det er de samme følelser, vi lige snakkede om her, som sætter sig i brystkassen og lukker ned for os, og i hvert fald gør, at vi har svært ved at se muligheder. Men der er også en masse tabsting, der bliver afledt af det her. Fordi hvis jeg nu ikke kan komme tilbage og kan passe mit job, så kommer jeg heller ikke tilbage til den løn, jeg har kunne få hidtil. Og så er der tab af nogle drømme, som egentlig skulle have været realiseret.
Leon: Ja, måske en bil, der skal sælges, eller et hus, der skal sælges.
Hans Erik: Det kan jo også gå i uorden i. Man er vant til, at man kan tage på ferie to gange om året, og skiferien, det kan vi godt glemme alt om, hvis ikke jeg kan passe det her arbejde. Så tit står vi jo i sådan nogle fysiologiske udfordringer, som ikke kan falde i hak for folk. Det er egentlig dem, vi skal have kureret. Men den følelsesmæssige tabs-oplevelse, den kan også komme til at stå i vejen her, og egentlig sløve fuldstændig ned på vores energi, og evnen til at slukke livsgnisten til igen, som faktisk skulle være det, der skulle være med til at helbrede os. Kommer man nu godt igennem det og får kroppens ressourcer bygget op til, at den kan restituere sig igen, så bliver det jo gjort til skam, og så kan man vende tilbage igen. Men nogen kan også være så hårdt ramt, at det ikke kan lykkes.
Leon: Ja, og så er man nødt til at sige, vi er nødt til at finde en ordning til dig, hvor du arbejder på nedsat tid, eller du arbejder i hvert fald færre timer om ugen. Altså i et fleksjob for eksempel.
Hans Erik: Ja, det er jo der, at fleksjob er jo fantastisk, for det er jo vores politikere, der har givet muligheden for, at man ved hjælp af et fleksjob faktisk stadigvæk kan være en del af arbejdsmarkedet. Det har kæmpe betydning for os. Hvis vi kigger på sådan noget som stress, for eksempel, så kan vi jo se, at ved de større befolkningsundersøgelser, de viser, at 50% af dem, som er kommet ud af arbejdsmarkedet før pensionsalderen, over 50% af dem ligger faktisk i høj stress. Så det er meget stressende at være koblet af det, som mange mennesker har som et normalt liv. Og der er fleksjob jo en mulighed. Men man kan jo også have det sådan, at jeg skal bare ikke på et fleksjob. Der er to sider af det. Så ser vi det som en imødekommelse. At nu kan jeg faktisk komme til at fungere igen. Eller ser vi det som en bekræftelse på vores tab.
Leon: Men er vi ovre i, at der uanset i hvilket af de her to stadier, man så befinder sig i, er nødt til at anerkende for at kunne komme videre? Altså anerkende, at nu er det sådan her, at det er alt det. Sådan her er mine begrænsninger. Fordi der er jo, som du siger, at der er dem, som arbejder sig hen mod fleksjob. Altså det er det, der ligesom er målet. Og kunne jeg da bare komme på et fleksjob og arbejde på nedsat tid, så kunne jeg fungere meget bedre.
Hans Erik: Så kan jeg se mig selv ud af det igen.
Leon: Og så er der dem, der siger, at jeg aldrig skal på et fleksjob. Mangler der noget selvindsigt her måske?
Hans Erik: Der er i hvert fald en modning igen af det her med at se mulighederne i en overgang til noget andet. Fordi det er det, der virkelig er kendetegnet for det her med tab. Det er, hvis vi evner os at se muligheden i det andet, vi får. Det som vi ikke valgte frivilligt. Det nye vi får, hvis vi ser muligheden i det, så vil vi faktisk få et ret godt liv alligevel. På et fleksjob. Så kan det jo være din kæmpe redning.
Leon: Jo, det kan jo give mere energi og humør. Og livskvalitet. Og manglende, eller hvad hedder det, færre bekymringer og alle de her ting, når det falder på plads.
Hans Erik: Ja, lige præcis. Så kunsten med alle de her ting, det er, kan vi få løftet os derop til, at kroppen kommer i gang med sit flow igen, og vi får noget af den her lykkefølelse, at den kan få lov at komme igennem igen, at der er sgu noget ved livet stadigvæk. Hvis den kan komme igennem, så vækker det vores jeg-kraft og vores lyst til at virke og føle, at vi kan stadigvæk bidrage.
Leon: Så hvis vi lige skal runde det her op til sidst, hvordan skulle den så lyde?
Hans Erik: Hvor kan det være vigtigt, hvis det er sådan, at vi kan have en bevidsthed om, at når vi møder noget, der er svært, når vi møder noget, hvor vi mister noget, vi har kunnet, eller taber noget helbredet, eller arbejdeevnen er på spil, jobbet er på spil, så husk det her med, at der kommer en følelsesmæssig reaktion. Den følelsesmæssige reaktion, det er en reaktion, der kommer, fordi vi tror, tingene skal blive ved. Det, vi altid har kunnet, og det, vi synes, der har været skønt og været en glæde, det synes vi, der skal blive ved. Nej, det er ikke altid, det skal blive ved. En gang imellem skal det forandres, og så opdager vi, at der kan opstå noget nyt, og i det nye, der ligger der nogle nye gaver, der ligger nogle nye muligheder i, hvad hedder det, udvikling af livskvalitet. Det er det, vi skal have for øje. Der kan ligge gaver i det her.
Leon: Og gaver kan vi godt lide, og så plejer vi jo faktisk at slutte vores emner efter de her to afsnit, men så har vi en ekstra lille gave, fordi vi laver et afsnit mere i det her univers. Vi skal nemlig i næste afsnit tale lidt mere om følelser, men denne gang om sorgfølelser, altså decideret sorg. Det er i relation til dødsfald, når man må sige farvel til en af sine kære, men det kan også være i forbindelse med, at man taber en relation i forhold til sit ægteskab, eller venskaber, uden at de nødvendigvis dør, men at der er en relation, der går tabt.
Hans Erik: Og noget af det, der kan være interessant i det, det er faktisk, når vi bliver udsat for de her virkelig slemme, slemme ting, så kan vi godt føle, at vi får noget serveret, som er en gave, der er pakket ind i noget meget, meget grimt indpakningspapir. Men kan der også ligge en gave i det? Det skal vi prøve at kigge på.
