Følelser er ikke bare noget, vi tænker. De er en fysisk del af kroppen. I dette afsnit dykker vi ned i, hvordan følelser påvirker både krop, sind og vores evne til at regulere os selv.
𝐑𝐞𝐬𝐮𝐦𝐞
I dette afsnit undersøger vi, hvad følelser egentlig er, og hvilken rolle de spiller i kroppen. Med udgangspunkt i konkrete eksempler forklarer Hans Erik Foldberg, hvordan følelser fungerer som kroppens reguleringssystem og ikke blot er noget mentalt.
Vi hører, hvordan følelser som frygt, sorg og vrede sætter sig forskellige steder i kroppen og påvirker alt fra vejrtrækning til blodtryk og spændinger. Afsnittet giver indsigt i, hvorfor følelser i sig selv ikke er problemet, men hvordan de kan blive belastende for organismen, hvis de ikke får lov til at falde til ro.
Der sættes også fokus på, hvordan manglende forståelse for følelser kan føre til, at de “kører videre” og skaber både fysisk ubehag og mentale mønstre som overtænkning og uro. Samtidig får vi en introduktion til, hvordan man kan begynde at forstå og arbejde med følelser som information frem for noget, der skal undertrykkes.
𝐈 𝐝𝐞𝐭𝐭𝐞 𝐚𝐟𝐬𝐧𝐢𝐭 𝐭𝐚𝐥𝐞𝐫 𝐯𝐢 𝐨𝐦:
– Hvad følelser er, og hvordan de fungerer som reguleringsmekanismer
– Hvordan følelser som frygt, sorg og vrede påvirker kroppen fysisk
– Hvorfor følelser tager vores fulde opmærksomhed
– Hvad der sker, når følelser ikke får lov til at falde til ro
– Sammenhængen mellem følelser, symptomer og sygdom
– Hvordan forståelse kan hjælpe med at regulere følelser
𝐇𝐯𝐞𝐦 𝐞𝐫 𝐦𝐞𝐝?
Hans Erik Foldberg i samtale med Leon Rask Sørensen.
𝐋𝐲𝐭 𝐡𝐯𝐢𝐬 𝐝𝐮…
– oplever at sidde fast i bestemte følelser
– har uro, spændinger eller søvnproblemer uden klar årsag
– vil forstå sammenhængen mellem følelser og kroppen
– er nysgerrig på, hvordan følelser påvirker dit helbred
𝐎𝐧𝐥𝐢𝐧𝐞 𝐤𝐮𝐫𝐬𝐮𝐬: 𝐅ø𝐥𝐞𝐥𝐬𝐞𝐫 – 𝐧𝐞𝐦𝐦𝐞 𝐞𝐥𝐥𝐞𝐫 𝐬𝐥𝐞𝐦𝐦𝐞?
https://life.foldberg.dk/online-kurser/foelelser-nemme-eller-slemme/
Læs afsnittet:
Leon Rask Sørensen: Har du prøvet at hænge fast i følelser og oplevet, hvordan de her følelser fylder mere og mere i hverdagen? Hvordan de påvirker både dit humør og dit overskud, og måske endda også dine søvn, og kunne du tænke dig at blive lidt klogere på, hvordan de her følelser egentlig påvirker din organisme? Så er du havnet det helt rigtigte sted, og det er du også. Hej Hans-Erik.
Hans Erik Foldberg: Tak for det, Leon.
Leon: Jeg er glad for, at du er med her i dag, for vi skal tale om følelser. Noget, som jeg jo troede som en moderne mand, at jeg havde fuldstændig styr på, men det skal så vise sig, at det har jeg ikke rigtigt. Men det håber jeg.
Hans Erik: Det er jo det, der ligger i, at du er en moderne mand.
Leon: Jo, jo… Jeg håber, at jeg bliver en del klogere på det her begreb i det her afsnit, fordi jeg troede jo som rigtig mange andre, at følelser er noget, vi bilder os ind. Det er sådan lidt psykisk, men det kan jeg så forstå, at det så ikke nødvendigvis kun. Kan du ikke lige prøve at forklare mig og dem, der måtte se og lytte med, hvad er følelser egentlig for noget?
Hans Erik: Følelser er jo sådan en størrelse, som bruges til at regulere os med. Hvis der er noget, som vi ikke er aLlaret med, så kan der opstå en følelse. En følelse af ubehag for eksempel. Ubehag ved at føle, at jeg ikke er god nok, eller jeg er bange for at fejle. Det er jo sådan en følelse, der kan opstå i os, hvis der er noget, vi synes, vi skulle leve op til, noget, der skulle være på en bestemt måde. Så hvis man kan fejle, så kan man få en angst-/frygtfølelse. Og hvor sætter den sig typisk hen, ved du det?
Leon: Angst og frygt? Jeg er fristet til at sige i leveren.
Hans Erik: I maven, ja. Det er korrekt. Den sætter sig hernede. Kan du huske det fra da du var barn? At man kan få ondt i maven…
Leon: Man kan også få sommerfugle i maven.
Hans Erik: Det kan man også. Og sommerfugle i maven, det er jo et udtryk for, at der er noget, man ikke har overblik over, og hvordan vil det her nu opføre sig. Altså en form for usikkerhed.
Leon: Ja, jeg forbinder mere sommerfugle med spænding og glæde. Hans Erik: Ja, det kan være noget i det også.
Leon: Men er det så ikke også egentlig meget mentalt, alt det, du siger der?
Hans Erik: Det er en følelsesmæssig afspejling er noget mentalt. Så vi kan ikke adskille følelserne fra det mentale, typisk. Følelser er grundlæggende reguleringsmekanismer i os. Hvis vi kommer gående hen af kajen, går ved kanten af havnebassinet der, og så pludselig får overbalance. Ja, så ser vi jo ligesom i øjnene, at her kan jeg risikere at dø, fordi jeg falder ned i det vand her, eller jeg bryder mig i hvert fald ikke om at falde ned i vandet. Der stiger en følelse af frygt for at falde ned, og hvad konsekvensen kan være for det måske. Og når den frygtfølelse kommer, så tager den hele vores opmærksomhed. Og det er det her, der er karakteristisk for følelser. De tager vores fulde opmærksomhed. Og i tilfældet her med kajkanten, der er det jo egentlig meget praktisk, fordi der skal det jo gerne ske, at vi samler vores opmærksomhed, så vi får fuld styrke på, hvordan vi kan komme væk derfra. Og vi bliver jo næsten kastet væk fra kajkanten for at blive reddet. Og så står vi der bagefter. Hold op, det var godt nok tæt på. Det kunne have gået gruegalt. Men ligesom vi er kommet på afstand af faren, ja, så falder følelsen til ro. Og det er egentlig sådan, at følelsen skal fungere. Den skal fungere som sådan en regulator, eller i tilfælde af frygten her, til at hjælpe os til at komme på sikker grund. Og når det så er sket, at vi er kommet på sikker grund, ja, så skal følelsen falde til ro igen.
Leon: Og når den så ikke falder til ro, så er det, der kan ske en hel masse ting.
Hans Erik: Ja, så skal vi til at tænke over, hvorfor kører den her videre? Eller også gør man bare det, som de fleste mennesker gør, de lader den tøffe afsted. Og så kan man ellers være slave af den følelse.
Leon: Og når du siger tøffe afsted, så er det den følelse, der bliver hængende.
Hans Erik: Den bliver hængende, den bliver ved med at køre løs.
Leon: Men er det så også det, som du i din litteratur omtaler som oplevelse 2, 3 og 4? Altså, oh, jeg kunne have været faldet ned i vandet.
Hans Erik: Ja, det kan det jo være, for det er jo den forstærkende faktor. Og når følelserne rigtigt kommer op af ringe, så kan det jo godt gøre det, at vi mister proportionerne, størrelsesforholdene i tingene også, og egentlig pisker noget op til at være større eller farligere eller med meget større konsekvens på, end hvad det er reelt, der skete. Så vi kan forstørre nogle følelser. Vi kan også formindske nogle følelser. Nå, okay, det var godt nok lige ved at gå galt, men jeg faldt da ikke i vandet. Jeg må passe bedre på den anden gang. Og så går man videre. Ja, så vil følelsen jo egentlig falde til ro igen. Så fik man lov til at blive til mere, så vi kan forstørre noget, der er sket, men vi kan også formindske noget, der er sket.
Leon: Nu talte vi om det her med angst, når vi bliver bange, at så får man sådan den her knude i maven, og du sagde også lige nu her, da du var ved at falde ned i havnebassinet, at hjertet det pumper. Kan man så også, kan man godt sige, at…
Hans Erik: Banker.
Leon: Hvad sagde jeg? Pumper?
Hans Erik: Hjertet pumper hele tiden.
Leon: Det banker.
Hans Erik: Ja, det var det, du mente.
Leon: Det var det, jeg mente. Kan man sige noget om, at forskellige følelser gør noget forskelligt i kroppen, ved kroppen?
Hans Erik: Ja, det kan man.
Leon: Vil du uddybe det?
Hans Erik: Det kunne jeg godt prøve at gøre. Altså, vi kan jo sige, det jeg sagde her i forhold til angstfølelsen, det er jo egentlig, at der er en information på vej. Og informationen har så stor en vigtighed, så den lukker alt andet ud. Så når der er noget med angst-/ frygtmekanisme, der er i spil, så er der bare ikke plads til mere. Og det er jo ligesom en advarselslampe i bilen, der gør opmærksom på, der er noget galt her. Når den så lyser rødt, så skal der handles på den. Nu.
Leon: Ja, så er det jo faktisk gået galt, ikke?
Hans Erik: Så er vi tæt på, at det er gået galt. Eller der kan ske noget, det kan få store konsekvenser. Så det er jo en regulering. Altså, følelserne i den her sammenhæng, de er jo tæt på at være parallelt med dyrenes instinkter. Altså, hvor der i instinkterne er indlagret nogle helt præcise handlemønstre i tilfælde af et eller andet, der sker. På samme måde, som vi har reflekser, faldreflekser. Kan du huske med dine børn? Da de var små, så blev de prøvet af der på skiftehallløjet der. Hvad hedder det?
Leon: Puslebordet?
Hans Erik: Ja, lige præcis. Og så skulle man lige se, om reflekserne virkede.
Leon: Altså, så de skulle lande på alle fire som en kat?
Hans Erik: Hvad hedder de der sundhedsplejersker, der testede? Det her er jo for at se, om det fungerer. Det er jo en del af reflekserne og instinkterne. Så følelserne er en forlængelse af de her ting, som ligger i os mennesker. Så vigtige, vigtige reguleringsmekanismer, men altid en information. Og kunsten for os mennesker, det er at kunne håndtere den her information. Hvis ikke vi kan håndtere informationen, så er vi underlagt følelsen. Lad mig give et eksempel i forhold til, nu har vi lige haft angst. Vi kommer op i en flyvemaskine, og vi har fået den der faldskærm på ryggen. Er blevet instrueret i, hvordan sådan noget skal bruges. Jamen, når vi kommer op i flyveren, og er på vej op, og skal hoppe ud af flyveren på et tidspunkt, så er det sådan, hvis ikke vi ved, hvad det er, det drejer sig om. Hvis ikke du ved, hvad det drejer sig om…
Leon: Hvis jeg lige har fået spændt den her rygsæk på, faldskærm på ryggen.
Hans Erik: Og du aner ikke en skid om, hvad det drejer sig om…. Så er jeg ret sikker på, at du gør alt, hvad du kan for at holde fast i flyveren. Du skal ikke ud over nogen som helst kant. Men hvis du har forstået, hvad det drejer sig om, hvis du har indsigten i, hvad der er på spil, altså den mentale forståelse, ja, så ved du den der faldskærm, hvordan det er, den skal bruges, hvordan det er, den virker, og du har fået en tillid til den, jamen, så giver kroppen slip på de der forsvarsmekanismer, der ellers kan redde dig, og siger, okay, det her er jo safe, så det er bare spørgsmålet at komme ud over kanten her, og så lande ned, eller hvad havde det, fare ned gennem luften her, og så trække i snoren på det rigtige tidspunkt. Og hvis den første snor ikke virker, så har vi..
Leon: Så har vi en til, vi kan trække i. Og hvis den så heller ikke virker, så skal man klage bagefter.
Hans Erik: Så er det parabolen.
Leon: Så det er sådan noget med, at når man har forstået følelser som et signal, måske, hvis man forstår, hvad det er, så kan man leve med det her.
Hans Erik: Ja, så slipper følelserne. Så er formålet med den følelse ikke til stede mere. Altså på samme måde som kajkanten, når vi er kommet i sikkerhed, så er formålet med frygten for at falde i vandet, den har ingen formål mere, så forsvinder følelsen. Og der er der rigtig mange gange, at os mennesker i forhold til følelser, jeg synes, vi agerer som analfabeter, fordi vi gør os ikke klar af, hvad det er, men vi tillader os egentlig, at de kører løs.
Leon: Men så skal vi alligevel lige, inden du går videre med den, fordi nu har vi talt lidt om sommerfugle i maven, vi har talt om frygt og angst og sådan nogle ting. Hvis vi sådan lige skal have på plads, hvor mange følelser er der egentlig? Fordi nu startede jeg med at sige, den moderne mand, og at man er i kontakt med sine følelser. Det forbinder jeg ofte med sådan noget kærlighed. Jeg kan godt græde til en film, og så er jeg i kontakt med mine følelser. Hvilke følelser der findes, har du dem lige på rygraden?
Hans Erik: Ja, det kunne jeg godt have. Men det er lidt sjovt, at du siger, at man sådan har kærlighed til sådan noget, og så kommer du også til at tude.
Leon: Nå ja, men det er jo bare, fordi det tror jeg, der er mange… Det ved jeg ikke, om der er mange damer, der godt kan lide. Når en mand sidder og tuder til en film, så er man i kontakt med følelserne. Hvad for en film græder du sidst til?
Hans Erik: Uh, her græder jeg næsten til alle film.. Der er nogle film, jeg hader at se, ikke fordi jeg sidder der og stortuder. Men det er jo, fordi man bliver mere og mere en følelse af en mand. Og det er jeg glad for, at jeg allerede er kommet til dig. Men det er jo ligesom den der kontrast, der kan være til kærligheden. Eller… Eller… Ja, hvad er modsætningen til det der kærlighed? Er det sorg?
Leon: Det kunne det være, jeg skulle til at sige, jeg had. Men sorg kunne også godt være…
Hans Erik: Ja, fordi sorgfølelsen… Hvis vi har sorgfølelsen, hvordan sætter den sig i kroppen? Ja, den sætter sig jo egentlig på den måde, at når vi føler en sorg, så er det ligesom at lungesystemet trækker sig sammen. Vi beskriver i kinesisk medicin, og det her er meget interessant. I kinesisk medicin er det meget præcis beskrevet, hvordan virker de her følelser ind i vores organisme. Hvad gør det ved os? Hvad gør det ved energien i kroppen? En sorgfølelse, den gør det, at den ligesom trækker sig sammen. En ked-af-det-hedsfølelse, den har fat i noget af det samme. Sorg, det er bare typisk når det varer i længere tid. Men en ked-af-det-hedsfølelse kender vi godt, vi kan have i en kortere overgang. Når det trækker sig sammen i lungerne, og hvis det bliver for meget for kroppen, så bliver det for overvældende med den her følelse. Så begynder vi at græde. Og det her gråd, hvad skal det nu gøres for? Ja, det er egentlig kroppens måde at prøve at give slip på noget af den her ked-af-det- hedsfølelse Og hvis vi virkelig er kede af det, ja, så kender vi det her med, at vi græder så meget, at vi hulker. Og den her hulkemekanisme, den kunne jeg oversætte til at være en parallel til, når vi har en muskel for eksempel, der ikke får ilt, så laver den krampe. Og krampebevægelsen er egentlig beregnet på at få skabt pumperi, for at kunne få noget blod tilbage i musklen, så den kan få ilt. Og så opløses den her krampefornemmelse. Det sjove er, at den her trækken sammen i brystkassen ved voldsom ked-af-det-hed den laver faktisk samme mekanisme. Når vi begynder at hulke, så har vi, at lungerne kan give slip igen. Så den her spænding omkring lungerne, den kan få lov til at blive opløst. Og det sjove er, at når den bliver opløst, så kommer vi ligesom tilbage igen, så slipper den her ked-af-det- hedsfornemmelse. Og så kan glæden, så kan du begynde at grine igen, så kan glæden begynde at komme igennem igen. Så når du har det der med at se kærlighedsfilm, så er det jo fordi, det vækker noget i dig, som vækker noget sorg, eller noget svigt.
Leon: Nej, det er da bare fordi, jeg synes, at så fandt de endelig hinanden, og han har gået så frygtelig meget igennem.
Hans Erik: Ja, og når du så også har gået igennem det, at virkelig har savnet at være sammen med en eller anden, så gentager den følelse sig senere. Når man genkender den, så får man den samme følelse. Så vi oversætter følelser, altså tusind tak for eksempelet, vi oversætter følelser ind i os selv, fra noget vi kender. Og det er jo det, der er så interessant, når vi ser de der møgfilm, vi kommer til at se. Vi får lige et repetoire, over vi selv har gået igennem.
Leon: Ja, og det kan være, at det er underbevidstheden, fordi da jeg så filmen om John Mogensen, tænkte jeg ikke, at der var så mange paralleller, men der synes jeg også, at der var noget.
Hans Erik: Der er meget John Mogensen i dig, tænker jeg. Du synger jo ligeså meget som John Mogensen.
Leon: Det du siger med sorg, når man så bryder hulkene ud, og det er kroppens måde at slippe af med det på, der er mange, synes jeg, man hører om, når de har mistet en, for eksempel. Og de så siger, jeg græd først 14 dage efter begravelsen, og det var dejligt, ikke? Så har man ligesom lukket ned for sorgen, eller ignoreret sorgen i noget tid, og så lige pludselig…
Hans Erik: Vi har låst sorgen, kan vi sige. Eller vi er blevet lammet af sorgen. Og så er den ikke i bevægelse. Den sidder fast. Og det her kan jo være hensigtsmæssigt i en kortvarig situation, for at vi kan klare at stå igennem situationen, eller klare facaden i en situation, hvis det er det, vi gerne vil. Men på et eller andet tidspunkt, så skal den så gerne have lov at give slip. For hvis ikke den giver slip, så bliver det den der sammentrækkende energi, der låser. Og så låser den også for glæden. Og så begynder vi at få sådan et ansigtudtryk, der begynder at pege lidt nedad, som er den der… ked-af-det-hedsfornemmelse.
Leon: Så det er også derfor, man kan sige, du ser ked ud af det?
Hans Erik: Ja, det er fordi, der er en speciel ansigtsmimik, der følger den følelse, der nu kører i vores organisme.
Leon: Så der er intet ved følelser, som kun foregår? Altså op i hovedet? Det er meget mere end det.
Hans Erik: Det forplanter sig 100% ned i vores krop. Så spørgsmålet er jo egentlig, sidder følelserne heroppe, fordi vi kan gå ind og se, der er nogle hjerneområder her, Amygdala, og Hippocampus, og de her centre. Tror vi, de ligger deroppe, eller er det bare de centre, der er en naturlig del af, hvordan det er tingene, de forplanter sig ned i kroppen? Jeg tænker helt klart det sidste. Og det tænker jeg ud fra alt det, jeg har oplevet med, hvordan folk får deres symptomer. Smerte, eller ubehag i kroppen.
Leon: Men kan følelser også resultere i det?
Hans Erik: Ja, følelser de sætter sig i vores organismer, og går ind og virker på vores regulering, og hindrer vores regulering, hvis de bliver hængende. Hvis man render rundt med et chok af, at jeg var så tæt på at falde i vandet, altså ud over kajkanten, og jeg kan aldrig komme over den her oplevelse igen, nu er det måske ikke lige den med kajkanten, man har. Men så lad os sige, at man har siddet på en fiskekutter, der har været stormvejr, man har siddet ude på tredje revle, og hængt på den revle med sin båd, og ikke vidst om man kommer i land igen, så kan jeg sige jer, så bliver den følelse hængende i ens system, og den gør noget ved os. Og vi kan slet ikke finde tilbage til normalen eller til glæden igen. Så sådan kan tingene sætte sig.
Leon: Så der er noget rigtigt i, når man står overfor en person, som pludselig bliver meget opfarende og vred og hidsig, at man siger, at pas lige på blodtrykket.
Hans Erik: Ja, så er det jo vreden, de har gang i. Eller opfaretheden. Og det beskriver jeg meget fint, vordan er det den følelse, den agerer i vores krop. Hvis man virkelig er vred, hvordan kan man så komme til at se ud i hovedet?
Leon: Så kan man blive rød i hovedet og store, udspilede øjnene.
Hans Erik: Ja. Jo, så spænder det også tydeligt sammen heroppe. I kæberne. Men det der med, at det damper op, og man bliver rød i hovedet, det er sådan vrede opfører sig. Vrede får energien til at fare opad. Og bliver det ind til en form for overenergi, der kommer opad, så er det med til at give forhøjet blodtryk.
Leon: Men det gør jo flovhed jo også. Altså når man bliver flov eller generet, så går den også op.
Hans Erik: Men der er ikke den der spænding sammen med flovhedet. Så det er en anden måde, den er skruet sammen på. Men vreden suser op der, og kan forsage for højt blodtryk, hovedpiner, migræne, fordøjelsesproblemer, spændinger, spændinger i nakke og skulder, spændinger i kæben, at man bider tænder sammen om natten. Alle de her ting, det er forårsaget at ikke forløst vrede eller frustration, irritation, som har fået lov til at køre i vores organismer. Så med det her, altså kroppen er bare ekstremt præcis til det her. Og så kan man sige, den der opfarende energi, der er i forbindelse med vrede, tænker du, at den skal bruges til noget?
Leon: Du fanger mig altid på sådan nogle… om den skal bruges til noget?
Hans Erik: Kan den have et formål?
Leon: Altså du tænker på, hvad kroppen vil stille op med det her?
Hans Erik: Hvad skal den bruge den der opadstigning til?
Leon: Til at få raset af og så komme af med det igen, er mit bud.
Hans Erik: Jeg vil tro, hvis det er sådan, at den kommer med den der vrede, så er det for at få raset af på en eller anden, der går ind på tværs. Og jeg tænker, at det er det, det skal bruges til. Altså virkelig. Man bliver edderstiktosset og rasende. For typisk kan man jo begynde at styre mennesker omkring sig. Hvis det er sådan, at man har den her aggressivitet, der er blevet vækket. Fordi de fleste mennesker, de bliver bange for mennesker, der er aggressive. Så får man magt over tingene igen. Så det er noget, det vreden kan. Den kan gøre, at man får magt over situationen eller andre.
Leon: Men vel også, når man så har opnået det, at vreden så ligesom slipper igen?
Hans Erik: Ja, hvordan gør hunden det?
Leon: Hunden? Pas?
Hans Erik: Ja, den har stået og gøet på fuld tryk. Og hårene, de rejser sig på den. Og når den så har fået skæld ud på det her og den bil, den måske er blevt arrig på, den lforsvinder ud i horisonten. Hvad gør hunden så?
Leon: Så går den tilbage og leger.
Hans Erik: Så går den tilbage og?
Leon: Sover? Og ryster sig.
Hans Erik: Den ryster sig lige. Den laver lige det der ryst. Og så kan den logre med halen og så har den glemt situationen. Det er ligesom sådan italienere i vejkryds. De er jo ude og rase løs i et vejkryds og skælde ud på hinanden. Jeg kan huske en gang, jeg var i København. Der var sådan to bilister. Den ene, det var buschaufføren og den anden var i privatbil. De kom kørende parallelt. Og så blev de åbenbart godt sure på hinanden. Fordi da de kom hen til lyskrydset, så havde buschaufføren åbnet døren i bussen. Og ham ved siden af, han havde rullet vinduet ned, og så buschaufføren han skældte ud på ham der ved siden af. Og da han var færdig med at skælde ud, så skulle ham i bilen til at skælde ud den anden vej. Så gjorde buschaufføren det. Han lukkede lige døren, og så kiggede han bare lige frem.
Leon: Men så er der noget uforløst vrede hos bilisten, tænker jeg.
Hans Erik: Det tror jeg, vi skal regne med. Det tror jeg, vi skal regne med. Men det viser jo virkelig hvad power, hvad kraft der kan være i vrede. Og den her power og kraft, den tror jeg godt, vi kan forestille os, at hvis den virkelig kører løs, og ikke kan blive forløst, vi kan ikke komme af med den, men vi kommer til at hobe den op, jamen sådan en power, sådan en energi, der virker som så kraftig en forstyrrelse, det er vel ikke så utænkeligt, at det kan forårsage sygdom?
Leon: Nej, det tænker jeg ikke. For du har jo nævnt det her med, hvordan det hele påvirker, og når noget bliver påvirket, så er der jo en eller anden form for konsekvens.
Hans Erik: Så vrede, det er altså bare noget af det, vi ser, der laver allermest sygdom i klinikken. Vrede, men det kan have mange udtryk, som frustration, irritation, men sådan noget som afmagt eller surhed, det er jo bare andre forklædninger af vreden. Men hvis man ikke kommer af med vreden og placere den et eller andet sted, så kan man jo godt blive afmægtig.
Leon: Men det vil sige, at der kommer folk ind i klinikken her, som har været vrede i lang tid, og så gør du hvad?
Hans Erik: Så går vi ind og regulerer det.
Leon: Så regulerer du ligesom med alt andet?
Hans Erik: Ja, vi skal have genetableret det normale flow af energi og blod i vores organisme. Og er det et system, som er påvirket voldsomt af den her vredes energi, og det er jo ikke sådan, at folk kommer ind og siger, “vil du lige hjælpe mig af med den her vredesenergi”. Jo, det er faktisk sket. Men i mange tilfælde, så er det jo ikke det, de kommer ind, men de kommer ind med, at jeg har simpelthen så ondt i nakken, eller jeg har haft sådan hovedpine, eller som om låget har været ved at lette nu i tre uger. Jeg kan ikke være nogen steder for det. Eller jeg kan ikke sove for det.
Leon: Uden at de ved, at det er så fordi, de går med sådan en indebrændt vrede?
Hans Erik: Ja, og når man så lige får snakket om, hvad er det egentlig, der drejer sig om, så viser det sig, at det ligger sådan noget bagved. Kroppen er ekstremt præcis, og det følelsemæssigt, det virker også præcis i vores organisme. Og det er noget af det, jeg synes, vi egentlig mangler lidt i vores vestlige medicin, det er en forståelse af, hvordan er det, de her følelser, de virker ind. Fordi tit så kan man få hvad skal man sige, få den her kommentar, jamen, det kan godt være, følelserne også kan virke ind på det, eller du har nok været lidt stresset eller et eller andet. Og så bliver vi efterladt med, at det kan godt være, det har virket ind, men så kan jeg ikke gøre noget ved det. Jo, det kan vi gøre noget ved, vi skal bare forstå det ind i situationen. Og der vil jeg bare sige, der er kinesisk medicin… Når man har forståelsen for kinesisk medicin, og hvordan kroppens normalfunktioner er, og hvad der sker, når de bliver forstyrret, for eksempel af følelserne, så begynder vi at have nøglen til, hvordan kan vi låse det op igen.
Leon: Så følelser er i sig selv ikke problematiske, de kan være det, hvis det er, at de ligesom bliver hængende og sætter sig fast?
Hans Erik: Ja, hængende i vores organisme og gør noget ved vores krop, hvordan den regulerer sig eller ikke kan regulere sig. Eller hvis det sætter sig fast op i øverste etage. Altså, vi kender det jo i forhold til bekymring og grubleri og spekulationer, vi overspekulerer nogle ting. Jamen, der er den jo meget tydelig, den her følelse af, at hvad kan der ske? Hvad nu hvis? Nogle mennesker bliver jo i den grad terroriseret af hvad nu hvis? Og så kører tankerne bare, og det kan jo også gå ind i natten, at man på den måde ikke kan få sin søvn. Det, der er gældende for det, det er, at det giver en evig, evig uro i ens organisme og en evig ængstelse for hvad der kan ske eller hvad der kan gå galt. Ah, hold nu op med det der, så galt går det jo heller ikke, og Murphys lov og så videre. Hvad er det værste, der kan ske? Ja, så er det, at vi har de der metoder til det. Så det er også en måde, at vi kan blive overumplet men det er noget af det, der virkelig blander sig i den tankemæssige side og kan forsage en overtænkning.
Leon: Og det er noget skidt?
Hans Erik: Det er ikke godt. Vi kan også være fanget ind i sådan nogle følelser, som altså man føler sig overstimuleret.
Leon: Ja. Jeg skulle til at sige overtræt, altså det er jo så også lidt det samme.
Hans Erik: Ja, at man er overtræt, så skal der mindre til, for at man bliver overstimuleret. Det at blive overstimuleret, det er faktisk noget af det, der kan ramme ind i hjertet. Jeg kan huske en gang, hvor der var en mand, det var fremme i nyhederne, hvordan han var gået ind og set en John Cleese film, og John Cleese griner man af.
Leon: Ja, det er ham halløj på balladehotellet, som jeg plejer at kalde det.
Hans Erik: Badehotellet, ja. Og han kom til at grine så meget, så han fik simpelthen hjerteflimmer af det, og endte med at dø af det. Altså det der med, at man kan blive så overstimuleret, at det faktisk belaster hjertet, og ja, det kan også have konsekvens.
Leon: Og så kan du lige sende os alle sammen afsted med den, så man må ikke grine for meget, men der har så været noget andet på spil formentlig også.
Hans Erik: Ja, der har været en svaghed, og det der egentlig er karakteristisk for alle de her følelser, det er, hvis nogle følelser får lov til at hænge fast i os i for lang tid, fastlåser sig og ikke bliver frigjort, jamen så virker det belastende på vores organisme. Og den belastning gør, at vores robusthed i forhold til vrede, vores robusthed i forhold til at føle afmagt, vores robusthed i forhold til hvad der kan gå galt, eller hvad vi kan være bange for tankemæssigt at kunne håndtere tingene, den robusthed, den kan sænkes på samme måde, som vores immunsystem kan sænkes, og så bliver vi mindre fleksible, og dermed mere sårbare. Og her har vi rigtig meget af forklaringen på, hvordan forskellige lidelser kan opstå og udvikle sig i vores organisme. Der bliver jeg bare nødt til at sige følelser, spændingsfølelser, følelser, der sætter sig som spænding i vores organisme, de har en afgørende betydning for vores helbred.
Leon: Og således sådan en overflyvning på, hvad følelser er. Vi går lidt dybere ind i det i et afsnit mere. I næste afsnit der skal vi tale om følelser i forbindelse med tab. Det kan være, ikke dødsfald, som de fleste tror, men altså når man siger det på den måde, tab, men tab det kan være tab af funktion for eksempel ved kronisk sygdom, eller det kan være arbejdsevne, arbejdsevne, eller over i den retning. Det ser vi nærmere på i næste afsnit.
