Når man mister sig selv, kan det føles som om både kroppen og sindet arbejder imod én. I dette afsnit møder vi Jørgen, der oplever uro ved hjertet, manglende energi og en voksende følelse af ikke længere at være den person, han kender sig selv som.
Resumé
I dette afsnit møder vi 59-årige Jørgen Børsting Pedersen, som gennem længere tid oplever, at noget er forandret. Han mister overskuddet, bliver mere irritabel over for sine nærmeste og føler sig gradvist længere væk fra den person, han plejer at være.
Samtidig bliver han ramt af episoder med galoperende hjerte, som vækker både bekymring og frygt. Selvom undersøgelser viser, at hjertet fungerer normalt, fortsætter følelsen af uro, og Jørgen oplever, at både energi, motivation og livsglæde forsvinder.
Hans Erik Foldberg forklarer, hvordan man i traditionel kinesisk medicin ser på sammenhængen mellem hjertet, følelserne og vores evne til at være til stede i os selv og i relationen til andre mennesker. Vi ser nærmere på, hvordan ubalance kan komme til udtryk både fysisk og følelsesmæssigt, og hvorfor det nogle gange kan være svært at sætte præcise ord på det, man oplever.
Afsnittet giver et indblik i, hvordan kroppen kan sende signaler længe før problemerne udvikler sig til noget mere alvorligt, og hvorfor forståelsen af disse signaler kan være afgørende for at finde tilbage til balance.
Det taler vi om:
• Uro ved hjertet og følelsen af galoperende hjerteslag
• Når man ikke længere føler sig som sig selv
• Manglende energi, motivation og overskud i hverdagen
• Sammenhængen mellem følelser, adfærd og kroppens signaler
• Hjertets rolle i traditionel kinesisk medicin
• Hvorfor ubalance kan påvirke både relationer og livskvalitet
Hvem er med?
Jørgen Børsting Pedersen og akupunktør Hans Erik Foldberg i samtale med Leon Rask Sørensen.
Lyt/se med, hvis du:
• Oplever uro i kroppen eller bekymrer dig om dit hjerte
• Føler dig drænet for energi og overskud
• Har svært ved at genkende dig selv i perioder af livet
• Er nysgerrig på sammenhængen mellem krop, følelser og balance
Læs afsnittet:
Jørgen Børsting Pedersen (INTRO): Jeg var sgu ikke en rar fyr. Jeg var ikke, jeg synes ikke længere, jeg var den bedste udgave af mig selv.
Leon Rask Sørensen: I dag skal det handle om hvad der sker i mennesker, når man sådan oplever, at man mister sig selv, at man ikke længere er den, som man gerne vil være, eller som man har været tidligere, når man begynder at blive præget lidt af uro og mister og rummelighed og overskud og energi og initiativ. Hej Hans-Erik.
Hans Erik Foldberg: Hej Leon.
Leon: Er det sådan nogenlunde forklaret sådan lidt bredt, men også lidt snævert i forhold til, hvad vi skal tale om i dag?
Hans Erik: Det er noget af det, vi skal tale om, men vi skal glemme, at manden her kommer jo faktisk, fordi han har noget uro ved hjertet, som han er rigtig utryg ved.
Leon: Og manden her, det er Jørgen, som vi lige fik præsenteret kort til start. Fortæl lige lidt mere, fordi jeg synes, det her emne, som jeg håber, vi bliver meget klogere på i de næste par afsnit, er ret bredt og en lille smule svært at finde ud af. Hvor er det, vi er henne af? Taler vi stress? Taler vi depression? Hvor adskiller vi det henne?
Hans Erik: Jamen, vi er et sted, hvor vi nok ikke har så mange begreber for det i vores vestlige tilgang eller en forståelse for, hvad er det egentlig, der sker i kroppen, og hvor meget er vi styret af, hvordan kroppen fungerer, hvordan vores følelsesliv fungerer, hvordan det mentale fungerer. Hvordan spiller de her ting sammen? Og det er Jørgen bare et rigtig godt eksempel på.
Leon: Og lad os bare få Jørgen til lige at uddybe lidt mere i forhold til, hvorfor han egentlig i sin tid kom her i klinikken.
Jørgen: Ja, årsagen er vel i sådan i korte træk, at jeg var ikke, jeg synes ikke længere, at jeg var den bedste udgave af mig selv. Henover efteråret i 2025, synes jeg bare, det blev kedeligt det hele. Ja, altså, jeg synes ikke, at jeg var… jeg var sgu ikke en rar fyr. Ikke den bedste udgave af mig selv. Og det toppede nok omkring jul, hvor det gik op for mig, at det her, det kunne jeg vist ikke selv klare. Livet går jo op og ned, og man har sine gode perioder, og sine dårlige perioder, og man har selv kunnet klare det. Det kunne jeg bare ikke den her gang.
Leon: Du siger det her, du var ikke, du var sgu ikke nogen nem fyr at være sammen med.
Jørgen: Nej, jeg var sgu ikke rar. Jamen, jeg var, jeg tror, det hedder kort lunte, og kunne måske i perioder ikke finde ud af at tale ordentligt til dem, som stod mig nærmest. Primært min kone, og måske også kollegaer. Ikke noget, der sådan har været italesat, men.
Leon: Og jeg tænker også, det er det, der rammer dig lidt, for det er ikke den fyr, du er?
Jørgen: Nej, det troede jeg ikke, jeg var. Det tror jeg stadigvæk ikke, og jeg tror også, det er langt bedre nu.
Leon: Jørgen, han bliver følelsesmæssigt berørt, når han tænker tilbage på hvordan han havde det, men måske i højere grad, hvordan han nu, når han kigger tilbage, kan se, han har behandlet sine nærmeste. Han nævner sine kone, han nævner kollegaer, han har ikke talt penge til dem. Ikke nogen rar fyr at være sammen med. Hvad er det, der sker inde i Jørgen?
Hans Erik: Jamen, altså det, der sker inde i Jørgen, det er jo, at han genoplever, hvordan han har haft det. Bare det at begynde at tale om det. Hvordan han ikke har været sig selv. Og jeg tænker, den her evne til at forstå, at mennesker, som reagerer, som Jørgen nok har reageret på en måde, hvor man måske ikke var helt rimelig, eller kommer med nogle udfald en gang imellem, halvt overfaldende sine medmennesker, ofte så har vi en tendens til at tænke, at mennesker, der gør det, hvad fanden bilder de sig ind? Hold kæft hvor er han åndssvag, eller opfør dig da ordentligt, eller et eller andet. Men her har jeg tit tænkt, at nej hvor er vi mennesker, måske dårlige til at tænke lige en tand videre. Altså at tænke, der er en grund til, at et menneske agerer, eller reagerer, som man gør. Der ligger altid noget bagved. Det er ikke tilfældigt, hvordan vi agerer som mennesker, eller hvordan vi følelsesmæssigt kommer til at udtrykke os. Der ligger altid noget bag. Så ved os mennesker, der skuffer det mig mange gange, at vi som mennesker, som intelligente væsner, som vi tænker vi er, at vi ikke har større udblik, når et menneske agerer, som det Jørgen har ageret. Jørgen har jo ikke ageret på den måde, som han har ageret for at være ond. Og det er jo det, at man kan virke ond på andre mennesker, eller hvordan skal man sige, virke belastende for andre mennesker. Det er jo det, der følelsesmæssigt kommer op i ham, når han kommer til at fortælle om de her ting. Der tror jeg, vi skal forstå, at der skal vi altså kalde på en væsentlig større forståelse og rummelighed, genkendelighed i os selv. Hvornår kan jeg agere? Som noget af det, Jørgen beskriver her.
Leon: Hvad er så den bedste måde at agere på, hvis Jørgen nu kommer til dig og taler grimt til dig? Skal du så sige, hov, hvorfor taler du sådan?
Hans Erik: Ja, sådan kan du gøre det. Eller du kan sige, ro på, hvad er der i spil? Og det er jo egentlig at invitere ud til, hov, det er jo måske heller sådan, du skal lige forstå det. Jamen, det er egentlig ikke noget, jeg har imod dig.
Leon: Så det kan åbne op for en dialog?
Hans Erik: Ja, lige præcis. Og så rækker man hånden ud til en person, som måske har brug for det. Men det kan også være, at den person ikke kan rumme og skulle gøre det og tage imod en udstrakt hånd, og så egentlig sige, det skal du ikke spekulere på. Der har vi jo forskellige shortcuts, altså hvordan vi cutter af i forhold til, hvad vi kan rumme. Men lige præcis her, og en Jørgen, der agerer på den her måde, der synes jeg, vi har nogle rigtig fine beskrivelser, når vi kigger ind i kinesisk medicin, i at forstå os mennesker. Fordi i kinesisk medicin, der ser vi egentlig hele vores organisme som et system, som både fungerer fysiologisk, som vi også tænker i vores vestlige medicinske verden, men vi har også et lag af det følelsemæssige og af det mentale, som faktisk bunder i, hvordan er det vores organisme regulerer sig. Vi kender det jo egentlig godt lidt, hvis en person for eksempel har fået alkohol, så kan det ske der, at personen bliver sådan ekstra glad og frimodig og hvad skal man sige, fri og fri i sit humør, men er man hobet op med noget, så kan man jo også godt blive lidt giftig, når man får lidt alkohol. Og det er jo egentlig alkoholen, der går ind og trigger vores leversystem og vækker noget vrede eller frustration, der får lov at komme op til overfladen. Så vi kender jo godt det her med, at fysiologien hænger sammen med noget mentalt og noget følelsemæssigt, men det gør den jo også, selvom vi ikke får alkohol.
Leon: Det kan den jo gøre.
Hans Erik: Altså den forbindelse er der stadigvæk. Og i kinesisk medicin, der er det her med at kunne regulere sig selv, der hænger det rigtig meget sammen med, hvordan vores energisystem, der knytter sig til hjertet, hvordan det egentlig fungerer. Og det er faktisk noget, vi har haft meget i spil i forhold til Jørgen her, at få reguleret det system, for det er her, vi har forstyrrelsen.
Leon: Og inden du får lov til at gå lidt mere i dybden med det, for det ved jeg, at du gerne vil, så skal vi lige høre Jørgen fortælle der, hvor det sådan, jeg ved ikke, om man kan sige, om det topper for Jørgen, men der, hvor det også for ham går op for ham selv, at nu er der altså et eller andet galt. Vi skal tilbage til julen 2025.
Jørgen: Som sagt, så synes jeg, at det toppede måske lige omkring jul. Der var to ting, som fik mig til at tænke. Og den ene ting, det var, at vi var i kirke juleaften, og der sang vi Dejlig Er Jorden. Og så knækkede jeg bare fuldstændig sammen. Jeg kom til at tænke på min far, som er død for efterhånden flere år siden. Jeg glæder mig måske ikke så meget til jul, men jeg glæder mig enormt meget til, at vi er sammen allesammen. Vi har tre børn sammen, og vi kommer hjem. Og det plejer bare at være hyggeligt, og så var jeg bare en stor idiot.
Leon: Her har vi jo virkelig en mand, som, når han ser tilbage på julen her, jo ikke har det ret godt. Nu ved jeg ikke præcis, hvad det er, der gør, at han siger, at han bare var en stor idiot, og det er måske også sagen uvedkommende. Men hvor er Jørgen henne i det hele ud fra det her klip?
Hans Erik: Jørgen er ikke i sync med sig selv. Det er jo det, han har oplevet. Og det der med ikke at være i sync med sig selv. Går jeg til lægen og siger, at jeg ikke er i sync med mig selv, eller hvad siger man? Ja, det er Jørgen, han siger, det er: Jeg har noget med hjertet. Jeg mærker uro ved hjertet. Eller jeg mærker et ekstra slag engang. Og hjertet, når vi ser ind i kinesisk medicin, kan vi egentlig dele op i to funktioner. Den ene funktion, det er en funktion, hvor, som vi kender det, der tager sig af hele pumpeværket, og hvordan det kører. Og så har vi en anden funktion i forbindelse med hjertet, som egentlig er den del, som vi mange gange poetisk taler om. Hjertet, eller jeg føler, jeg fornemmer. Hjertet er den del af vores organisme, som mærker tingene, og som får alle impulser udefra ind i vores nervesystem, og får, hvad skal man sige, organiseret det, hvorhen det nu hører hjemme. Men det er også det system, som hjælper os til at kan udtrykke os. Hvor der er forstyrrelse i det her, det er faktisk noget, vi har med mennesker at gøre, som stammer. Børn, som stammer. Altså, det er en forstyrrelse i den del af hjertet, som ikke er selve pumpefunktionen, men den, der tager imod de indtryk, vi får, og skal sende dem retur, altså udtrykke hvordan vi oplever tingene, eller hvad vi har på hjerte. Det system er det system, der faktisk er forstyrret her ved Jørgen, og det laver en form for ulykkelighed. Og bagved den her ulykkelighed, hvordan reagerer du, Leon, hvis du er ulykkelig?
Leon: Ja, så bliver jeg jo trist, og ked af det, og ugidelig, og…
Hans Erik: Eller?
Leon: Vred.
Hans Erik: Ja, vi kan gå i begge retninger. Vi kan gå i sådan en stille en, hvor vi syner lidt hen, eller vi kan gå ud og bide lidt af andre mennesker.
Leon: Men det er også det, når du så folder den ud på den måde, så kan jeg godt se mig selv i en ulykkelig situation, og gå ud og sparke til en spand ud i haven, eller et eller andet, ikke? Få afreageret.
Hans Erik: Så når der er forstyrrelse i det her system, så er det sådan, at vi kan reagere. Og så er det jo så interessant, hvordan det så bliver læst. Altså oversat til hvad er der med dig, Jørgen?
Leon: Og en ting, det er det syn, du lige fik fortalt om, det er noget andet, det er, hvad der sådan… Altså, sker rent fysisk med ham også. Det uddyber han selv lidt her.
Jørgen: Jeg kunne jo… Jamen, på alle tidspunkter. Jeg ved ikke, hvad der triggede det, men lige pludselig, som mit hjerte, det slog… Det føltes, som om det slog rigtig, rigtig mange slag. Jeg kaldte det jo galoperende hjerte. Men der skulle bare ikke så meget til at trigge det, og jeg kunne vågne op om natten, og det var der. Og jeg har også været ved lægen med det. Men der kunne ikke måles noget. Der kunne ikke indikeres noget. Jeg var sund og rask. Men at vågne op med den der følelse der, eller… Med det hjerte der, som på en eller anden måde gik fuldstændig amok. Det var ubehageligt. Og der fik jeg… Ja… Alle mulige tanker.
Leon: Hvad var det for nogle? Hvad tænkte du?
Jørgen: Det var jo, at… Hvad er der galt? Kan det holde til det? Det tænkte jeg meget på. Kan mit hjerte holde til det her? Det virker, som om det er på overarbejde, selvom jeg ikke… ikke er fysisk aktiv, eller noget.
Leon: Ja, for du siger, at du kunne vågne midt om natten, og så kunne det…
Jørgen: Det kunne stikke helt af. Det mærkes sådan. Men altså, min puls og… Alle de ting der, de var… Men… Der var et eller andet, som… Som… Gjorde mig… Bange.
Leon: Jeg tror, at de fleste af os bliver bange, hvis vi oplever det, som om, at der er noget galt med hjertet, som du også fortæller. Det der med, at nu hopper det helt ud af brystet, fordi det… Det slår så mange slag.
Hans Erik: Det gør noget ved os. Det terroriserer os. Når det rører ved tikkeværket, det ved vi godt alle sammen, at det er eksistentielt, og hvis det kommer ud af balance, og holder op med at slå, så er det noget skidt. Så det vækker bare angsten i os. Jeg kender ikke ret mange mennesker, som reagerer angst-agtigt, hvis det begynder at være forstyrrelse her. Og så er det jo godt, at vi kan få det undersøgt. Han får lavet EKG, for at vide, at der ikke er noget der. Og det der er, det er jo, at man kan godt have de her ture, altså virkelig blive… Hvad skal man sige? Vores nervesystem, vores fysiske system, arbejder jo også om natten, når vi sover. Når vi drømmer, så går vi jo igennem de følelser, som der har været den foregående dag. Og oplever vi nogle ting, hvor der har været belastning på os, så bliver det igen oplevet i drømmene, følelsesmæssigt. Så derfor kan det aktivere hjertet så gevaldigt. Og det er her, vi skal forstå det her med, altså en adskillelse, eller en forståelse af, at det følelsesmæssige, det mentale, det rammer ind i hjertet, i en sektion. Og det har rigtig meget med, hvordan det regulerer pulslagene, eller hjerteslagene. Og det andet system, det er selve pumpeværket, altså hvordan pumper kroppen nu blodet ud i hele organismen. Og det, man får konstateret her ved Jørgen, det er, at der ikke er noget galt med pumpeværket.
Leon: Nej, og hvis en EKG ligesom skulle have vist, at der kunne være mistanke om noget, så skulle man have lavet den EKG om natten?
Hans Erik: Ja, det kan man sige. Men det er simpelthen alt det, der kører følelsesmæssigt i hans system, som er ude af sync, det er det, der laver det her støj. Og der er så mange mennesker, der oplever det her på et eller andet tidspunkt i deres liv. Og det gør bare noget ved os. Det gør noget ved alle. Det sætter virkelig gang i nogle eksistentielle tanker. Hey, hvem er jeg? Hvad har jeg gang i? Hvad er det, der vil ske med mig? Jeg kender ikke mig selv.
Leon: Og den følelse får Jørgen også med sig selv.
Jørgen: Jeg går til yoga, og der er der en idé om, at man har et vist antal vejrtrækninger i livet, og så kan man så bestemme, om man skal have det helt ned, eller om det skal være 1000 hurtige. Så tænkte jeg, der er sikkert det samme med mit hjerte her. Så ville det nok hurtigt få den ind med det tempo, det havde på nogle gange. Jeg havde været ved læge, og fået også lidt hjernemedicin, men det var ikke det. Det kom et andet sted fra, at jeg er overbevist om nu.
Leon: Ja, det var egentlig bare lige for at få bekræftet det, som du også talte om, Hans Erik, at det oplever Jørgen også. Men Jørgen oplever faktisk også en række andre ting, hvor han bliver udfordret.
Jørgen: Ja, altså, jeg havde ingen initiativ. Jeg havde ingen motivation til at gå i gang med forskellige ting, som jeg plejer at gøre. Jeg plejer at være okay aktiv. Jeg har et job, og så har jeg lidt ved siden af, som jeg elsker at gå og lave. Og lige pludselig så havde jeg bare ikke lysten eller energien. Det sagde mig bare ingenting. Jeg plejer at sælge juletræer, og det starter vi med midt i november måned, eller sådan noget. Jeg kunne simpelthen ikke se mig ud af den der halvanden måned, hvor vi skulle knokle med det. Altså, jeg kunne ikke. Hverken op i hovedet, eller rent energimæssigt, eller noget. Jeg kunne ikke. Jeg kunne ikke løfte et juletræ, hvis det skulle være. Det var faktisk lidt skræmmende at opleve. Dels, at jeg ikke kunne holde til noget. Jeg var sgu træt, når jeg kom hjem fra arbejde. Det er ikke på en måde fysisk hårdt, men jeg var bare træt. Det var bare slut for den dag, for at sige det på en simpel måde. Og det kom måske snigende, men lige pludselig var det for fuld kraft.
Leon: Det sidste, han siger her, Jørgen, det her med, at det måske kom snigende, og lige pludselig så, at der bare er udsolgt. Der er ikke mere tilbage. Hvad skal vi lægge i det?
Hans Erik: Jamen, vi skal lægge det her i, at den del af hjertet, som styrer, det mentale styrer, hvordan vi får os udtrykt, hvordan vi opfatter tingene. Det system, det er slukket. Og når det er slukket, så er vi ikke i kontakt med os selv. Vi er ikke nærværende. Vi er ikke til stede. Vi føler os i en anden verden. Og det der med at være lukket ude, at være i en anden verden, det er noget af det værste. Det er noget af det mest pinagtige for os mennesker at være i. Jeg omtaler det som om, at man kender ikke sig selv, man har ikke lyst til noget, man har ikke initiativ på noget. Så når vi i kinesisk medicin ser mennesker, der har det på den måde her, at der er slukket på den her måde, så er det simpelthen hjertet, vi inde og regulere i. Altså den del af hjertet, som har det med det mentale, det følelsemæssige, hele opfattelsen af tingene og hvordan vi kan udtrykke dem. Ikke som pumperiet. Men derfor kan det påvirke over til pumperiet og give den her følelse af, at hjertet slår hårdt eller noget. Og det er jo der, det tit bliver koblet over til noget angst-/ frygtmekanismer, der kommer til at køre, fordi det mærker som om, at det er hjerte, det galt med. Så den her del hænger direkte sammen med det. Og mange gange, det der sker, det er, at man måske går til læge, og lægen er godt nok på bar bund i det her. Hvad pokker skal jeg tro ved det her? Og hvis man gik ind og lavede test på Jørgen, så ville man se, at jeg kan ikke behandle ham for depression, for han har ikke depression. Jeg kan ikke behandle ham for stress, fordi jo, der er noget stress, men det er sgu ikke rigtigt det, fordi det er gnisten, vi taler om. Så det er sådan nogle sekundære ting.
Leon: Og det er sådan lidt modsigende, ikke? Fordi depression og gnisten, det plejer ligesom at hænge sammen, ikke?
Hans Erik: Ja, lige præcis. Og det er der, jeg vil sige, det er rigtig interessant, fordi de her mennesker, som oplever det her, mange gange så får de ikke den hjælp, de egentlig skal have. Og så lader vi bare stå til. Og når vi lader stå til, så venter vi egentlig bare på, at det der er det sekundære, stress eller depression, at det så begynder at ramme os og fange os. Og så kan vi sige, ups, nu kan vi se, her har vi en person, der har depression. Han bliver fanget, inden det sætter sig på den måde. Men det gør ikke, at han ikke er gået igennem det ulykkelige og så videre. Vi har bare ingen medicin, der kurerer det. Vi har ikke medicin, der kurerer den der følelse, som han har. Eller, når det lammer så meget i den del af hjertet, så går det ind og tager kræfterne af os. Det er interessant, at vi kan blive lammet så meget i, at ikke være ensomme med os selv, at det simpelthen tager poweren fuldstændig ud af os. Jeg kan ikke løfte et juletræ. Så den kraft, som hjerte jo egentlig skal give ved, at den pumper blodet, den pumper ilt ud i hele vores organisme og gør, at vores muskler får ilt og energi og kan gøre med, ja, den slår også fra.
Leon: Men han siger så, at det kommer snigende, og lige pludselig, så er der ikke mere i tanken. Jeg tænker, at du skal uddybe det lidt kort i forhold til, hvad der sker op til, at kroppen siger, kan du så forstå? For det er jo det, kroppen siger, eller hvad?
Hans Erik: Ja, den siger, at nu bliver du nødt til at forholde dig til den her situation. Og så er kunsten jo at forstå den. At forstå, hvad det er for en situation, vi står i.
Leon: Og Jørgen, han er i sit forløb hos dig jo blevet klogere på, hvad der så egentlig er på spil, og hvad det er, han egentlig har været igennem. Det er noget af det, vi skal tale om i næste afsnit. Har du flere ord, du vil sætte på, hvad vi skal tale om?
Hans Erik: Ja, jeg vil i hvert fald sige, at det, vi har set på nu her, det er et menneske, der er ude af balance. Og det er kernepunktet i vores behandling i kinesisk medicin. Det er at få skabt balance igen. Og det kan lyde sådan lidt fluffy, men jeg synes også, at det her er et godt eksempel på, at vi har en mand, der er ude af balance. Vi skal hjælpe systemet til at komme i balance igen. Han fejler ikke noget med hjertet. Der er ikke andet alvorligt, vi kan se. Nej, han er bare væsentligt ude af balance. Og det er det, der skal rettes til. Så det er det, vi kigger på i næste afsnit.
