Læs afsnittet:
Leon Rask Sørensen: I dag skal det handle om en bestemt hovedpine-type, nemlig den, der hedder pandehovedpine. Og som altid, så er det dig, Hans Erik Foldberg, der skal forsøge at gøre os klogere på emnet. Velkommen til.
Hans Erik Foldberg: Tak.
Leon: I dag skal vi tage udgangspunkt i to personer, nemlig Emil. Han er selvstændig maler og familiefar. Og så er der 15-årige Agnes, som gør det, en teenager nu gør. Går i skole og mingler med vennerne og alle de her ting. Fortæl mig først, lige inden vi går mere ind i Agnes og Emil, det her med pandehovedpine; hvorfor har du ment, at det var et vigtigt emne at tage op i vores podcast?
Hans Erik: Ja, men den er ekstremt vigtig, fordi det er en form for overset hovedpine. Eller i hvert fald en hovedpine, som mange gange ikke får den hjælp, som man gerne vil have, når man har en lidelse; ondt i hovedet. Og det er simpelthen, fordi den normale tilgang til den type hovedpine bliver sjældent hjulpet. Og det skal vi prøve at kigge lidt ind i. Hvorfor er det, at det er så svært med det her? Hvorfor fungerer det ikke bare, som det normalt skal?
Leon: Og så er der måske nogen derude, der kan blive overrasket over at vi siger en type hovedpine. Fordi ondt i hovedet, det må være ondt i hovedet. Jeg ved godt, at vi så kommer ind på mere, hvad pandehovedpine er. Men fortæl lige om nogle andre typer hovedpinerogså.
Hans Erik: Ja, men altså, jeg har jævnligt oplevet folk, der siger, når jeg spørger, hvor sidder din hovedpine henne? – Ja i hovedet for fa’en. Men en hovedpine kan sidde på mange forskellige måder. Vi kan have en hovedpine, der sidder i panden. Vi kan have en hovedpine, der sidder i tindingerne. Vi kan have en hovedpine, som sidder mere om i siden af hovedet. Det er det, de fleste mennesker kender, når de har haft tømmermænd for eksempel. Vi kan have en hovedpine, der sidder omme i baghovedet. Vi kan have en hovedpine, der sidder oppe i toppen af hovedet. Vi kan have en hovedpine, der sidder ensidigt. Det er der, hvor vi taler over i migræneafdelingen. Vi kan have en hovedpine, der virker tung. Hovedpine kan fremstå på mange forskellige måder. Det er vi ret interesserede i, fordi når vi skal ind og se på, hvordan hovedpinen opstår, så skal vi have noget kendskab til, hvordan kroppen fungerer. Hvordan sender den sin energi ud og rundt i kroppen? Hvorfor får vi vores hovedpine? Hvorfor skal vi plages med det?
Leon: Det bliver vi klogere på, lover du?
Hans Erik: Muligheden foreligger.
Leon: Lad os bare springe ud i Emil som noget af det allerførste og høre, hvordan han i sin tid oplevede sin pandehovedpine.
Emil Damsgaard: Jeg har haft hovedpine og mistanke om migræne. Jeg har dog ikke været ved lægen og få konstateret det. Men en gang i ugen, hvis ikke to gange i ugen har jeg virkelig bare ligget ned med hovedpine når jeg kom hjem fra arbejde. virkede bare lagt ned med hovedpine, når jeg kom hjem fra arbejde og ikke kunne holde noget som helst ud. Den sad bare over hele hovedet, som en trykkende hjelm. Nogle gange var det så slemt, at jeg også kastede op af det.
Leon: Emil fortæller altså om den her trykkende fornemmelse på hovedet, som du også var inde på, Hans Erik. Det er faktisk også noget af det, som Agnes oplever.
Agnes Skovsgaard: Det var virkelig slemt i starten, så da jeg var hjemme fra skole. Når jeg skulle beskrive det for folk, så forestillede jeg mig, at når man tager en cykelhjelm på, så er det ligesom der, det gjorde ondt. Der var det ligesom hele vejen rundt, hvor jeg også kunne mærke, at hvis jeg trykkede i nakken, så gik det om til panden.
Leon: Både Agnes og Emil beskriver nogle af de ting, som du også fortalte om lige før med de forskellige typer hovedpine. Hvad er det, du hæfter dig ved, når du hører, hvordan de oplever det her?
Hans Erik: Det væsentligste er det her med, at det er en hovedpine, som kommer og man bliver diffus, eller man bliver tung i hovedet. Hvis vi nu skal tage den med det samme. Når vi kigger på hovedpine, så har vi jo en følelse af, at problemet sidder i hovedet. Og hovedpine er sjældent, sjældent, sjældent noget, som sidder i hovedet årsagsmæssigt. Vi kan have nogle få tilfælde, hvor det sidder i hovedet, hvor der er et eller andet i hovedet, som ikkeer, som det skal være. For eksempel kan der sidde noget alvorligt i hovedet, det er så det, man får øje på i en scanning. Og der er det selvfølgelig det. der skal tages af. men det er heldigvis meget, meget, meget sjældent. I langt, langt, langt de fleste tilfælde, så har hovedpinesmerterne egentlig ikke noget med selve hovedet at gøre. Det opstår et andet sted i vores organisme. Og det opstår i samspil med, at der er nogle funktioner i vores krop, som ikke er i balance med hinanden. Det er det, vi skal have fat i. Og så kan der være nogle ting, som gør, at de her funktioner ikke er i balance med hinanden, altså den måde, vi lever vores liv på, hvordan vi bliver belastet på forskellig vis. Der kan være bekymringer, der kan være overanstrengelse, der kan være noget med at få spist regelmæssigt osv. Der er rigtig mange ting, der kan spille ind på det her. Og det er jo det, det gælder om at få gjort klar for den enkelte. Hvad er det, der er specielt vigtigt for dit vedkommende, når du skal fungere?
Leon: Og et eksempel på det der med, at det ikke nødvendigvis er hovedet, at årsagen skal findes i, er det spændingshovedpine? Så spænder man i både nakken og skuldrene jo ikke noget med hovedet at gøre med, men det sætter sig. Spændingshovedpine tror jeg, at de fleste kender.
Hans Erik: Men det kan også opstå af noget andet. Altså et andet sted fra i kroppen. Og det er det, vi skal ind og forstå. Fordi hvis vi kun forstår det som om, for eksempel spændingshovedpine, at det kommer fra nakken. Jamen, fint. Gå du til massage, gå du og få løsnet op i din nakke osv. Men hvis du alligevel oplever, at den er tilbagevendende, og den er tilbagevendende, og den er tilbagevendende. Så kan vi godt blive enige om, så har vi nok ikke fundet en årsagen. Det kan være, at vi har mildnet det. Og så at det for en stund går over. Men så bygger det sig op igen. Så tror jeg, at vi skal se efter at lede et andet sted.
Leon: Det giver god mening. En ting det er, at både Emil og Agnes fortæller, at det gør ondt det her. Emil nævner også noget opkast. Hvorfor er det, det opstår?
Hans Erik: Jamen, opkast har i Emils tilfælde tæt forbindelse til, hvordan det er, at hans mavesystem fungerer. Og hvis vi kigger ind i den kinesiske medicin, så har maven en virkning, der hedder, at indadtil, når vi spiser, så får vi noget mad ned i maven. Ligesom mavesystemet arbejder og skal bearbejde den her mad, så skal det her system faktisk også sende energi op til hjernen. Og hvis vi nu tænker en lille sjov ting. Kender du det der med, at man kan godt føle sig træt? Og så tager man et bid af et æble, og hvad sker der så?
Leon: Så siger det bare: “Nu er jeg klar!”.
Hans Erik: Så er vi klar.
Leon: Du plejer at spise rosiner….
Hans Erik: Ja, for eksempel. Så kommer der simpelthen energi til hovedet og op til hjernen. Og det er typisk, hvis vi har sådan lidt en tunghed i den begyndende fase, så hjælper det her. Eller træthed i hovedet, så hjælper det. Vi er klar med det samme. Og det er simpelthen den sukkervirkning eller frugtsukkervirkning, som kommer ned i mavesækken. Den energi sender maven op til hovedet, og så er vi friske. Det er her, vi har noget. Og så den der med, at det kan give opkast. Jamen det er jo så hvis det virkelig er ude af balance, så kan det virke så voldsomt, at maven i stedet for at sende tingene nedad. Så sender den det retur igen.
Leon: Og en ting, det er så selvfølgelig smerter, og i Emils tilfælde også opkast. En anden ting, det er, hvad konsekvenser den her pandehovedpine også får, når det sådan virkelig står på.
Emil: Det gjorde dagen lang, fordi den kunne starte om morgenen, og så tog den bare til i løbet af hele dagen. Og så når man så kom hjem, så ville man jo godt være der sammen med sin familie og børn. Men det var ikke altid, der var overskud til det. Så var der ikke andet for, end bare at lægge sig i seng og håbe på, at det blev bedre.
Leon: Og mens Emil, han altså oplever at isolere sig mere og mere, ja så sker der faktisk også noget hos Agnes.
Agnes: Jeg er meget glad for at spille musik og høre musik. Og så kan jeg også rigtig godt lide at læse. Det er sådan to ting, jeg ret godt kan lide. Især musikken, da det var svært at høre så høje lyder og sådan noget, det har jeg haft en stor pause med. Men så er jeg gået over til at læse. Og det har også været svært, fordi jeg følte, at når jeg havde læst i lang tid, så fik jeg mere ondt i hovedet. Så det kunne jeg ligesom heller ikke rigtig.
Leon: Hvad med at huske det, du havde læst?
Agnes: Jeg følte nogle gange, at jeg læste ordene, men jeg kunne ligesom ikke rigtig forstå det. Så på et tidspunkt opdagede jeg ligesom, at jeg ikke rigtig har læst noget. Selvom jeg har læst ordene, men ikke forstået historien.
Leon: Så en ting, det er altså selve smerterne, de kan jo være ulidelige nok. Så kan man sige til sig selv, at man kan godt lige tage sig sammen og få gjort noget alligevel. Men her bliver de jo fysisk afskåret fra at gøre ting. Altså Emil, der ikke kan være sammen med familien og er nødt til at lægge sig ind. Og så Agnes, der jo egentlig læser, men det siver jo ikke rigtigt ind.
Hans Erik: Ja, det er rigtig interessant det her. Fordi igen, de her typer hovedpiner, som vi kan kalde de oversete hovedpiner. Jeg bruger en af de her benævnelser, fordi mange gange, når vi har nogle hovedpine, så kan vi tage nogle smertestillende piller. Og så lindrer det trods alt på det. Men det er noget af det, der er specielt ved det her. Vi får ikke den her lindring, som vi forventer, når man tager en Panodil eller hvad man tager smertestillende. Og det skyldes egentlig, at vi skal ind og kigge på, hvad er det, der skal holde hovedet kørende, hvad er det, der skal holde hovedet ved lige. Og der er nogle kanalsystemer, som har forbindelse nede fra maven af, som har ansvaret for at løfte energi op til hovedet. Hvis det system ikke fungerer tilstrækkeligt, så får hovedet og pandeområdet simpelthen for lidt energi. Og vi kan få en fornemmelse af tunghed i hovedet eller pressen, ømhed, ondt i panden. Og det tager vores koncentrationsevne. Det er det, Agnes oplever. Det er det her med, at hun kan godt læse, men evnen til at lagre det, hun læser, den er ikke-eksisterende. Så korttidshukommelsen og den der lagring af det, man læser, at det bliver lagt ind på harddisken, den fungerer ikke. Det ligger nemlig fuldstændig i det samme system her.
Leon: Er det det samme som når alle Danmarks mænd siger, vi hører godt, hvad konen siger, men jeg fik ikke rigtigt alligevel lyttet til, hvad der blev sagt. Er det det samme?
Hans Erik: Det kan der måske være i nogle få tilfælde, men ellers tror jeg, det er noget andet, vi har gang i det. i gang i. Så det er den der, hvor det ved Agnes påvirker, at jeg kan godt lytte til det, men der går ingenting ind. Og vi ser det ved mennesker, som er rigtig meget udmattede. De har også den her oplevelse af, at man kan godt være til stede, men hallo, I kan snakke alligevel, jeg hørte ikke efter. Og så alligevel, kan du måske have ret i det her, for mænd kan jo også være trætte.
Leon: Ja da. Jo, for pokker, det er.
Hans Erik: Så er du oppe i alderen og har en vis træthed, så kan det her jo sagtens spille ind, uden at man nødvendigvis har hovedpine. Så måske har mændene en undskyldning her, som jeg faktisk ikke har tænkt over, før du kom med den. Og så den her med udmattelsen, hvis vi ser på sådan en som Emil, der var ikke andet at gøre, end at han lagde sig ind, og så ventede på, at det gik over.
Leon: Ja, håbede på, at det gik over.
Hans Erik: Ja, for det var ikke sikkert, at det gik over. Og det kommer egentlig an på, hvor hårdt har han brugt sig selv. Fordi Emil er sådan en type, jamen jeg tager mig jo bare sammen. Og vi skal jo have arbejdet gjort alligevel. Og jeg er jo selvstændig erhvervsdrivende, så kan jeg jo ikke bare sige, at jeg ikke kan holde til det så jeg går hjem. For så er der ingenting. Så simpelt er det. Altså der er lige lidt det der med at trække sygdomskortet. Den er lidt sværere som selvstændig. Eller den har i hvert fald lidt større konsekvenser. Du får ikke udbetalt lønnet, hvis ikke du laver noget. Så for hans vedkommende kan man jo godt have kørt sig længere og længere ud over kanten. Og hvis smertestillende så ikke virker i det her sammenhæng, jamen så er det klart. Så må man jo vente på, at kroppen kommer tilbage, får restitueret sig til et vist energiniveau, så der kan begynde at komme lidt energi til hovedet igen. Og så kan man måske være til stede.
Leon: Men vil du så sige noget om, hvorfor smertestillende, panodiler for eksempel, hvorfor de ikke nødvendigvis virker? For det er jo det, vi lærer, når vi ser reklamerne for panodil for eksempel.
Hans Erik: Panodil, til dels kodimagnyl, men den der smertestillende effekt, som medicin kan have, den opstår jo ved, at medicin går ind og blander sig i kroppens håndtering af smerter. Og så kan vi få en oplevelse af, at der er mindre smerter.
Leon: En oplevelse af?
Hans Erik: Ja, fordi det er en oplevelse. Smerter er en oplevelse. Og det er derfor, det er så individuelt. Fordi vi kan opleve smerter på mange forskellige måder. Smerter er ikke noget definitivt. Det er noget, vi oplever på forskellig vis.
Leon: Så det her med, smerter er bare en illusion, det fik jeg vide, når man gik til fodboldtræning. Kom nu drenge. Jamen det gør ondt. Ja, det er bare en illusion. Jeg ved godt, der er noget pace i det der.
Hans Erik: Ja, du kan godt paces ud over, og på den måde yde noget mere. Men der, hvor de smertestillende får lov til at virke på vores organisme, på en måde, hvor det giver en lindrende effekt, det er de tilfælde, hvor det er spænding, der opstår. Men de her typer af hovedpine, det er ikke spænding, der er problemet. Det er simpelthen mangel på næring til hovedet. Og en mangelende næringstilstand for hovedet, det vil være katastrofalt for kroppen at tillade, at det kunne virke smertestillende. Fordi hvis det kunne det, så kan vi risikere at afskære næring til hovedet endnu mere ved at gå længere og længere ud på kanten. Og så vil det blive en mere og mere alvorlig tilstand. Så der har kroppen simpelthen valgt at lade være med, at give den der smertestillende effekt, på samme måde som mennesker, der f.eks. har forkalkning i benene. Der hjælper det heller ikke at tage en smertestillende pille, fordi det er mangel på ilt til cellerne. Og det er altså en alvorlig tilstand. Så der tillader kroppen simpelthen ikke, at du kan få den smertestillende effekt.
Leon: Men det overrasker mig faktisk lidt, at du siger det her, fordi smertestillende som panodil og ipren og treo for den sags skyld, var faktisk lige præcis det, som både Agnes og Emil blev anbefalt af deres respektive læger til at tage.
Emil: De sagde, at jeg skulle prøve, i stedet for at tage panodil, at jeg skulle prøve at tage treo. Fordi det kunne tit ofte hjælpe på sådan en hovedpine. Men en ud af 20 gange kunne det være, at det hjalp lidt. Men ikke noget af betydning.
Agnes: I starten var jeg jo hele tiden på ipren eller panodil, og det skulle jeg tage hver 6. time. Og det var også det, lægerne har sagt til mig. Tag noget panodil, noget smertestillende. Men det har ligesom ikke hjulpet. Det var også noget af det, de syntes var mærkeligt, at det har slet ikke hjulpet. Fordi det var en anden slags hovedpine end de var vant til at arbejde med. De siger til mig igen og igen, du skal bare tage smertestillende, så skal det nok virke. Og det så ikke virker, men at jeg bliver nødt til at blive ved med at tage dem, det synes jeg er virkelig ubehageligt. De kan ikke se, at det ikke hjælper.
Leon: Er der tale om ren og skær uvidenhed hos lægerne med det, de fortæller her?
Hans Erik: Vi kan i hvert fald sige, at vi har en pige, der sidder her og fortæller, at hun har den her hovedpine. Hun konsulterer flere læger, og lægerne siger igen og igen, jamen du skal bare tage de smertestillende, selvom de ikke virker. For mig at se, når vi har en 15-årig pige, så sidder hun og fortæller 100% hvordan hun oplever det. Hun sidder ikke og smører noget på. Det er sådan her hun oplever det, og hun ser hvordan effekten er nået, eller manglende effekt. Så når man siger, du skal bare tage nogle smertestillende, selvom det virker, så er det som om: Vil du nu ikke bare høre efter, så jeg kan blive fri for at tage mig af det. Eller, jeg tror at det man skal være klar over, det er at man som læge sidder og måske er ret hjælpeløs, lige præcis på det her område. Fordi der er ingen lægekonsulent, der har været ude og fortælle om, hvad vi gør ved den her type hovedpine. For der findes ingen medicin, som kan dæmpe symptomer når kroppen skriger på mangel af energi, eller hovedet skriger på mangel af energi, så skal der ikke være noget, der kan slå det ned. Forstå mig ret. Det svarer jo til, at vi siger til vores børn, når de er sultne, du skal ikke have noget mad. Kroppen skriger på mad. Jeg skal have noget ned i min mave. Tag en smertestillende. Det vil vi jo nok ikke gøre her. Men det er simpelthen det samme, der er på spil her. Så ja, det er en form for uvidenhed, men også en afmagt over, hvad skal jeg stille op med sådan en patient, som har det på den måde, som Agnes og Emil har det her. Så der skal vi kigge en helt anden vej omkring, for at løse de her problemer. Og jeg har set rigtig mange af de her mennesker igennem tiden, så det lægger mig virkelig på hjerte, at vi har Agnes og Emil, der kan lægge de her historier frem. For jeg kunne lægge flere historier frem faktisk med børn i 8-, 9-årsalderen, 10-årsalderen, hvor de her ting også mange gange kan opstå. Og hvor det egentlig bliver henlagt til, at det er et nervøst barn, vi har i stedet for. Og så bliver det gjort til noget psykisk, men hvor det egentlig er noget helt basalt, funktionelt, der ikke fungerer i vores krop. Og de her 25-30 børn, vi har af dem om året, jamen når vi først får reguleret kroppen i, hvordan den skal fungere, så løser det sig selv. Så det bliver vi nødt til at forstå.
Leon: Vi har tidligere talt, jeg tror der var i nogle afsnit, om ryggen f.eks. Altså når scanningerne ikke giver svaret på, hvorfor man har ondt i ryggen, det gør det jo så heller ikke nemmer. Agnes hun har både været, hun har fået testet synet, der var ikke nogen problemer der. Hun har været ved en osteopat og fået nogle øvelser, det hjalp ikke på lang sigt i hvert fald. Og så har hun været i en MR-scanning, der heller ikke viser, at der er noget på hovedet. Så hvad er det lægen skal stille op, når pigen kommer og siger, at jeg har ondt i hovedet?
Hans Erik: Lige præcis. Og der er der simpelthen, nogen vil beskrive det som om, at vi mangler værktøjer, når man er praktiserende læge. Vi har bare ikke opfundet noget i den vestlige medicin, der kan starte den manglende næring. Og det er altså ikke nok, lige at tage en bøf, eller tage et æble. Der skal lige lidt mere til. Det er noget funktionelt. Og det er noget af det, vi skal ind og kigge på.
Leon: Det er nemlig noget af det, vi skal kigge på i næste afsnit. Vi skal lidt back to basics, tilbage til det basale. Vi skal se lidt nærmere på, hvordan kroppen naturligt producerer energi.
Agnes: Jeg var virkelig, virkelig træt. Og så tror jeg bare, så lagde jeg mig ind på værelser tit. Og isolerede mig, og prøvede at være i mørke rum, og ikke rigtig lave noget. Så det gik meget ud over min energi.
Leon: Hjalp det på hovedpinen?
Agnes: Nej.
