Læs afsnittet:
Leon Rask Sørensen: I det her afsnit fortsætter vi vores snak om forebyggelse. Hej Hans Erik.
Hans Erik Foldberg: Hej Leon.
Leon: Hvis man ikke hørte for i afsnit om forebyggelse, så kredsede vi der meget om noget med vaner og få brudt dem, og hvad for en modstand der kan være i forhold til at gå i gang med at forebygge.
Hans Erik: Ja, og gøre sig klart: Hvorfor er det vigtigt for mig at gøre det, eller hvorfor skubber jeg noget, som jeg måske med sund fornuft godt kan se, her bør jeg måske gøre noget, men jeg får det ikke gjort.
Leon: I det her afsnit gør vi det en lille smule mere konkret, fordi vi tager udgangspunkt i allergi. Det gør vi, fordi mange har allergi. Allergi er også et område, hvor man, hvis man lider af det, virkelig kan mærke generne ved det. Og samtidig er allergi også et område, hvor man ofte bare affinder sig med, at et par måneder hen over året har man det her, og så glemmer vi det til vinter igen.
Hans Erik: Ja, og hvordan opfører det sig så, når man går med på den vogn? Her er det ret afgørende, hvordan man forholder sig til det her med sin allergi, og hvordan man tager sig af det, fordi det har nogle konsekvenser, om man gør det på den ene eller anden måde.
Leon: Og så kan det godt være, at vi taler om allergi, men det vi så også skal forsøge at gøre i det her afsnit, det er at få det talt op, så man kan få det, vi siger, ind til alle mulige andre aspekter af livet også.
Hans Erik: Ja, man kan måske godt oversætte det til andre områder også.
Leon: Så spørgsmålet, Hans Erik, det er jo så, hvornår er det, vi gør noget ved vores allergi?
Hans Erik: Jamen som mennesker, så gør vi noget ved vores allergi, når det er sådan, at den generer os en vis grad. Altså, vi kan godt leve med at være forkølet i kort tid, men når den der forkølelse ligesom bliver en længere forkølelse, som man så finder ud af, at det er jo faktisk ingen forkølelse, jeg har, det er faktisk allergi, ja, så er det jo mange gange, at man tyer til, hvordan skal jeg så forholde mig til det? Nogen kommer til os og får behandlet det her i første fase. Det kan klassisk være børn eller voksne, som egentlig bruger os som førstevalg til, hvordan får jeg styr på mine symptomer i forhold til allergi? Og så gør vi det med akupunktur, at vi går hen og retter op på, hvordan det fungerer. Det kan vi normalt gøre ret hurtigt, og så kan man være fint kørende. Andre vælger det, at man søger på apoteket. Hvad har de på apoteket til det her allergi? Fordi det sker jo selvfølgelig lørdag formiddag, hvor lægen ikke har åbent. Og så kan man komme ned på apoteket, og så får man typisk anvist en antihistamin. Antihistamin, som er et produkt, der virker til at neutralisere vores histaminreaktion i kroppen. Histaminer, det er hormoner, der går i gang, når immunsystemet bliver trigget. Altså når kroppen har en allergisk reaktion. Og de her piller, de virker mange gange rigtig godt.
Leon: Jeg troede, det var næsespray, du var ude i. Det var derfor, jeg sagde, at den der lyd før.
Hans Erik: Nej, det er vi ikke kommet til endnu. Og det er lidt interessant. Men antihistaminerne her, mange gange, så kan de faktisk virke ganske fint. Og det letter ens allergi, og så er der bare styr på det. Og for nogens vedkommende, så er det bare det, der skal gøres. Det kommer godt nok hvert eneste år, der i græssæsonen. Det starter der sidst i maj måned.
Leon: Men det er lige meget, fordi jeg kan klare den med den her pille.
Hans Erik: Det er ikke en pille… Jo, det er en pille, undskyld. Antihistamin, og så løser man det med det. Og hvis det fungerer ganske udmærket, så kan det jo være en super fin måde at håndtere det her på den vis. Og vi har altså en par små millioner, der lider af allergi. Så for en stor del mennesker, der ville det her faktisk kunne fungere ganske udmærket også. Så vi kan bruge den her lidt gamle metode med vores akupunktur, og vi kan bruge den her lidt mere moderne, når jeg siger lidt mere moderne, så er det fordi, vores almindelige medicin har ikke mere end de her 400 år på bagen. Den medicin, jeg står for, den rækker altså de her 2500 år tilbage på højt plan. Og så længere tilbage, når vi ser mere simpelt på, hvordan man har brugt den.
Leon: Men når du så lige vil lige stille de to ting op mod hinanden, hvad er det så, man gør? Hvad er det pillerne gør i Vesten, og hvad er det, du gør fra Østen?
Hans Erik: Pillerne gør det, at de går ind og laver den her antihistaminreaktion. Når histaminreaktionen falder til ro, så falder vores allergisymptomer til ro. Når vi tager den på den østerlandske metode, så går vi ind og normaliserer i kroppens immunsystem, så immunsystemet falder mere til ro og ikke har de her reaktioner. Så det er de to veje ind. Hvis det så viser sig, fordi vi kan godt med akupunktur bare give nogle få akupunkturbehandlinger, når vi tager det i optrækket, som egentlig kan løse problemet. Om det så vender tilbage igen, det kan det gøre på den måde, ligeså vel som det kan vende tilbage igen, hvis vi er på antihistaminer, fordi antihistaminer kurerer os ikke for lidelsen. Hvis vi giver sådan to-fire akupunkturbehandlinger, så er det ikke det samme, som at det kurerer. Jeg har folk, som kan glæde sig over, at for 15 år siden har jeg hjulpet dem med få behandlinger, og så har der ikke været noget siden. Men der er også nogle tilfælde, hvor der måske stadigvæk er noget stress i organismen, eller immunsystemet har lidt overbelastning osv., og så kan allergitendensen godt fortsætte. Så bliver vi nødt til at grave et spadestik dybere. Så er vi det sted, hvor vi bliver nødt til at tage os af det og se på, hvordan får vi så organismen mere grundlæggende til at kunne fungere, sådan vi er ude over allergien. Og den her en tand dybere, jamen når vi nu sender sådan en podcast som den her omkring allergi, vi bruger allergi som eksempel, vi sender den her om efteråret, så er det jo forebyggelsestanken. Fordi hvis ikke vi har forebyggelsestanken på, at når det får en vis alvor, så kommer vi ikke ned til bunds i allergien. Det vil sige, at i forårstiden, hvor det virkelig knalder løs, så kan vi godt lindre på allergier, når kampen kører løs. Tagene er gule af de her pollen. Men når vi er uden for sæsonen, så kan vi få kroppen mobiliseret, sådan at når det kommer til en allergisæson, så er vi klar til at tage kampen. Eller rettere sagt, kroppen er klar til, at pollen ikke er noget problem. Fordi pollen er ikke noget, som kroppen normalt skal reagere på. Det er noget, vi godt kan håndtere.
Leon: Så hvis man sidder derude og har høfeber, allergi af en eller anden art, så skal man lige skrue tiden tilbage til pollensæsonen og tænke, hvordan var det. Og så skal man lige overveje med sig selv, om det er tid til at forebygge næste sæson.
Hans Erik: Fordi så er det bare at se efter at gå i gang. Men det var det, vi talte om lidt i sidste afsnit. Hvor svært er det egentlig for os, det her med at tage forebyggelsen? Er vi styret af vores tanker? Eller er vi styret af vores følelser? Og hvis vi er styret af vores følelser, så tager vi jo ikke fat i den. Så tænker vi, der er jo lang tid til næste år. Men der er jo ingen, der siger, at det er lige så slemt næste år. Så går det jo nok, og så videre. Så sådan kan vi godt tænke i det. Og hvis vi så går medicinvejen, og ikke tilhører dem, hvor den simple måde, den bare virker, så sker der det, at vi faktisk skal på medicin, som har lige en tand kraftigere effekt. Og der bruger man de her, hvad hedder det? Næsespray.
Leon: Må jeg sige lyden nu så?
Hans Erik: Ja, sådan kan det lyde. Men du skal lige have det i den anden næsebor. Yes, lige præcis. Og så er det, vi begynder at tage steroid med. Og steroid, det er noget, der går ind og hæmmer immunsystemets reaktion. Og den er der mange, der kan have god gavn af, når man først begynder. Det lukker op i næsen, og det stopper symptomerne. Men når vi først kommer på den vogn, eller begynder at køre en kombinationsvogn, altså hvor vi både bruger antihistamin og næsespray, så kan vi godt regne med, at nu begynder vi at hænge på det.
Leon: Hvad mener du med at hænge på det?
Hans Erik: Hænge på, at nu er vi afhængige af medicinen. Og der, hvor jeg møder folk, det er typisk, at de kan mærke, at det her hjælper dem. Men efter et stykke tid, så begynder effekten af medicinen at aftage. Det er nemlig sådan med vores organisme, at hvis ikke vi tager os af hovedproblemet, så vil symptomerne altid kun være lindret i en startfase. På et eller andet tidspunkt, så begynder problemet at bygge sig op i vores organisme. Og så er det, det kan blive nødvendigt, at vi begynder at gå kraftigere til værks. Og min erfaring med mennesker, så har jeg godt nok kendskab til mange, som det her med medicinen, “det vil vi godt tage, men det er kun som et nødvendigt onde. Men egentlig er jeg lidt modstander af det her medicin. Jeg vil helst ikke være afhængig af det”. Og det overrasker mig mere og mere, hvor mange, som faktisk går den vej.
Leon: Men det er positivt, tænker jeg?
Hans Erik: Ja, det er jo et eller andet sted, at man siger, jamen jeg vil helst ikke være styret, og jeg har måske set for meget med, hvordan det kan gribe mere og mere om sig. Og det her med, at det griber om sig, det skal vi bare være klar over. Sådan er det, når medicin begynder at have en vis alvor i sig. Fordi jo mere alvorlig en allergi er, jo mere kræver det også. Men det er altså også her, vi begynder at få sideeffekterne af medicinen. Og det er også her, vi ser, at på et tidspunkt, så begynder man at finde sig i, at man har 50, 60, 70 procent af sine symptomer tilbage. Man kan faktisk ikke komme længere. Og vi ser også mennesker, som kommer til os, som slet ikke har nogen effekt af medicinen længere. Så det er sådan noget, der er lidt på lånt tid, og så holder det lige stille op med at virke. Og sådan kan det også være med akupunktur, hvis ikke man behandler i bund. Så det er her, der er forskel på, om vi bruger akupunkturen blot til at lindre nye symptomer, og har det en vis alvor med allergien, så nytter det ikke noget med de her to til fem behandlinger nødvendigvis, så skal der af og til noget mere grundlæggende til. Når vi så først har fået det til at fungere, så kan vi typisk klare os med de få behandlinger igen, hvis der skal rettes op på noget.
Leon: Så hvis der er styr på det helt grundlæggende, og så er det mest til sig selv, så kan det være, at der lige er en eller to behandlinger, der skal til.
Hans Erik: Så når vi bruger det her med allergi som et eksempel, så er det for at vise lidt, hvordan er det, de her ting fungerer. Altså at når en sygdom begynder at få en vis alvor i vores krop, så begynder det at kræve kraftigere og kraftigere medicin. Og for mangens vedkommende, så kommer det til et punkt, hvor det ikke rigtig har den effekt mere. Noget af det, jeg så kan se engang imellem, som folk har gået i gang med, det er de her allergibehandlinger, hvor man går ind og prøver at vaccinere. Altså give kroppen injektioner eller pillebehandling under tungen, hvor man egentlig prøver at få kroppen til at genkende, at græspollen ikke er en fare. Så man laver en form for vaccinationsbehandling, hvor man skal afsted om det er 8 gange en gang i ugen eller 13 gange en gang i ugen, indtil man kommer op på et vist niveau i kroppen. Og så kan man ved den behandling, senere med 6-8 uger imellem, få en injektion igen. Over 3-5 år, så kan man begynde at opnå en immunitet i forhold til græspollen. Altså at man ikke har et problem med græspollen mere. Men jeg synes bare…
Leon: Det lyder omfattende.
Hans Erik: Ja, det er omfattende. Jeg synes bare, der er en tendens til, at når vi ser patienterne, som har været igennem de programmer, så bliver de lidt skuffede, fordi det var måske ikke helt den effekt, som man havde ønsket. Fordi det er ikke sådan noget med, at man får100% effekt. Jo, når man ser forskningsmæssigt, så er det 20-30%, det er jo det, der svarer til placeboeffekten, som egentlig får et godt resultat af det. Og så begynder vi ellers bare at være nede på moderate effekter, altså hvor man har en 20-40% symptomreduktion. Efter de der 3-5 år. Og jeg ser så i nogle tilfælde, at når nogen har været på den vogn, og så ligesom ser efter 2-3 år, at det fungerer sgu ikke rigtigt det her, men det var oppe at fungere ret godt, så nu prøver vi igen at gå igennem en vaccinationsproces. Jamen så får man typisk ikke den samme effekt. Når jeg kigger ind i kinesisk medicin, så er det sådan set meget logisk. Fordi når vi bruger den tilgang til behandling, så er der en belastning på vores organisme. Den belastning på organismen giver en belastning på de systemer, som skal holde vores immunsystem normalt fungerende. Og hvis der er belastning på de systemer, der skal holde vores immunsystem normalt fungerende, så vil vi lige så stille få en forringelse af immunsystemets måde at fungere på. Den her automatik, eller den måde vores krop fungerer på, når noget forværres, det er den, vi skal evne at have for øje, når vi skal tænke forebyggelse. Fordi forebyggelse, det er, at man ikke går efter, hvordan man kan få kroppen til lige at makke ret. Altså at undertrykke noget. Undertrykke en histaminreaktion, som er ved allergi. Jamen allergien vil være der stadigvæk. Eller undertrykke et immunsystem med steroider. Jamen, det kører stadigvæk løs. Det har en konsekvens. Og hvis man lige stille finder sig i, at man kommer længere og længere op i medicinpåvirkning, så skal vi altså også forstå bivirkningen, de begynder at tage til. Og når vi ser på bivirkningen, så kan vi se, for eksempel når steroiderne bliver nødvendige, også i forhold til, at det kan være kravlet ned i lungerne, hvor det giver allergireaktion i lungerne, altså astmareaktioner, jamen så har vi også gang i de her steroidinhalationer. Og en gang imellem bliver der sagt til mennesker, at det her virker kun lokalt. Og jeg bliver bare nødt til at sige, at det ikke er fair, at vi siger til folk, at det kun virker lokalt.
Leon: Er det positivt eller hvad? At det kun virker lokalt? Er det argumentet for, at det kan roligt tages?
Hans Erik: Ja, det er lidt argumentet for, at vi roligt kan tage det. Men det undrer mig, hvorfor vi taler om, at inhalationsspray kun virker lokalt. Når man sætter en cigaret i gang i munden og inhalerer ned i lungerne, så virker det lige pludselig ikke lokalt længere. Så virker det lige pludselig på hele vores organisme. Det kan vi ikke være bekendt. Vi bliver nødt til at fortælle, hvordan tingene er. Vi bliver også nødt til at fortælle, for eksempel, at hvis man skal til en knoglescanning, for eksempel på et senere tidspunkt i sit liv, så er det faktisk gængs i dag, at der skal oplyses, inden man bliver knoglescannet, om man har været på nogle af de her mediciner.
Leon: Det er da mærkeligt, for der er jo ikke knogler i lungerne.
Hans Erik: Nej, men det er jo så netop på grund af, at det kan have den her systemiske virkning. Prednisolon har vi kendt i mange, mange år, at det også har en virkning på vores organisme. Nogle kommer jo også på prednisolontabletter, hvis allergien har været alt for alvorlig. Eller en astma, for eksempel, er for alvorlig. Så er en af bivirkningerne, at det kan gå ud over vores knoglevæv. Så vi bliver nødt til at fortælle, at det her kan være et problem på sigt. Men du skal vide som patient, at det er dig, der har ansvaret for at finde ud af de her ting. Du kan ikke altid regne med, at du får det fortalt. Så du bliver nødt til selv at undersøge tingene. Og på det her område, når vi taler om det i forhold til forebyggelse, så er det simpelthen, fordi det er noget af det, vi ser mange gange i klinikken, at det kommer bag på folk, hvordan tingene virker. Og mange gange så gør jeg opmærksom på, at jeg har virkelig ikke noget imod medicin. Fordi der, hvor der er behov for medicin, der skal vi altså bruge det. Og jeg synes også ved banale ting, som jeg lægger ud med her i forhold til allergi, at kan man behandle en allergi med antihistaminer og har god effekt med det, så kan det da være en super måde at gøre det på. Men hvis tingene begynder at gribe om sig, så er jeg lidt ked af at se, at det kommer bag på folk. Hvad har konsekvensen egentlig været ved, at jeg er gået med på vognen og kom længere ud med mit helbred, og kom længere ud med min sygdom eller min allergi? Og så egentlig blive fanget ind i det, når tingene kan løses på et mere årsags-grundlag.
Leon: Ja, for det jeg også høre dig sige, det er så, at hvis der skulle støde noget til senere så står kroppen svagere, fordi man så har fyldt sig med de her mediciner.
Hans Erik: Ja, lige præcis. Altså, det har en konsekvens. Alting har en konsekvens. De valg, vi tager, det har en konsekvens. Hvis vi har en brandalarm, og der ikke er batterier i brandalarmen, så kan det have en konsekvens, hvis der går ild i hytten, og man ikke bliver vækket af brandalarmen. Har man ingen brandalarm, så er det jo samme effekt, som man ikke har batterier i, men har man brandalarm, så kan det altså også have den positive konsekvens, at vi er beredt. Og det er virkelig noget med at komme ind i tankegangen om, hvordan er jeg beredt til det, jeg måtte møde? Så når vi taler lidt om det her med allergi, hvis vi som mennesker vil være styret af en mere fornufts-tilgang, så tænker vi jo forebyggelse. Vi tager vinterdækkene på, når vi går ind i vintersæsonen.
Leon: Men det skal det så også til nu, fordi nu er det så blevet lovbestemt.
Hans Erik: Men nu er det blevet lovbestemt, så det vil sige, at vi kan få bøder, hvis ikke vi kører med de vinterdæk. Og snakken vi havde i sidste afsnit i forhold til det her med forebyggelse, det er, ja, det er svært for os en gang imellem at trække den derhen, hvor vi fornuftsmæssigt godt ved, hvor vi skal stå. Så er vi sgu derude, hvor vi skal til at have bøder, for hvis ikke vi tager vinterdækkene på, det går jo også ud over andre. Og med hensyn til vores helbred, når det skranter med vores helbred, og man ikke kan tage på ferie, tage i sommerhus, fordi man har en græsallergi, og den her medicin, som man har brugt, den fungerer ikke så godt, jamen så har jeg sgu ikke lyst til at komme med i sommerhus, og så er man lidt lyseslukket i forhold til sin øvrige familien. Altså, det har nogle konsekvenser, hvad det er for nogle valg, vi tager. Og dybest set er det jo bare noget, vi skal gøre op med os selv, ikke? Jamen, det må godt have lidt konsekvenser for de andre. Eller, det jeg ikke forebygger, men egentlig går med på medicinbølgen, hvor jeg kommer ud i de sværere mediciner, jamen, det er sgu fint nok for mig. Altså, vi skal jo dø på et tidspunkt, eller, jamen, vi bliver jo også ældre, altså, man kan jo heller ikke holde sig ung hele tiden, men så er det de overvejelser, man skal have gjort og jeg er sgu helt med på, at jeg tager de ting med, der måtte komme, som følge af de valg, vi tager.
Leon: Altså, jeg kan jo næsten mærke sådan en gejst, du får tændt i mig. Jeg har ikke allergi, men jeg får allerede nu lyst til at tage hånd om det her, og sørge for, at hvis jeg engang skulle få allergi, så bliver der styr på det. Men jeg står også bare og tænker lidt på dem, at det kan godt være, at der er nogen, der sidder og lytter med, som jo egentlig gerne vil i gang med det her, og som også er blevet opildnet af det, du lige har fortalt, men så også bliver holdt lidt tilbage, fordi det ikke er en mulighed at tage hånd om det her. Hvad stiller de op?
Hans Erik: Ja, men en af de ting, der kan være i forhold til en mulighed, det er jo, om man har overskuddet eller energien til det. Og jeg tror virkelig meget af det her med forebyggelse, vi kan godt sidde og snakke fornuftigt om med hinanden, at det er fornuftigt at forebygge, men det er bare en svær størrelse for os. Og har vi ikke overskuddet, jamen så er det jo her, vi virkelig bliver afhængige af vores nærmeste, fordi hvem er det egentlig, der sørger for, hvis jeg ikke har overskuddet, at jeg får hjælp? Altså jeg synes, det er mange gange, jeg oplever, at mennesker, som kan stå i en udfordring med sig selv, jamen så er man lidt fanget i det, og at ens energi mangler lidt, der har vi også brug for det her puf, vi kan give hinanden. Altså det er jo her, det er godt, der er nogen, der vil os. Der er nogen, der vil det os det godt. Og komme med det her kærlige klap. Jeg tror, at du skal til at gøre noget ved det. Du skal ikke bare finde dig i det her, for eksempel.
Leon: Ja, eller affinde sig.
Hans Erik: Ja, eller bare affinde dig med det, eller leve på anden plads, eller hvad man kan kalde det. Men jeg ser det ikke som, at man er dum, når man ikke gør det. Jeg tænker, det er meget menneskeligt, det her med at være lidt passiv. Jeg kan også se, at der er nogen, de har også det her i sig. Jamen, så vigtigt er det jo ikke for mig, og det fortjener jeg måske heller ikke.
Leon: Så slemt er det måske heller ikke, når du kommer til stykket. Og det er kun kortvarigt.
Hans Erik: Nej, lige præcis, lige præcis. Og slet ikke to måneder efter, at sæsonen er ovre. Det jeg ikke kan mærke her og nu, det er der jo ikke. Og så er det som om, at så kommer det heller ikke igen. Men jeg tror virkelig, det er der, vi har brug for mennesker, der holder af os, som også giver det her venskabelige klap.
Leon: Nu har vi talt lidt om allergi under den paraply, der så hedder forebyggelse. Hvis man nu sidder og tænker, jeg har da allergi. Jeg kan godt svagt huske, hvordan det var, da pollensæson var i gang. Og man gerne vil høre lidt mere om det her, så har vi faktisk tidligere lavet to afsnit om lige præcis det. Der skal man helt tilbage til afsnit 12 og afsnit 13. Men det kunne måske være en god idé at høre om det. Fordi der møder vi både Lone og Arne, som har været hårdt ramt. Men som netop har taget det der, er kommet efter det der med forebyggelsen. Få ryddet op og få taget hånd om det der. Der skal man tilbage til afsnit 12 og 13. Ellers har jeg ikke mere, medmindre du har noget at tilføje.
Hans Erik: Forebyggelse, det er jo bare at tage hånd om det, hvis man synes, det er vigtigt.
