Spontane aborter og fertilitetsproblemer rammer flere par, end vi går rundt og tror. I dette afsnit dykker vi ned i de gentagne graviditetstab og den såkaldte holdefunktion – og i spørgsmålet om, hvorfor nogle graviditeter ikke får lov at blive.
Resume
Vi møder Maja, som sammen med sin mand har været igennem 11 mislykkede graviditeter, herunder graviditet uden for livmoderen, spontane aborter og tabet af to drenge. En fem år lang rutsjebanetur mellem håb og bristede drømme, som har været både fysisk og mentalt drænende.
Vi møder også Rikke, der overraskes af fertilitetsudfordringer trods en sund livsstil, og som sammen med sin kæreste bliver udredt og henvist til fertilitetsbehandling.
Hans Erik Foldberg forklarer forskellen på ikke at kunne blive gravid og ikke at kunne holde på en graviditet. Han introducerer begrebet holdefunktion og uddyber, hvordan kroppens energisystem, fordøjelse og indre balance kan spille en rolle ved gentagne spontane aborter. Vi får også indblik i, hvordan puls- og tungediagnose bruges til at afdække ubalancer, som ikke nødvendigvis kan måles i traditionelle undersøgelser.
I dette afsnit taler vi om:
• Spontane aborter og den psykiske belastning ved gentagne graviditetstab
• Forskellen på infertilitet og udfordringer med at fastholde en graviditet
• Holdefunktion og kroppens evne til at nære og fastholde et foster
• Alder, sædkvalitet og andre faktorer i fertilitetsproblemer
• Hvordan puls- og tungediagnose anvendes i traditionel kinesisk medicin
• Hvorfor aborter ifølge erfaring ikke altid er tilfældige
Hvem er med?
Maja Dohn Snejbjerg og Rikke Holm i samtale med akupunktør Hans Erik Foldberg og vært Leon Rask Sørensen.
Lyt hvis du…
• har oplevet spontane aborter eller gentagne graviditetstab
• kæmper med fertilitetsproblemer og søger en bredere forståelse
• vil forstå begrebet holdefunktion og kroppens rolle i graviditet
• ønsker håb og perspektiv midt i en sårbar fertilitetsproces
Læs afsnittet:
Leon Rask Sørensen: Velkommen til Det Fantastiske Menneske. I dag skal det handle om den drøm, rigtig mange har i forhold til at få et barn og stifte familie. Hej, Hans-Erik.
Hans Erik Foldberg: Hej, Leon.
Leon: Jeg ved, at det her er et emne, som du har glædet dig til, at vi skal i gang med noget, der betyder rigtig meget for dig. Hvorfor er det, at du har det sådan?
Hans Erik: Ja, men det betyder rigtig meget for mig, fordi jeg har stået med rigtig mange mænd, kvinder eller par, som gerne vil have et barn. Når man ser, hvad smerter der engang imellem kan være i at få det her til at lykkes, så gør det bare noget helt specielt ved en, når det så endelig lykkes, at de får realiseret deres livsstrøm.
Leon: Ja, for vi kan lige så godt sige det med det samme. Det kommer til at handle, i første omgang i hvert fald, om dem, som har lidt svært ved at gå en graviditet igennem og komme hen til der, hvor der kommer et barn, og ikke så meget om der, hvor det går glat
Hans Erik: Ja, og vi kan jo sige det her med, at der er problemer i at få et barn. Altså, det er jo et gammelt problem. Det ligger jo langt tilbage. Før vi havde fertilitetsklinikkerne, der var der mange, der ikke var klar over, at det kunne være et problem, det her. Men der gik man jo så mere i det skjulte med det. Jeg har haft fornøjelsen af at være med på den her bane med at hjælpe mennesker til at få en fertilitet til at lykkes jo, inden fertilitetsklinikkerne var opfundet, de kom først en otte ni år efter, at jeg jo startede inden for akupunkturfaget. Og jeg vil sige, at dengang vi stod med det, med at hjælpe folk til at blive gravide, der var der en gang imellem lidt for meget på spil også. Fordi, når der er problemer med at blive gravid, så kan der jo f.eks. ske det, at nogle æggestokke har taget skade, og man kan blive gravid uden for livmoderen. Og der var der nogle tilfælde, hvor folk blev gravide, fordi vi øgede deres fertilitetschancer. Og blev det så ikke opdaget i tid, så kunne det jo risikere at blive til en operation og en fjernelse af en æggestok, fordi man nu pludselig kunne blive gravid. Og i dag har vi fertilitetsklinikkerne, som følger det tæt, og man er vant til, at man får undersøgt det her. Så det, at der går noget galt i forbindelse med, at det lykkelige sker, at man bliver gravid, det sker meget, meget sjældent i dag. Så vi er rigtig glade for, at fertilitetsklinikkerne også er her.
Leon: Og når du taler om det her emne, så har du overfor mig flere gange beskrevet det som lidt af et eventyr, altså hele den her proces på livet.
Hans Erik: Ja, det er jo et eventyr. Når to mennesker holder af hinanden og virkelig gerne vil have et langt liv sammen, ja, så er det jo meget naturligt, at man vil manifestere det her forhold med det dyrebareste, at man kan manifestere det med, jo netop at få et barn. Kærligheden til et nyt væsen, som binder os sammen og giver værdi og dybere mening ind i tilværelsen. Og det er jo som starten på et rigtig godt eventyr. Og ja, så ved jeg godt, der kan komme bump på vejen, men det er jo også netop sådan, at det er med et eventyr. Men vi skal altså lige huske i den her sammenhæng, at de fleste eventyrer, de ender jo godt.
Leon: Og inden du så alligevel får sagt for meget, så skal vi lige hen til en af vores gæster, som vi har med i det her afsnit, nemlig Maja. Og vi kommer ind lige i hendes eventyr, hvor hun sætter ord på de mange bump, som hun har skulle over.
Maja Dohn Snejbjerg: Det er at mig og min mand. Vi har – havde- én søn sammen, og vi ville gerne have et barn mere. Og det blev ved med at mislykkes. Vi har haft 11 mislykket graviditeter. Haft to, hvor jeg har født små drenge, der ikke overlevede. Og haft en graviditet ude fra livmderen, og så haft otte spontane aborter udover. Og der er fem år imellem vores drenge, så det er i fem år, hvor min krop ikke lader anden end at være gravid, ikke gravid, gravid, ikke gravid i den kamp. Det har været mentalt og fysisk drænende. Vi fik også efterreaktioner, da vi så nåede i mål og fik min anden søn i live. Men det har været en hård kamp. Det har været den vildeste rutsjebane, psyken er drænet.
Leon: Hans Erik, når vi hører om det Maja har været igennem, kan du så forstå, hvis hun i den fase af det eventyr, hun er på her, har svært ved at fastholde optimismen i forhold til, at hendes eventyr skal nok ende godt?
Hans Erik: Ja, det kan jeg godt forstå. For det kan man ikke, når man står i noget så fuldstændig vanvittigt som det, hun går igennem. Det er jo umenneskeligt at skal gå igennem. Nu er der et håb, den bristede. Nu er der et håb igen, nu bristede den. Nu er det, at man begynder at gå i retningen af at lave sin egen selvopfølgende profeti. Jeg tror ikke på noget som helst. Jeg tør ikke at have tillid. Jeg tør ikke at være positiv overfor, at der er noget, der vil os godt her. Gud er blevet afskaffet her, fordi han i hvert fald ikke er eksisterende. For så kan man ikke blive udsat for det her. Så det er jo i den grad at blive udsat for total svigt fra modernaturs side.
Leon: I hvert fald en følelse af, at globalt svigt og alt er imod en. Hvordan påvirker det mennesker?
Hans Erik: Jamen, det gør jo det her med, at man bliver mere og mere afmægtig, og man bliver ked af det. Trist. Det virker stressende, at man er i en situation, hvor noget bare ikke kan lykkes. Altså, hvis der er nogen, der skulle have glemt, hvordan det er at lege med mikado. Altså, man vil så gerne, at det kan lykkes, at man kan få alle pindene ud. Og der ikke er en, der rører sig, og man kæmper for, at det kan lykkes og lykkes og lykkes. Men man kommer aldrig hen til at få alle Mikado-pindene trukket ud. Det er banalt, det her. Men man alligevel viser det lidt med den der modstand. De fleste har kendt den her modstand. Hvordan det er at gå det her igennem. Det her, det er så real life. Det er på det, der er mest betydende for dig overhovedet. Det er ikke noget, man slipper dagen efter et spil. Eller to dage efter et spil. Det begynder at hobe sig op i en. Og så skal man lige tænke ind i, kan vi det, hvad gør det for et par at gå det her igennem? Kæmpe belastning.
Leon: Vi holder lige en pause med Maja, for vi skal også lige have præsenteret endnu en kvinde. Nemlig Rikke.
Rikke Holm: Jeg havde været til noget tjek, man får tilbudt, når man er en kvinde i en vis alder. Og jeg nærmede mig 30, og havde fået en ny kæreste. Og så tænkte jeg, at det var måske fint nok lige at få det tjekket. Og fik så at vide, at jeg nok ikke skulle vente for længe. Og så fik vi at vide, at vi skulle maks. prøve et halvt år frem. Og da der så ikke skete noget der, så skulle vi henvende os til lægen. Og så kom vi faktisk i gang med det samme. Og så blev min kæreste også udredt på det tidspunkt. Og han har så meget nedsat sædkvalitet, og så blev vi sat i gang med det samme.
Leon: Så når vi hører Rikkes historie her, Hans Erik, så er der ved første øjekast masser af sammenlignelige ting. Og alligevel er der nogle væsentlige forskelle, når vi taler om Maja og Rikke.
Hans Erik: Altså, de ønsker sig begge to et barn. Maja har evnen til at blive gravid. Men kan ikke holde på det. Rikke, ja der vil graviditeten slet gå i gang. Og det er jo klassisk det, der gør, at man søger en fertilitetsknik netop for at få hjælp.
Leon: Og at Rikke skulle have brug for at få den hjælp, det kom faktisk en lille smule bag på hende. Rikke: Jeg tror, jeg havde altid haft en forestilling om, at sådan noget var let eller nemt. Fordi det havde man jo også fået at vide, det var. Og man havde beskyttet sig imod det, siden man var 14-15 år gammel. Så jeg tror egentlig, at forestillingen var, at det selvfølgelig også er noget, der er nemt for mig. Fordi jeg har jo levet sundt. I hvert fald ud fra, hvordan min sundhed var beskrevet inden for mig. Med masser af træning og sund kost og ikke ret meget alkohol og ikke rygning.
Leon: Hans Erik, jeg hører Rikke fortælle det her, så lyder det jo for mig, som om hun har alle forudsætninger for at blive gravid. Og alligevel så oplever hun udfordringen. Hvad er det, der sker?
Hans Erik: Det, der sker, det er jo, at vi har en forestilling om, hvordan ting hænger sammen. Og hvordan ting vil være. Og der er det jo så, at vi en gang imellem støder ind i en mur. Hvor det viser sig, at vi har ikke fanget virkeligheden i det her. Eller realiteten i den her virkelighed. I forhold til, at man i skoletiden har været igennem seksualundervisning. Hvor man er blevet tudet ørerne fuldtefor, hvordan man i den grad skulle passe på ikke at blive gravid. Det er jo det, der er vigtigt. Og det er vigtigt, fordi at blive gravid som ung, inden man er klar til at stifte familie og skal igennem abort. Det er ikke ønskværdigt for nogen. Det har jeg også set traumer på igennem klinikken. Men når vi så står der og gerne vil være gravid, og det ikke vil lykkes. Ja, så er der altså bare en virkelighed, der hedder, at det lykkes ikke bare lige som sådan. Vi ved, at med godt og vel 1.300 par, der ikke oplever at kunne blive gravid inden for en års tid. Hvor de har forsøgt. Det er en nyere dansk undersøgelse. Der ved vi, at efter fem år med fertilitetsbehandling, og hvordan folk nu forsøger at få det til at lykkes, hvor man er erklæret infertil. Ja, så ender 900 af de her godt 1.300 op med at stå med et barn. Men det betyder så også, at der er 400, der ender op med ikke at stå med mindst et barn. Så vi kan jo se, at udfordringen er her. Også selvom der kan være hjælp, der kan være nedsat sædkvalitet. Der kan være ting, man ikke har kendskab til i forhold til, hvad er sund kost. Altså, vi må ind og korrigere i forhold til sund kost en gang imellem, hvor vi taler om det, der hedder en positiv energibalance. Altså, hvis ikke der er det i kroppen, så gør det ved dyr, at chancerne for at blive gravid, den er bare mindre. Så kan der være holdfunktion, som vi ser i forhold til maja. Jeg kalder det holdefunktion, hvis jeg skal lige oversætte det til en nem betegnelse. Altså, det at man kan holde på det, at der kan være noget kludder i det. Der kan være genmateriale, der udvikler sig i det her foster, som ikke er velfungerende, veludviklende. Og det afhænger jo lidt af, hvor robuste er genmateriale ved faren og moren. Hvordan kan jeg nu sige det? Jo, for vi ved, at mennesker, som kommer længere op i alderen, hvor de forsøger graviditet, de har større risiko for at abortere. Så det bliver ringere med alderen. Vi ved, at i dag, i forhold til for 30 år siden, der er første barn, kvindens alder, når man føder førstebarn, den er øget med godt fire år. Og det har indflydelse på æggene, æggenes kvalitet. Så der er mange faktorer, der spiller ind her. Og heldigvis er alle mennesker ikke blevet fyldt op med det her, for så kan jeg godt tænke om de der 85%, som lykkes rimelig fornuftigt med at blive gravid, uden at det bliver til et problem, gad vide om det ikke også ville været et større problem for dem også at blive gravid, hvis de skulle være bevidste om, at hold da kæft, det her kan være problematisk.
Leon: Og nu har du sagt en hel masse ting på rigtig kort tid, og der er en masse ting, jeg gerne lige vil hive ud. For du nævner bl.a. infertilitet for første gang i den her snak. Hvis vi lige skal have definitionen på infertilitet på plads, både når man kigger på WHO og også den danske sundhedsstyrelse, så er det altså, når man over en periode på 12 måneder aktivt altså forsøger at blive gravid, det vil sige ved regelmæssig og ubeskyttet sex. Så har du også nævnt noget om holdefunktionen, det skal vi tale om lige om lidt. Først skal vi lige vende tilbage til Maja, for noget af det, både Rikke og Maja egentlig så har til fælles, selvom vi startede med at sige, at der var nogle forskelle, det er, at de bliver faktisk begge to gravide, men de gennemlever også begge to spontane aborter.
Maja: Vi havde jo en søn sammen, vi var blevet gift, og så havde vi fået vores søn, og så ville vi gerne have et barn tæt på, så vi kunne have to børn og give ham en søskende og sådan noget, og vi ville gerne have to børn tæt på hinanden. Og vi begyndte sådan forholdsvis tidligt, cirka da min søn han var halvandet år, der tænkte vi, at så måtte det gerne begynde at ske. Og jeg blev hurtigt let gravid. Men der var bare en båndoptager, der blev ved med at køre repeat med, at først var det en graviditet ude for livmoderen, hvor jeg blev indlagt, hvor hele min bughule var fuld af blod, og de var nødt til at fjerne det operativt. Så gik der nogle måneder, så var jeg gravid igen. Så var det en spontan abort på arbejde, og det var sådan hele tiden. Og så var der i 2019, hvor jeg var gravid med min søn Gabriel, som vi mistede, hvor efter uge 12-scanning og nakkefoldscanning og sådan noget, så søger vi sygehus, hvor jeg er omkring uge 16, hvor jeg har det underligt i kroppen. Og de siger, at der er ikke noget i vejen. Altså, de siger, at det hele er, som det skal være.
Leon: Og så skal vi lige tilbage til det der begreb, du introducerede os for lige før, nemlig holdefunktion. Og nu må du gå lidt mere i dybden med, hvad det er. For det er, som jeg hører, det præcis det, som Maja har udfordringer med.
Hans Erik: Det er det, Maja hun har udfordringer med. Og jeg skal sige, det at abortere i det hele taget. Altså, jeg bliver nødt til at understrege igen, der kan været mange forskellige årsager til, at man aborterer. Så Maja får at vide igen og igen, det er, der er ikke noget galt. Du fejler ingenting. Vi kan ikke konstatere noget som helst. Og her er det ikke ualmindeligt, at det med holdefunktionen, at det er noget af det, der er i spil. Holdefunktionen, det er en funktion, kroppen har med at vil holde fosteret på plads. Det har forbindelse til, hvordan fosteret er implementeret i livmoderslimhinden. Hvordan er næringen til fosteret? Det system i vores organisme, som styrer det her, det er et system, som har ansvaret for, at vi kan skabe energi ud af den mad, vi indtager. Det system styrer faktisk hele vores fordøjelse. Mennesker, som har de her udfordringer, kan typisk have større tendens til lidt løs mave. Det her system, det er grundlaget for, at vi har ro på øverste etage. At tankerne ikke løber for meget afsted med os, at vi har for meget tankemylder. Her kan man så også have flere årsager til tankemylder. Men en af dem, der er en stor årsag til tankemylder, det er det her energisystem bagved, som laver energien. Hvis det system er for svagt, så ser vi klassisk aborteringer, som kommer ud af det blå rigtig mange gange, uden vi kan finde en årsag.
Leon: Så det er ikke, fordi kroppen siger, at jeg har gang i alle mulige andre ting, så det, der foregår i livmoderen, det kan jeg ikke tage mig af?
Hans Erik: Nej, du kan sige, at det er for risikabelt. Kroppen har oplevet af, at jeg ikke kan gøre det her færdigt. Vi lader det gå. Der er for meget på spil.
Leon: Så når man skal finde ud af, om der er et problem med holdefunktionen, hvordan gør du det?
Hans Erik: Det er jo egentlig den metode, som vi bruger i alle tilfælde. Når vi starter op med at finde ud af, hvad er problemet, i hvilket som helst problem, mennesker henvender sig med, så har vi et interview forud, hvor vi er nysgerrige på at finde ud af, hvordan fungerer den her organisme? Hvor fungerer den fuldstændig normalt? Og hvor har vi udfordringer i vores system? Har vi let til at blive svimle, når vi rejser os op? Det er for eksempel noget, der kan følges med det her system, der har med holdefunktionen at gøre. Hvordan er vores appetit? Hvordan er menstruationen? Har vi kraftige blødninger, når vi har menstruation? Jamen, hvorfor er det interessant, når man skal være gravid? Jo, det er, fordi kroppen er en sammensat organisme, hvor de her funktioner har indflydelse på mange ting i vores organisme. Så hvordan vores menstruation fungerer, der er der masser af oplysninger til os om, hvordan kroppen fungerer. Når vi har samlet alle de her oplysninger sammen, så danner vi os et billede af, hvad der kan være galt hos den her person. Men vi kan jo danne os alle mulige forestillinger, ligesom mennesker, der gerne vil have et barn, de kan danne sig alle mulige forestillinger om, hvor let det må være. Så lakmus-testen for os, det er, når vi sætter fingrene på pulsen, så begynder vi at iagttage hvordanforløber pulsen.
Leon: Men jo også, fordi det interview, I har, er baseret på patientens egen opfattelse. Så har du kraftige menstruationer? Ja. Nogen vil måske sige, at det ikke er så kraftigt. Så hvad er det I gør?
Hans Erik: Vi sætter fingrene på pulsen. Og en puls, set ud fra kinesisk medicin, den kan forløbe på op til 28 forskellige måder. En puls kan være hurtig, den kan være langsom, den kan ligge dybt, den kan lægge overfladisk, den kan være kraftig, slag en tyk, tynd, glidende, strenge hul, spring over, forløbe på op til de her 28 forskellige måder. Alt efter, hvordan pulskvaliteten er, så er det et billede på, hvad der foregår inde i vores organismer. Og det kan du sige, at det lyder sgu da meget mystisk, det her. Men jeg vil bare sige, at det er et meget præcist system. Og det er så præcist et system, så vores teknologi, vores Apple Watches for eksempel, kom jo fra nogle år siden med, at kunne tage en EKG fra uret. Altså, det er jo ud fra pulsen her, det er den, der leverer informationerne til det. Den kan levere det. Der ligger en kæmpe erfaring i kinesisk medicin omkring pulsen, og der går lige nogle år, før man får lært, hvordan man aflæser det. Men det er vores vigtigste, vigtigste redskab. Vi kobler den sammen med tungen. Og det er igennem tungediagnosen og pulsdiagnosen, vi verificerer, hvad er det så egentlig, der er grunden i den her person. Passer det med den forestilling, vi har her, om patienten, altså årsagssammenhæng til, at mig og hun har problemer med aborteringer, eller Rikke kan abortere, når hun endelig er blevet gravid, passer det med det, vi kan forestille os?
Leon: Og det kan lyde en lille smule mystisk imponerende, fascinerende, og det er faktisk også, fornemmer jeg, den følelse, som Maja står tilbage med, efter en oplevelse. Prøv lige at høre, hvad hun siger her.
Maja: Vi havde jo sex løbende, mig og min mand, og en af gangene, hvor jeg er heroppe, Hans Erik gør sådan noget med, at han mærker på vores puls, og så mærker han på min puls, og så siger han, nu siger jeg noget til dig. Du er gravid nu. Og jeg havde ikke taget en test, og jeg har ikke mærket noget, og jeg plejer, altså, når man har været gravid så mange gange som mig, så ved man ret tidligt selv, man kan mærke nogle ting ret hurtigt. Men jeg vidste det ikke selv der. Men han sagde, du er gravid nu, men den her graviditet, den bliver ikke siddende. Så det er jo en dejlig ting at få af vide og en grim ting at vide. Men han kunne fortælle mig, at den ville lige nå at sætte sig, og så ville den forsvinde igen. Og det var også det, der skete. Jeg nåede at se de to streger. Jeg nåede at se, at jeg blev gravid. Og så bliver det den her kraftige og rå menstruation, om man så må sige, at kroppen udskiller det igen. Og det blev, som han sagde. Og så gik der nogle måneder, hvor vi arbejdede stadigvæk på at få ladet batteriet op. Og igen fortæller han mig, inden jeg selv har nået at tage en test, nu er du gravid. Og det er den her, der går hele vejen. Og det var også den, der gik hele vejen.
Leon: Når jeg hører Maja fortælle den her historie, om alle de her mislykkede graviditeter, til så at høre hende sige, at nu er det den her, der går hele vejen. Det er så hårene rejser sig. Imponerende, siger jeg bare, i forhold til, hvor præcis den menneskelige organisme er. Og mens det lige bundfælder sig hos mig, og måske også dig derude, så skal vi til at runde af for det her afsnit. Men vi fortsætter i den her serie. Næste afsnit handler om fertilitet, hvor vi skal lidt mere i dybden med det. Og så kunne jeg også godt tænke mig at blive en lille smule klogere på, om aborter nu også rammer så tilfældigt, som jeg går og biler mig ind, de gør.
Hans Erik: Min erfaring er, at de spontane aborter, de er ikke så tilfældige. Vi skal gennemskue, hvad det er, der ligger bagved, at de kan opstå. Og når vi i næste afsnit går i dybden af, hvad skal der til, for at vi kan få en sikker graviditet, så begynder den her, hvordan skal man sige, verden at åbne sig for, for at, ja, at den fertilitetsproces kan blive en oplevelse, der måske ender, og bliver lidt mere som et eventyr.
Leon: Og det er også i næste afsnit, at vi vender tilbage til Rikke.
