Hvad vil det egentlig sige at have en sikker graviditet? I dette afsnit binder vi sløjfe på miniserien om fertilitet og dykker ned i, hvordan overskud, energi og balance er afgørende fra befrugtning til tiden efter fødslen. Vi kommer ind på om graviditetens faser og om, hvorfor kroppens indre ressourcer spiller en langt større rolle, end mange tror.
Hans Erik Foldberg forklarer, hvordan positiv energibalance, søvn og indre robusthed er fundamentet for, at et embryon kan sætte sig fast og udvikle sig sikkert. Vi kommer omkring de første sårbare uger, hvor hormonregulering, celledeling og dannelsen af nervesystem og organer kræver enorme ressourcer.
Vi taler om risikoen for tidlige aborter, påvirkning fra medicin som paracetamol, koffein og rygning – og om hvorfor kroppen nogle gange “sorterer fra”, hvis forudsætningerne ikke er til stede. Undervejs ser vi også på graviditetskvalme, bækkenløsning, vægtøgning, graviditetsmodning og betydningen af at have overskud helt frem mod fødslen – og tiden efter, hvor risikoen for baby blues kan hænge sammen med manglende ressourcer.
𝐈 𝐝𝐞𝐭𝐭𝐞 𝐚𝐟𝐬𝐧𝐢𝐭 𝐭𝐚𝐥𝐞𝐫 𝐯𝐢 𝐨𝐦:
• Hvad en “sikker graviditet” indebærer – før, under og efter de første 12 uger
• Positiv energibalance, søvn og indre overskud som fundament
• De kritiske uger 6–9, hvor udviklingen kræver flest ressourcer
• Medicin, koffein og rygning som påvirkning i tidlig graviditet
• Graviditetskvalme og bækkenløsning som tegn på manglende overskud
• Forberedelse til fødsel og forebyggelse af baby blues
𝐇𝐯𝐞𝐦 𝐞𝐫 𝐦𝐞𝐝?
Akupunktør Hans Erik Foldberg i samtale med Leon Rask Sørensen.
𝐋𝐲𝐭 𝐡𝐯𝐢𝐬 𝐝𝐮…
• … ønsker at forstå graviditetens faser og kroppens behov i dybden
• … har oplevet abort eller usikkerhed i tidlig graviditet
• … vil styrke dine chancer for en stabil og tryg graviditet
• … er nysgerrig på sammenhængen mellem energi, hormoner og fertilitet
Læs afsnittet:
Leon Rask Sørensen: Velkommen til Det Fantastiske Menneske, og sidste afsnit i vores lille miniserie om fertilitet, Hej Hans Erik.
Hans Erik Foldberg: Hej Leon.
Leon: Vi kunne sagtens have lavet både tre, fem og otte afsnit mere om det her emne, men nu tænker jeg alligevel, at vi forsøger at binde en sløjfe om det for denne her omgang. Så må vi se, om vi vender tilbage til emnet senere hen. Denne her sløjfe binder vi på en overskrift, der hedder den sikre graviditet. Hvad ligger der egentlig i det?
Hans Erik Foldberg: Jamen den sikre graviditet? Vi kunne jo oversætte det til den sikre svømmetur. Hvad er den sikre svømmetur? Den sikre svømmetur er den, vi tager, når vi ikke har lært at svømme. Vi springer ud, vi ved ingenting om, hvordan vi skal gebærde os i vand. Eller er det, at vi lige sætter os lidt ind i, hvad er det egentlig, der skal til for, at en graviditet bliver sikker? Noget af det, der skal til for, at en graviditet bliver sikker, det er faktisk, at man har overskud til at være gravid. Overskud til at blive gravid. Fordi det er jo den gnist, som kommer frem i et menneske, som virkelig har poweren, det er jo den gnist, der skal skabes et nyt individ ud af. Så der skal være gnist, der skal være overskud. Og nu har vi jo lidt været igennem det her med infertilitet osv. Noget af det, der virkelig kan ske, når man ikke er lykkedes med at blive gravid, det er jo ligesom, at gnisten bliver lidt slukket. Bare det i sig selv er jo med til at slukke lidt for mulighederne. Så vi skal have den her gnist, og vi skal have et overskud, og så kommer vi til at snakke lidt om, hvad vil det så sige.
Leon: Og den her gnist og robusthed, du er inde på, det er noget, man så, som jeg forstår det, skal gerne have bygget op, inden man så tager badetøj på og springer i baljen.
Hans Erik: Det, der var med badetøj, det er jo, at et eller andet sted så kende lidt til det her vand, hvordan det opfører sig. Og måske er det også godt at lære at svømme, inden du bare hopper ud i vandet, fordi ellers er det altså lidt anstrengende; hvordan fanden får vi den her at reddet dit land? Og det samme er det i en graviditet. Jamen, have lidt bevidsthed om, hvad det vil sige at have et overskud. At have et overskud, det er, at man sover godt om natten, man kan mærke, at man står op og er veludhvilet. Man har et overskud til hinanden. Manden skal også have et overskud. En mand, som ikke har overskud, vil det påvirke sædcellerne? Måske. Afgørende? Ikke nødvendigvis. Men det kan være afgørende. Hvis man er udtæret og ikke har ressourcerne, så ved vi bare, at det dræner på det overskud, der skulle være i den her organisme. Og et dræn på en organisme, det går ned og forplanter sig. Både til sædceller hos manden og æggene hos kvinden. Vi kan jo bare tænke i, at vi ved, at chancen for at blive gravid, ligesom vi bliver ældre, reduceres. Det er jo et udtryk for, at en krop er på vej til at have færre ressourcer end en ung krop, der har et overskud.
Leon: Og selvom man så har masser af overskud, robusthed og gnist, både hos sig selv og hos den, man skal have et barn sammen med. Eller gerne vil have et barn sammen med. Ja, det vender vi lidt mere tilbage til. Men når nu vi også taler om den sikre graviditet, så er vi også nødt til lige at prøve at dele det lidt ind i faser. Fordi når vi gør det, så bliver vi også lidt klogere på, forhåbentlig på, hvad det er, vi skal være opmærksomme på i de forskellige faser af en graviditet. Når vi skal tale om de her forskellige faser, Hans Erik, så tænker jeg, at det er en god idé at starte med det første. Første fase for ligesom at få det sådan helt grundlæggende på plads. Hvis nu vi starter med de første uger, hvad er det, der sker der?
Hans Erik: Når man er blevet gravid, så er det jo spændende at se, om man opdager, at man er blevet gravid. Fordi det er jo sådan, at i 30-50 procent tilfælde, ja der anser vi det for, at en graviditet, den bliver slet ikke opdaget, den ender bare som en almindelig menstruation. Så vi skal jo lige hen over menstruationstidspunktet, at befrugtningen er sket ordentligt, og at celledelingen er gået godt i gang, og det begynder at sætte sig fast i livmoderen for ellers bliver der ingen graviditet ud af noget som helst.
Leon: For det er ofte den udeblivende menstruation, der ligesom er det første wake-up-call, der gør, at jeg siger, at der er et eller andet galt her, men det behøver ikke at være galt.
Hans Erik: Ja, det har jo været galt måske i mange år, hvis det var sådan, at den var blevet udelukket, men nu er det så ønsket. Altså mennesker er mærkelige dyr, de vil styre og regere. Men det er jo en sjov sætning engang imellem, når vi står og behandler mennesker, som gerne vil blive gravide. Så noget af det, vi kan opleve i den anden ende af det her forløb, det er, at nu er det simpelthen haft sådan en arbejde med at kunne blive gravid. Altså så står man og brokker sig over når det er sådan at man skal føde, at nu vil barnet sgu ikke ud næste efter, altså det skal vi så også engang imellem hjælpe med.Nu skal det være slut.
Leon: Tilbage til den menstruation, som udebliver.
Hans Erik: Yes, graviditet. Så er vi i gang. Og hvis bare menstruationen ikke er kommet, og vi gerne vil være gravide, ja så sker der rigtig meget udviklingsmæssigt her med embryonet. Det er det, vi kalder det, når et æg er blevet befrugtet, så udvikler det sig til et embryon, som er det, der skal sætte sig fast nede i livmoderen. Og i startfasen af det her, så er der mange ting, der skal være på plads. Der er hormoner, der skal være reguleret i rette niveau. For eksempel er det HCG, det er det, vi går efter, når vi tager graviditetstesten. HCG’enskal stige ret stejlt.
Leon: Og det er også den, der giver udslag på graviditetstesten?
Hans Erik: Ja, og en gang imellem er der nogen, der oplever, at det ikkeer særligt tydeligt her. Og det er egentlig fordi, at HCG-hormonet er for svagt. Hvis det er for svagt, så ved vi allerede her, uh, det er lidt tyndt. Men jeg bliver nødt til at sige, at gennem alle de år, jeg har været med, så har jeg bare set, at det kan altså ende med at blive et ganske udmærket barn i sidste ende, selvom det her starter svagt. Men når det starter svagt, så ved vi også bare, at reguleringen i forhold til livmoderen og reproduktionen, den er svagere. Og så skal vi måske være endnu mere OBSpå at sikre, at der er et overskud, eller få skabt et overskud. Vi talte lidt tidligere om positiv energimæssig balance, altså at der er mere energi til stede hos mor her, end det, der bliver forbrugt. Og så kan vi sige, at i starten af en graviditet, der bliver vel ikke brugt ret meget energi. Jo, det er faktisk interessant. Der er nogen, som bliver gravid, som faktisk kan mærke en meget tydeligt træthed, der går i gang efter 2-3 dage efter ægløsning, eller 14 dage efter ægløsning, at når graviditeten er i gang, så tager det virkelig energi. Og det kan virkelig tage energi at være gravid. Så noget af det, du kan gøre, når du bliver gravid, det er at sørge for at få din søvn. Jeg plejer at sige til kvinder, der er gravide, at så er det tilladt at sove, næsten alt det, man kan komme af sted med. Og manden skal nok tage sig af de huslige pligter, for det skal jo også klares. Men der skal hviles. Hvis du går på arbejde, så kom hjem, få noget at spise og så hvil dig, eller gå i seng.
Leon: Men det clasher lidt med den der med, hvor der er nogen, der siger, at jeg er gravid, jeg er jo ikke syg.
Hans Erik: Det er korrekt. Men hvis det kniber med den positive energimæssige balance, altså man har overskuddet i sine organismer, så er det altså det, der kommer først. Og så er vi ikke syge, nej, men vi vil gerne have et barn. Og hvis ikke der er for meget overskud i forvejen, hvordan får vi så skabt det overskud? Ved at få noget søvn. Ved at hvile os. Vi skal også sørge for at bevæge os lidt, altså det er ikke fordi, vi skal kunne fuldstændig helt på Ground Zero. Vi skal også have bevægelser på, altså de der 6-7.000 skridt om dagen, det er ganske fornuftigt. At gå under det, det er at lave problemet på anden vis. Så ja, der skal bevægelser til, men der skal også hvile til. Og specielt når det kommer lidt længere hen i graviditeten, endnu mere hvile til. Okay? Så søvn er en vigtig faktor. Søvnen hjælper til at tanke dig op til at kan være med. Og det er jo sådan, at når vi er gravid, den her træthed, der kan gå i gang i starten, den skyldes, at udviklingen af embryonet, udviklingen af det her lille væsen, det tager ekstremt meget energi. Det tidspunkt, det tager allermest energi på, det er sådan fra 7. til 10. uge, der tager det allermest energi. Det kommer vi lige lidt til, hvorfor det er sådan. Men i starten må man også godt være opmærksom på det, specielt hvis man mærker trætheden. Så hjælper man simpelthen på vej til, at kroppen bedre kan regulere sig og kan køre det mere sikkert igen.
Leon: Og det giver jo mening i de tilfælde, hvor man ved, at man muligvis er gravid, man har taget en test, men der er jo også de der tilfælde, hvor man ikke bliver opmærksom på det slet ikke i starten.
Hans Erik: Men har man haft problemer med at blive gravid, så ved man det jo ret hurtigt, fordi det eneste, man holder øje med, det er om man er blevet gravid.
Leon: Så hvis jeg har forstået det her rigtigt, så i forhold til at sikre et stærkt fundament for en sikre graviditet, så er det en positiv energibalance, det er at få mad og drikke og hvile i det omfang, at der er behov for det. Hvis de ting ligesom er på plads, så kan man begynde at bygge huset ovenpå?
Hans Erik: Ja, lige præcis, og så står vi et godt sted. Og det jeg allerbedst kan lide, det er jo egentlig, at man bliver tjekket af, inden man skal være gravid. Er der overskud i den her organisme? Vi har vores metoder, blandt andet med pulsen, til at kigge ind i, hvordan er det at kroppen fungerer. Er der overskud i organismen, så er der også overvejende sandsynlighed for, at graviditeten faktisk går godt. Det her med en graviditet, om den går godt eller ikke går godt, det, jeg kan se, er, at mange tror, at det er ret tilfældigt. Jeg vil sige, at det er faktisk ret præcist. Altså, er der overskud i en organisme, så kører graviditeten også godt. Men man ikke kan måle det på den måde, at man siger, at jeg har overskud til at gøre min motion, og jeg har får trænet i fitnesscenteret, og jeg har overskud til mit arbejde osv., fordi hvis man…
Leon: … Og der er også gjort regn derhjemme, madpakkerne er smurte og vasketøjet er ordnet…
Hans Erik: … og det kan godt være, at man har overskud til det fysiske, man udadtil skal have ordnet, men efterladet er det også et overskud indadtil. Det er det, vi taler om, og det er det, vi skal forstå. Det er det indre overskud, der skal være til stede. Og hvis det så er til stede, ja, så kan vi bare se, at så kører processerne ret sikkert. Hvis det ikke er til stede, så er det, at det begynder at blive mere usikkert. Og noget af det, der kan ske fra det tidspunkt, hvor man opdager, at man er gravid, og frem til 6. uge, ja, det er, at der er man følsom. Der er kroppen følsom overfor, at der kan opstå fejl i forbindelse med udviklingen af fosteret, hvordan generne bliver udtrykt i det her nye individ. Hvis der opstår for mange fejl i det her, ja, så er det jo, at det bliver noget halvfabrikata vi får dannet inde i livmoderen.
Leon: Hvad mener du med det der halvfabrikata?
Hans Erik: Hvis generne ikke udvikler barnet, som det skal, at der opstår fejl, så har kroppen en evne til at se, at det her går galt. Det smider vi ud. Og man smider kun halvfabrikata ud, altså noget, der er fejl og mangler i. Og vil man gerne være gravid og stå med et barn, så er man frygtelig ked af, at det her sker. Jeg vil bare sige, at det er den følelsesmæssige side, og den skal vi have med, men vi skal aldrig have den på bekostning af, at det barn, der skal leve et helt liv, at det står så godt som muligt. Vi ønsker jo det bedste for vores kommende barn, og det skal have et godt udgangspunkt.
Leon: Så allerede der, der kan kroppen lave en registrering?
Hans Erik: Den kan simpelthen registrere på en eller anden måde. Hvis der er noget, der går galt i de her processer for det meste, så smider den det ud. Der kan opstå fejl i det. Det kommer vi ikke så meget i detaljer med, det er et emne helt for sig selv. Men de her fejl og manglen, der kan komme, de hænger ofte sammen med en mangel på overskud. Og så ved jeg godt der er hormonforstyrrende stoffer, vi ved, at plastik kan virke giftigt i forhold til cellerne i et foster, vi ved, forskellige mediciner kan virke uheldigt i forhold til et foster. De ting spiller naturligvis også ind, men jeg bliver nødt til at sige, jo mere overskud en organisme har indvendigt, desto bedre er den også til at kunne håndtere de påvirkninger, som kan være skadelige for fosteret. Altså åbenbart at skabe en bedre barriere. Hvis ikke den er så god til det, så er det, at immunsystemet kan trigges eller at der sker udviklinger, som ikke skal ske. Og i tiden er det jo lige lidt oppe i forhold til panodil, at man har en mistanke om, at det påvirker celledelingen.
Leon: I hvert fald paracetamol, ikke?
Hans Erik: Det er panodil.
Leon: Men det er det, der er i en panodil?
Hans Erik: Ja, det er det, der er i en panodil, og pamol, og hvad hedder den tredje?
Leon: Ipren?
Hans Erik: Nej, ikke ipren. Jeg kan ikke huske, hvad den tredje af de her hedder. Så paracetamol, det er stoffet der er i den, det er ikke bare et helt uskyldigt stof i starten af en graviditet. Man skal have respekt for at bare gå og fylde sig med de her ting. I det hele taget, så er vejledningen i forhold til medicin mindst mulig medicin i forhold til en graviditet. Vi ved godt, det kan lave bøvl i forhold til en graviditet. Men er du afhængig af medicin, der er medicin, du ikke kan undvære, så er det her, vi skal have sparringen med lægen om, hvad er det for nogle mediciner, vi ved, der går mest sikkert igennem og som ikke skader barn eller man minimerer risikoen for det. Men det taler man med sin læge om.
Leon: Men er det ikke problematisk, fordi nu siger du godt, altså mindst mulig medicin, herunder også paracetamol og panodil og alle de andre. Det ved vi godt, at det skal vi tage mindst muligt af, lige så vel som med alt muligt andet, vi fylder vores krop med. Hvis man så alligevel tænker på, at der er stigende forbrug af de her medikamenter, og det så samtidig har været i omløb, jo i lang tid, er det så egentlig forklaringen på de her graviditeter, som ikke går godt?
Hans Erik: Det kunne være spændende at vide. Og det er ekstremt spændende, hvad man får forsket sig frem til, i hvilket omfang har det her en betydning? Kan man gå ind og sige, at i 10 procent af graviditeterne, der er det faktisk det her medicin, der er årsagen? Jeg ved det ikke. Altså, det er kun en eftertanke, men det er jo det, vi har forskningen til at prøve at finde ud af. Men vi kan i hvert fald sige, der er noget, der taler for, at det ikke er så heldigt. Det her med panodil, der lige er kommet frem, det er en måde, at det kommer frem nu her. Hvis vi går 15 år tilbage, så vidste vi også godt, at panodil kunne være uheldig. Men der så man det mere i forhold til det kommende barn, og hvordan det kunne påvirke det kommende barns muligheder for at selv opnå fertilitet som voksen.
Leon: Så hvis min mor havde taget masser af panodiler, da hun var gravid med mig, så ville det påvirke min fertilitet, når jeg bliver voksen?
Hans Erik: Yes.
Leon: Det er jo vanvittigt.
Hans Erik: Yes. Eller sådan er der noget, der tyder på, at det hænger sammen. Så vi kan sige, at det er vanvittigt, eller vi kan sige, okay, hvis der er en tendens til det, så viser det jo igen, at det her med at være gravid, det er altså nogle følsomme mekanismer. Det at udvikle et nyt individ. Det er voldsomt, voldsomt følsomme processer, der kører. Så måske skal vi bare have respekten for det.
Leon: Så der er altså ikke nogen tvivl om, at i starten af en graviditet, der er man ekstremt skrøbelig og påvirkelig for udferakommende stoffer?
Hans Erik: Man er ikke ekstremt påvirkelig. Jo, man er ekstremt påvirkelig, men om kroppen kan håndtere det alligevel, det er så det, der afhænger typisk af, hvad er der ressourcer overskud i vores system. For øvrigt, den der paracetamol det er jo pinex, vi lige glemte at få på som den tredje. Men det er jo også, altså vi ved sådan noget som kaffe, i en vis mængde, når vi er oppe på de der fem kopper kaffe, så er vi over et niveau af koffein, hvor det også kan spille ind. Vi ved, at rygning spiller ind.
Leon: Men hvad er fem kopper kaffe? Altså min farmor, hun drak af de små mågestel og så er der krus…
Hans Erik: Det er to til tre krus kaffe. Så er vi oppe og røre ved smertegrænsen, hvor vi forskningsmæssigt har set, at kaffen har en betydning. Vi ved tobakken, det hører vi altid om. Tobak, tobak, tobak. Altså det, der sker med nikotin, når det kommer i vores organisme, det er, at det nedsætter blodgennemstrømningen. Vi skal have en høj grad af blodgennemstrømmen i livmodervæggen til at forsyne vores moderkage, som skal forsyne vores foster. Så hele den der udvikling af kredsløbet i tilknytning til vores foster, der nytter det ikke noget, at det bliver reduceret, for eksempel af nikotin. Det er der, vi ved, at mennesker, som har røget under graviditeten, der bliver børnene født, men en lavere fødselsvægt. Og det er simpelthen, fordi der er mindre til barnet at leve af, når man er ryger. Så på den måde, der er mange ting, der virkelig kan gå ind og påvirke – nogen af de der stoffer det er i starten, og nogen bliver så ved hen ad vejen. Og vi skal lige have en lille sjov ting med også. Noget af det, der kan chokere, det er ikke pænt at sige, at det er sjovt, når det kan chokere. Men noget af det, der kan chokere i starten af en graviditet, det er det der famøse med, shit, jeg opdager, at jeg bløder en lille smule. Og i de fleste tilfælde af de der småblødninger, det er faktisk, hvad hedder det, det øverste af skeden. Der er slimhinderne sarte, så der skal ikke ret meget til, at der sker en brist. Har man været sammen med ægtefælden, og det er en lille slid, der kan være der, så kan det meget let komme en lille blødning derfra. Og det er altså ikke det samme, som man er ved at abortere. Men vi ser nogen, der har meget tendens til det her. Og ja, så har vi faktisk også metoder til, hvordan vi kan styrke slimhinden og kan hjælpe til at komme over det punkt.
Leon: Så det kan man også gøre præventivt?
Hans Erik: Det kan man gøre behandlingsmæssigt.
Leon: Altså hvis man har pletblødninger, så kan man gøre det på noget behandling og så efterfølgende minimere risikoen for flere pletblødninger.
Hans Erik: Som jo kan blive til aborteringer. Men ellers, vi kommer hen i den næste fase. Nu bliver det spændende. Nu er vi hen ved uge 6-7 stykker. Nu begynder det for alvor at løbe stærkt. Og jeg kan fortælle, når vi behandler, så ser vi pulsmæssigt, det er jo vores vej ind at se, hvad er det, der foregår i vores organisme. Vi kan se meget, meget tydeligt, at hos en gravid, der trækkes der virkelig ressourcer ud af systemet, når vi kommer hen til 6-7. uge. Det er i den periode, hvor det sådan kredsløbet for alvor går i gang med at blive dannet. Der sker noget i forbindelse med hele nervesystemet, hele grundlaget for hjernen og nervesystemet, som er meget i udvikling her, som også virkelig tager ressourcer. Så på det tidspunkt her, der begynder der at være større risiko for, at det kan gå galt, når der ikke er tilstrækkelige ressourcer i organismen til at håndtere en graviditet. Når vi behandler mennesker, som har aborteret eller har svært ved at blive gravid, så går vi altid ind og giver en behandling en gang i ugen på det her tidspunkt, for der kræves bare et ekstra overskud. Og nu nævnte vi den med søvnen, det er virkelig noget af det, man selv kan gøre til at hjælpe det på vej. Få alt det i søvn man kan. Få 9-10-11 timer i søvn, hvis du kan komme afsted med det. Det gør en forskel.
Leon: Så hvis man har været træt i starten, de første par uger vil lige har gået igennem, og vi så kommer herind, og man siger, jeg kan ikke forstå at blive ved med at være så træt, så bliver det rigtig god mening.
Hans Erik: Så bed om hjælp til alt det, du synes, du skal have lavet. Ræk ud efter hjælpen. Få selv den hvile, der skal til. Og for nogens vedkommende, hvis det er kritisk, så er det her, det kan være nødvendigt at skære lidt ned i arbejdstiden. Og så sige, det er måske 3-4 timers arbejdstid, jeg skal være afsted i de her 2-3 uger.
Leon: Så i stedet for at lægge sig ind og få dårlig samvittighed, fordi det er manden, der skal ordne alt det praktiske, og man har gået ned i tid, så skal man faktisk sige, det er en gave til mig selv, det er en god ting, hvor jeg er dygtig.
Hans Erik: Det er en gave til os. For det er mig, som den gravide, der bærer barnet. Så der skal man tage imod, der skal man lade være med at spille spille muskelmand. Men uge 7, der er hjertet i gang, det er der, vi har gang i scanningen, det er der, vi kan se de der blink derinde ved scanningen og se, yes, der er liv derinde. Og det skal jo helst gå optimalt og godt. Uge 8, der er der også kæmpe ekstraforbrug af ressourcer. På det tidspunkt udvikler organerne sig på fulde tryk. Nervesystemet udvikler sig på fulde tryk. Det tager enormt mange ressourcer. Og det er jo faktisk det tidspunkt, i de første tre måneder, hvor risikoen for abortering er allerstørst. Det er i uge 8.
Leon: Fordi der kan gå en masse ting galt?
Hans Erik: Der kan gå en masse ting galt. Og hvis ressourcerne ikke slår til, så er det at…
Leon: Men er der også det, at kroppen også stadigvæk kan opdage, at okay, det er det, der er gået galt. Halvfabrikata…
Hans Erik: Yes. Lige præcis. Undskyld, det er en meget kontant måde at sige lidt på, men et sted mindre, så er det bare sådan, at naturen fungerer. Så lidt tilbage til dem der med, det er godt at kunne svømme, at vide noget om svømning, inden man bare kaster sig ud i det. Hvis de her problemer opstår, så er det vigtigt, at vi har en forståelse af, hvad det vil sige at have tilstrækkelige ressourcer. Fordi ellers er det her, man banker panden imod alt for mange gange. Uge 9, der er der stadigvæk rigtig meget udvikling af organerne, udvikling af nervesystemet, også et kæmpe forbrug af ressourcer. Så det er også et lidt mere kritisk tidspunkt. Og så kan vi simpelthen se, når vi kommer hen til uge 10, så falder belastningen væsentligt. Der er stadigvæk et mer-forbrug af ressourcer i graviditeten på det tidspunkt, men ikke af den der spidsbelastning, som vi har set i uge 6, 7, 8, 9. Så nu begynder det at blive lidt mere safe. Livmoderen tager over. Vi har det gule legeme, som har haft stor indflydelse på det hormonelle. Den begynder at koble fra der, og nu er selve embryonet overgået til, at nu er det foster, fosterdreven det hele.
Leon: Og så er vi ved at være derhenne, altså der, kan jeg i hvert fald huske, der er den der 3- måneders regel, vi venter lige til 10-12 uger med at fortælle familie og Gud og hver mand, at vi venter os. Det er derfra, den kommer allerede.
Hans Erik: Ja, det er i hvert fald der, vi kan se, at så er det mere sikkert, fordi uge 10, 11, 12, der sker også en del ting. Altså, et vist forbrug af ressourcer, men når vi kommer efter uge 12, 13, så boom, så daler i den grad forbruget af ekstra ressourcer, og så har vi den ret sikre graviditet derfra. Altså, så er der ikke så meget, der kan gå galt. Men det er virkelig den periode her, det er her, vi skal passe på os selv, det er her, vi skal skåne os selv, det er her, vi skal drage omsorg for os selv.
Leon: Og så hurtigt kan vi altså komme igennem en tredjedel af en graviditet, og så falder der lidt mere ro på…
Hans Erik: … så falder der meget mere ro på, og nu er det ikke fosteret, vi bekymrer os så meget for. Fordi nu skal det bare modne og vokse og udvikle sig. Det lille barn er skabt. Nu er det mere moren, der kan blive bøvl med. Det er her, vi ser, at det kan blive til bækkenløsning, for eksempel.
Leon: Jeg troede, det var alle hormonerne og urimelighederne.
Hans Erik: Nej, ikke der. Nej, det kan godt fortsætte…. Nej, jeg tænker, at moren er ret medgørlig i den her periode. Og med anden så er manden jo efterhånden blevet en hærdet til, så han kan klare rigtig meget.Så tudekiksene de behøver ikke at stå så meget i køkken mere. Nej, det er moren selv, der kan blive mere ramt, når vi kommer herhen. Og det er bækkenløsning, som man overhovedet tænker. Og hvad er er bækkenløsning? Det er egentlig, at kroppen går over og tror, at den skal til at gøre sig klar til en fødsel. Før den er klar til det.
Leon: Og det er jo lige tidligt nok.
Hans Erik: Og det er jo lige tidligt nok, når vi er måske i uge 14, 15, 16, 17, 20 stykker. Hvad er det egentlig, der sker her? Noget af det, vi kan se, det er, at ved en bækkenløsning, der begynder brusken simpelthen imellem korsben og hoftekam og symfysen heromme. De begynder at løsne sig før tiden, deri ligger ordet Bækkenløsning. Og det gør infernt ondt. Det er ikke noget, man kan massere væk. Det er ikke noget, man i den vej mekanisk kan behandle. Noget af det, vi kan se, det er, at når vi behandler de her personer, som har bækkenløsning, ja, så skal vi egentlig bare skrue op for deres ressourcer. Vi skal sørge for, at de har et ekstra lager af energi igen. Og så er det interessant. Så begynder brusken at blive stabil igen. Og bækkenløsningssymptomerne forsvinder igen. Så det er egentlig et udtryk for, at moren ikke har det overskud, der skal til. Det er nemlig sådan, at når barnet udvikler sig, så er det altså barnet, der tager først. Og når det tager først, ja, så er vi lidt ligeglade med moren. For det er jo også det, der sker i forbindelse med graviditetskvalme. Graviditetskvalmen kommer, fordi fosteret vil have al energien. Og hvis ikke, at det er tilstrækkelig energi til moren, ja, så kunne hun få en gang kvalme. Og så kan man sige, at det vender jo lidt forkert, for så skulle hun jo egentlig hellere have mere energi. Ja, men kroppen begynder også at økonomisere på den måde, hvor den siger, jamen hvis vi sørger for at begrænse noget af det, der kommer ind, så skal jeg bruge lidt færre ressourcer på at få døj at omsætte. Og så kan jeg koncentrere mig helt exakt om, hvordan holder jeg fosteret vil i. Altså der er virkelig kamp om ressourcerne her. Så det er også der, det gælder om det her med at have ressourcerne på forhånd, når vi nærmer os graviditetskvalmeperioden.
Leon: Det er som at have en madpakke af energi og overskud med…
Hans Erik: Ja, og nu er der så rig mulighed for at kunne tage på i graviditeten. Vi skal jo gerne blive større undervejs. Og det er faktisk vigtigt at kunne tage på i graviditeten. Det er ikke et mål at tage mindst muligt på i en graviditet. Det er heller ikke et mål at tage mest muligt på i en graviditet. De her 13-15 kilo er jo et perfekt område, hvis man kan ramme det og tage på i en graviditetsforløb. Så er det rigtig godt. Så er der det, der skal være til fosteret. Der er det, der skal være til, at man får lige lidt ekstra fedt på kroppen, som skal bruges, når amningen går i gang på et tidspunkt. Der skal være noget fedt til, at man kan producere noget mælk. Der skal være et overskud, man kan producere mælk ud fra.
Leon: Og det er så også det, som vi har talt om i forhold til Rikke i nogle af de tidligere afsnit, at hun blev anbefalet at tage lidt på. Det er derfor blandt andet?
Hans Erik: Ja, det var jo hele indledningen til at kunne blive gravid. Fordi hormonerne kan ikke fungere hensigtsmæssigt, hvis vi ligger for lavt fedtmæssigt. Men på et senere tidspunkt, der skal hormonerne i forbindelse med mælkproduktionen altså også have noget at gøre med, og der skal være noget energi at gøre med. Så der skal være et overskud af energi til rådighed. Får vi på den anden side taget for meget på, og vi bare æder igennem. Og det er typisk, hvis kroppen er i minus, så kan den godt komme i tanke om at give virkelig craving til, at vi bare skal have mad, mad, mad, mad. Det er kroppens forsøg på at få hentet den energi hjem, som den måske ikke synes, den har. Og det kan så blive til et kalorieroverskud, i stedet for den energi, der egentlig skulle bruges direkte til fosteret. Og bliver det til 25 kilo i stedet for, så er det en ekstra belastning på den gravides system. Og det er her, vi ser øget risiko for svangerskabsforgiftning. Blodtrykket, der kan gå lidt op. Det er her, vi ser, at der kan gå en diabetes i gang. En graviditetssukkersyge, der kan gå i gang også.
Leon: I starten fik du det blevet til at lyde så nemt, så nemt. Det er lige en 10, 13, 15 kilo, og så alligevel heller ikke for meget.
Hans Erik: Ja, det er balancen, det drejer sig om. Og det er det i et helt taget. Man skal være i den rigtige balance. Men det er jo klart, at når man bliver gravid, så er det en ny balance, end den balance, man kom fra.
Leon: Jo, jo, og der er også noget i forhold til, at ens selvbillede, altså ens krop ændrer sig. Og der skal man så også være med mentalt på den og acceptere og anerkende.
Hans Erik: Ja, og skulle kunne se sig selv som blivende større. Hvis man nu altid har syntes, at man var lidt for stor, og så ser sig selv udvikle sig mere, altså det er en personlig udfordring.
Leon: Men også den anden vej, hvis man har set sig selv som et spir, og så også tager noget på.
Hans Erik: Ja, lige præcis. Noget af det, vi typisk gør i klinikken, det er, når vi kommer hen omkring uge 33, så beder vi faktisk vores gravide patienter om at kigge ind til os igen. Fordi i uge 33 kan vi lave et energicheck og se, er der de ressourcer til rådighed, der skal være, for at der er overskud til fødslen, men også overskud efter fødslen.
Leon: Og det er måske endda lige så vigtigt, fordi der kommer også noget, vi skal tale om.
Hans Erik: Ja, der kommer jo også det senere. Og noget af det, vi kan se, når vi laver det, og vi sikrer os, at der er et overskud i de fleste tilfælde, når vi lige tjekker folk en enkelt gang, og vi har haft med dem at gøre tidligere, ja, så er det en enkelt behandling. Vi kan se, at det kører ganske fint, som det skal. Fint. Du kan sikkert køre til din fødsel, og det skal nok gå fint bagefter. Og vi kan også se andre over, der måske har tabt noget energi, fra vi har set dem først i graviditeten, og så til uge 33. Ja, så kan vi her nå at få lidt ressourcer på dem, sådan at de står sikre til fødselen igen. Der er andre, der går ind og laver det, vi kalder graviditetsmodning til sidst. Og der vil jeg tale for, at vi sørger for, at vi har ressourcerne før, for så behøver vi ikke tænke så meget på graviditetsmodning til sidst.
Leon: Og hvad ligger der i det der graviditetsmodning?
Hans Erik: Ja, graviditetsmodning, det er et begreb, der er kommet frem de sidste åringer her, hvor man går ind og hjælper til at forberede til, at man går i fødsel. Og det er der, jeg siger, at hvis man har overskuddet på forhånd, så kommer det helt automatisk. Har man ikke overskuddet, så kan man godt lave en graviditetsmodning op til.
Leon: Men det er ikke at forvekse sig med de her fødselsgrupper, hvor man sådan helt klassisk sidder på gulvet med puder, og altså vejrtrækningsøvelser. Det er ikke det, du mener?
Hans Erik: Nej, det er inden for akupunkturen, at man behandler kroppen til at gøre den klar til fødsel. Men igen, jeg er meget mere tilhænger af, at vi sørger for, at vi har ressourcerne hele vejen igennem graviditeten, og sikrer os, at ressourcerne også er der til sidst. Fordi der kan godt være ekstra belastning jo de sidste fire uger. Man får mere væske i benene, hæver op osv. Og når der virkelig er belastning på, så kan jeg se, at så har vi mindre effekt af vores akupunkturbehandling, end vi ville have, inden vi ryger i den kritiske periode. Så derfor er det vores anbefaling at gøre det den vej igennem. Og så kan det jo godt være, når vi så er kommet til termin, at så skal der et lille skub til for lige at sætte ekstra gang i veerne. Så det kan ende op med en fødsel, vi skal heller ikke gå for langt over sidste salgsdato. Men på den anden side, så skal man altså også tillade at være gravid helt hen til terminen. Og der sker altså ikke noget ved at gå nogle dage over terminen, selvom man måske er træt af det. Vi havde den her gode reklame på et tidspunkt, der hedde, at en klobborgost tager den tid, som en klovborgost tager. Jeg tænker helt klart også, at en baby tager den tid, som en baby tager. Jamen skal vi give babyen lov til det? Altså i hvert fald ingen skrig og skrål, så længe den er derinde, kan man sige.
Leon: Men så tager du også fat i noget af det, du startede det hele med. Nemlig, vi vil gerne, vi kan ikke, og nu er vi, og nu vil vi ikke mere.
Hans Erik: Ja, lige præcis. Hav nu tålmodigheden. Hav overgivelsen til at følge langt hen ad vejen, hvad det er, naturen har faciliteret, har vist igennem årtusinder, hvordan det her, det skal gøres. Men igen, vi kan have brug for hjælp i forskellige situationer. Når vi har det her overskud og har født, noget af det, vi tit hører, det er, at fødslerne går godt, når vi har det her overskud. Jeg synes, det er meget logisk. Men vi ser noget andet. Jeg har ikke set mennesker, som har haft overskuddet, når de går hen til fødselstidspunktet, som får det her baby blues, altså den der fødselsdepression, de der nedture, som man kan have på 3., 4., 5. dagen, efter man har født. Det ser vi slet ikke alvorligt, når man har overskuddet. Så det er ikke noget, der bare kommer væltende ud fra himlen og er rigtig uretfærdigt. Sådan kan det godt føles. Det er noget, der opstår, når der er en mangel på overskuddet.
Leon: Og således nåede vi igennem alle faser af en graviditet, og faktisk også et stykke efter graviditeten, og dermed også et punktum for vores miniserie om fertilitet i hvert fald i den her omgang.
Hans Erik: Så kan vi godt se det her, vi startede med, at vi sagde graviditet, det er ligesom en eventyr?
Leon: Det kan man sige. Der er lidt bump på vejen, og som du også fik nævnt, de fleste gange, så ender de her eventyr jo godt.
